Beretning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016
Beretning
om
nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge
mulighederne for initiativer af forebyggende karakter og til at styrke kontrollen
af sort arbejde
1. Udvalgsarbejde og motivation
Skatteudvalget har i løbet af foråret 2016 drøftet SKATs
muligheder for at begrænse sort arbejde. Udvalget anser sort
arbejde for at være et vedvarende problem i Danmark.
SKAT anslår, på baggrund af tal fra Rockwool Fondens
Forskningsenhed, at 22 pct. af befolkningen (18-65 årige)
arbejdede sort i gennemsnit 2,5 time pr. uge i 2012. Værdien
af det sorte arbejde er opgjort til 40 mia. kr. i 2012, og skat-
tegabet for gruppen er estimeret til 6,8 mia. kr., så sort ar-
bejde undergraver finansieringen af vores velfærd og forvri-
der virksomheders konkurrence.
Problemstillingerne ved sort arbejde har løbende været
drøftet i Skatteudvalget. Udvalget besluttede derfor den 4.
februar 2016 med reference til beretning nr. 12 alm. del
(2014-15) om opfølgning på Præsidiets konference om ar-
bejdet i Folketingets udvalg at nedsætte en arbejdsgruppe
bestående af 1 medlem fra hvert parti, der i første omgang
fik til opgave at udarbejde et udkast til rammerne for en par-
lamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge sort arbejde.
Arbejdsgruppen er nu enig om rammerne, organisering og
tidsplan for den parlamentariske arbejdsgruppe, hvorfor ar-
bejdsgruppen har indstillet, at Skatteudvalget nedsætter en
parlamentarisk arbejdsgruppe.
Udvalget har på den baggrund besluttet at nedsætte en
parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal arbejde inden for
rammerne som beskrevet i nærværende beretning.
2. Ramme for arbejdsgruppen
Arbejdsgruppens arbejde har ud fra en nytænkende og
tværgående tilgang til formål at undersøge, om der kan etab-
leres en fælles platform for forståelse af de udfordringer,
sort arbejde stiller vores samfund over for. Dernæst om den
fælles platform kan være springbræt til at drøfte nye mulig-
heder og løsninger, der kan bekæmpe sort arbejde. Arbejds-
gruppen vil løbende indsamle input fra interessenter, der kan
indgå i fælles løsningsforslag.
Arbejdsgruppen har både fokus på virksomheder og pri-
vatpersoners udbud og efterspørgsel af sort arbejde, og det
vil blive forsøgt at strukturere arbejdsprocessen efter et virk-
somhedsspor og et spor vedrørende privatpersoner.
Følgende spørgsmål vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:
A. Hvilke forebyggende initiativer kan reducere sort ar-
bejde?
1) Hvordan forebygges sort arbejde i andre lande, f.eks. i
de øvrige nordiske lande, og kan det overføres til Dan-
mark?
2) Hvilke forebyggende initiativer findes der i Danmark,
og hvad er effekten af initiativerne?
3) Hvordan påvirker skatte- og afgiftsniveauet omfanget
af sort arbejde, herunder hvilke effekter forskellige
skattetyper har.
4) Hvordan kan den økonomiske gevinst ved at udføre el-
ler få udført sort arbejde blive mindre?
5) Hvilken virkning har boligjobordningen haft på sort ar-
bejde?
6) Hvordan kan oplysninger om konsekvenser af sort ar-
bejde blive bredt anerkendt og accepteret?
7) Hvor ligger bagatelgrænsen for sort arbejde, og skal
grænsen rykkes, så vennetjenester m.m. ikke falder
under kategorien sort arbejde?
B. Hvordan kan kontrollen af sort arbejde styrkes?
1) Findes der gode erfaringer med kontrolindsatsen mod
sort arbejde fra andre lande, f.eks. i de øvrige nordiske
lande, og kan de overføres til Danmark?
2) Hvilke kontrolmuligheder findes der i Danmark, hvad
er effekten af kontrollen, er kontrolmulighederne tids-
svarende, og er kontrolindsatsen faldet over de seneste
10 år?
Beretning nr. 5 Folketinget 2015-16
AX018435
3) Hvilke sanktionsmuligheder findes i Danmark, og har
de en passende effekt?
4) Er der behov for nye alternative kontrolmetoder og/
eller effektivisering af eksisterende metoder? Det gæl-
der f.eks. kontrollen med »arme-ben-virksomheder«
(arme-ben-virksomheder er her forstået som enkelt-
mandsvirksomheder, som registreres som selvstændige
hos SKAT med det formål at få en række skattefordele,
og så deres reelle arbejdsgiver kan undslippe overens-
komst), udstationerede virksomheder og danske virk-
somheder, der benytter udenlandske underleverandører,
og udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark.
5) Hvordan sikres bedst muligt synergi mellem SKATs
kontrolindsats mod sort arbejde og andre myndigheds-
indsatser?
I arbejdet med ovenstående spørgsmål vil arbejdsgruppen
også have fokus på, om der er muligheder for at forenkle
regler, uden at der gås på kompromis med formålet for reg-
lerne.
Arbejdsgruppen kan ved sin afslutning pege på initiativer
til bekæmpelsen af sort arbejde i Danmark. Initiativer kan
f.eks. rettes imod SKATs kontrol med virksomheder og bor-
gere, så det sikres, at der er en høj efterrettelighed ved bl.a.
at strømline, fokusere og effektivisere SKATs kontrolindsat-
ser for at sikre, at alle, som skal betale skat, også gør det.
Initiativer kan f.eks. også bestå af holdningsbearbejdning og
forebyggende aktiviteter både på udbuds- og efterspørgsels-
siden. Det drejer sig bl.a. om de økonomiske incitamenter,
der er med til at give grobund for at tilbyde eller efterspørge
sort arbejde, hvilket f.eks. kan være et højt niveau af skatter,
afgifter og moms. Det kan også være den kultur, som omgi-
ver sort arbejde, som gør det acceptabelt.
3. Organisering
Arbejdsgruppen består af Jeppe Bruus (S) fmd., Dennis
Flydtkjær (DF) nfmd., Louise Schack Elholm (V), Rune
Lund (EL), Merete Riisager (LA), René Gade (ALT), Mar-
tin Lidegaard (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Brian
Mikkelsen (KF). Folketingets Udvalgssekretariat yder sekre-
tariatsbistand til arbejdsgruppen.
4. Tidsplan, proces og metode
Arbejdsgruppen forventes at færdiggøre det afklarende
arbejde i perioden fra marts til primo juni 2016. Udkast til
slutprodukt i form af f.eks. en beretning drøftes i august må-
ned med henblik på afgivelse i indeværende folketingssam-
ling.
Arbejdsgruppen mødes ca. hver 14. dag til arbejdsgrup-
pemøde eller anden aktivitet. Arbejdsgruppen kan f.eks.
vælge at tage initiativ til høringer, ekspertmøder, virksom-
hedsbesøg, stille spørgsmål til ministre eller andre landes
parlamenter via ECPRD (European Center for Parliamentary
Research & Documentation) om praksis i andre lande m.v.
Skatteministeriet orienteres om arbejdsgruppen og invite-
res til udvalgets aktiviteter, hvor det vurderes relevant.
P.u.v.
Jens Joel (S) fmd.
2