Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 16. marts 2016

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 16. marts 2016
Beretning
over
Statsløsekommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens opgaver og
arbejdets organisering
Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen
om indfødsret til statsløse personer født i Danmark (Stats-
løsekommissionen) afgav beretning den 17. august 2015.
Ifølge Forretningsorden for Folketinget skal alle beret-
ninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører minist-
res, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Ud-
valget for Forretningsordenen med henblik på eventuel ind-
stilling om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56,
1. pkt.
Udvalget for Forretningsordenen har nedsat et permanent
underudvalg til den forberedende behandling af sager vedrø-
rende undersøgelseskommissioner. Underudvalget skal såle-
des afgive udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til
brug for dettes beretning eller betænkning til Folketinget
vedrørende en eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet i
forhold til ministre, herunder afgåede ministre, jf. forret-
ningsordenens § 59, 1. pkt.
Udvalget for Forretningsordenen og underudvalget har
alene til opgave at beskæftige sig med ministres – og ikke
med embedsmænds – forhold. Udvalget og underudvalget
har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i hvilket om-
fang det forløb, som undersøgelseskommissionen har rede-
gjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning til kri-
tik eller andre reaktioner over for embedsmænd.
2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaver
Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:
»§ 4. Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2. Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3. Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4. Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5. Er et medlem af undersøgelseskommissionen
dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave,
jf. § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner, at fore-
tage retlige vurderinger af ministres forhold. Vurderinger af
ministres politiske og/eller retlige ansvar tilkommer under
hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkende
Folketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.
3. Baggrunden for nedsættelsen af
Statsløsekommissionen
Om baggrunden for nedsættelsen af Statsløsekommissio-
nen fremgår det af kommissionens beretning, at daværende
integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i januar 2010
orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om, at Integrati-
onsministeriet var blevet opmærksomt på, at man havde be-
handlet ansøgninger fra personer omfattet af statsløsekon-
ventionen efter de almindelige retningslinjer for indfødsret.
Ministeren oplyste, at der var givet afslag til en række ansø-
gere, og at deres sager ville blive genoptaget.
De fleste af disse ansøgere var blandt de 35 ansøgere om-
fattet af statsløsekonventionen, der var optaget på lovforslag
nr. L 38 om indfødsrets meddelelse, som integrationsmini-
steren fremsatte den 28. oktober 2010. Optagelsen af ansø-
gere, der ikke opfyldte de almindelige betingelser for at få
indfødsret, og den forudgående fejlagtige behandling af an-
søgere i Integrationsministeriet gav anledning til debat i for-
bindelse med lovforslagets behandling i Folketinget. I januar
2011 blev sagen omtalt i medierne, og Birthe Rønn Horn-
bech blev indkaldt i samråd i Indfødsretsudvalget med hen-
blik på bl.a. at oplyse, hvad ministeriet havde gjort for at le-
ve op til konventionen, og om der var givet instruks fra mi-
nistre om at give afslag.
Beretning nr. 4 Folketinget 2015-16
AX018450
Sagen var efter samrådet den 9. februar 2011 fortsat gen-
stand for megen opmærksomhed i medierne, og statsminis-
ter Lars Løkke Rasmussen meddelte på et tirsdagspressemø-
de den 22. februar 2011, at han havde bedt integrationsmini-
steren om et notat om forløbet.
Den 7. marts 2011 afleverede Integrationsministeriet en
redegørelse om ministeriets behandling af ansøgninger om
indfødsret fra statsløse personer født i Danmark til statsmi-
nisteren. Af denne redegørelse fremgik bl.a., at det var i fe-
bruar 2008, at Integrationsministeriet havde opdaget fejlen,
at der var givet 36 fejlagtige afslag, og at Folketinget burde
have været orienteret på et væsentligt tidligere tidspunkt.
Den 8. marts 2011 meddelte statsministeren, at regerin-
gen i lyset af de mange spørgsmål, sagen havde givet anled-
ning til, havde besluttet at nedsætte en undersøgelseskom-
mission. Det fremgik endvidere, at Birthe Rønn Hornbech
fratrådte som integrationsminister og kirkeminister.
4. Kommissoriet
Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde
har været følgende:
»1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1,
stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission
til undersøgelse af sagen om indfødsret til statsløse perso-
ner.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov
om undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og
redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig
til statslige forvaltningsmyndigheders administration af an-
søgninger om indfødsret til statsløse personer omfattet af
FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed og
FN’s konvention fra 1989 om barnets rettigheder.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra
ændringen af indfødsretsloven i 1999 (lov nr. 1102 af 29.
december 1999 om ændring af lov om dansk indfødsret) til
Integrationsministeriet i januar 2010 orienterede Folketin-
gets Indfødsretsudvalg om sagen.
Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang den fin-
der det relevant, også inddrage forhold, der vedrører FN’s
konvention om barnets rettigheder i perioden fra 1991, hvor
Danmark ratificerede denne konvention, og frem.
Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge og re-
degøre for, i hvilket omfang ansøgninger om indfødsret fra
statsløse personer er blevet behandlet efter de almindelige
betingelser for meddelelse af indfødsret og ikke efter de me-
re lempelige betingelser, som følger af Danmarks internatio-
nale forpligtelser efter de nævnte FN-konventioner. Det for-
udsættes i den forbindelse, at undersøgelseskommissionen
generelt beskriver, hvilke retsvirkninger der er knyttet til op-
nåelse af dansk indfødsret.
I det omfang ansøgninger fra statsløse personer er blevet
behandlet efter de almindelige betingelser for meddelelse af
indfødsret og ikke efter de mere lempelige betingelser, skal
undersøgelseskommissionen bl.a. undersøge og redegøre
for, hvad der i givet fald var baggrunden for dette, herunder
om der var iværksat administrative tiltag med henblik på, at
de pågældende ansøgninger blev behandlet efter de mere
lempelige betingelser.
Herudover skal undersøgelseskommissionen undersøge
og redegøre for, i hvilket omfang de skiftende ministre med
ansvar for indfødsretsområdet har haft kendskab til behand-
lingen af ansøgninger om indfødsret til statsløse personer,
herunder til spørgsmål, der vedrører forholdet til Danmarks
forpligtelser efter de nævnte FN-konventioner.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse desu-
den undersøge og redegøre for, hvornår Integrationsministe-
riet blev opmærksom på, at behandlingen af de pågældende
ansøgninger rejste spørgsmål i forhold til FN-konventioner-
ne, samt hvilke skridt der herefter blev taget. Denne del af
undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte baggrun-
den for, at Integrationsministeriet efter at være blevet op-
mærksom på, at der kunne rejses spørgsmål i forhold til FN-
konventionerne, indtil videre fortsatte med at behandle an-
søgningerne efter de almindelige betingelser for meddelelse
af indfødsret. Undersøgelseskommissionen skal også under-
søge og redegøre for Integrationsministeriets overvejelser
om at orientere Folketingets Indfødsretsudvalg efter at være
blevet opmærksom på spørgsmålet om forholdet til FN-kon-
ventionerne, herunder om ministeriet forud for orienteringen
af Folketingets Indfødsretsudvalg i januar 2010 havde over-
vejet at orientere udvalget på et tidligere tidspunkt. Under-
søgelseskommissionen skal herudover undersøge og redegø-
re for, om nogen i Integrationsministeriet underrettede Stats-
ministeriet om sagen.
Undersøgelseskommissionen skal også inddrage forhold,
der vedrører, hvordan Integrationsministeriet – som opfølg-
ning på orienteringen af Folketingets Indfødsretsudvalg i ja-
nuar 2010 – efterfølgende har administreret det pågældende
sagsområde.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørel-
se skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov
om undersøgelseskommissioner komme med forslag til så-
danne ændringer af love, administrative bestemmelser eller
administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde, li-
gesom kommissionen efter lovens § 4, stk. 4, skal foretage
retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grund-
lag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.
2. Kommissionen bør tilrettelægge sit arbejde således, at
den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin
undersøgelse senest tre år efter, at kommissionen er endeligt
nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det
nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere
justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om,
hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beret-
ning.«
Justitsministeren havde forud for udarbejdelsen af det en-
delige kommissorium forelagt et udkast for Udvalget for
Forretningsordenen. Udvalget stillede ministeren en række
spørgsmål om udkastet, hvoraf et uddrag og ministerens til-
hørende svar er gengivet i kommissionens beretning, og
drøftede udkastet på et møde den 7. april 2011. Justitsmini-
steren sendte den 11. april 2011 udvalget et revideret udkast
til kommissorium, som på en række punkter var ændret i
forhold til det oprindelige udkast.
2
Kommissionen har i et indledende afsnit i beretningen
bemærket, at den efter kommissoriet skulle undersøge, hvil-
ke overvejelser Integrationsministeriet gjorde sig i forhold
til at orientere Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen på
et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete, men at det ikke
er en del af kommissoriet, at kommissionen i øvrigt skulle
undersøge og redegøre for, om ministre med ansvar for ind-
fødsret har givet urigtige oplysninger til Folketinget. Da
Folketinget imidlertid både i forbindelse med fastlæggelsen
af generelle retningslinjer og administrativ praksis og i for-
bindelse med behandlingen af konkrete sager er involveret i
sagsområdet, og da ministre i visse situationer har haft pligt
til at inddrage Folketinget, har kommissionen anført, at den
ikke har ment sig afskåret fra at undersøge og redegøre for
den rådgivning og de informationer, som ministre eller em-
bedsmænd i sådanne situationer har givet til Folketinget til
brug for behandlingen af (eventuelt kommende) lovforslag,
idet dette i sammenhængen må anses som et led i forvalt-
ningsmyndigheders administration af konventionerne.
5. Statsløsekommissionens konklusioner, for så vidt
angår ministres forhold
Statsløsekommissionen har i overensstemmelse med sit
kommissorium foretaget en omfattende undersøgelse og re-
degørelse for administrationen siden 1991 af sager om ind-
fødsret til statsløse personer omfattet af FN’s børnekonven-
tion og for administrationen siden 1999 af sager om indføds-
ret til personer omfattet af FN’s statsløsekonvention.
Som nævnt ovenfor har Udvalget for Forretningsordenen
og underudvalget alene til opgave at beskæftige sig med mi-
nistres forhold. I det følgende gengives på den baggrund ale-
ne de dele af Statsløsekommissionens redegørelse, som om-
handler ministres forhold.
Perioden 1991-1999
For så vidt angår perioden 1991-1999, hvor Statsløse-
kommissionen har behandlet administrationen af sager om
tildeling af indfødsret i relation til FN’s børnekonvention,
har kommissionen i sin sammenfatning af sagen anført, at
det er kommissionens vurdering, at ministre med ansvar for
indfødsretsområdet i perioden på overordnet plan har været
bekendt med, at Danmark efter børnekonventionen var for-
pligtet til at give statsløse børn født i Danmark indfødsret.
Det fremgår eksempelvis af kommissionens undersøgel-
se, at indenrigsminister Thor Pedersen og justitsminister
Frank Jensen har været involveret i forbindelse med Folke-
tingets Indfødsretsudvalgs godkendelse af indfødsretscirku-
lærernes bestemmelse om Danmarks forpligtelser efter bør-
nekonventionen. Justitsminister Erling Olsen har på spørgs-
mål fra Folketingets Indfødsretsudvalg oplyst, at det er for-
udsat, at Folketingets Indfødsretsudvalg og Folketinget ved
udøvelsen af skønnet over, hvem der skal have indfødsret,
lever op til de folkeretlige forpligtelser, der følger af bl.a.
børnekonventionen. Kommissionen har bemærket, at kom-
missionen blandt de ministre, der har haft ansvar for ind-
fødsret i perioden, alene har afhørt Frank Jensen.
Kommissionen har påpeget, at ansøgninger om indfødsret
fra personer omfattet af børnekonventionen i hele perioden
er blevet behandlet selvstændigt af embedsmænd i Indføds-
retskontoret, der har taget stilling til, om ansøgerne skulle
optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Sagerne er behandlet på grundlag af retningslinjer fastsat
af Folketinget, og den ansvarlige minister har ikke på noget
tidspunkt fået forelagt en sag vedrørende en person omfattet
af konventionen til afgørelse af, om ansøgeren skulle opta-
ges på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller have af-
slag herpå.
Kommissionen har ikke i sin gennemgang af dokumenter
eller i sine afhøringer af vidner fundet tegn på, at der fra no-
gens, herunder ministres, side er givet instruks om eller
fremsat ønske om, at embedsmændene skulle undlade at
overholde børnekonventionen. Tværtimod har kommissio-
nen fundet flere eksempler på, at den ansvarlige minister har
forudsat, at sager om tildeling af indfødsret blev behandlet i
overensstemmelse med Danmarks konventionsmæssige for-
pligtelser.
I ingen af de syv sager fra perioden, hvor der er meddelt
afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse
eller vejledt i strid med børnekonventionen, er der ifølge
kommissionen oplysninger, der peger på, at justitsminister
Bjørn Westh (for så vidt angår to af sagerne) eller justitsmi-
nister Frank Jensen (for så vidt angår de øvrige fem sager)
var involveret i behandlingen af sagerne, eller at de på noget
tidspunkt er blevet orienteret om sagerne. Disse sager er i
overensstemmelse med den etablerede fremgangsmåde for
naturalisationssager behandlet af embedsmænd i Indføds-
retskontoret.
Kommissionen har således sammenfattende vurderet, at
ministre med ansvar for indfødsret i perioden fra 1991 til
1999 på overordnet plan har været bekendt med, at Danmark
efter børnekonventionen var forpligtet til at give statsløse
børn født i Danmark indfødsret, ikke har givet instruks om
eller fremsat ønske om, at embedsmænd skulle undlade at
overholde børnekonventionen, men tværtimod i flere tilfæl-
de har forudsat, at sager om tildeling af indfødsret blev be-
handlet i overensstemmelse med Danmarks konventions-
mæssige forpligtelser, og ikke var involveret i eller oriente-
ret om behandlingen af de syv sager, hvor der er meddelt af-
slag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse
eller vejledt i strid med Danmarks forpligtelser efter børne-
konventionen.
Perioden 1999-2007
For så vidt angår perioden 1999-2007, hvor Statsløse-
kommissionen har behandlet administrationen af sager om
tildeling af indfødsret i relation til såvel FN’s børnekonven-
tion som FN’s statsløsekonvention, har kommissionen i sin
sammenfatning af sagen anført, at det er kommissionens
vurdering, at ministre med ansvar for indfødsretsområdet i
perioden på overordnet plan har været bekendt med, at Dan-
mark efter statsløsekonventionen og børnekonventionen var
forpligtet til at give statsløse børn født i Danmark indføds-
ret.
Kommissionens undersøgelse har således vist, at Frank
Jensen i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov nr.
1102 af 29. december 1999 om ændring af lov om dansk
indfødsret og ved besvarelse af spørgsmål fra Folketingets
Indfødsretsudvalg var bekendt med statsløsekonventionen.
3
Han har om sit kendskab til konventionen og børnekonventi-
onen forklaret, at konventionerne indgik i drøftelserne med
de andre partier op til 1999-lovens vedtagelse.
Det fremgår af sammenfatningen, at Bertel Haarder i ja-
nuar 2003 sendte et notat til Folketingets Indfødsretsudvalg
om internationale konventioner af betydning for statsborger-
skab. I notatet var statsløsekonventionen nævnt. Han mod-
tog endvidere forud for fremsættelsen af forslaget til lov nr.
311 af 7. juni 2004 om ændring af indfødsretsloven loven
flere notater, hvori forpligtelsen efter statsløsekonventionen
var beskrevet, og konventionen fremgik også af forarbejder-
ne til loven. Han har forklaret om sit kendskab til konventio-
nerne, at det var kendt af alle i ministeriet, at der var særlige
regler for statsløse. Han var nok ikke bevidst om, hvad de
nærmere gik ud på, men at der var særlige regler for statslø-
se, var tydeligt.
Det fremgår videre af sammenfatningen, at undersøgel-
sen har vist, at Rikke Hvilshøj i forbindelse med forhandlin-
gerne om indfødsretsaftalen, som blev indgået den 8. de-
cember 2005 af Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti (jf. cirkulæreskrivelse nr. 9 af 12. januar
2006), blev gjort bekendt med statsløsekonventionen. Hun
modtog således to notater, hvori Danmarks forpligtelse efter
konventionen var beskrevet, ligesom hun i forbindelse med
et svar af 7. juni 2006 til Institut for Menneskerettigheder og
ved modtagelsen i februar 2007 af et notat om udredningen
af rækkevidden af statsløsekonventionen blev orienteret om
Danmarks forpligtelse efter konventionen.
Det fremgår, at Rikke Hvilshøj om sit kendskab til kon-
ventionerne har forklaret, at hun var bekendt med, at der var
særlige vilkår for statsløse børn og unge, og at de ikke på
samme måde var genstand for drøftelse, når de i øvrigt drøf-
tede, hvilke vilkår de ønskede at stille til personer, der an-
søgte om statsborgerskab.
Kommissionen har anført, at Danmarks forpligtelse efter
børnekonventionen i hele perioden har fremgået af § 15 og §
17 i henholdsvis naturalisationscirkulæret og indfødsretsaf-
talen. Ud over henvisninger til disse bestemmelser ses der
ifølge kommissionen ikke i perioden at være givet særlige
orienteringer til ministre om Danmarks forpligtelser efter
børnekonventionen.
Kommissionen har sammenfattende lagt til grund, at mi-
nistrene Frank Jensen, Bertel Haarder og Rikke Hvilshøj på
overordnet plan var bekendt med, at Danmark efter statsløs-
ekonventionen og børnekonventionen var forpligtet til at
meddele visse personer født statsløse i Danmark indfødsret
på mere lempelige vilkår end andre ansøgere.
Kommissionen har anført, at Birthe Rønn Hornbech ikke
ses i perioden fra tiltrædelsen som minister den 23. novem-
ber 2007 indtil årets udgang fra embedsmænd i Integrations-
ministeriet at have modtaget information om Danmarks for-
pligtelser efter statsløsekonventionen og børnekonventio-
nen.
Kommissionen har påpeget, at ansøgninger om indfødsret
fra personer omfattet af statsløsekonventionen og børnekon-
ventionen i hele perioden er blevet behandlet selvstændigt af
Indfødsretskontoret, der har taget stilling til, om ansøgerne
skulle optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Sagerne er behandlet på grundlag af retningslinjer fastsat
af Folketinget, og den ansvarlige minister har ikke på noget
tidspunkt fået forelagt en sag vedrørende en person omfattet
af konventionerne til afgørelse af, om ansøgeren skulle opta-
ges på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller have af-
slag herpå.
Ministrene har ikke været involveret i Indfødsretskonto-
rets udarbejdelse af interne vejledninger til brug for medar-
bejdernes behandling af ansøgninger om naturalisation, her-
under om statsløsekonventionen eller børnekonventionen.
Ministrene ses ifølge kommissionen ikke at have givet
instruktioner om behandlingen af ansøgninger fra personer
omfattet af statsløsekonventionen eller børnekonventionen.
For så vidt angår generel orientering om behandlingen af
ansøgninger fra personer omfattet af statsløsekonventionen,
har kommissionen påpeget, at det fremgik af forarbejderne
til 1999- og 2004-loven, at ministerierne ville optage ansø-
gere omfattet af statsløsekonventionen på lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, hvis de opfyldte de betingelser, der var
nævnt i konventionen.
