L 126 - svar på spm. 3 om de ændrede takster vil betyde et øget frafald, fordi studerende ikke har råd til at betale for ungdomskortet, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 3 til L 126.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L126/spm/3/svar/1308345/1611662.pdf

Ministeren
Side 1/1
17. marts 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 16/009252-02
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. marts 2016 har udvalget efter ønske fra MF Jacob Mark (SF) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 3 (Lovforslag nr. L 126)
"Vurderer ministeren, at de ændrede takster til befordringsrabat, vil betyde et øget
frafald som konsekvens af, at de studerende ikke har råd til at betale for ungdoms-
kortet?"
Svar
Jeg mener ikke, at ændringen vil medføre et øget frafald. Studerende, der allerede
er i gang med en uddannelse, vil ikke opleve ændringer og kan gøre deres uddan-
nelse færdig, på samme vilkår, som da de startede. Forslaget gælder alene stude-
rende, der starter på en ny uddannelse.
Grænsen for, hvornår den studerende skal betale mere for kortet, er sat højt. Man-
ge studerende vil fortsat kunne rejse langt uden at nå loftet. Det gælder for eksem-
pel rejser mellem Randers og Aalborg, mellem Nyborg og Slagelse eller mellem
København og Sorø.
Studerende, der bor langt væk fra deres uddannelsessted, kan desuden have en
større risiko for frafald, end studerende, der flytter til uddannelsesbyen. Det er
hverken hensigtsmæssigt for de studerende eller for uddannelsesstederne.
Jeg kan desuden oplyse, at hensigten med ordningen aldrig har været, at de stude-
rende i stort omfang skulle pendle mellem de store byer.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
L 126 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt