Svar på spm. nr. S 806: Gør det indtryk på ministeren, når flere organisationer på en høring i Beskæftigelsesudvalget sætter spørgsmålstegn ved, at regeringens besparelser på kontanthjælpen ikke skubber mange længere væk fra arbejdsmarkedet?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: beskæftigelsesministeren
- Minister: beskæftigelsesministeren
- Spørger: Peter Hummelgaard
- Til: Jørn Neergaard Larsen
Svar pa° S806 F2 5916682 3 5915943 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S806/svar/1308859/1612427.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 21. marts 2016 J.nr. 2016-1654 Folketingets Lovsekretariat udvalg@ft.dk Peter Hummelgaard Thomsen(S) speht@ft.dk Folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen (S) har den 11. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. S 806, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 806: ”Gør det indtryk på ministeren, når flere organisationer på en høring i Beskæftigel- sesudvalget stiller spørgsmålstegn ved, om regeringens besparelser på kontanthjæl- pen ikke skubber mange længere væk fra arbejdsmarkedet?” Svar: Med lovforslag L113 indføres bl.a. et kontanthjælpsloft og en 225 timers regel, som skal sikre, at det i højere grad kan betale sig at arbejde frem for at modtage of- fentlig forsørgelse, og at kontanthjælpsmodtagere i højere grad står reelt til rådig- hed for arbejdsmarkedet. Lovforslaget vil sikre, at der er en mærkbar økonomisk forskel på at modtage kon- tanthjælp og på at være beskæftiget til den overenskomstfastsatte mindsteløn, og vil give en klar tilskyndelse til, at flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Det er godt for den enkelte, for familien og for samfundsøkonomien. Samtidig lytter vi selvfølgelig til og vurderer de mange input, som interesseorgani- sationer og andre har givet til lovforslaget. Det er derfor, at regeringen bl.a. på baggrund af KL’s høringssvar har stillet et ændringsforslag, der sikrer, at boligstøt- te og særlig støtte for handicappede i bestemte i situationer undtages fra kontant- hjælpsloftet. Undtagelsen omfatter personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, og som modta- ger boligstøtte til en egnet bolig. Det gælder uanset om boligen er visiteret af kommunen, eller den enkelte selv har fundet den. Derudover har aftalepartierne valgt at undtage kontanthjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er visiteret til og har fået an- vist en handicapegnet bolig af kommunen. Endelig undtages kontanthjælpsmodtagere, der modtager særlig boligstøtte, fordi de modtager døgnhjælp efter serviceloven. Det gælder uanset, om de har fået visi- teret boligen af kommunen, eller de har fundet den selv. 2015-16 S 806 endeligt svar Offentligt 2 I forhold til 225 timers reglen undtager vi personer med en så begrænset arbejdsev- ne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne opnå 225 timer beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked inden for et år. Det har været helt afgørende for regeringen og aftalepartierne, at der med lov- forslaget skabes den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau, et reelt økonomisk incitament til at arbejde og de nødvendige undtagelsesregler. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen