Fremsat den 29. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18469

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B104/20151_B104_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om mindre diskrimination i nattelivet
    Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
    år at tage de nødvendige initiativer, der forhindrer diskrimi-
    nation i nattelivet. Det foreslås bl.a. at ændre restaurations-
    loven, så bevillingsnævnene skal lægge vægt på Ligebe-
    handlingsnævnets kendelser i forbindelse med behandling af
    bevillingssager og racediskriminationsloven, og så arbejds-
    giveren bliver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når
    de er på arbejde. Det foreslås endvidere, at kompensations-
    niveauet ved diskrimination i nattelivet hæves betragteligt.
    Beslutningsforslag nr. B 104 Folketinget 2015-16
    AX018469
    Bemærkninger til forslaget
    Baggrunden for forslaget
    Fra diverse artikler, jf. artikel »Vi skal straffe racisme i
    nattelivet hårdere«, Information 22/4-15, og undersøgelser
    »Unges syn på diskrimination i det københavnske natteliv«,
    Rådgivende Sociologer Aps, 2014, ses det, at mange disko-
    teker har kvoter for, hvor mange »sorte« dørmændene må
    lukke ind.
    Hver fredag og lørdag aften bliver unge mænd stadigvæk
    afvist i dørene til danske diskoteker. De bliver ikke afvist,
    fordi de har lavet ballade. De bliver alene afvist, fordi de har
    den forkerte hudfarve. Der er tale om klokkeklare brud på
    gældende lov, men konsekvenserne i loven er desværre stort
    set ikkeeksisterende.
    Forslagsstillerne er af den opfattelse, at arbejdsgiveran-
    svaret, der gælder andre steder, også skal gælde i disse situa-
    tioner. Det er ikke den enkelte dørmand, der fastlægger
    »dørpolitikken«. Det er diskoteksejeren, og derfor er det og-
    så diskoteksejeren, der skal stå til ansvar. Derudover ønsker
    forslagsstillerne, at kompensationsniveauet skal hæves
    markant, og at bevillingsnævnene skal informeres om sager-
    ne og skal lægge vægt på afgørelserne i forbindelse med be-
    handling af bevillingssager på samme måde som straffesa-
    ger og udestående skattegæld.
    Fra spirituskørselsområdet ved vi, at regulering kombine-
    ret med holdningsbearbejdelse igennem kampagner virker.
    Forslagsstillerne er af den opfattelse, at den kombination og-
    så vil være effektfuld på området for diskrimination i natte-
    livet, og forslagsstillerne ønsker derfor, at man fremadrettet
    også skal anvende den palet af tiltag på området vedrørende
    diskrimination i nattelivet.
    Kampagner er ikke nok
    Det ses alt for ofte, at ejeren tørrer sagen af på dørmanden
    og lader som om, at denne handler på eget initiativ. At så
    mange dørmænd skulle opfinde deres egen dørpolitik uden
    om ejeren er usandsynligt og et kæmpe problem. Det øger
    polariseringen, ødelægger integrationen og gør det nemmere
    for Hizb ut-Tahrir med venner at overbevise en vred ung-
    dom om, at danskere er racister, og at samfundet er ligeglad
    med dem.
    Kampagner kan være fine, men er ikke tilstrækkelige.
    Hvis politiet holdt inde med at håndhæve reglerne om spiri-
    tuskørsel, kunne Rådet for Sikker Trafik lave nok så mange
    kampagner – de ville ikke virke. Der skal en blandet bredere
    indsats til.
    Et typisk sagsforløb i en diskriminationssag
    Et typisk sagsforløb er som følger:
    – En person bliver diskrimineret, og det antages, at ved-
    kommende kan løfte bevisbyrden.
    – En person klager til Ligebehandlingsnævnet.
    – Dørmanden får en bøde på 2.000-5.000 kro-
    ner, som diskoteksejeren betaler.
    Der er ingen konsekvens. En ejer eller en bestyrer af et
    diskotek kan blive dømt mange gange for racediskriminati-
    on, uden at det har nævneværdige konsekvenser for hans
    forretning. Hvis vedkommende derimod bliver dømt for at
    køre spirituskørsel, kan bevillingsnævnet med loven i hånd-
    en fratage vedkommende alkoholbevillingen med henvis-
    ning til personens dårlige dømmekraft.
    Ændret lovgivning
    Problemet er, at bevillingsnævnene, som regulerer natteli-
    vet i byerne, ikke kan lægge vægt på Ligebehandlingsnæv-
    nets kendelser – og igen: Kendelserne er personlige, så det
    er oftest den enkelte dørmand og ikke ejeren, der får bøden.
    Derfor forslår forslagsstillerne følgende ændringer:
    – Restaurationsloven ændres, så bevillingsnævnene bliver
    oplyst om og skal lægge vægt på Ligebehandlingsnæv-
    nets kendelser i forbindelse med behandling af bevil-
    lingssager.
    – Racediskriminationsloven ændres, så arbejdsgiveren bli-
    ver ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er
    på arbejde, akkurat som det er tilfældet med arbejdsu-
    lykker og bartendere, der sælger alkohol til en mindre-
    årig.
    – Kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet
    skal hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt
    25.000 kroner at diskriminere på baggrund af køn ved en
    ansættelse. Det ville også være et passende niveau her.
    Det er forslagsstillerne opfattelse, at ovenstående kombi-
    neret med gode kampagner vil virke – ligesom spirituskørsel
    er blevet reduceret på grund af kombinationen af hård lov-
    givning og adfærdsregulerende kampagner.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jonas Dahl (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om diskrimination i
    nattelivet.
    (Beslutningsforslag nr. B 104)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3