Fremsat den 29. marts 2016 af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18459

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B106/20151_B106_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. marts 2016 af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ophævelse af krav om forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af
    børn og unge
    Folketinget pålægger regeringen senest i folketingsåret 2016-17 at fremsætte lovforslag om en ophævelse af § 159 i lov om
    social service, således at forældre fritages for forældrebetaling i medfør af foranstaltninger i forbindelse med § 52, stk. 3, nr. 7,
    i lov om social service. Det betyder, at forældre ikke skal betale for at have deres børn anbragt hos plejefamilier, på opholds-
    steder eller døgninstitutioner.
    Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2015-16
    AX018459
    Bemærkninger til forslaget
    Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at forældre ikke
    skal betale for, at deres barn er anbragt uden for hjemmet,
    da SF betragter dette som en samfundsopgave, uanset om
    det er udsatte børn eller børn med handicap. I dag er det
    ifølge bl.a. en henvendelse til Folketingets Social- og Inden-
    rigsudvalg fra Aarhus Kommune således, at hvis et barn er
    anbragt uden for hjemmet, kan man som forælder komme til
    at betale helt op til 4.385 kr. om måneden (folketingsåret
    2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, bilag 230).
    I samme henvendelse påpeger Aarhus Kommune, at der er
    tale om et regelsæt, der er meget vanskeligt at forstå for bå-
    de borgerne og medarbejderne i kommunerne, og det både i
    forhold til beregning og muligheder for fritagelse. Konse-
    kvensen er, at man i kommunerne bruger rigtig mange res-
    sourcer på sagsbehandling af forældrebetaling for at indkræ-
    ve et – i den store sammenhæng – meget lille beløb. Res-
    sourcer, der i stedet kunne bruges på en god, effektiv og
    borgervenlig sagsbehandling.
    Men det, der er værst, er, at kommunikationen og det nød-
    vendige samarbejde med forældrene bliver vanskeligere,
    fordi kommunerne både står som den anbringende myndig-
    hed og som opkræver af betalingen i de ofte meget svære og
    ømtålelige anbringelsessager i medfør af § 52, stk. 3, nr. 7, i
    lov om social service (lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. no-
    vember 2015).
    Endelig bekræfter Ankestyrelsens praksisundersøgelse om
    forældrebetaling for døgntilbud (»Ankestyrelsens undersø-
    gelse af forældrebetaling for døgntilbud«, Ankestyrelsen,
    2016) også behovet for en afskaffelse af reglerne om foræl-
    drebetaling. Heri konkluderes bl.a., at der er stor variation i
    forhold til kommunernes praksis for fortolkning og anven-
    delse af betalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 712 af
    19. juni 2013). Flere kommuner oplyser, at de ikke har sager
    med forældrebetaling, mens en kommune oplyser, at der er
    forældrebetaling i stort set alle anbringelsessager. Spændet i
    andelen med forældrebetaling er således på mellem 0 og 96
    pct. i kommunernes sager. Flere kommuner oplyser, at der
    ikke er praksis for systematisk anvendelse af bekendtgørel-
    sen om forældrebetaling – det er op til den enkelte sagsbe-
    handler, mens andre kommuner har en fast praksis.
    Ovenstående betyder, at det kan være meget tilfældigt, om
    forældre oplever at blive afkrævet betaling eller ej i forbin-
    delse med en anbringelse, og det mener SF ikke er rimeligt.
    Med hensyn til forslagets eventuelle merudgifter, så frem-
    går det af Ankestyrelsens praksisundersøgelse, jf. ovenstå-
    ende, at det skønsmæssigt vurderes, at kommunerne opkræ-
    ver mellem 20-30 mio. kr. i forældrebetaling. Samtidig vur-
    derer kommunerne, at de anvendte ressourcer til administra-
    tion af reglerne overstiger det beløb, de rent faktisk modta-
    ger i forældrebetaling.
    På den baggrund mener forslagsstillerne, at eventuelle
    merudgifter ved forslaget er begrænsede, og vil under ud-
    valgsbehandlingen bede om regeringens vurdering heraf.
    Forslagsstillerne vil medvirke til at finde finansiering af
    merudgiften.
    Endelig mener forslagsstillerne, at dette forslag fint kan
    indgå som en del af regeringens opfølgende økonomiaftale
    med kommunerne fra september 2015, hvor man har lagt op
    til et 4-årigt samarbejde om regelforenklinger, der skal foku-
    sere på alle de store kommunale sektorområder.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om
    forældrebetaling i forbindelse med anbringelse af børn og
    unge.
    (Beslutningsforslag nr. B 106)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3