B 107 - svar på spm. 10 om, hvorvidt Tyrkiet opfylder krav til et sikkert tredjeland, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FIU B 107 - svar på spm. 10.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/10/svar/1310446/1614165.pdf

Ministeren
Side 1/1
29. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2351
Akt-id 54511
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 10 ad B 107 til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 10:
Er det ministerens opfattelse, at Tyrkiet opfylder de krav til et sikkert tredjeland, der er
opstillet i artikel 38, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.
juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, og
som indebærer, at a) ansøgernes liv og frihed ikke må være truet pga. race, religion,
nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller politisk overbevisning, b) der
ikke er risiko for alvorlig overlast som omhandlet i direktiv 2011/95/EU, c) non-
refoulement-princippet overholdes i overensstemmelse med flygtningekonventionen, d)
forbud mod udsendelse skal overholdes, hvis udsendelse ville være i strid med retten til
tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i
international ret, og e) det skal være muligt at søge om flygtningestatus, og hvis
flygtningestatus opnås at få beskyttelse efter flygtningekonventionen? Spørgsmålet stilles
på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre
anliggender den 10.-11. marts 2016, som blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4.
marts 2016.
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6 og 7 ad B 107 fra Folketingets
Finansudvalg.
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Finansudvalget 2015-16
B 107 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt


FIU B 107 - svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/10/svar/1310446/1614167.pdf

Ministeren
Side 1/2
29. marts 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2371
Akt-id 54571
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 7 ad B 107 til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren oplyse, om det i noget land, der er omfattet af EU’s fælles asylpolitik, læg-
ges til grund, at Tyrkiet er et sikkert tredjeland, hvortil syriske og andre asylansøgere, der i
kortere eller længere tid har opholdt sig i Tyrkiet, kan returneres, hvis de søger asyl i EU,
og vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der er afgørende for, om EU betragter et
land som sikkert tredjeland – herunder landets grad af tilslutning til og efterlevelse af FN’s
flygtningekonvention fra 1951? Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggel-
se af rådsmødet nr. 3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10.-11. marts 2016, som
blev forelagt på Europaudvalgets møde den 4. marts 2016.
Svar:
EU’s fælles regler om sikkert tredjeland og europæisk sikkert tredjeland er indeholdt i
proceduredirektivets (direktiv 2013/32/EU) artikel 38 og 39. Danmark er pga. retsforbe-
holdet ikke bundet af proceduredirektivets regler.
Efter proceduredirektivets artikel 33 og 38 har medlemsstaterne mulighed for under visse
betingelser at afvise asylansøgere til et sikkert tredjeland med henblik på asylsagsbehand-
ling dér. Medlemsstaterne skal i den forbindelse bl.a. sikre, at ansøgerens liv og frihed ikke
er truet pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller
politisk overbevisning, samt at udsendelse ikke er i strid med retten til frihed for tortur og
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling som fastsat i international ret. Det
er desuden et krav, at ansøgeren ikke risikerer alvorlig overlast, som beskrevet i kvalifika-
tionsdirektivet (direktiv 2011/95/EU), at princippet om non-refoulement respekteres i det
pågældende land samt, at det er muligt at søge om flygtningestatus og, hvis flygtningesta-
tus anerkendes, at opnå beskyttelse i overensstemmelse med FN’s flygtningekonvention.
Hvilke lande, der i henhold til de nævnte principper kan betragtes som sikre tredjelande,
fastsættes nationalt, idet proceduredirektivets artikel 38 opstiller en række principper for
udpegelsen heraf. Anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland er undergivet nationale
regler, der skal sikre, at der foretages en individuel og konkret vurdering af, om det på-
gældende tredjeland er sikkert for en bestemt ansøger, ligesom ansøgeren skal kunne
Finansudvalget 2015-16
B 107 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/2
gøre indsigelse mod anvendelsen af begrebet sikkert tredjeland, fordi det pågældende
tredjeland ikke er sikkert i vedkommendes særlige situation.
Efter proceduredirektivets artikel 39 kan en medlemsstat bestemme, at der ikke foretages
nogen, eller nogen fuldstændig, behandling af en asylansøgning og af ansøgerens sikker-
hed i forbindelse med vedkommendes særlige situation, når ansøgeren indrejser fra et
europæisk sikkert tredjeland. Artikel 39 omfatter europæiske tredjelande, som har ratifi-
ceret og overholder EMRK samt FN’s flygtningekonvention uden geografiske begrænsnin-
ger. Det er desuden et krav, at landet har indført en asylprocedure ved lov. Ansøgeren skal
gives mulighed for at påklage anvendelsen af begrebet europæisk sikkert tredjeland, fordi
det pågældende tredjeland ikke er sikkert i vedkommendes særlige situation.
I EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 fremgår, at alle nye irregulære migranter,
der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra og med den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt
til Tyrkiet. Dette initiativ forudsætter bl.a., at Grækenland tilføjer Tyrkiet til dets nationale
liste over sikre tredjelande, hvilket igen forudsætter overholdelse af proceduredirektivets
regler. For en nærmere beskrivelse af retsgarantier for personer med behov for internati-
onal beskyttelse ved tilbagesendelse til Tyrkiet henvises til Kommissionens meddelelse om
de næste operationelle skridt i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på migrationsområdet
af 16. marts 2016
(http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2016/DA/1-2016-166-DA-F1-1.PDF).
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har foretaget en høring af de øvrige med-
lemsstater, og efter det oplyste (9 medlemsstater har ikke svaret inden for høringsfristen),
har ingen af de øvrige medlemsstater tilføjet Tyrkiet til deres nationale lister over sikre
tredjelande.
Der opereres på EU-niveau ikke med fælles landelister over sikre tredjelande.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang


