Svar på spm. nr. S 820: Vil ministeren kommentere Forbrugerrådet Tænk Kemis undersøgelse og artikel om emballage med flourstoffer, som ikke overholder grænseværdier?
Tilhører sager:
Aktører:
- Til: Esben Lunde Larsen
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Spørger: Søren Egge Rasmussen
- Minister: miljø- og fødevareministeren
Svar på spm. nr. S 820.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S820/svar/1308318/1611606.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Fødevarer og forbruger Ref. loju Den 17. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 820 stillet den 14. marts 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål nr. S 820 ”Vil ministeren kommentere Forbrugerrådet Tænk Kemis undersøgelse og artikel om emballage med flourstoffer, som ikke overholder grænseværdier?” Begrundelse Der henvises til artiklen »Test: Kemi i emballage til fødevarer« af 10. marts 2016 på Forbrugerrådet Tænks hjemmeside? Svar Forbrugerrådet TÆNK Kemi har analyseret indholdet af totalt organisk fluor i emballagen - og ikke indholdet i fødevarerne. Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med fluorerede stoffer i papir emballage, og Fødevarestyrelsen har hidtil ikke fundet fluorerede stoffer i selve fødevarerne i sundhedsskadelige mængder. Fødevarestyrelsen fraråder brugen af fluorerede stoffer til overfladebehandling af pap og papir emballage til fødevarer. I august 2015 blev der indført en vejledende grænseværdi for fluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer af pap og papir. Grænseværdien skal hjælpe virksomheder med at kunne efterspørge pap og papirmateriale, hvor der ikke har været anvendt fluorerede stoffer til behandling af papiret. Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk Kemi viser indhold af fluorerede stoffer i varierende mængder. De højeste indhold tyder på, at der har været anvendt fluorerede stoffer til behandling af papiret. I undersøgelsen fra Forbrugerrådet TÆNK Kemi ser det for andre produkter også ud til, at den vejledende grænseværdi i nogle tilfælde er overskredet, uden at der bevidst er tilsat fluor til papiret. Det kan være fordi baggrundsniveauet af fluorerede stoffer i ubehandlet papir er højere end forventet. Fødevarestyrelsen er derfor ved at se på om den vejledende grænseværdi er sat på et passende niveau. Esben Lunde Larsen / Marie Louise Flach de Neergaard Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K 2015-16 S 820 endeligt svar Offentligt