Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Jakob Sølvhøj (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Jakob Sølvhøj (EL)
og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om loft over antal sager pr. socialrådgiver på børneområdet
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde de fornødne lovændringer, der kan sikre, at hver sagsbehandler på området for
udsatte børn og unge maksimalt behandler 25 sager ad gangen.
Beslutningsforslag nr. B 100 Folketinget 2015-16
AX018438
Bemærkninger til forslaget
Det fremgår i en artikel, at Arbejdstilsynet igennem det
sidste halvandet år har givet 16 kommuner et påbud, fordi
sagsbehandlerne i kommunernes børne- og ungeafsnit var
overbebyrdet med sager. Nogle sagsbehandlere sad med op
til 90 sager ad gangen, og enkelte sagsbehandlere gav udtryk
for, at nogle sager måtte vente i mere end et år, før der blev
tid til at kigge på dem (»Arbejdstilsyn giver 16 familieafde-
linger påbud«, www.b.dk den 25. juni 2015).
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i en undersøgelse
af sagsantallet i de kommunale forvaltninger fundet, at godt
halvdelen af kommunerne overskred DS’s anbefalinger om
sagsantal, og 78 pct. af de deltagende tillidsrepræsentanter
vurderede desuden, at sagsantallet på børnefamilieområdet i
deres kommune var for højt (»Sagstal i kommunale forvalt-
ninger — Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kom-
munale forvaltninger«, Dansk Socialrådgiverforening, 2013,
side 3).
For høje sagstal har alvorlige konsekvenser – ikke kun for
de ansatte socialrådgivere, der oplever frustration og stress,
som følge af at de ikke kan nå at foretage en ordentlig faglig
udredning eller opfølgning for de udsatte børn, eller som er
bange for, at de har et alvorligt truet barn liggende nederst i
bunken af sager og underretninger, som de ikke kan nå at
håndtere og reagere på, før det er for sent (»Børnemisbrug
kan drukne i sagsbunkerne«, www.politiken.dk, den 18. ja-
nuar 2012).
Men vigtigst af alt har det konsekvenser for de udsatte
børn, som ikke får den rette hjælp i tide – eller værst: ingen
hjælp overhovedet. Der har desværre vist sig flere kedelige
eksempler herpå, eksempelvis i Esbjerg Kommune, hvor
kommunen overhørte gentagne underretninger om alvorlig
omsorgssvigt (»Esbjerg Kommune overhørte 11 advarsler
om omsorgssvigt«, www.politiken.dk, den 10. juli 2014).
Eller senest i sagen fra Tønder Kommune, hvor kommunen i
to år overhørte moren og 14 underretninger (»Kommune
indrømmer svigt i sag om muligt seksuelt misbrug«,
www.politken.dk, den 18. september 2015).
På baggrund af ovenstående mener Enhedslisten, at det er
vigtigt, at man fra lovgivers side griber ind og sætter et loft
over, hvor mange sager en socialrådgiver maksimalt må be-
handle ad gangen. Det er ikke ensbetydende med, at sagsbe-
handlere skal behandle præcis 25 sager ad gangen – og ikke
må sidde med færre sager – men Enhedslisten mener, at en
socialrådgiver kun kan levere et ordentligt fagligt arbejde,
hvis vedkommende har tiden til det.
Man kan indvende, at en eventuel lovgivning om et speci-
fikt sagsantal vil være et væsentligt indgreb i det kommuna-
le selvstyre. Enhedslisten mener, at hensynet til at give ud-
satte børn og unge den rigtige hjælp og støtte i rette tid er
vigtigere end noget andet, og derfor må prioriteres højest.
Når det er sagt, er det også vigtigt at anerkende, at mange
kommuner i dag allerede arbejder med et fastsat sagstal pr.
sagsbehandler på børneområdet. Et eksempel er Esbjerg
Kommune, der netop på grund af gentagne fejl i forbindelse
med underretninger, jf. ovenfor, blev nødt til at ændre på de-
res struktur for at håndtere børnesagerne bedre og mere fag-
ligt korrekt. Som et andet eksempel kan nævnes Herning
Kommune.
24 sager pr. socialrådgiver i Herning
Herning Kommune har siden sommeren 2013 arbejdet ef-
ter det såkaldte Sverigesprogram, også kaldet Boråsmodel-
len. Kernen i modellen er netop, at der skal være et loft over
antallet af sager pr. socialrådgiver. Boråsmodellen anbefaler
et sagsloft på 15-20 sager, hvor Herning Kommune har sat
et sagsloft på 24 sager pr. sagsbehandler.
Metoden er netop blevet midtvejsevalueret af Det Natio-
nale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og
Analyse og har vist følgende resultater:
– Fire ekstra sagsbehandlere havde på kun 1 år tjent de
ekstra lønudgifter hjem.
– Udgifter til dyre forebyggende foranstaltninger er stag-
neret.
– Færre børn blev anbragt på institution.
– Færre børn blev anbragt uden for hjemmet.
– Antallet af klagesager blev halveret.
– Det tværfaglige samarbejde blev udbygget med gode re-
sultater.
– Tilknytningen til nærmiljøet blev øget.
– Kvaliteten i sagsarbejdet er bibeholdt og på nogle para-
metre forbedret.
Evalueringen slog fast, at det bærende element for succes-
fuld implementering var et lavt sagstal, fordi dette giver
sagsbehandlerne tid til den nødvendige faglighed og fordy-
belse. Et andet bærende element er ledelsesfokus og politisk
vilje (»Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet«, KORA,
2015).
Erfaringerne fra Herning Kommune viser, at høje sagstal
ikke kan betale sig – hverken menneskeligt eller økonomisk.
Andre kommuner har efterfølgende fulgt det gode eksempel.
Derudover er der også afsat 96 mio. kr. via satspuljen for
2016-19 til udbredelse af denne model, hvilket er positivt i
forhold til at styrke den forebyggende indsats. Enhedslisten
mener dog, at det er vigtigt, at der med en kommende lov-
ændring skabes en håndfast ramme for antal sager pr. sags-
behandler for dermed at sikre, at alle kommuner følger sam-
me retningslinjer. Derfor mener Enhedslisten, at det er afgø-
rende, at der sikres et lovfastsat sagsloft på 25 sager pr.
sagsbehandler.
Ifølge Social- og Indenrigsministeriet kan udgifterne til
forslaget ikke vurderes (folketingsåret 2014-15, 2. samling,
Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgsmål 78). En
investering i færre sager pr. sagsbehandler må dog på sigt
forventes at medføre besparelser, jf. eksemplet fra Herning
Kommune. Disse besparelser kan kommunerne bruge til
yderligere forbedringer på socialområdet.
2
Selv om forslaget forventes på sigt at være en økonomisk
fordel, skal en medfølgende finansiering sikre, at investering
i flere sagsbehandlere ikke på kort sigt går ud over andre
velfærdsområder, eller at de forventede besparelser dispone-
res uden investering. Det skal derfor afklares i forhandlinger
med Kommunernes Landsforening, hvor stor en udgift dette
forslag vil medføre for kommunerne. Finansieringen af for-
slaget tages fra det økonomiske råderum ud af de ca. 3 mia.
kr., som regeringen forventer det offentlige forbrug kan sti-
ge med i 2017.
3
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om loft over antal sager
pr. socialrådgiver på børneområdet
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4