Ifølge kommissionen ses der ikke at være givet informa-
tion til ministre om, at dette alligevel ikke ville ske.
Tværtimod fik Rikke Hvilshøj i juni 2006 forelagt udkast
til et brev til Institut for Menneskerettigheder, der gentog
det, der fremgik af forarbejderne til 2004-loven. Kopi af
brevet blev sendt til Folketingets Indfødsretsudvalg.
I februar 2007 fik hun forelagt et notat om udredning om
statsløsekonventionen, hvoraf det fremgik, at konventionen
var opfyldt ved § 17 i indfødsretsaftalen.
Kommissionens undersøgelse har vist, at kun to sager
omfattet af konventionerne i perioden har været forelagt for
en minister.
I den ene sag var ansøgeren omfattet af børnekonventio-
nen. Sagen gav anledning til offentlig omtale, og Bertel
Haarder blev involveret i sagens behandling. Han tiltrådte i
juli 2003, at Indfødsretskontoret meddelte en kommune, at
de skulle fremsende oplysninger om danskkundskaber. Den
7. november 2003 tiltrådte han, at ansøgeren blev indkaldt
til en samtale i Integrationsministeriet med henblik på vur-
dering af ansøgerens sprogkundskaber. I januar 2004 orien-
terede han Folketingets Indfødsretsudvalg om, at der havde
været afholdt sprogsamtaler i ministeriet.
Det fremgik ifølge kommissionen ikke af det materiale,
som Bertel Haarder fik forelagt, eller af orienteringen af
Folketingets Indfødsretsudvalg, at ansøgeren var statsløs og
født i Danmark.
Kommissionen har vurderet, at Bertel Haarder ikke fik et
korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag til at
vurdere, om han skulle tiltræde embedsmændenes indstillin-
ger.
I den anden sag var ansøgeren omfattet af statsløsekon-
ventionen, da ministeriet modtog ansøgningen. Ansøgeren
havde i oktober 2005 modtaget afslag, fordi vedkommende
ikke havde dokumenteret danskkundskaber. Efterfølgende
sendte ansøgeren dokumentation herfor, men i mellemtiden
var kravet om indfødsretsprøve blevet indført, og ministeriet
krævede, at ansøgeren skulle bestå en sådan prøve. Ansøge-
4
ren klagede i et brev til Rikke Hvilshøj over, at
vedkommende endnu ikke var blevet dansk statsborger.
I brev af 22. februar 2007 fastholdt Rikke Hvilshøj, at an-
søgeren skulle bestå en indfødsretsprøve. Det fremgik ikke
af det materiale, som Rikke Hvilshøj fik forelagt, at ansøge-
ren var statsløs og født i Danmark.
Kommissionen har vurderet, at Rikke Hvilshøj ikke fik et
korrekt og fyldestgørende faktisk og juridisk grundlag til at
vurdere, om hun skulle tiltræde udkastet til brev.
I ingen af de seks øvrige sager, hvor der er meddelt af-
slag på optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse,
er der ifølge kommissionen oplysninger, der peger på, at
Bertel Haarder (for så vidt angår en af sagerne), Rikke
Hvilshøj (for så vidt angår alle seks sager) eller Birthe Rønn
Hornbech (for så vidt angår en af sagerne) var involveret i
behandlingen af sagerne. Der er heller ikke tegn på, at de ef-
terfølgende blev orienteret om dem.
Tilsvarende gælder to sager, hvor man i 2006 og 2007
meddelte ansøgere omfattet af statsløsekonventionen, at de
skulle bestå en indfødsretsprøve.
Disse sager er i overensstemmelse med den etablerede
fremgangsmåde for naturalisationssager behandlet af em-
bedsmænd i Indfødsretskontoret.
Ifølge kommissionen ses ministre med ansvar for ind-
fødsret i perioden 1999-2007 i to tilfælde at have givet op-
lysninger til Folketinget, der ikke har været korrekte eller
fyldestgørende.
I den ovennævnte sag, hvor ansøgeren var omfattet af
børnekonventionen, orienterede Bertel Haarder Folketingets
Indfødsretsudvalg om, at man havde indkaldt en række børn
til en sprogsamtale, uden at oplyse, at et af disse børn var
omfattet af børnekonventionen og derfor ikke skulle doku-
mentere danskkundskaber.
Kommissionen har lagt til grund, at det ikke af det mate-
riale, som Bertel Haarder fik forelagt, fremgik, at ansøgeren
var statsløs og født i Danmark.
Med hensyn til Rikke Hvilshøjs brev af 7. juni 2006 til
Institut for Menneskerettigheder, der også blev sendt til Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg som svar på udvalgets anmod-
ning om ministerens kommentar til instituttets forudgående
henvendelse, har kommissionen redegjort for, at oplysnin-
gen i brevet om, at ministeriet i praksis ville optage personer
omfattet af konventionen på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, når betingelserne i konventionen var opfyldt,
ikke var i overensstemmelse med den måde, ministeriet hav-
de behandlet sagerne på, eller med den måde, som ministeri-
et efterfølgende behandlede dem på.
Kommissionen har endvidere lagt til grund, at hverken de
involverede embedsmænd eller Rikke Hvilshøj forsætligt af-
gav misvisende oplysninger.
Kommissionen har vurderet, at Rikke Hvilshøj heller ik-
ke havde fået andre informationer, der kunne tyde på, at op-
lysningerne i brevet var forkerte.
Perioden fra 2008 – Birthe Rønn Hornbechs tid som inte-
grationsminister
For så vidt angår perioden fra 2008 indtil afslutningen af
den periode, som Statsløsekommissionen har undersøgt, var
Birthe Rønn Hornbech integrationsminister igennem hele
perioden, idet hun var tiltrådt som integrationsminister den
23. november 2007.
Det fremgår af kommissionens sammenfatning om Birthe
Rønn Hornbechs kendskab til Danmarks forpligtelser efter
statsløsekonventionen og børnekonventionen og hendes
kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger
fra personer omfattet af konventionerne, at kommissionen
har lagt til grund, at hun første gang blev orienteret om sag-
en ved et mavebælte – hvorved forstås en skriftlig oriente-
ring til ministeren eller en overordnet embedsmand, eventu-
elt med en indstilling om, at den pågældende træffer en be-
stemt afgørelse – af 4. august 2008.
Birthe Rønn Hornbech ses ifølge sammenfatningen ikke
indtil da fra embedsmænd i Integrationsministeriet at have
modtaget andre informationer om, at Danmark efter statsløs-
ekonventionen og børnekonventionen var forpligtet til at gi-
ve statsløse børn født i Danmark indfødsret, end dem, der
fremgår af mavebælte af 25. februar 2008, jf. nedenfor.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech om sit kendskab
til statsløsekonventionen har forklaret, at hun ikke kan hus-
ke, om hun satte sig ind i statsløsekonventionen, da hun
modtog mavebælte af 4. august 2008, eller om hun kendte
den i forvejen. Om sit kendskab til børnekonventionen har
hun forklaret, at den havde de drøftet flere gange i Folketin-
get også i andre sammenhænge.
Kommissionen har lagt til grund, at embedsmænd i Ind-
fødsretskontoret i februar 2008 blev klar over, at Danmark i
praksis ikke overholdt sine forpligtelser efter statsløsekon-
ventionen.
Birthe Rønn Hornbech ses ifølge sammenfatningen ikke
at være blevet orienteret herom, før hun modtog mavebælte
af 4. august 2008.
I et mavebælte af 25. februar 2008 til Birthe Rønn Horn-
bech redegjorde embedsmænd i Indfødsretskontoret for en
ph.d.-afhandling om indfødsret, som var udarbejdet af se-
niorforsker Eva Ersbøll, Institut for Menneskerettigheder.
Eva Ersbøll kritiserede på en række punkter den danske ad-
ministration af ansøgninger om indfødsret, herunder ansøg-
ninger fra statsløse født i Danmark.
Mavebæltet til Birthe Rønn Hornbech var vedlagt inte-
grationsminister Rikke Hvilshøjs brev af 7. juni 2006 til In-
stitut for Menneskerettigheder. Fra dette brev refererede ma-
vebæltet uden forbehold bl.a., at Danmark fuldt ud efterle-
vede sine internationale forpligtelser, og at personer, som
opfyldte betingelserne i statsløsekonventionen, efter praksis
ville blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelel-
se efter forudgående orientering af Indfødsretsudvalget.
Ansøgninger om indfødsret fra personer omfattet af stats-
løsekonventionen og børnekonventionen er i perioden blevet
behandlet selvstændigt af Indfødsretskontoret, der har taget
stilling til, om ansøgerne skulle optages på lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Sagerne er behandlet på grundlag af retningslinjer fastsat
af Folketinget, og Birthe Rønn Hornbech har ifølge kom-
missionen ikke fået forelagt sager vedrørende personer om-
fattet af konventionerne til afgørelse af, om ansøgerne skulle
optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse eller have
afslag herpå.
5
Det fremgår af sammenfatningen, at Birthe Rønn Horn-
bech ikke har været involveret i Indfødsretskontorets udar-
bejdelse af interne vejledninger til brug for medarbejdernes
behandling af ansøgninger om naturalisation.
Birthe Rønn Hornbech ses ifølge kommissionen ikke at
have givet instruktioner om behandling af ansøgninger fra
personer omfattet af statsløsekonventionen eller børnekon-
ventionen.
I ingen af de seks sager, hvor der er meddelt afslag på op-
tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse til ansøgere
omfattet af statsløsekonventionen eller børnekonventionen i
perioden fra den 23. november 2007 til den 4. august 2008,
er der ifølge kommissionen oplysninger, der peger på, at
Birthe Rønn Hornbech var involveret i behandlingen af sag-
erne.
Der er heller ikke tegn på, at hun i perioden efterfølgende
blev orienteret om dem.
