Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Torsten Gejl (ALT), Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Marianne Jelved (RV), Lotte Rod (RV), Morten Østergaard (RV), Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18439

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B101/20151_B101_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 18. marts 2016 af Pernille Skipper (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Jakob Sølvhøj (EL), Torsten Gejl (ALT),
    Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Marianne Jelved (RV), Lotte Rod (RV), Morten Østergaard (RV),
    Trine Torp (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om bedre muligheder for erstatning til børn, der har været udsat for svigt og
    overgreb
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016
    – at fremsætte lovforslag, så forældelsesfristen for offent-
    lige myndigheders svigt i sager om overgreb på og mis-
    brug af børn svarer til forældelsesfristen i straffeloven
    for seksuelle overgreb,
    – at igangsætte og afslutte et udvalgsarbejde, der skal
    overveje, hvordan man kan sikre en højere offererstat-
    ning i forbindelse med straffesager, hvor børn har været
    udsat for seksuelle overgreb, og
    – at permanentgøre den midlertidige suspension af maku-
    lering/destruktion af børnesager, der blev iværksat i
    2015.
    Beslutningsforslag nr. B 101 Folketinget 2015-16
    AX018439
    Bemærkninger til forslaget
    I en sag mod Slagelse Kommune, som for nylig fik megen
    opmærksomhed, har to søstre på henholdsvis 22 år og 24 år
    anlagt sag mod kommunen for at svigte sin tilsynspligt og
    ignorere flere underretninger om svigt, overgreb og seksuelt
    misbrug af de to søstre og en anden søster, mens de var an-
    bragt hos en plejefamilie i barndomsårene. Men desværre er
    det ikke sikkert, at kvinderne nogen sinde får svar på, om
    kommunen havde et ansvar, fordi kommunen har tænkt sig
    at nedlægge påstand om forældelse.
    Sagen er en af de første af sin art, hvor personer anlægger
    sag mod det offentlige i et forsøg på at få fastlagt et ansvar.
    Børns Vilkår hjælper samtidig flere børn og unge med at an-
    lægge lignende erstatningssager.
    Når offentlige myndigheder svigter anbragte børn, svigtes
    børn, der er i fællesskabets varetægt og under fællesskabets
    vinger. Forslagsstillerne mener, at det er afgørende, at sager
    af den art også kan realitetsbedømmes ved domstolene, så
    personer, der har været udsat for svigt, også har mulighed
    for at få afgjort, hvem der havde ansvaret, og samtidig få
    oprejsning og eventuel erstatning, så de kan komme videre i
    livet.
    Forældelsesfrist for offentlige myndigheders svigt i sager
    om overgreb på og misbrug af børn skal svare til forældel-
    sesfristen for seksuelle overgreb
    Som det er nu, er der ikke fastsat en særlig forældelsesfrist
    for erstatningssager vedrørende offentlige myndigheders
    svigt i sager om overgreb på og misbrug af børn. Dermed
    kan kommunerne påberåbe sig den almindelige 3-årige for-
    ældelsesfrist (forældelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1238
    af 19. november 2015). I straffesager om seksuelle overgreb
    vil forældelsesfristen dog først begynde at løbe fra forurette-
    des fyldte 21. år og op til 15 år frem afhængigt af straffe-
    rammen, bl.a. fordi man ved, at overgreb mod børn meget
    sjældent bliver anmeldt, før barnet er blevet voksen (straffe-
    loven, lovbekendtgørelse nr. 873 af 9. juli 2015). Både fordi
    overgrebene kan foregå kontinuerligt over flere år, og fordi
    det kan være meget svært for en person at få anmeldt sådan-
    ne overgreb, fordi der desværre ofte også følger både skyld
    og skam med for et offer.
    Børns Vilkår er p.t. i gang med at undersøge 24 erstat-
    ningssager om offentligt svigt og frygter, at en stor del af
    disse vil bortfalde, hvis forældelsen accepteres af retten.
    Forslaget indebærer derfor, at regeringen skal fremsætte
    lovforslag, som udvider forældelsesfristen i erstatningssager
    vedrørende offentlige myndigheders ansvar i forbindelse
    med overgreb begået mod børn til minimum den samme for-
    ældelsesfrist, der er gældende i sager om seksuelle overgreb
    mod børn efter straffeloven.
    Erstatningens størrelse i straffesager
    Børn som pigerne fra Slagelse og også Tønder har fået til-
    kendt offererstatning i forbindelse med straffesagen mod
    den gerningsmand, der har forgrebet sig på dem. I den før-
    nævnte sag mod Slagelse Kommune har søstrene fået erstat-
    ninger i størrelsen 10.000-60.000 kr. i forbindelse med straf-
    fesagen.
    Meningen med erstatninger i forbindelser med straffesager
    er bl.a., at forurettede skal have økonomisk mulighed for at
    komme på fode igen. Det kan være meget svært at se, hvor-
    dan erstatninger på helt ned til 10.000 kr. kan have særlig
    megen effekt taget i betragtning, hvor store sociale konse-
    kvenser det kan have i et barns fremtidige liv at blive udsat
    for så voldsomme og traumatiserende overgreb.
    Selv om en eventuel erstatning fra kommunen formentlig
    ville være større, mener forslagsstillerne, at denne sag er et
    eksempel på, at der er behov for at se på offererstatninger-
    nes størrelse. Desværre findes der flere eksempler på men-
    nesker, der har været udsat for voldsomme og traumatise-
    rende oplevelser, som ikke får en særlig mærkbar erstatning.
    Derfor mener forslagsstillerne, at der er grund til generelt at
    vurdere offererstatningernes størrelse. Det vil dog efter for-
    slagsstillernes opfattelse ikke være hensigtsmæssigt at hæve
    erstatningerne for én form for forbrydelse alene, da erstat-
    ningen i andre sager dermed vil fremstå uproportionelle.
    Stop for makulering af børnesager
    I 2015 suspenderede daværende kulturminister Marianne
    Jelved kassationen af gamle børnesager midlertidigt. Tidli-
    gere var det kun sager om anbragte børn, der blev gemt,
    men ikke de sager, hvor børnene ikke havde været anbragt.
    Men denne suspension er kun midlertidig.
    Oprindelig blev suspensionen iværksat, fordi en gruppe
    voksne gjorde opmærksom på, at de ikke kunne gå tilbage i
    deres egen historie for at finde ud af, hvad der skete, da de
    var børn, eller hvad der kunne have været gjort anderledes.
    Det er nødvendigt af hensyn til de mennesker, der ønsker
    den indsigt, at dokumenterne gemmes.
    Derfor forslår forslagsstillerne, at man permanentgør ord-
    ningen, så børnesager altid gemmes til eftertiden. Både af
    hensyn til børnenes mulighed for at kunne gå tilbage i egen
    historie og af hensyn til eventuelle tvister i fremtiden.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Skipper (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for
    erstatning til børn, der har været udsat for svigt og
    overgreb.
    (Beslutningsforslag nr. B 101)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3