Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18426

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B93/20151_B93_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om synliggørelse af konsekvenserne af luftforurening samt en handleplan for at
    nedbringe luftforureningen
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handle-
    plan, der sikrer en halvering af antallet af dødsfald og syg-
    domstilfælde, som skyldes luftforurening, inden 2025.
    Endvidere pålægger regeringen at nedsætte et ekspertråd
    med inddragelse af uafhængige eksperter, der skal vurdere
    effekten af de tiltag, der enten er indeholdt i eller påtænkes
    tilføjet til handleplanen, på antallet af døde og syge, som
    følge af luftforurening.
    Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2015-16
    AX018426
    Bemærkninger til forslaget
    Luftforureningens dødstal skal frem – og ned.
    Luftforurening er hvert år skyld i flere tusinde danskeres
    død. Alligevel er der ikke meget debat om den. Det skyldes
    bl.a., at den bogstaveligt talt ikke er særlig synlig – der kom-
    mer ikke så meget synlig sort røg ud af skorstene længere.
    Det foreslås derfor, at der hvert år fremlægges officielle
    skøn for, hvor mange der dør, og hvor mange der bliver sy-
    ge som følge af luftforurening, og at der laves en handlings-
    plan for at nedbringe luftforureningen.
    Man kan sammenligne med trafiksikkerhedsområdet. I
    1971 toppede antallet af trafikdræbte med 1.213. Siden har
    en række handlingsplaner bragt antallet ned på 191. Det nye
    mål er højst 120 dræbte i 2020. Der er tilsvarende mål for
    antal tilskadekomne. Det tydelige og letforståelige mål har
    uden tvivl været med til at sikre en flerstrenget politisk ind-
    sats for at øge trafiksikkerheden.
    Der er dog langt flere, der dør som følge af luftforurening
    – ca. 3.300 i 2011. Det tal vil formentlig heldigvis falde,
    bl.a. på grund af EU’s krav til, hvor meget biler må forure-
    ne. Et tidligere skøn for 2020 på 2.000 er måske urealistisk i
    dag, hvor den danske regering sammen med de andre rege-
    ringer i EU's medlemslande har sænket kravene til bilernes
    NOx-forurening efter VW-skandalen.
    Men vi skal være mere ambitiøse. Der er derfor brug for
    en konkret vurdering af, hvor mange færre døde og syge vi
    kan opnå med forskellige tiltag, og brug for debat og hand-
    ling på grundlag heraf. Enhver fremtidig kræfthandlingsplan
    bør også omfatte luftforurening.
    Kræft er imidlertid ikke den eneste årsag til dødsfald eller
    sygdom. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
    »Danske beregninger viser, at langtidsudsættelse for luft-
    forurening i Danmark medførte ca. 3.300 for tidlige døds-
    fald i 2011. Hertil kommer effekten af korttidsudsættelse,
    som er beregnet til 140 for tidlige dødsfald i 2011. Endvide-
    re er det beregnet, at luftforureningen i 2011 var årsag til
    3.300 tilfælde af kronisk bronkitis, 505 tilfælde af lungecan-
    cer og 285 tilfælde af hjertesvigt samt episoder med nedre
    luftvejssymptomer, henholdsvis 214.000 episoder hos børn
    og 243.000 episoder hos voksne. Antal sygedage i 2011 er
    beregnet til 3.380.000.
    De samlede helbredsrelaterede omkostninger er beregnet
    til ca. 29 mia. kr. i 2011 faldende til 19 mia. kr. i 2020. Dan-
    ske kilder bidrager med ca. 25 % af de helbredsrelaterede
    omkostninger, mens ca. 75 % skyldes luftforureningskilder
    uden for Danmark. Bidraget fra de danske kilder fordeler sig
    med ca. 33 % fra landbrugssektoren, ca. 16 % fra vejtrafik
    og ikke industriel forbrænding, herunder boligopvarmning,
    med 30 %.« Oplysningerne fremgår af Sundhedsstyrelsens
    hjemmeside »Sundhed og livsstil« under miljøsektionen.
    Med henvisning til de foruroligende tal for tidlige døds-
    fald opfordrer Socialistisk Folkeparti Folketinget til at på-
    lægge regeringen at nedbringe luftforureningen ved at
    igangsætte en handleplan og nedsætte et ekspertråd.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Lisbeth Bech Poulsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om synliggørelse af
    konsekvenserne af luftforurening samt en handleplan for at
    nedbringe luftforureningen.
    (Beslutningsforslag nr. B 93)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3