Disse sager er i overensstemmelse med den etablerede
fremgangsmåde for naturalisationssager behandlet af em-
bedsmænd i Indfødsretskontoret.
Kommissionen har anført, at det således ikke kan lægges
til grund, at Birthe Rønn Hornbech i perioden fra sin tiltræ-
delse som Integrationsminister indtil modtagelsen af mave-
bælte af 4. august 2008 var involveret i eller havde kend-
skab til, at Danmark i praksis ikke overholdt sine forpligtel-
ser efter statsløsekonventionen og børnekonventionen.
Om Birthe Rønn Hornbechs forklaring om forløbet fra
2008 fremgår det af kommissionens sammenfatning, at Bir-
the Rønn Hornbech har forklaret, at da hun fik sagen fore-
lagt i august 2008, resolverede hun, at Folketinget skulle un-
derrettes, og hun gik ud fra, at dette skete. Hun gik også ud
fra, at ansøgninger fra personer omfattet af statsløsekonven-
tionen fra da ville blive optaget på lovforslag om indfødsrets
meddelelse i overensstemmelse med de indstillinger, der
fremgik af mavebæltet. Hun modtog ikke mavebæltet af 23.
januar 2009 med bilag, og da hun tiltrådte indstillingen i
mavebælte af 20. februar 2009 om at behandle sagerne efter
de »gældende retningslinjer«, gik hun ud fra, at det betød
gældende ret, herunder statsløsekonventionen og børnekon-
ventionen. Hun var ikke selv i tvivl om, hvordan statsløse-
konventionen skulle fortolkes, og det var ikke hende, men
embedsmændene, der var optaget af at få oplysninger om de
andre nordiske landes praksis. Det var først, da hun modtog
mavebælte af 12. november 2009, at det gik op for hende, at
sagerne ikke var behandlet efter konventionerne, og det var
endnu senere, at hun blev klar over, at Folketinget ikke var
blevet underrettet om sagen allerede i 2008.
Kommissionen har udtalt, at den ikke har kunnet lægge
denne forklaring til grund, jf. fremstillingen nedenfor.
Ifølge sammenfatningen blev Birthe Rønn Hornbech ori-
enteret om sagen ved mavebælte af 4. august 2008.
Mavebæltet orienterede om Danmarks forpligtelser efter
statsløsekonventionen, og det fremgik, at det i forarbejderne
til 2004-loven var anført, at konventionen ville blive opfyldt
ved at optage personer omfattet af konventionen på lovfor-
slag om indfødsrets meddelelse, når de i konventionen
nævnte betingelser var opfyldt.
Mavebæltet angav, at Danmark ikke siden 2004-loven
havde optaget personer omfattet af konventionen på lovfor-
slag, medmindre de pågældende tillige opfyldte retningslin-
jerne for naturalisation, og at det måtte forventes, at der
fremover ville komme ansøgninger fra personer, som op-
fyldte betingelserne i konventionen, men ikke en eller flere
betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.
Det fremgik ikke af mavebæltet, at Integrationsministeri-
et allerede havde modtaget sådanne ansøgninger.
Endelig indeholdt mavebæltet en indstilling om, at mini-
steriet skulle optage personer omfattet af konventionen på
lovforslag, selv om de ikke opfyldte betingelserne i cirkulæ-
reskrivelsen om naturalisation, at man skulle orientere Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg, og at det i bemærkningerne til
forslag til lov om indfødsrets meddelelse skulle angives,
hvilke personer på lovforslaget der efter konventionen hav-
de krav på at opnå dansk indfødsret.
Birthe Rønn Hornbech læste ifølge sammenfatningen
mavebæltet og noterede bl.a.:
»Claes MØDE. Vi skal sørge f orientering af Folketinget.
Det giver ballade/hvorfor kom de først nu? «
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech ikke på dette tidspunkt var uenig i indstillingen om, at
statsløsekonventionen skulle efterleves som anført i mave-
bæltet, og at Folketinget skulle underrettes.
Det er anført, at Birthe Rønn Hornbech igen blev oriente-
ret om sagen ved mavebælte af 18. august 2008, som var
identisk med mavebæltet af 4. august 2008. Mavebæltet blev
sendt frem, fordi Indfødsretskontoret endnu ikke havde fået
mavebæltet af 4. august 2008 retur.
Kommissionen har lagt til grund, at der blev afholdt et
møde om sagen, sandsynligvis den 3. september 2008, og at
ministersekretær Christian Lützen, afdelingschef Kim Lun-
ding, departementschef Claes Nilas og Birthe Rønn Horn-
bech deltog i mødet.
Kommissionen har angående indholdet af mødet efter
forklaringerne fra Christian Lützen, Claes Nilas og til dels
Birthe Rønn Hornbech lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech i første række spurgte om, hvordan fejlen var opstået,
og hvordan kontoret pludselig var blevet opmærksomt på
konventionen.
Kim Lunding svarede ifølge sammenfatningen, at det var
noget, Indfødsretskontoret var blevet opmærksomt på.
Endvidere er det lagt til grund, at Birthe Rønn Hornbech i
anden række spurgte, om man var sikker på, at fortolknin-
gen af konventionen i mavebæltet var korrekt, og om det ik-
ke var den hidtidige fortolkning, som var rigtig.
I den forbindelse oplyste Kim Lunding ifølge sammenfat-
ningen, at konventionen skulle drøftes på det kommende
nordiske embedsmandsmøde.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech herefter ikke ønskede at tage stilling til indstillingerne i
mavebæltet, før Indfødsretskontoret havde undersøgt de an-
dre nordiske landes praksis. Hun fandt det ifølge sammen-
fatningen relevant at undersøge de nordiske landes praksis.
Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at der lå andre moti-
ver bag beslutningen end ønsket om på denne måde at få det
juridiske grundlag belyst bedre.
6
Ifølge sammenfatningen blev der ikke af Kim Lunding
eller andre af de tilstedeværende embedsmænd givet udtryk
for, at fortolkningen af statsløsekonventionen ikke gav an-
ledning til tvivl, eller protesteret mod, at sagen skulle afven-
te den nordiske undersøgelse.
Spørgsmålet om behandling af konkrete sager og om ori-
entering af Folketinget blev ifølge sammenfatningen ikke
drøftet særskilt.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech ligesom de tilstedeværende embedsmænd havde den
forståelse af mødet i september 2008, at Indfødsretskontoret
skulle undersøge de andre nordiske landes praksis, før der
blev truffet afgørelse angående indstillingerne i mavebæltet.
Kommissionen har anført, at det ikke kan lægges til
grund, at hun var bekendt med, at der aktuelt var ansøgnin-
ger omfattet af konventionerne under behandling, eller at
hun havde gjort sig overvejelser om, hvordan sådanne sager
ville blive behandlet, indtil undersøgelsen var afsluttet.
Umiddelbart før og kort efter septembermødet gav Inte-
grationsministeriet afslag til tre ansøgere omfattet af børne-
konventionen og til en ansøger omfattet af statsløsekonven-
tionen.
Birthe Rønn Hornbech var ifølge sammenfatningen ikke
involveret i behandlingen af disse sager.
Birthe Rønn Hornbech blev ifølge sammenfatningen hel-
ler ikke involveret i eller informeret om, at Indfødsretskon-
toret efter drøftelse med Kim Lunding ca. den 12. september
2008 besluttede at stille behandlingen af ansøgninger fra
personer omfattet af statsløsekonventionen og i et vist om-
fang også ansøgninger fra personer omfattet af børnekon-
ventionen i bero.
Birthe Rønn Hornbech var heller ikke involveret i det
nordiske embedsmandsmøde om statsborgerskab, som blev
afholdt i Stockholm den 16. oktober 2008, eller i indhentel-
sen af supplerende oplysninger fra de nordiske lande i de-
cember 2008.
Hun fremsatte den 30. oktober 2008 lovforslag nr. L 53
om indfødsrets meddelelse. Der var tre ansøgere omfattet af
statsløsekonventionen på dette lovforslag. Ansøgerne op-
fyldte de almindelige betingelser for naturalisation. Stats-
løsekonventionen blev ikke nævnt over for Birthe Rønn
Hornbech i forbindelse med forelæggelsen af lovforslaget
for hende, og det fremgik heller ikke af lovforslaget, at nog-
le af ansøgerne var omfattet af denne konvention.
Birthe Rønn Hornbech ses ifølge kommissionen ikke i
øvrigt at have været involveret i behandlingen af ansøgnin-
ger fra personer omfattet af statsløsekonventionen eller bør-
nekonventionen i perioden fra mødet i september, indtil sag-
en igen blev forelagt for hende ved et mavebælte af 23. ja-
nuar 2009.
Det fremgår af sammenfatningen, at embedsmændene i
mavebæltet af 23. januar 2009 indstillede, at Danmark skul-
le opfylde sine internationale forpligtelser, og at ministeriet
med henblik herpå bl.a. genoptog behandlingen af i alt 11
sager, hvor ministeriet »beklageligvis« eller »fejlagtigt«
havde meddelt afslag. Også afslag til ansøgere omfattet af
børnekonventionen var nævnt i dette mavebælte.
Som bilag til mavebæltet var vedlagt mavebæltet af 18.
august 2008, et notat af 19. januar 2009 og udkast til breve
til Folketingets Indfødsretsudvalg med orientering om sag-
en.
Notatet indeholdt en gennemgang af bl.a. Danmarks in-
ternationale forpligtelser efter statsløsekonventionen og bør-
nekonventionen, en gennemgang af Integrationsministeriets
behandling af ansøgninger fra personer omfattet af konven-
tionerne samt en gennemgang af, hvordan de andre nordiske
lande opfyldte statsløsekonventionen. Det fremgik heraf
bl.a., at Sverige havde anført, at man kunne diskutere, om
landets aldersgrænse på 20 år fuldt ud opfyldte konventio-
nen. Om Norge fremgik det, at landet stillede krav om van-
del og sprog også til statsløse, og at de ville se nærmere på,
om de havde implementeret konventionen korrekt.
