Fremsat den 29. marts 2016 af Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18466
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B107/20151_B107_som_fremsat.pdf
Fremsat den 29. marts 2016 af Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 73 af 17. marts 2016 om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage Folketinget pålægger regeringen at trække aktstykke 73 tilbage og fremlægge et nyt, hvoraf det fremgår, at ingen midler stillet til rådighed gennem flygtningefaciliteten for Tyrkiet kommer til udbetaling, før Tyrkiet lever op til grundlæggende menneskerettighedsstandarder og efterlever den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser vedrørende Tyrkiet. Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2015-16 AX018466 Bemærkninger til forslaget På topmødet den 17. og 18. marts 2016 indgik EU en han- del med Tyrkiet. Som led i denne handel forpligter Tyrkiet sig til at begrænse flygtningestrømmen til EU og til at tage flygtninge retur fra Grækenland. Til gengæld vil landet modtage op mod 6 mia. euro, få visumfrihed for tyrkiske statsborgere til EU og få sat skub i forhandlingerne om tyr- kisk EU-medlemskab. Imidlertid er menneskerettighedssituationen i Tyrkiet me- get alvorlig og bliver stadig værre: Oppositionens aviser lukkes, og journalister fyres, fængsles eller dræbes. Legiti- me og fuldt ud fredelige kritiske stemmer bliver forfulgt og stemplet som terrorister. Flygtninge bliver chikaneret og banket af myndighedspersoner, og en del tvinges tilbage over grænsen til Syrien. Dette er helt uacceptabelt, hvilket Folketinget også slog fast i den enstemmige vedtagelse nr. V 28 tirsdag den 15. marts 2016. Derfor må udbetaling af det danske økonomiske bidrag til Tyrkiet forudsætte, at landet lever op til grundlæggende menneskerettighedsstandarder og efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser vedrørende Tyrkiet. 2 Skriftlig fremsættelse Pelle Dragsted (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 73 af 17. marts 2016 om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage (Beslutningsforslag nr. B 107) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3