FIU B 107 - svar på spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B107/spm/10/svar/1310446/1614166.pdf

Ministeren
Side 1/3
29. marts 2016
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 2363
Akt-id 54544
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 29. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 6 ad B 107 til udlæn-
dinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren oplyse, om danske udlændingemyndigheder betragter Tyrkiet som et sik-
kert tredjeland, hvortil syriske og andre asylansøgere, der i kortere eller længere tid har
opholdt sig i Tyrkiet, kan returneres, hvis de søger asyl i Danmark, og vil ministeren rede-
gøre for, hvilke kriterier der er afgørende for, om et land kan betragtes som sikkert tredje-
land – herunder landets grad af tilslutning til og efterlevelse af FN’s flygtningekonvention
fra 1951? Spørgsmålet stilles på baggrund af ministerens forelæggelse af rådsmødet nr.
3455 vedr. retlige og indre anliggender den 10.-11. marts 2016, som blev forelagt på Eu-
ropaudvalgets møde den 4. marts 2016.
Svar:
1. Der skelnes i asylretten mellem begreberne ”sikre tredjelande” og ”sikre første asyllan-
de”.
Det følger af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at hvis en udlænding påberåber sig at
være omfattet af udlændingelovens § 7 (asyl), træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt
afgørelse om, hvorvidt asylansøgningen skal behandles i Danmark, eller om der skal ske
f.eks. afvisning eller overførsel af udlændingen efter reglerne i Dublinforordningen, eller
om der skal ske afvisning til et sikkert tredjeland.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 7, stk. 4, at opholdstilladelse efter § 7 (asyl)
kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis
udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor denne må antages at kunne opnå
beskyttelse (første asyllandsreglen).
Finansudvalget 2015-16
B 107 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
Side 2/3
2. I forhold til afvisning til et sikkert tredjeland gælder der forskellige regler afhængig af,
om tredjelandet er et EU-land eller ej.
Adgangen til at afvise asylansøgere til sikre tredjelande gælder således ikke i forhold til
andre EU-lande, idet Dublinforordningen indeholder nærmere regler om, hvilket EU-land
der er ansvarligt for behandlingen af en asylansøgning.
Danmark anser efter gældende praksis et land for at være et sikkert tredjeland, hvis ud-
lændingen ved udsendelse til dette land ikke risikerer dødsstraf eller at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Vurderingen af, om
der foreligger en sådan risiko, foretages på baggrund af en generel vurdering af det på-
gældende tredjeland.
I praksis foretages vurderingen af, om et land kan anses for at være et sikkert tredjeland,
af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet efter inddragelse af Udlændingestyrel-
sen.
Ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vurdering af, om et land kan anses for
at være et sikkert tredjeland i overensstemmelse med udlændingeloven, er det efter for-
arbejderne til udlændingeloven afgørende, at landet har tiltrådt flygtningekonventionen,
og at det pågældende land i realiteten respekterer konventionens principper. I den for-
bindelse skal det kunne antages, at det pågældende land ikke tilbagesender asylansøgeren
til hjemlandet, uden at det efter en forsvarlig asylprocedure har kunnet lægges til grund,
at den pågældende ikke herved udsendes til forfølgelse i strid med flygtningekonventio-
nen.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet inddrager i den forbindelse oplysninger fra
UNHCR om de enkelte landes asylprocedurer mv.
3. For så vidt angår nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 4 (første
asyllandsreglen), er det Flygtningenævnet, der på baggrund af en konkret og individuel
vurdering tager endelig stilling til, om en asylansøger kan henvises til at tage ophold i et
sikkert første asylland.
Vedrørende betingelserne for at anse et land som et sikkert første asylland henvises der til
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 44 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg
4. Tyrkiet har tiltrådt FN’s flygtningekonvention, men med en geografisk begrænsning, der
indebærer, at kun europæiske flygtninge kan få flygtningestatus og beskyttelse i Tyrkiet.
Størstedelen af de flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, kommer fra lande uden for Euro-
pa.
Danmark betragter ikke på nuværende tidspunkt Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Rege-
ringen følger imidlertid løbende udviklingen i relevante lande, herunder Tyrkiet i lyset af
den netop vedtagne EU-Tyrkiet-erklæring af 18. marts 2016. Vurderingen af, om Tyrkiet
Side 3/3
kan anses for et sikkert tredjeland, kan således ændres i lyset af en ny udvikling i det på-
gældende land.
Inger Støjberg
/
Morten Duus