Det fremgik, at der var otte ansøgninger fra personer om-
fattet af statsløsekonventionen, der endnu ikke var behand-
let.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech modtog dette mavebælte, og at hun herefter anmodede
om, at der blev holdt et møde om sagen.
Det fremgår af sammenfatningen, at der formentlig den
4. februar 2009 blev holdt endnu et møde i anledning af sag-
en. Mødedeltagere var Christian Lützen, Kim Lunding,
Claes Nilas og Birthe Rønn Hornbech.
På mødet blev sagen drøftet på baggrund af de nye oplys-
ninger om, hvordan de andre nordiske lande administrerede
ansøgninger fra personer omfattet af statsløsekonventionen.
Kommissionen har efter Christian Lützens og Claes Ni-
las’ forklaringer lagt til grund, at Birthe Rønn Hornbech på
baggrund af oplysningerne i det notat, der var vedlagt mave-
bæltet af 23. januar 2009, spurgte, hvilke betingelser de nor-
diske lande stillede, og hvad der var baggrunden for, at man
stillede disse betingelser.
Det var navnlig Kim Lunding, der svarede, bl.a. ved at
fortælle, hvad Indfødsretskontoret havde gjort for at skaffe
oplysningerne, og at de ikke havde flere oplysninger.
Kommissionen har udtalt, at det efter Claes Nilas’ forkla-
ring ikke kan lægges til grund, at statsløsekonventionens
ordlyd og muligheden for et fortolkningsspillerum blev
nævnt på mødet.
Det fremgår af sammenfatningen, at Claes Nilas har for-
klaret, at Birthe Rønn Hornbech spurgte til de juridiske
overvejelser, man havde gjort sig i de andre nordiske lande.
Da hun ikke syntes, hun fik klare svar på det, besluttede
hun, at hun så selv måtte finde ud af, hvad der var baggrun-
den for, at de nordiske lande fortolkede konventionerne så-
ledes, at man kunne stille flere betingelser. Hun besluttede
derfor, at hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske mi-
nisterkollegaer på et møde i juni 2009. Denne forklaring
støttes ifølge kommissionens sammenfatning af Christian
Lützens forklaring.
Det fremgår videre, at Birthe Rønn Hornbech har forkla-
ret, at det er rigtigt, at hun sagde, at hun selv ville drøfte
sagen med sine nordiske ministerkollegaer. Hun var træt af
at høre, at det nordiske kom op hele tiden. Hun er blevet
spurgt om, hvilke oplysninger der var behov for at få, hvortil
hun har svaret, at hun bare ville slutte sagen, fordi hun ikke
7
fik klare svar. Hun kan ikke huske, om hun fik at vide, at der
ikke var noget at komme efter, for det vidste hun allerede.
Kommissionen har lagt til grund, at Claes Nilas og Kim
Lunding på mødet redegjorde for indstillingerne i mavebæl-
tet og baggrunden for disse. Birthe Rønn Hornbech beslutte-
de, at hun ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkol-
legaer på et ministermøde i juni 2009, så hun selv kunne fin-
de ud af, hvad der var baggrunden for, at de nordiske lande
fortolkede konventionerne således, at man kunne stille flere
betingelser.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech gav udtryk for usikkerhed om fortolkningen af statsløs-
ekonventionen, og kommissionen har ikke kunnet fastslå, at
der lå andre motiver bag ovennævnte beslutning, end at Bir-
the Rønn Hornbech fandt det relevant at få afklaret baggrun-
den for, at man stillede andre betingelser i de nordiske lan-
de, og at dette mest hensigtsmæssigt kunne foregå på den
måde, at hun drøftede sagen med ministre fra de nordiske
lande.
Kommissionen har lagt til grund, at hverken Kim Lun-
ding eller Claes Nilas på mødet gav udtryk for, at fortolk-
ningen af statsløsekonventionen ikke gav anledning til tvivl,
eller protesterede mod den fortsatte undersøgelse. Kommis-
sionen har endvidere lagt til grund, at man på dette møde ik-
ke drøftede, hvad ministeriet skulle gøre i forhold til de af-
gjorte og verserende sager, eller om Folketinget nu skulle
orienteres.
Det fremgår af sammenfatningen, at Claes Nilas har for-
klaret, at der efter det første møde omtalt ovenfor og før ud-
arbejdelsen af mavebæltet af 20. februar 2009 var et møde,
hvor han, Christian Lützen, Kim Lunding og Birthe Rønn
Hornbech deltog, og hvor de havde en drøftelse af, hvordan
man skulle behandle ansøgninger fra personer omfattet af
konventionerne, mens undersøgelsen foregik.
På dette møde skulle Birthe Rønn Hornbech have beslut-
tet, at man ikke kunne stille sagerne i bero, og at ministeriet
indtil videre skulle behandle sagerne efter de almindelige
retningslinjer.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech har afvist at have
deltaget i et sådan møde eller en sådan drøftelse.
Kommissionen har ikke kunnet fastslå, om der har været
et sådan møde eller en sådan drøftelse.
Kommissionen har i forhold til Birthe Rønn Hornbech
lagt til grund, at næste gang hun hørte om sagen, var, da hun
modtog et mavebælte af 20. februar 2009.
Dette mavebælte, som var tiltrådt af souschef Kirsa Rein-
holt, kontorchef Dorit Hørlyck og Claes Nilas, indeholdt en
indstilling om, at ansøgninger fra statsløse omfattet af kon-
ventionerne skulle behandles som hidtil og indtil videre efter
de gældende retningslinjer, hvilket ville betyde, at ansøger-
ne i nogle tilfælde ville blive meddelt afslag på dansk ind-
fødsret. Som bilag til mavebæltet var vedlagt mavebælte af
23. januar 2009 og formentlig også bilagene til dette mave-
bælte.
Det er anført i sammenfatningen, at det ville være i strid
med Danmarks forpligtelser efter statsløsekonventionen og
børnekonventionen at behandle ansøgninger fra statsløse
født i Danmark efter de gældende retningslinjer, idet der vil-
le blive givet afslag til ansøgere, der opfyldte de betingelser,
der kunne stilles efter konventionerne, men eksempelvis ik-
ke kravene i indfødsretsaftalen om danskkundskaber og ind-
fødsretsprøve.
Det fremgik ikke af mavebæltet, at embedsmændene
mente, at det kunne være i strid med konventionerne, hvis
Birthe Rønn Hornbech tiltrådte indstillingen. Kim Lunding
og Dorit Hørlyck havde givet udtryk for dette i tidligere ma-
vebælter, der var stilet til ministeren, men Claes Nilas havde
bremset disse mavebælter, før de kom til Birthe Rønn Horn-
bech, og han havde foranlediget advarslerne fjernet.
Mavebæltet indeholdt heller ikke rådgivning om, at Fol-
ketinget skulle orienteres om sagen.
Birthe Rønn Hornbech tiltrådte mavebæltet og godkendte
dermed, at der uden Folketingets samtykke indtil videre blev
administreret i strid med Danmarks forpligtelser efter stats-
løsekonventionen og børnekonventionen.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech var klar over, at hun tiltrådte, at sagerne ville blive be-
handlet i overensstemmelse med de retningslinjer for natura-
lisation, der fremgik af indfødsretsaftalerne.
Kommissionen har anført, at den bevismæssige bedøm-
melse af, om Birthe Rønn Hornbech var klar over, at dette
ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter statsløse-
konventionen og børnekonventionen, er vanskelig. Vanske-
ligheden har navnlig sammenhæng med, at der ikke ud over
mavebæltet af 20. februar 2009 er tilvejebragt et skriftligt
grundlag for at fastslå, hvordan Birthe Rønn Hornbech blev
rådgivet om de juridiske konsekvenser af at fortsætte under-
søgelsen og af indtil videre at behandle sagerne efter de gæl-
dende retningslinjer.
Kommissionen har sammenfattende om, hvordan Birthe
Rønn Hornbech var blevet rådgivet om retsgrundlaget, da
hun tiltrådte mavebæltet af 20. februar 2009, lagt følgende
til grund:
- At hun havde modtaget mavebælter af 4. august 2008
og af 23. januar 2009 med bilag, hvoraf det fremgik, at Dan-
mark efter embedsmændenes opfattelse var forpligtet til at
give indfødsret til ansøgere omfattet af statsløsekonventio-
nen og børnekonventionen, som opfyldte de betingelser, der
var nævnt i konventionerne. Disse mavebælter var blevet
uddybet mundtligt af embedsmænd på møder i september
2008 og februar 2009.
- At ingen embedsmænd over for hende havde givet ud-
tryk for, at det var overflødigt at undersøge retsstillingen
yderligere, hverken da hun i september 2008 ønskede at hø-
re om de andre nordiske landes praksis efter statsløsekon-
ventionen, eller da hun i februar 2009 ønskede selv at drøfte
konventionen med sine nordiske ministerkollegaer.
- At ingen embedsmænd havde rådgivet hende om, at det
ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter statsløse-
konventionen og børnekonventionen, at man ikke optog an-
søgere omfattet af konventionerne på lovforslag om indføds-
rets meddelelse, mens undersøgelsen foregik. Embedsmæn-
dene indstillede tværtimod i mavebælte af 20. februar 2009,
at man indtil videre skulle give afslag til de ansøgere, der ik-
ke opfyldte de gældende retningslinjer.
8
- At ingen embedsmænd havde rådgivet hende om, at hun
havde pligt til at orientere Folketinget, hvis hun fulgte ind-
stillingen i mavebælte af 20. februar 2009.
