Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningsloven og lov
om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om
toldmyndighedernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke
visse intellektuelle ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal
træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder
(Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. januar 2016 og var til
1. behandling den 28. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 18. septem-
ber 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag
43 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 26. januar 2016
sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet
har den 9. februar 2016 over for udvalget foretaget en tek-
nisk gennemgang af lovforslaget og implementeringen af
forordning om EU-toldkodeksen generelt.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Speditører.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, LA, ALT, RV og KF) indstil-
ler lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsfor-
slag.
Socialdemokratiets, Alternativets og Radikale Venstres
medlemmer af udvalget bemærker, at de i udgangspunktet
støtter implementeringen af en fælles EU-toldkodeks, som
vil sikre fælles regler på toldområdet på tværs af EU’s med-
lemslande. Partierne støtter således dette lovforslag, som er
første del af implementeringen af EU-toldkodeksen.
Socialdemokratiet, Alternativet og Radikale Venstre tag-
er dog forbehold for deres støtte til implementeringen af den
fulde toldkodeks, da der fortsat udestår stor usikkerhed om
konsekvenserne af implementeringen, herunder særligt de
økonomiske og administrative konsekvenser for såvel det
offentlige som erhvervslivet.
Skatteministeren har ved den tekniske gennemgang af
indførelsen af EU-toldkodeksen og i svar på spørgsmål 1
oplyst, at den fulde implementering vil betyde, at SKAT
skal udvikle et nyt it-system, som foreløbig og med betyde-
lig usikkerhed er estimeret til at koste 1-1,5 mia. kr. At skat-
teministeren ikke har oplyst det i selve lovforslaget, hvor det
oplyses, at der for hverken det offentlige eller erhvervslivet
Til lovforslag nr. L 99 Folketinget 2015-16
AX018445
er økonomiske konsekvenser, finder Socialdemokratiet, Al-
ternativet og Radikale Venstre kritisabelt, når lovforslaget
skal ses i sammenhæng med indførelsen af den samlede EU-
toldkodeks, og at skatteministeren i svar på spørgsmål 14
oplyser, at de dele af EU-forordningen, der træder i kraft
den 1. maj 2016, vil betyde ekstra udgifter i SKAT på ca. 66
mio. kr. i forbindelse med ændring af administrative proce-
durer og tilretning af et it-system samt medføre et mindre-
provenu for staten på knap 5 mio. kr. årligt.
Skatteministeren har til udvalget oplyst, at konsekvenser-
ne vil blive afdækket i forbindelse med en analyse, som
Skatteministeriet har igangsat, og som forventes færdig in-
den sommeren 2016. Socialdemokratiets, Alternativets og
Radikale Venstres stillingtagen til den fremadrettede imple-
mentering af EU-toldkodeksen vil afvente resultaterne af
Skatteministeriets analyse, herunder forslag til, hvor regerin-
gen vil finde finansiering til implementeringen, hvilket mi-
nisteren endnu ikke har kunnet anskueliggøre.
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter lov-
forslaget og den oprindelige idé om og intentionerne bag
EU-toldkodeksen, men er overordentlig bekymrede for den
stramme tidsplan og i særdeleshed omkostningerne for EU’s
medlemsstater, samt hvorvidt det i praksis er muligt at ud-
vikle den nødvendige it-understøttelse, der kan »tale sam-
men« på tværs af alle EU’s medlemsstater.
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
støtter, at Danmark
– vil insistere på, at den tidsplan, der opereres med, er rea-
listisk, og ser i den sammenhæng ikke 2020 som en ulti-
mativ deadline,
– til stadighed vil forfølge, at implementeringen sker på en
for erhvervslivet og toldmyndighederne enkel og hånd-
terbar måde,
– ved enhver passende lejlighed vil fremføre ovenstående
synspunkter og søge samarbejde med alle de medlems-
stater, der deler den danske dagsorden.
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
finder det meget problematisk, at medlemsstaterne først har
kunnet få overblik over de detaljerede ændringer af toldsy-
stemer og -processer ved vedtagelsen af de supplerende for-
ordninger, og det derfor først nu – længe efter vedtagelsen
af EU-toldkodeksen – er muligt at lave kvalificerede skøn
over de økonomiske konsekvenser for medlemsstaternes
budgetter. Partierne er i den sammenhæng ærgerlige over, at
der ikke blev udarbejdet en ny »impact assesment« fra Euro-
pa-Kommissionens side i forbindelse med forslaget om EU-
toldkodeksen.
Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling stem-
me hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det po-
sitivt, at der implementeres fælles toldregler i EU, da det
gør, at varehandel kan ske mere gnidningsfrit. DF vil endvi-
dere finde det positivt, hvis reglerne gøres mere tidssvaren-
de, så de sikrer en mere effektiv toldkontrol. Udfordringen
med implementeringen af den nye EU-toldkodeks er dog, at
det ikke fremgår af lovforslaget, hvad de økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser er, hvilket heller ikke er blevet
klart i løbet af udvalgsbehandlingen, på trods af at der er
stillet flere spørgsmål om netop dette.
Dansk Folkeparti finder det helt afgørende, at Folketinget
er oplyst om de økonomiske konsekvenser af lovforslag, før
de vedtages, og også hvordan regeringen tænker at omkost-
ningerne til implementeringen skal finansieres. Begge dele
har det ikke været muligt at få klarlagt under udvalgsbe-
handlingen af lovforslaget.
I forbindelse med implementeringen af EU's toldkodeks
skal der udvikles et nyt it-system, som i første omgang blev
estimeret til at koste 165 mio. kr. De forventede omkostnin-
ger til dette system er senere blevet opjusteret til nu at koste
1-1,5 mia. kr. Estimatet er dog behæftet med så stor usikker-
hed, at man ikke kan fastlægge det nærmere. Det er efter
Dansk Folkepartis mening uholdbart, at man ikke kan kom-
me det nærmere på nuværende tidspunkt, og DF frygter, at
SKAT går endnu en dyr it-skandale i møde. DF bemærker
endvidere, at estimatet alene gælder de økonomiske konse-
kvenser for staten, og at Skatteministeriet derved ikke har et
estimat over, hvilke økonomiske eller administrative konse-
kvenser implementeringen vil have for erhvervslivet.
Der er med EU's toldkodeks tale om en totalharmonise-
ring af reglerne, og derfor kan det også undre, at hver enkelt
EU-medlemsstat skal udvikle hvert deres system til håndte-
ring af reglerne, og at der ikke – som tidligere – er plads til
nationale afvigelsesmuligheder.
Dansk Folkeparti støtter fælles toldregler, men i og med
at det ikke har været muligt at få klarlagt de økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervsli-
vet, vælger DF at stemme hverken for eller imod lovforsla-
get.
Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget bemærker, at lovforslaget skal implementere en
EU-bestemt toldkodeks, hvilket der kan være meget fornuft
i, således at der er ensartede regler mellem de forskellige
medlemslande. Dette er tilfældet, på trods af at der kan argu-
menteres for, at det danske toldsystem fungerer ret uproble-
matisk.
Ser man på de enkelte elementer i lovforslaget, er der in-
tet til hinder for, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti
kunne stemme for forslaget. Derfor stemmer EL og SF også
for de stillede ændringsforslag. Der udestår dog et stort pro-
blem – regningen for et nyt it-system til håndtering indførel-
sen af den samlede EU-toldkodeks, der estimeres at koste
mellem 1-1,5 mia. kr.
Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti finder det stærkt
kritisabelt, at man i lovforslaget ikke tydeliggør disse store
omkostninger ved den samlede implementering af EU-told-
kodeksen, men at Folketinget skal genbesøge tidligere frem-
sendte notater for at finde de estimerede omkostninger. I
lovforslaget står der, at lovforslaget ikke har økonomiske
konsekvenser for det offentlige. EL og SF finder, at de fore-
løbige estimerede omkostninger ved den samlede implemen-
2
tering burde fremgå af lovforslaget, som udgør første del af
implementeringen af den samlede EU-toldkodeks.
Udvalget har i svar på spørgsmål 13 fået oplyst, at: »For
så vidt angår finansiering af de nødvendige ændringer, er
der ikke taget stilling til, hvordan ændringerne skal finansie-
res, herunder eventuelle konsekvenser for SKATs budget på
øvrige områder.« Det er uacceptabelt, at skatteministeren ik-
ke kan anskueliggøre, hvor finansieringen skal komme fra.
