Svar på spm. nr. S 803: Trivselsmålingen bekræfter, at vores folkeskoler i høj grad skaber trivsel blandt børn af veluddannede forældre, men i mindre grad blandt børn af forældre, der har grundskoleuddannelse, og dermed at skolerne ikke i høj nok grad formår at skabe en undervisning og et læringsmiljø, hvor alle børn får de samme lige muligheder og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet – hvad agter ministeren at gøre for at der er lige muligheder for læring for alle børn?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Spørger: Pernille Schnoor
- Til: Ellen Trane Nørby
- Minister: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Svar på spørgsmål nr S 803_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S803/svar/1308885/1612490.pdf
21-03-2016 Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke- tinget Pernille Schnoor (S) på spørgsmål af 11. marts 2016 (nr. S 803) ”Trivselsmålingen bekræfter, at vores folkeskoler i høj grad skaber trivsel blandt børn af veluddannede forældre, men i mindre grad blandt børn af forældre, der har grundskoleuddannelse, og dermed at sko- lerne ikke i høj nok grad formår at skabe en undervisning og et læringsmiljø, hvor alle børn får de samme lige muligheder og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet – hvad agter ministe- ren at gøre for at der er lige muligheder for læring for alle børn?” Svar: Vi ved, at trivsel og læring hænger sammen. Derfor har vi med folkeskolereformen fokus på, at alle eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, uanset social baggrund, og at deres trivsel skal styrkes. Trivselsmålingen giver os konkret viden om elevernes trivsel og dermed bedre mulighed for at skabe lige muligheder for læring for alle elever i folkeskolen. Derudover er der med folkeskolereformen fastsat krav om nye og mere varierede undervisningsformer, den åbne skole, motion og bevægelse, inddragelsen af pædagoger samt fokus på inklusion og opbygning af et inkluderende læringsmiljø m.v. Der er endvidere afsat en milliard kroner til efteruddannelse af lærere og pædagoger og 60 millioner kroner til efteruddannelse af skoleledelser. Vi har også igangsat satspuljeprojekterne ”Turboforløb for fagligt udfordrede elever i grundskolen” og ”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Med disse projekter udvikles og afprøves indsat- ser både inden for og uden for skolen, der skal styrke elevernes faglighed. I den forbindelse vil det bl.a. blive undersøgt, hvorvidt disse indsatser kan styrke elever med svag social baggrunds trivsel. Som led i implementeringen af folkeskolereformen er der endvidere udviklet et nyt koncept for det statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen. Kvalitetstilsynet med folkeskolen gennemføres ved, at skoler- nes resultater årligt screenes på baggrund af en række indikatorer. Med henblik på at sikre, at trivslen på folkeskolerne øges, indgår skolernes resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling som en af disse indikatorer. På baggrund af screeningen foretages en nærmere undersøgelse af skoler, som har vedvarende lave resultater i forhold til de benyttede indikatorer. Herefter går Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i dialog med udvalgte kommuner og skoler og tilbyder støtte og vejledning fra læringskon- sulenterne med henblik på forbedring af resultaterne. Skolernes resultater fra trivselsmålingen skal des- uden indgå i kommunernes kvalitetsrapporter. Min forventning er, at de nævnte initiativer vil medvirke til at sikre øget trivsel blandt eleverne og mere lige muligheder for læring for alle elever i folkeskolen. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 802. Ellen Trane Nørby 2015-16 S 803 endeligt svar Offentligt