Fremsat den 29. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 29. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre diskrimination i nattelivet
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at tage de nødvendige initiativer, der forhindrer diskrimi-
nation i nattelivet. Det foreslås bl.a. at ændre restaurations-
loven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebe-
handlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandling af
bevillingssager og racediskriminationsloven, og så arbejds-
giveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når
de er på arbejde. Det foreslås endvidere, at kompensations-
niveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.
Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2015-16
AX018469
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for forslaget
Fra diverse artikler, jf. artikel »Vi skal straffe racisme i
nattelivet hårdere«, Information 22/4-15, og undersøgelser
»Unges syn på diskrimination i det københavnske natteliv«,
Rådgivende Sociologer Aps, 2014, ses det, at mange disko-
teker har kvoter for, hvor mange »sorte« dørmændene må
lukke ind.
Hver fredag og lørdag aften bliver unge mænd stadigvæk
afvist i dørene til danske diskoteker. De bliver ikke afvist,
fordi de har lavet ballade. De bliver alene afvist, fordi de har
den forkerte hudfarve. Der er tale om klokkeklare brud på
gældende lov, men konsekvenserne i loven er desværre stort
set ikkeeksisterende.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at arbejdsgiveran-
svaret, der gælder andre steder, også skal gælde i disse situa-
tioner. Det er ikke den enkelte dørmand, der fastlægger
»dørpolitikken«. Det er diskoteksejeren, og derfor er det og-
så diskoteksejeren, der skal stå til ansvar. Derudover ønsker
forslagsstillerne, at kompensationsniveauet skal hæves
markant, og at bevillingsnævnene skal informeres om sager-
ne og skal lægge vægt på afgørelserne i forbindelse med be-
handling af bevillingssager på samme måde som straffesa-
ger og udestående skattegæld.
Fra spirituskørselsområdet ved vi, at regulering kombine-
ret med holdningsbearbejdelse igennem kampagner virker.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at den kombination og-
så vil være effektfuld på området for diskrimination i natte-
livet, og forslagsstillerne ønsker derfor, at man fremadrettet
også skal anvende den palet af tiltag på området vedrørende
diskrimination i nattelivet.
Kampagner er ikke nok
Det ses alt for ofte, at ejeren tørrer sagen af på dørmanden
og lader som om, at denne handler på eget initiativ. At så
mange dørmænd skulle opfinde deres egen dørpolitik uden
om ejeren er usandsynligt og et kæmpe problem. Det øger
polariseringen, ødelægger integrationen og gør det nemmere
for Hizb ut-Tahrir med venner at overbevise en vred ung-
dom om, at danskere er racister, og at samfundet er ligeglad
med dem.
Kampagner kan være fine, men er ikke tilstrækkelige.
Hvis politiet holdt inde med at håndhæve reglerne om spiri-
tuskørsel, kunne Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange
kampagner – de ville ikke virke. Der skal en blandet bredere
indsats til.
Et typisk sagsforløb i en diskriminationssag
Et typisk sagsforløb er som følger:
– En person bliver diskrimineret, og det antages, at ved-
kommende kan løfte bevisbyrden.
– En person klager til Ligebehandlingsnævnet.
– Dørmanden får en bøde på 2.000-5.000 kro-
ner, som diskoteksejeren betaler.
Der er ingen konsekvens. En ejer eller en bestyrer af et
diskotek kan blive dømt mange gange for racediskriminati-
on, uden at det har nævneværdige konsekvenser for hans
forretning. Hvis vedkommende derimod bliver dømt for at
køre spirituskørsel, kan bevillingsnævnet med loven i hånd-
en fratage vedkommende alkoholbevillingen med henvis-
ning til personens dårlige dømmekraft.
Ændret lovgivning
Problemet er, at bevillingsnævnene, som regulerer natteli-
vet i byerne, ikke kan lægge vægt på Ligebehandlingsnæv-
nets kendelser – og igen: Kendelserne er personlige, så det
er oftest den enkelte dørmand og ikke ejeren, der får bøden.
Derfor forslår forslagsstillerne følgende ændringer:
– Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene bliver
oplyst om og skal lægge vægt på Ligebehandlingsnæv-
nets kendelser i forbindelse med behandling af bevil-
lingssager.
– Racediskriminationsloven ændres, så arbejdsgiveren bli-
ver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er
på arbejde, akkurat som det er tilfældet med arbejdsu-
lykker og bartendere, der sælger alkohol til en mindre-
årig.
– Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet
skal hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt
25.000 kroner at diskriminere på baggrund af køn ved en
ansættelse. Det ville også være et passende niveau her.
Det er forslagsstillerne opfattelse, at ovenstående kombi-
neret med gode kampagner vil virke – ligesom spirituskørsel
er blevet reduceret på grund af kombinationen af hård lov-
givning og adfærdsregulerende kampagner.
2
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jonas Dahl (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om diskrimination i
nattelivet.
(Beslutningsforslag nr. B 104)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3