EL og SF frygter, at SKAT selv skal afholde disse omkost-
ninger. Hvis dette er tilfældet, så er det helt uacceptabelt, da
SKAT i forvejen mangler ressourcer. Hvis SKAT skal finde
et milliardbeløb til at opbygge et it-system til håndtering af
EU-toldkodeksen, vil det være endnu et hårdt slag til en i
forvejen trængt institution. En anden mulighed er, at finan-
sieringen findes andet sted. Det vil EL og SF være mere po-
sitive overfor, hvis EL og SF kan acceptere finansieringskil-
den. Men da EL og SF ikke kan få at vide, hvor finansierin-
gen af it-systemet skal komme fra, kan EL og SF ikke støtte
dette lovforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I overskriften til kapitel 2 og i § 2, 1. pkt., og § 31 æn-
dres »EF’s toldkodeks« til: »EU-toldkodeksen«.«
[Der foretages en præcis henvisning til bestemmelserne i
toldloven i stedet for at bruge henvisningen »overalt i lo-
ven«]
2) Nr. 3 affattes således:
»3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF’s retsakter« til: »EU’s
retsakter«.«
[Konsekvensændring, som følge af at der er overlap mellem
lovforslagets § 1, nr. 1 og 3]
3) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»01. I § 30, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Skatteministeren kan fastsætte regler om, at varemodta-
gere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingel-
ser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.«
02. I § 30, stk. 4, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter
»kan«: »derudover«, og »varemodtagere« ændres til: »vare-
modtagere og -afsendere«.«
[Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om
SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides]
4) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 41, stk. 1,
ændres »EU-toldkodeksens kapitel 3, afdeling 3« til: »EU-
toldkodeksens afsnit VII, kapitel 3, afdeling 3«.
[Præcisering af henvisningen til EU-toldkodeksen]
5) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 2« til: »§
13, 2. pkt.««
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5]
Til § 2
6) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 11 a udgår », på et frilager«, og »afgiftsoplag,« æn-
dres til: »afgiftsoplag«.«
[Korrektion af kommafejl]
Til § 3
7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 c, stk. 1.« til: »§ 16 c,
stk. 1 og 2.««
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det er kun tre steder i loven, at »EF’s toldkodeks« skal
ændres til »EU-toldkodeksen«, og med ændringsforslaget
foreslås det derfor, at der foretages en præcis henvisning til
de tre bestemmelser i loven, hvor ændringen skal foretages,
i stedet for at der anføres, at ændringen foretages overalt i
loven.
Til nr. 2
Der er overlap mellem lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, da
»EF’s toldkodeks« i toldlovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres en
gang til »EU-toldkodeksen« i nr. 1 og en gang til »EU’s
toldkodeks« i nr. 3. Med ændringsforslaget foreslås derfor,
at lovforslagets § 1, nr. 3, kun ændrer »EF’s retsakter« til
»EU’s retsakter«.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 9, udvides SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld.
I bemærkningerne til lovforslaget er der samtidig lagt op
til, at der i toldbehandlingsbekendtgørelsen skal fastsættes
regler om, hvordan sikkerhedsstillelsesordningen skal ind-
rettes for at kunne dække potentiel toldskyld.
Skatteministeren har i toldlovens § 30, stk. 4, bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelses-
ordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af
varemodtagere, der deltager i ordningen. Det er med ordly-
den i loven ikke klart, i hvilket omfang skatteministeren kan
3
fastsætte betingelser for at kunne deltage i SKATs sikker-
hedsstillelsesordning.
Der er i udkast til ændring af toldbehandlingsbekendtgø-
relsen imidlertid lagt op til, at tilladelse til at deltage i
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
skal ske efter ansøgning hos SKAT, og at tilladelse kun gi-
ves under forudsætning af, at ansøgeren har positiv egenka-
pital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter. Bemyn-
digelsen til at fastsætte regler for indretningen af SKATs
sikkerhedsstillelsesordning i toldlovens § 30, stk. 4, foreslås
derfor udvidet, så det tydeligt fremgår af loven, at der er
hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf det frem-
går, at nærmere angivne betingelser skal være opfyldt for at
kunne deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.
Med formuleringen i ændringsforslagets § 1, nr. 3, får
skatteministeren derfor bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere
angivne betingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillel-
sesordning.
Baggrunden for, at en deltagelse i SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning for potentiel toldskyld forudsætter, at ansøge-
ren har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter
eller skatter, er, at det vil formindske risikoen for tab på
SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Såfremt der er tab på
ordningen, vil den danske stat skulle afregne det manglende
beløb over for EU.
En udvidelse af bemyndigelsen til, at der også kan fast-
sættes nærmere angivne betingelser for at deltage i SKATs
sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, skal ses i
lyset af, at promillesatsen for at deltage i SKATs sikker-
hedsstillelsesordning for potentiel toldskyld foreløbig vil
blive fastsat til 0 i toldbehandlingsbekendtgørelsen.
