Svar på spm. nr. S 803: Trivselsmålingen bekræfter, at vores folkeskoler i høj grad skaber trivsel blandt børn af veluddannede forældre, men i mindre grad blandt børn af forældre, der har grundskoleuddannelse, og dermed at skolerne ikke i høj nok grad formår at skabe en undervisning og et læringsmiljø, hvor alle børn får de samme lige muligheder og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet – hvad agter ministeren at gøre for at der er lige muligheder for læring for alle børn?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål nr S 803_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S803/svar/1308885/1612490.pdf

21-03-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Schnoor (S) på spørgsmål af 11. marts 2016 (nr. S 803)
”Trivselsmålingen bekræfter, at vores folkeskoler i høj grad skaber trivsel blandt børn af veluddannede
forældre, men i mindre grad blandt børn af forældre, der har grundskoleuddannelse, og dermed at sko-
lerne ikke i høj nok grad formår at skabe en undervisning og et læringsmiljø, hvor alle børn får de
samme lige muligheder og forudsætninger for at gå videre i uddannelsessystemet – hvad agter ministe-
ren at gøre for at der er lige muligheder for læring for alle børn?”
Svar:
Vi ved, at trivsel og læring hænger sammen. Derfor har vi med folkeskolereformen fokus på, at alle
eleverne skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, uanset social baggrund, og at deres trivsel skal
styrkes.
Trivselsmålingen giver os konkret viden om elevernes trivsel og dermed bedre mulighed for at skabe
lige muligheder for læring for alle elever i folkeskolen.
Derudover er der med folkeskolereformen fastsat krav om nye og mere varierede undervisningsformer,
den åbne skole, motion og bevægelse, inddragelsen af pædagoger samt fokus på inklusion og opbygning
af et inkluderende læringsmiljø m.v. Der er endvidere afsat en milliard kroner til efteruddannelse af
lærere og pædagoger og 60 millioner kroner til efteruddannelse af skoleledelser.
Vi har også igangsat satspuljeprojekterne ”Turboforløb for fagligt udfordrede elever i grundskolen” og
”Styrket faglighed blandt udsatte børn i folkeskolen”. Med disse projekter udvikles og afprøves indsat-
ser både inden for og uden for skolen, der skal styrke elevernes faglighed. I den forbindelse vil det bl.a.
blive undersøgt, hvorvidt disse indsatser kan styrke elever med svag social baggrunds trivsel.
Som led i implementeringen af folkeskolereformen er der endvidere udviklet et nyt koncept for det
statslige kvalitetstilsyn med folkeskolen. Kvalitetstilsynet med folkeskolen gennemføres ved, at skoler-
nes resultater årligt screenes på baggrund af en række indikatorer. Med henblik på at sikre, at trivslen på
folkeskolerne øges, indgår skolernes resultater fra den obligatoriske nationale trivselsmåling som en af
disse indikatorer. På baggrund af screeningen foretages en nærmere undersøgelse af skoler, som har
vedvarende lave resultater i forhold til de benyttede indikatorer. Herefter går Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet i dialog med udvalgte kommuner og skoler og tilbyder støtte og vejledning fra læringskon-
sulenterne med henblik på forbedring af resultaterne. Skolernes resultater fra trivselsmålingen skal des-
uden indgå i kommunernes kvalitetsrapporter.
Min forventning er, at de nævnte initiativer vil medvirke til at sikre øget trivsel blandt eleverne og mere
lige muligheder for læring for alle elever i folkeskolen.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. S 802.
Ellen Trane Nørby
2015-16
S 803 endeligt svar
Offentligt