B 107 - svar på spm. 15 om at kommentere, at at det tyske forbundspoliti har forbudt de to tyske patruljebåde, der indgår i Frontex-operationen i Det Ægæiske Hav, at deltage i tilbageførsler af bådflygtninge fra græsk territorialfarvand eller fra græsk territorium, fra udlændinge-, integrations-, og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
FIU B 107 - svar på spm. 15.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/15/svar/1310448/1614173.pdf
Ministeren Side 1/2 29. marts 2016 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 2388 Akt-id 54677 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 15 ad B 107 til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 15: Ministeren bedes kommentere det forhold, at det tyske forbundspoliti (Bundespolizei) har forbudt de to tyske patruljebåde ”Börde” og ”Uckermark”, der indgår i Frontex- operationen i Det Ægæiske Hav, at deltage i tilbageførsler af bådflygtninge fra græsk territorialfarvand eller fra græsk territorium med den begrundelse, at bådflygtningene ifølge det tyske forbundsindenrigsministeriums retsafdeling har ret til en asylsagsbehandling i EU. Samtidig bedes oplyst, om de danske myndighedspersoner, der indgår i Frontex-operationen, har fået samme instruktion. Der henvises til artiklen ”Maulkorb light”, Der Spiegel, nr. 11/2016, 12. marts 2016, side 30-31. Svar: Jeg kan ikke udtale mig konkret om baggrunden for de tyske myndighedspersoners udtalelser, som beskrevet i artiklen ”Maulkorb light”, Der Spiegel, nr. 11/2016, 12. marts. Jeg forstår, at der spørges til, hvorvidt danske myndighedspersoner, der indgår i Frontex- operationen i Det Ægæiske Hav, har modtaget instruks om, at migranter i havsnød opsamlet i græsk territorialvand eller fra græsk territorium ikke må tilbagesendes til Tyrkiet. Under Frontex-operationen Poseidon i Det Ægæiske Hav sejles migranter ikke til Tyrkiet, men til Grækenland. Alle ansøgninger om asyl skal efterfølgende behandles i overensstemmelse med EU’s proceduredirektivs regler. Det kan oplyses, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt har stillet skibe til rådighed for Frontex-operationen Poseidon i Det Ægæiske Hav. Endvidere er der Finansudvalget 2015-16 B 107 endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Side 2/2 for nuværende ikke danske myndighedspersoner om bord på andre skibe, som deltager i operation Poseidon. Inger Støjberg / Jesper Egevang