Baggrunden for, at promillesatsen fastsættes til 0, er, at
der ikke for nuværende foreligger tilstrækkelige data til at
beregne, hvad promillesatsen skal være for at dække et
eventuelt tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld.
Hensigten er, at promillesatsen skal reguleres pr. 1. janu-
ar 2017, da det forventes, at der i de kommende 6 til 8 må-
neder vil kunne indsamles tilstrækkelig med data til at fast-
lægge en promillesats, der vil dække et eventuelt tab på
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.
Til nr. 4
EU-toldkodeksen er delt op i afsnit, kapitler og afdelin-
ger. Med ændringsforslaget præciseres henvisningen til det
specifikke afsnit i EU-toldkodeksen.
Til nr. 5
Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.
I toldlovens § 76, stk. 1, nr. 4, henvises der til § 13, stk. 2, 2.
pkt. I lovforslaget ophæves § 13, stk. 1, imidlertid, og der
skal derfor være en henvisning til § 13, 2. pkt., i stedet for.
Til nr. 6
Korrektion af kommafejl.
Til nr. 7
I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås i toldlovens § 30 a,
stk. 3, at toldskyld fremover skal forrentes med renten fast-
sat i EU-toldkodeksens artikel 114. Der er imidlertid ikke
foreslået en konsekvensændring i opkrævningslovens § 8,
stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at SKAT kan fritage for be-
taling af renter. Det er hensigten, at SKAT også skal kunne
fritage for renter for toldskyld. Med ændringsforslaget ind-
sættes der derfor en henvisning til § 16 c, stk. 2, i opkræv-
ningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, således at SKAT også kan fri-
tage for betaling af renter for toldskyld.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Anne Sina (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV)
Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 99
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2 Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
3 Notat vedrørende Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU)
af 17/12-15 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 952/2013 med overgangsregler angående visse bestem-
melser i EU-toldkodeksen, hvor de relevante elektroniske systemer
endnu ikke er operationelle, og om ændring af delegeret forordning
(EU) 2015/2446 (intet KOM-nummer)
4 Henvendelse af 3/2-16 fra Danske Speditører
5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Ændringsforslag og notat om SKATs sikkerhedsstillelsesordning for
potentiel toldskyld, fra skatteministeren
7 1. udkast til betænkning
8 2. udkast til betænkning
9 Notat vedrørende forslag til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning om etablering af et arbejdsprogram til udvikling og ibrugtagning
af de elektroniske systemer i EU-toldkodeksen
10 3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 99
Spm.nr. Titel
1 Spm., om ministeren vil redegøre for de økonomiske og administrati-
ve konsekvenser for henholdsvis det offentlige og erhvervslivet ved
indførelsen af EU-toldkodeksen, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
2 Spm., om ministeren vil redegøre for de provenumæssige konsekven-
ser af lovforslaget, herunder særlig den foreslåede ændrede rentesats,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm., om Skatteministeriet i forbindelse med den kommende udvik-
ling af et it-system, der skal understøtte indførelsen af EU-toldkodek-
sen, har været i dialog med andre EU-medlemsstater om en eventuel
fælles udvikling af et it-system, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm., om ministeren vil oplyse begrundelsen for, at hver enkel EU-
medlemsstat skal udvikle hvert sit it-system, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
5 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvad risikoprofilen er på det nye
it-system, der skal understøtte indførelsen af EU-toldkodeksen, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om, hvilke dele af EU-toldkodeksen der giver færre omkostnin-
ger for erhvervslivet og størrelsen på den forventede besparelse for er-
hvervslivet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
7 Spm., om ministeren vil oplyse, om ændringen af regler for beregning
af morarenter betyder, at det bliver dyrere for erhvervslivet, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvilke dele af EU-toldkodeksen der træder i kraft den 1. maj
2016, men for hvilke der ikke eksisterer en it-understøttelse, og hvor-
dan SKAT og virksomhederne skal håndtere dette, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvorvidt virksomheder der på vegne af en kunde driver la-
gerbygninger og andre faciliteter, hvor der er midlertidige toldoplag,
efter indførelsen af EU-toldkodeksen skal søge bevilling til dette, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om at oversende referater fra møder afholdt i Toldkontaktudval-
get, hvor EU-toldkodeksen har været på dagsordenen, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/2-16 fra Danske Speditø-
rer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om at tilsende udvalget præsentationen og bilag anvendt under
den tekniske gennemgang for udvalget den 9/2-16, til skatteministe-
ren, og ministerens svar herpå
13 Spm., om pengene skal findes inden for SKATs nuværende budget, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft den
1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning, får
administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
7