L 117 - svar på spm. 8 om kommentar til henvendelsen af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget har d. 14. marts 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 (ad L 117) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr.8:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2016 fra foreningen
Hjernebarnet”.
Svar:
Som bilag til spørgsmålet er medsendt et notat fra Foreningen Hjernebaret, som inde-
holder en række kommentarer til lovforslaget og en række konkrete spørgsmål.
Indledningsvist vil jeg knytte en kort kommentar til foreningens generelle bekymring
for, om lovrevisionen vil medføre en forbedring for de familier, som ønsker at hjemme-
træne deres børn. Som jeg læser det, er det i høj grad foreningens forventning til
kommunernes forvaltning af reglerne, der giver anledning til bekymring. Derfor går
foreningens ønsker også i vidt omfang på, at vi med lovrevisionen regulerer kommu-
nernes forvaltning af reglerne direkte i loven.
Under de politiske forhandlinger i efteråret drøftede aftalepartierne blandt andet kom-
munernes sagsbehandling på hjemmetræningsområdet. Drøftelserne førte til en bred
enighed om, at der er udfordringer med de kommunale sagsbehandlingstider, og at
det er vigtigt, at de kommunale sagsbehandlere har et godt kendskab til reglerne.
Dette fremgår derfor både af den politiske aftale og bemærkninger til lovforslaget.
Aftalepartierne drøftede også, hvordan vi bedst kan løse disse udfordringer. Og her
landede vi på, at det ikke er en løsning at regulere den kommunale forvaltning direkte i
loven, men at vi skal styrke og forbedre rammerne for kommunernes arbejde, blandt
andet via en gennemskrivning af vejledningen og en opdatering af håndbogen.
For mig er det afgørende, at vi holder fast i denne løsning. For ligesom på det øvrige
sociale område er det kommunernes ansvar at forvalte hjemmetræningsordningen,
herunder at sikre, at der i hver enkelt sag bliver foretaget en grundig, konkret og indi-
viduel vurdering af barnet og familien, inden der træffes en afgørelse. Den opgave kan
vi ikke løfte i loven, og jeg ønsker ikke, at vi laver generelle regler, som skærer alle
børn og familier over en kam.
Det er meget vigtigt for mig, at vi fastholder det kommunale myndighedsansvar i sager
om hjemmetræning. Forældrene spiller en stor og vigtig rolle i træningen, og det skal
vi støtte dem i. Men ansvaret for, at det enkelte barn får den nødvendige hjælp og
støtte, og den undervisning, barnet har behov for og krav på, skal i sidste ende forbli-
ve hos myndighederne.
Det er selvfølgelig vigtigt at vi følger op på, om ændringerne i vejledningen og hånd-
bogen får den forventede gavnlige effekt på kommunernes sagsbehandling i hjemme-
Sagsnr.
2016 - 2197
Doknr.
333940
Dato
22-03-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
L 117 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
2
træningssagerne. Derfor er det også aftalen, at der skal følges op om to år, blandt
andet på udviklingen i antallet af godkendte hjemmetræningsordninger og klagesa-
gerne på området.
I det følgende kommenterer jeg overordnet på de fire temaer, som Foreningen Hjer-
nebarnet har rejst. Disse kommentarer har, som udvalget nok vil kunne se, i vidt om-
fang afsæt i høringsnotatet og i de spørgsmål/svar og andre dokumenter, som parter-
ne bag den politiske aftale om lovrevisionen har fået tilsendt under forhandlingerne og
det lovforberedende arbejde.
1. I forhold til Foreningen Hjernebarnets spørgsmål om målgruppen kan følgen-
de oplyses:
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at lovrevisionen ikke har til formål at
ændre på målgruppen for hjemmetræning. Som det fremgår af høringsnotatet berører
tilføjelsen af ordene ’fremme barnets eller den unges tarv og trivsel’ ikke afgrænsnin-
gen af målgruppen for hjemmetræning. Jeg skal desuden også henvise til svaret på
spm. 4 til lovforsalget (ad L117).
Betingelserne for at være omfattet af målgruppen, og kravene til, at en hjemmetræ-
ningsordning kan godkendes, videreføres således uændret. Målgruppen vil derfor
fortsat være børn og unge med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne, som har
behov for hjælp eller særlig støtte, mens betingelser for at kunne blive godkendt til at
hjemmetræne er, at forældrene helt eller delvis udfører hjælpen i hjemmet. Derudover
skal træningen imødekomme barnets eller den unges behov, og forældrene skal være
i stand til at udføre opgaverne. Endelig skal træningen af barnet eller den unge ske
efter dokumenterbare træningsmetoder.
Det vil også fortsat være kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om godkendel-
se af en hjemmetræningsordning, ligesom den træffer afgørelser om alle øvrige tilbud
til børn og unge med særlige behov.
2. Med hensyn til foreningens spørgsmål vedrørende undervisningspligten kan
følgende oplyses:
Reglerne om hjemmetræning giver forældre mulighed for at træne deres børn hjemme
som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter servicelovens § 32,
stk. 1. Dette fremgår både af det nuværende regelsæt og af lovforslaget.