Kommissionen har anført, at der er modstridende oplys-
ninger om, hvordan Birthe Rønn Hornbech forstod rets-
grundlaget, da hun tiltrådte mavebæltet af 20. februar 2009,
og at kommissionen ikke kan fastslå med den nødvendige
sikkerhed, om hun var bekendt med, at der ville eller kunne
blive givet afslag på optagelse på lovforslag om indfødsrets
meddelelse, der var i strid med Danmarks forpligtelser efter
statsløsekonventionen og børnekonventionen.
Det fremgår af sammendraget, at Birthe Rønn Hornbech
på grund af sygdom ikke deltog i det nordiske ministermøde
den 26. juni 2009. Hun modtog materiale til brug for mødet,
men kommissionen har ikke kunnet lægge til grund, at hun
nåede at læse materialet. I juli 2009 modtog hun et resumé
og referater af møderne.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech ikke var involve-
ret i beslutningen om at drøfte sagen på det nordiske em-
bedsmandmøde den 5. oktober 2009, og at hun først ved ma-
vebælte af 12. november 2009 blev orienteret om dette mø-
de.
Birthe Rønn Hornbech var ikke involveret i behandlingen
af de 22 sager, hvor personer omfattet af statsløsekonventio-
nen og børnekonventionen i perioden modtog afslag på op-
tagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, men hun
må som anført have været klar over, at det var en følge af
tiltrædelsen af mavebæltet af 20. februar 2009, at der kunne
blive givet sådanne afslag.
Forud for et møde i Folketingets Indfødsretsudvalg den
22. oktober 2009 sendte Birthe Rønn Hornbech et brev til
udvalget, hvor hun forelagde tre sager, hvor Politiets Efter-
retningstjeneste vurderede, at ansøgerne var en fare for sta-
tens sikkerhed. En af disse sager angik en ansøger, der op-
fyldte de krav, der kunne stilles efter statsløsekonventionen.
Det fremgik hverken af det materiale, som Birthe Rønn
Hornbech fik forelagt, eller af det materiale, som hun sendte
til Folketingets Indfødsretsudvalg, at ansøgeren var omfattet
af statsløsekonventionen.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech skriftligt har op-
lyst, at hun ikke husker den konkrete ekspedition. Hverken
Indfødsretskontorets fremstilling og indstilling i mavebæltet
eller embedsmændenes blanke påtegninger varslede på no-
gen måde juridiske problemer. I indfødsretssager har hun al-
drig sat sig ind i den enkelte persons generalia, medmindre
mavebæltet har varslet problemer i relation hertil, hun som
minister skulle tage stilling til.
Hun deltog ikke i behandlingen af sagen i Folketingets
Indfødsretsudvalg.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech næste gang blev
orienteret om sagen ved mavebælte af 12. november 2009.
Dette mavebælte indeholdt en indstilling, der efter embeds-
mændenes opfattelse var i strid med Danmarks forpligtelser
efter statsløsekonventionen og børnekonventionen, nemlig
at man fortsat skulle håndhæve det almindelige vandelskrav
over for ansøgere omfattet af konventionerne. Det fremgik
af mavebæltet, at ministeriet dermed »ikke ganske opfylder
konventionen«.
Birthe Rønn Hornbech reagerede ved på mavebæltet at
skrive »Claes SNAREST ! ! Konventioner skal overholdes«,
og at man kunne overveje at indhente et notat fra Justitsmi-
nisteriet om, »hvor meget vi skal«.
Mavebæltet gav anledning til drøftelser mellem Claes Ni-
las og Birthe Rønn Hornbech.
I den forbindelse blev de enige om, at der ikke skulle
foretages yderligere undersøgelser af Danmarks forpligtelser
efter statsløsekonventionen, og at vandelskravet ikke skulle
stilles.
De drøftede endvidere, hvordan Folketinget skulle orien-
teres om sagen. Kommissionen har lagt til grund, at Birthe
Rønn Hornbech først var af den opfattelse, at Folketinget
skulle orienteres, i forbindelse med at ansøgere omfattet af
konventionerne blev optaget på lovforslag om indfødsrets
meddelelse. Efterfølgende tilsluttede hun sig Claes Nilas’
forslag om, at Folketingets Indfødsretsudvalg forud herfor
skulle have en generel orientering om sagen. På bagsiden af
mavebæltet af 12. november 2009 skrev hun:
»2. hvis der skal skrives til Indfødsretsudvalget nu, skal
det være lige på og hårdt og forklare, hvorfor sagerne har
ligget.
… ingen udenomssnak.«
Det fremgår, at Indfødsretskontoret efter Birthe Rønn
Hornbechs påtegning om, at konventionerne skulle overhol-
des, og hendes drøftelser med Claes Nilas udarbejdede et
mavebælte af 3. december 2009 med indstilling om, at ansø-
gere omfattet af statsløsekonventionen og børnekonventio-
nen fremover skulle optages på lovforslag om indfødsrets
meddelelse, hvis de opfyldte de betingelser, der kunne stilles
efter konventionerne, og at forkert afgjorte sager skulle gen-
optages.
Birthe Rønn Hornbech tiltrådte dette mavebælte.
Ved breve af 8. januar 2010 orienterede hun indfødsrets-
ordførerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og
Dansk Folkeparti om sagen. Birthe Rønn Hornbech havde
forinden anmodet om, at det kom til at fremgå af starten af
brevet, at konventionen ikke var opfyldt, og hvorfor den ik-
ke var det.
Ved breve af 27. og 28. januar 2010 orienterede hun Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg om sagen.
Birthe Rønn Hornbech fremsatte den 28. oktober 2010
lovforslag nr. L 38 om indfødsrets meddelelse. Blandt de
optagne på lovforslaget var 35 personer omfattet af statsløs-
ekonventionen.
Ifølge sammenfatningen ses Birthe Rønn Hornbech ikke i
øvrigt i 2010 at have været involveret i tiltag med henblik på
at føre beslutningerne fra mavebæltet af 3. december 2009
ud i livet.
Kommissionen har således lagt til grund, at Birthe Rønn
Hornbech ikke var involveret i beslutningen i 2010 om ikke
at vejlede ansøgere omfattet af statsløsekonventionen på In-
tegrationsministeriets hjemmeside.
Det fremgår af sammenfatningen, at Birthe Rønn Horn-
bech, efter at sagen havde givet anledning til spørgsmål fra
Folketingets Indfødsretsudvalg og var blevet omtalt i medie-
rne i januar 2011, deltog aktivt i gennemførelsen af en ræk-
ke tiltag med det formål, at Danmark skulle opfylde sine
9
forpligtelser efter konventionerne. Hun medvirkede bl.a. til,
at der i januar 2011 blev lagt en vejledning om statsløsekon-
ventionen på Integrationsministeriets hjemmeside. Hun for-
anledigede senere, at de ansøgere omfattet af konventioner-
ne, som kunne have fået en forkert vejledning om deres rets-
stilling, fik tilsendt en vejledning om konventionerne, og at
der endvidere blev etableret en ordning, således at statsløse
født i Danmark i en periode kunne optages på lovforslag om
indfødsrets meddelelse efter de lempelige betingelser i
1961-konventionen, selv om de ikke længere opfyldte det
alderskrav, der kunne stilles efter konventionen.
Birthe Rønn Hornbech ses ifølge sammenfatningen ikke
før medieomtalen af sagen i 2011 at have orienteret nogen i
Statsministeriet om sagen.
Sammenfattende vedrørende Birthe Rønn Hornbechs
kendskab til og involvering i behandlingen af ansøgninger
fra statsløse født i Danmark har kommissionen anført, at
Birthe Rønn Hornbech ikke før august 2008 var orienteret
om eller involveret i, at Integrationsministeriet i praksis ikke
overholdt Danmarks forpligtelser efter statsløsekonventio-
nen og til dels børnekonventionen.
Det fremgår, at Birthe Rønn Hornbech ved mavebælter i
august 2008 og i januar 2009 blev orienteret skriftligt om
sagen. Mavebælterne redegjorde ifølge kommissionen i det
væsentlige korrekt og fyldestgørende for sagens faktiske og
juridiske omstændigheder, herunder med omtale for forar-
bejderne til 2004-loven, hvoraf det fremgik, hvordan stats-
løsekonventionen ville blive implementeret. Mavebælterne
indeholdt i overensstemmelse med redegørelserne for rets-
grundlaget indstillinger om, at ansøgere omfattet af konven-
tionerne skulle optages på lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, selv om de ikke opfyldte de almindelige betingelser,
men alene opfyldte de betingelser, der kunne stilles efter
konventionerne.
Kommissionen har lagt til grund, at Birthe Rønn Horn-
bech ikke tiltrådte indstillingerne. Indstillingen fra august
2008 blev ikke tiltrådt, fordi hun først ville have de andre
nordiske landes praksis efter statsløsekonventionen under-
søgt. Indstillingen fra januar 2009 blev ikke tiltrådt, fordi
hun selv ville drøfte sagen med sine nordiske ministerkolle-
gaer med henblik på at klarlægge, hvad der var baggrunden
for, at i hvert fald Norge stillede krav, der ikke fremgik af
statsløsekonventionen. Kommission har ikke kunnet fastslå,
at der lå andre motiver bag disse undersøgelser end ønsket
om på denne måde at få det juridiske grundlag belyst bedre.
Kommissionen har anført, at det ikke kan lægges til
grund, at nogen embedsmænd over for hende gav udtryk for,
at det var overflødigt at undersøge retsstillingen yderligere,
eller at de protesterede mod hendes beslutning herom.
Birthe Rønn Hornbechs beslutning om at fortsætte de ju-
ridiske undersøgelser var ifølge kommissionen årsag til, at
Danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine
folkeretlige forpligtelser efter konventionerne.
Kommissionen har ikke kunnet fastslå, at hun var klar
over, at den fortsatte undersøgelse havde den konsekvens, at
Danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser efter
konventionerne.
For så vidt angår perioden fra august 2008 til januar/
februar 2009, har kommissionen således ikke kunnet lægge
til grund, at Birthe Rønn Hornbech vidste, at der var sager
vedrørende personer omfattet af konventionerne, som ville
blive berørt af, at sagen skulle undersøges yderligere.
Den 23. februar 2009 besluttede Birthe Rønn Hornbech i
overensstemmelse med en indstilling i mavebælte af 20. fe-
bruar 2009, at ansøgninger fra personer omfattet af konven-
tionerne skulle behandles i overensstemmelse med de ret-
ningslinjer for naturalisation, der fremgik af indfødsretsafta-
lerne, mens undersøgelsen foregik. Det fremgik ikke af ma-
vebæltet, at embedsmændene mente, at dette kunne være i
strid med konventionerne.
Kommissionen har anført, at den bevismæssige bedøm-
melse af, om Birthe Rønn Hornbech da var klar over, at det-
te ville være i strid med Danmarks forpligtelser efter stats-
løsekonventionen og børnekonventionen, er vanskelig. Van-
skeligheden har navnlig sammenhæng med, at Birthe Rønn
Hornbech ikke skriftligt blev rådgivet om de juridiske kon-
sekvenser af at fortsætte undersøgelsen og af indtil videre at
behandle sagerne efter de gældende retningslinjer.
Kommissionen har anført, at den således ikke med den
nødvendige sikkerhed har kunnet fastslå, om Birthe Rønn
Hornbech var bekendt med, at der som følge af tiltrædelsen
af mavebæltet ville eller kunne blive givet afslag på optagel-
se på lovforslag om indfødsrets meddelelse, der var i strid
med Danmarks forpligtelser efter statsløsekonventionen og
børnekonventionen.
Ved mavebælte af 12. november 2009 fik Birthe Rønn
Hornbech forelagt sagen på ny, men nu med en indstilling
om, at Integrationsministeriet skulle håndhæve et krav om
vandel over for ansøgere omfattet af konventionerne. Det
fremgik af indstillingen, at den betød, at Danmark ikke op-
fyldte konventionerne. Birthe Rønn Hornbech reagerede ved
at meddele, at konventionerne skulle overholdes, og hun til-
trådte efterfølgende, at ansøgere omfattet af konventionerne
blev optaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv
om de ikke opfyldte de almindelige betingelser, og at tidli-
gere forkert afgjorte sager blev genoptaget.
Birthe Rønn Hornbech orienterede Folketingets Indføds-
retsudvalg om sagen i januar 2010.
Efter at sagen havde givet anledning til spørgsmål fra
Folketingets Indfødsretsudvalg og var blevet omtalt i medie-
rne i januar 2011, deltog Birthe Rønn Hornbech aktivt i gen-
nemførelsen af en række tiltag med det formål, at Danmark
skulle opfylde sine forpligtelser efter konventionerne.
6. Underudvalgets behandling af sagen
Statsløsekommissionen afgav som nævnt indledningsvis
sin beretning den 17. august 2015, og justitsministeren frem-
sendte straks beretningen til Udvalget for Forretningsorde-
nen.
Formanden for Udvalget for Forretningsordenen henviste
ved brev af 19. august 2015 den foreløbige behandling af
beretningen til Underudvalget under Udvalget for Forret-
ningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 6 (folketingsåret
2014-15, 2. samling).
10
Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissio-
nens beretning i 5 møder med henblik på at vurdere, om for-
hold i beretningen vedrørende ministre kan begrunde, at der
bliver gjort et ansvar gældende. Det er derimod ikke under-
udvalgets opgave at vurdere embedsmænds forhold.
Ved breve af 14. september 2015 bad underudvalget de
berørte ministre Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Ras-
mussen, Frank Jensen, Rikke Hvilshøj, Bertel Haarder og
Birthe Rønn Hornbech om deres eventuelle kommentarer til
undersøgelseskommissionens beretning inden den 19. okto-
ber 2015, jf. UUF alm. del – bilag 3 (folketingsåret 2014-15,
2. samling).
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ved brev af 16.
oktober 2015 til underudvalget oplyst, at han ikke har be-
mærkninger til kommissionens beretning, jf. UUF alm. del –
bilag 1.
Birthe Rønn Hornbech har ved e-mail af 15. oktober
2015 til underudvalget meddelt følgende, jf. UUF alm.del –
bilag 2:
»Som svar på høringsskrivelse fra udvalget i anledning af
den afgivne beretning fra Statsløsekommissionen skal jeg
henvise til de af mig for kommissionen afgivne forklaringer
samt til skrivelser fra mine bisiddere til kommissionen.
Udvalgets opmærksomhed henledes på, at det fremgår af
sagens bilag, at jeg ved Indfødsretskontorets første minister-
orientering i august 2008 skriftligt resolverede på forelæg-
gelsen, at Folketinget skulle orienteres.
Jeg er i hele min embedsførelse gået ud fra som en selv-
følge, at denne ordre blev efterkommet. Det har således ind-
gået i min opfattelse af sagen i de efterfølgende år, at jeg
vidste, at Indfødsretsudvalget var blevet orienteret.
I den givne situation, hvor der forelå en klar tilsidesættel-
se af Folketingets fortolkning af statsløsekonventionen, som
fremgik af bemærkninger til lovforslag om indfødsretsloven
2004, var en sådan orientering for mig en parlamentarisk
selvfølge og nødvendighed. Derfor var min første reaktion
ved den første ministerorientering om sagen at bede kontoret
sørge for, at sagen kom i Folketinget.
Kunne denne orientering efter kontorets opfattelse ikke
finde sted ved Indfødsretskontorets foranstaltning trods den
særlige form, hvorunder Indfødsretskontoret og Indfødsrets-
udvalget arbejder, burde man vende tilbage til mig herom,
så jeg selv havde haft mulighed for at gennemgå fejlen med
Indfødsretsudvalget.
Som det fremgår af den i sagen fremlagte mailkorrespon-
dance, blev jeg først i marts 2011 ved svar i mail fra Kim
Lunding på min skriftlige forespørgsel klar over, at ordren
fra august 2008 aldrig var blevet effektueret.«
Underudvalget sendte den 25. februar 2016 et udkast til
beretning til Birthe Rønn Hornbech og anmodede om at
modtage dennes bemærkninger hertil senest den 14. marts
2016 , jf. UUF alm. del – bilag 6. Birthe Rønn Hornbech be-
svarede anmodningen ved e-mail af 28. februar 2016, hvori
hun oplyste, at hun fastholdt sin tidligere skrivelse.
Underudvalget sendte den 15. marts 2016 i overensstem-
melse med forretningsordenens § 59, 1. pkt., sin udtalelse
om sagen til Udvalget for Forretningsordenen, jf. UFO alm.
del – bilag 34.
7. Udvalgets behandling af sagen
Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1
møde.
8. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, EL, LA, ALT, RV og SF) konsta-
terer, at Statsløsekommissionen i sin beretning offentliggjort
den 17. august 2015 udtaler kritik af ledende embedsmænd i
det Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration,
der eksisterede frem til regeringsskiftet i oktober 2011. Kri-
tikken vedrører behandlingen af indfødsretsansøgninger fra
unge statsløse, som er født og opvokset i Danmark, og de
pågældende embedsmænds handlinger i forhold til FN’s
konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløs-
hed, FN’s konvention af 20. november 1989 om barnets ret-
tigheder og Danmarks overholdelse heraf.
Flertallet konstaterer, at det er Statsløsekommissionens
vurdering, at der er grundlag for, at to ledende embedsmænd
drages til ansvar for sagens håndtering.
Flertallet tager til efterretning, at udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren den 17. august 2015 meddelte, at de
to embedsmænd indtil videre blev fritaget for tjeneste under
det videre disciplinære forløb.
Statsløsekommissionen har ikke taget stilling til tidligere
minister Birthe Rønn Hornbechs ansvar i sagen, idet vurde-
ringen af ministres ansvar henhører under Folketinget. Det
er baggrunden for, at Udvalget for Forretningsordenen i
denne beretning forholder sig til Statsløsekommissionens
beretning.
Flertallet konstaterer, at Birthe Rønn Hornbech som mi-
nister ikke levede op til sit ansvar for at sikre, at den rege-
ring, hun var medlem af, levede op til Danmarks konventi-
onsmæssige forpligtelser – herunder forpligtelserne i hen-
hold til statsløsekonventionen og børnekonventionen.
Kommissionen konstaterer (beretningens side 2786), at
den bevismæssige bedømmelse af, hvad der under forløbet
stod klart for Birthe Rønn Hornbech med hensyn til de brud
på statsløsekonventionen og børnekonventionen, der fandt
sted i hendes ministertid, er vanskelig.
Det står uklart for Statsløsekommissionen (beretningens
side 2786), hvorvidt Birthe Rønn Hornbech forstod, at Ind-
fødsretskontoret, som hørte under hendes ministerium og
ministeransvar, gav afslag på ansøgninger om dansk stats-
borgerskab som følge af hendes tiltrædelse af orienteringer
og indstillinger fra embedsmændene – herunder de såkaldte
mavebælter.
Flertallet konstaterer, at Birthe Rønn Hornbech havde til-
strækkelig mulighed for at forstå konsekvenserne af sin til-
trædelse af embedsmændenes indstillinger. Hun burde som
minister have sikret sig fuldt overblik over sagen. Som mi-
nister var hun forpligtet til at sikre, at ministeriets praksis
overholdt statsløsekonventionen og børnekonventionen.
Med hensyn til spørgsmålet om mangelfuld orientering af
Folketinget konstaterer flertallet, at Birthe Rønn Hornbech i
skrivelse af 27. januar 2010 (IFU alm. del – bilag 37, folke-
tingsåret 2009-10) formelt orienterede Folketingets Indføds-
retsudvalg om, at der var administreret i strid med statsløse-
konventionen og børnekonventionen. Statsløsekommissio-
11
nens beretning viser, at det på et langt tidligere tidspunkt –
nemlig senest ved forelæggelsen af det såkaldte mavebælte
af 4. august 2008 (beretningens side 2535 ff.) – burde have
stået Birthe Rønn Hornbech klart, at ministeriet havde admi-
nistreret i strid med konventionerne.
På den baggrund ønsker flertallet at udtale alvorlig kritik
af, at Birthe Rønn Hornbech ikke allerede i 2008 foranledi-
gede, at Indfødsretsudvalget blev orienteret, og at der blev
foretaget en praksisændring, der bragte sagsbehandlingen i
overensstemmelse med konventionerne både i verserende
sager og i sager, hvor der var givet konventionsstridige af-
slag.
Dertil kommer, at den formelle orientering, der den 27.
januar 2010 blev givet til Indfødsretsudvalget, var formule-
ret på en så uforståelig måde, at kun de udvalgsmedlemmer,
der havde fået en forudgående, særskilt orientering fra Bir-
the Rønn Hornbech (i brev af 8. januar 2010), i praksis hav-
de mulighed for at forstå, at ministeriet havde administreret i
strid med konventionerne. Det var ikke gjort tilstrækkeligt
klart, at der var tale om konventionsbrud.
Her tænkes især på formuleringen på side 2 i brevet af
27. januar 2010, hvor der står:
»Integrationsministeriets Indfødsretskontor har foretaget
en gennemgang af sagsbehandlingen i Indfødsretskontoret,
og ministeriet er i den forbindelse blevet opmærksom på, at
behandlingen af sager omfattet af pkt. 4.1.3. i bemærknin-
gerne er sket i overensstemmelse med de almindelige ret-
ningslinjer for behandlingen af sager om dansk indfødsret
ved naturalisation, hvorefter der blandt andet stilles krav om
vandel samt krav om dokumentation for danskkundskaber
og en bestået indfødsretsprøve.«
Formuleringen om, at behandlingen er »sket i overens-
stemmelse med de almindelige retningslinjer«, giver således
ikke ud fra en umiddelbar forståelse anledning til at tro, at
der skulle være sket konventionsbrud.
Endvidere burde ministeren i sin orientering udtrykkeligt
have gjort opmærksom på, at embedsmænd i ministeriet al-
lerede i februar 2008 havde opdaget, at administrationen ik-
ke var i overensstemmelse med konventionerne.
Flertallet bemærker, at Birthe Rønn Hornbech, som det
fremgår af beretningen (side 1646 ff.) fik forelagt embeds-
mændenes udkast til skrivelsen til Indfødsretsudvalget.
Flertallet noterer sig, at det fremgår af Birthe Rønn Horn-
bechs forklaring til Statsløsekommissionen (beretningens si-
de 1937 f.), at hun under samrådet i Folketingets Indføds-
retsudvalg den 9. februar 2011 bevidst undlod at informere
udvalget fuldt ud.
Det fremgår af hendes forklaring til kommissionen, at
hun »ønskede at dække over embedsapparatet så længe, som
hun overhovedet kunne. Derfor talte hun utroligt svævende
her, først og fremmest fordi hun var så ulykkelig over, at
hun ikke kunne komme over i samrådet med en spiseseddel
om, hvad der var gjort for at rette op.«
Det fremgår videre af hendes forklaring, at »hun var ikke
interesseret i andet end at holde den svævende over vande.
Hun skulle bare sørge for, at hun ikke løj.«
Flertallet konstaterer, at Birthe Rønn Hornbech ikke har
levet op til sin forpligtelse til retvisende orientering af Fol-
ketinget, og skal i den anledning udtale alvorlig kritik.
Med hensyn til ansvaret for forløbet efter januar 2010
konstaterer flertallet, at Statsløsekommissionen kritiserer
ministeriets håndtering af indfødsretsansøgninger fra perso-
ner, der er omfattet af statsløsekonventionen eller børnekon-
ventionen, også i perioden efter den 27. januar 2010, da mi-
nisteren formelt havde informeret Indfødsretsudvalget, som
med rette kunne forvente, at der herefter blev rettet op på de
konventionsbrud, der var sket de foregående år.
Således fremgår det af beretningen (side 2738 ff.), at Ind-
fødsretskontoret i en periode skrev til ansøgerne med an-
modning om oplysninger om opfyldelse af de almindelige
betingelser (danskprøve og indfødsretsprøve) på en måde, så
ansøgerne kunne få det indtryk, at de skulle opfylde disse
betingelser for at blive optaget på lovforslag om indfødsrets
meddelelse. I i hvert fald ét tilfælde førte dette til en forsin-
kelse af tildelingen af statsborgerskab med et halvt år. Dette
kritiserer Statsløsekommissionen.
Indfødsretskontoret bad i perioden efter januar 2010 an-
søgere omfattet af statsløsekonventionen og børnekonventi-
onen underskrive erklæringer om loyalitet over for Danmark
og opfyldelse af vandelskrav, selv om disse erklæringer ve-
drørte krav, som de pågældende ansøgere ikke skulle opfyl-
de (beretningens side 2740 f.). Statsløsekommissionen fast-
slår, at ministeriet ikke burde have krævet sådanne erklærin-
ger af ansøgerne.
Det fremgår af Statsløsekommissionens beretning (side
2742 f.), at kommissionen kritiserer, at ministeriet i 2010
undlod at skrive til fire af 31 ansøgere, som de foregående år
havde modtaget et konventionsstridigt afslag på statsborger-
skab. Disse fire ansøgere burde efter kommissionens opfat-
telse have været informeret udtrykkeligt og direkte på linje
med andre, der havde modtaget konventionsstridige afslag.
Statsløsekommissionen kritiserer (beretningens side
2745), at ministeriet i 2010 ikke på sin hjemmeside placere-
de en vejledning om statsløsekonventionen til potentielle an-
søgere, ikke udarbejdede en skriftlig vejledning til politiet
om statsløsekonventionen og børnekonventionen og ikke
inddrog en bestemmelse om statsløses rettigheder efter stats-
løsekonventionen i det oplæg til revision af indfødsretsafta-
len, som var under udarbejdelse i 2010.
Flertallet skal på denne baggrund udtale alvorlig kritik af,
at Birthe Rønn Hornbech som minister ikke i 2010 fuldt ud
søgte at rette op på de foregående års konventionsbrud i for-
hold til de ansøgere, der var ramt af konventionsstridige af-
slag, og ikke i tilstrækkelig grad informerede andre potenti-
elle ansøgere om deres rettigheder.
Sammenfattende er det flertallets opfattelse, at Birthe
Rønn Hornbech
- ikke i perioden fra opdagelsen af den konventionsstridi-
ge praksis i 2008 levede tilstrækkeligt op til sit ansvar for at
sikre sig, at ministeriets praksis overholdt statsløsekonventi-
onen og børnekonventionen,
- ikke i tide orienterede Folketinget om den konventions-
stridige praksis og i den forbindelse sørgede for, at oriente-
12
ringen var umiddelbart forståelig, hvilket er stærkt kritisa-
belt, og
- ikke i tilstrækkelig grad rettede op på den skete skade,
idet informationen til de ansøgere, der havde modtaget kon-
ventionsstridige afslag, og til andre potentielle ansøgere var
mangelfuld.
Flertallet finder Birthe Rønn Hornbechs ageren i sagen
stærkt kritisabel.
Et mindretal (DF, V og KF) konstaterer, at Statsløsekom-
missionen, som blev nedsat i august 2011 af den daværende
VK-regering, konkluderer, at myndighederne i en lang peri-
ode fra 1991 til 2010 har meddelt afslag på en række ansøg-
ninger om indfødsret i strid med Danmarks internationale
forpligtelser. Mindretallet noterer sig med tilfredshed, at
kommissionen vurderer, at de generelle tiltag, som blev ta-
get efter januar 2010, er tilstrækkelige til at sikre, at sager
om meddelelse af indfødsret fremover behandles i overens-
stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Mindretallet tager til efterretning, at undersøgelseskom-
missionen har fundet grundlag for at kritisere ledende em-
bedsmænd i det daværende Ministerium for Flygtninge, Ind-
vandrere og Integration for deres rolle i håndteringen af sag-
en og den manglende opfyldelse af Danmarks internationale
forpligtelser. Mindretallet tager derudover til efterretning, at
der har været iværksat disciplinære forløb, som har fundet
deres afslutning.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen vurderer, at
Birthe Rønn Hornbech som daværende minister for flygtnin-
ge, indvandre og integration havde pligt til at informere Fol-
ketinget om, at statsløse i Danmark ikke blev optaget på lov-
forslag om indfødsret, selv om de efter konventionerne var
berettigede hertil, og at orienteringen i januar 2010 til Folke-
tingets Indfødsretsudvalg beklageligvis ikke gjorde det til-
strækkelig tydeligt, at der var administreret i strid med Dan-
marks internationale forpligtelser. Mindretallet finder det
kritisabelt, at orienteringen til Folketinget ikke skete tidlige-
re i forløbet.
Mindretallet konstaterer dog samtidig, at Birthe Rønn
Hornbech efter det oplyste under hele forløbet har anført, at
Danmarks internationale forpligtelser skulle efterleves til
fulde. Mindretallet konstaterer endvidere, at Birthe Rønn
Hornbechs ønske om at skaffe sig et fuldt overblik over de
øvrige nordiske landes administration af konventionens be-
stemmelser understøtter den daværende ministers reelle øns-
ke om at sikre, at meddelelse af indfødsret til statsløse blev
administreret korrekt. Kommissionen vurderer, at ministeren
ikke modtog tilstrækkelig klar rådgivning i sagen fra em-
bedsværket. Mindretallet finder det beklageligt, at praksis
ikke blev justeret tidligere i forløbet.
P.u.v.
Pia Kjærsgaard
formand
13