Hverken de nugældende bestemmelser eller lovforslaget indeholder hjemmel til, at
hjemmetræning kan træde i stedet for andre offentlige tilbud eller kan træde i stedet
for den undervisning, som alle børn skal have som følge af undervisningspligten i
Danmark. Det betyder, at et barn i skolealderen, som hjemmetrænes, også altid vil
skulle undervises enten i en skole eller i hjemmet.
I forhold til spørgsmålene om udmåling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,
hjemmetræning og hjemmeundervisning henvises til svar på spm. 2 og 6 til lovforsla-
get (ad L117).
3. I forhold til de spørgsmål, Hjernebarnet stiller omkring inddragelse af sund-
hedsfaglige kompetencer kan følgende oplyses:
Som ovenfor nævnt giver reglerne om hjemmetræning forældre mulighed for at træne
deres børn hjemme som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter
servicelovens § 32, stk. 1. Dette fremgår direkte af såvel den nuværende servicelov
som af den foreslåede nye bestemmelse i § 32 a, stk. 1. Lovrevisionen ændrer altså
ikke på dette forhold.
Ligeledes vil det også fremover fremgå af bekendtgørelse om hjælp til børn og unge,
der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for hjælp eller særlig støtte, at træningen kan foregå efter konventionelle metoder,
3
dvs. metoder der almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud, eller efter alternative
metoder, dvs. metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud.
Lovrevisionen, herunder indførelse af kravet om målrettet inddragelse af sundhedsfag-
lige kompetencer, giver heller ikke kommunerne ret til at stille krav om, at en hjemme-
træningsmetode kun kan godkendes, hvis der er videnskabelig dokumentation for
effekten af metoden. Det vil således også fremover alene være et krav, at trænings-
metoden er dokumenterbar, ikke at metoden er evidensbaseret. Dette fremgår klart af
den foreslåede § 32 a, stk. 1, nr. 3, og vil blive beskrevet i vejledningen.
Kravet om målrettet inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer skal sikre, at de
kommunale myndigheder, som har ansvaret for indsatsen overfor de hjemmetrænede
børn og unge, inddrager relevante sundhedsfaglige kompetencer direkte i forbindelse
med godkendelse af og tilsyn med de hjemmetræningsordninger, som indeholder
fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke-uvæsentligt omfang.
Det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke sundhedsfaglige kompe-
tencer der er brug for at inddrage i den enkelte sag med afsæt i den hjemmetræ-
ningsmetode, der ønskes godkendt. Inddragelsen af de sundhedsfaglige kompetencer
forventes at styrke grundlaget for sagsbehandlingen – herunder dialogen med foræl-
drene om hjemmetræningen.
Den styrkede inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer forventes at kunne medfø-
re ændringer i sammensætningen af træningsprogrammet eller tilrettelæggelsen af
nogle af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i visse hjemmetræningsordninger og
forventes undtagelsesvist at kunne medføre, at enkelte hjemmetræningsordninger
ikke kan godkendes eller må ophøre, fordi de vurderes ikke at være sundhedsfagligt
forsvarlige. Men det er ikke forventningen, at forslaget vil medføre et generelt fald i
antallet af godkendte hjemmetræningsordninger.
4. I forhold til de spørgsmål, Hjernebarnet stiller omkring retsforskrifter og over-
gangsregler kan følgende oplyses:
Disse spørgsmål relaterer sig i vidt omfang til kommunernes administration af reglerne
om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Tydeliggørelsen af, at afgørelser om
hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i hjemmetræningssager altid skal tage
afsæt i en vurdering af barnets og familiens samlede behov, vil, jf. også bemærknin-
gerne til lovforslaget, blive fastlagt på vejledningsniveau, idet der er tale om en tyde-
liggørelse af gældende regler, som ikke hensigtsmæssigt kan indføjes i lovteksten.
Som det også fremgår af svarene på spørgsmål 2 og 6 til lovforslaget (ad L 117), skal
revisionen af vejledningen medvirke til at sikre, at såvel udmålingen af hjælp til dæk-
ning af tabt arbejdsfortjeneste som fastsættelsen af timer til hjemmeundervisning altid
sker på baggrund af en konkret samlet vurdering af barnets og familiens samlede
behov - også i de familier, hvor forældrene både hjemmetræner og hjemmeunderviser.
De ændrede lovbestemmelser skal efter planen træde i kraft 1. juli 2016, hvor også
den opdaterede bekendtgørelse og vejledning vil ligge klar. De nye juridiske rammer
som den reviderede lovgivning, bekendtgørelse og vejledning vil udgøre, vil efter den-
ne dato være retningsgivende for alle fremtidige afgørelser om hjemmetræning, her-
under nye afgørelser i forhold til familier, som allerede inden lovens ikrafttræden har
fået godkendt en hjemmetræningsordning.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann