Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)

Fremsat den 17. marts 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en effektiv indsats mod plastforurening
(Miljøreduktionsmål for plastpolymerer, nano- og mikroplast samt plastikaffald i miljøet m.v.)
Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en hand-
lingsplan, der skal forhindre, at plast i alle former og størrel-
ser spredes i miljøet. Samtidig pålægges regeringen at udar-
bejde et overvågningsprogram, så man kan følge, om må-
lene nås.
Regeringen skal inddrage civilsamfund, ngo’er og erhverv
i arbejdet. I forlængelse af de nævnte initiativer skal Dan-
marks internationale indsats i EU, FN, Norden og i de regio-
nale havmiljøkonventioner forstærkes.
Beslutningsforslag nr. B 94 Folketinget 2015-16
AX018431
Bemærkninger til forslaget
I dette beslutningsforslag dækker ordet »plast« over synte-
tiske kemiske forbindelser fra de mindste polymerer til de
største støbte plastprodukter. Plast kan indeholde kemikalier
tilført ved produktionen som farvestoffer, stabilisatorer
m.m. og være flydende eller i fast form.
Plast anvendes overalt i det moderne samfund. Det kan
derfor ikke undre, at plast også spredes til miljøet. Plastfor-
ureningen har nu nået et foruroligende omfang. Det vil kræ-
ve en massiv indsats på alle niveauer bare at stabilisere det
antal ton, der hvert år frigives til miljøet. Da antallet af
plaststykker og deres størrelse med stor sandsynlighed spil-
ler en hovedrolle i skadevirkningerne, og fordi store plast-
stykker nedbrydes til mikroplast, vil skaderne fortsætte med
at vokse selv om vi stoppede al plastforurening i morgen.
Nedbrydningen af plaststykkerne i miljøet forstærker skade-
rne, indtil plast er helt nedbrudt om mange hundrede år.
Dertil kommer, at der hvert år tabes milliarder af plastpartik-
ler i nano- til mikrostørrelse til miljøet – enten ved slid af
plastmaterialer eller tab fra produktionen, fordi der er tilsat
meget små stykker plast i forbrugerprodukter, eller fordi der
er tilsat plast i en proces som f.eks. spildevandsrensning, der
medfører udledninger til vandmiljøet og ofte til jordforure-
ning gennem spredning af spildevandsslam på markerne.
I lyset af problemets omfang vil forslagsstillerne ikke vo-
ve at påstå, at dette beslutningsforslag indeholder et komplet
katalog til løsning af dette komplekse problem. Det gør det
med sikkerhed ikke. Til gengæld haster det med at få gjort
noget ved problemet, ikke mindst der, hvor der er tale om
bevidst tilsætning af mikroplast, uanset at plast i f.eks. pleje-
produkter udgør promiller af de tilførte mængder og antal
mikroplast.
Vi starter heldigvis ikke fra et nulpunkt i Danmark. Der er
på SF’s initiativ afsat midler på finansloven for 2015 og
2016 til vidensopbygning. COWI har for Miljøstyrelsen ud-
arbejdet en rapport, »Microplastics – Occurrence, effects
and sources of releases to the environment in Denmark«,
som gennemgår den eksisterende viden om forurening med
mikroplast med fokus på anvendelse og udslip af mikroplast
i Danmark og spredningen i farvandene omkring Danmark.
Problematikken beskrives i rapportens danske resumé så-
ledes:
»Problemstillingen omkring forurening af havene med
plast, og herunder mikroplast, er ikke ny, men den har de
senere år internationalt fået øget opmærksomhed, og der er
en stigende bekymring for, om forureningen med plast på
længere sigt har større effekter på miljøet end hidtil antaget.
Bekymringen tager sit udgangspunkt i en række forhold:
– Plast, som frigives til miljøet, kan opholde sig i miljøet i
mange hundrede år, før det endeligt nedbrydes.
– Det globale forbrug af plast er stigende, og de globale
udslip til miljøet forudses også at være stigende med
mindre der gribes ind over for udslippene.
– Plast, som ender i havet, kan transporteres over store
afstande og selv de fjerneste steder på kloden er påvirket
af forurening med plast.
– I miljøet neddeles plaststykkerne til mindre stykker dvs.
plast i makrostørrelse nedbrydes til mikroplast, der igen
nedbrydes til plast i nanostørrelse.
– Mikroplast er fundet i organismer på alle niveauer i den
marine fødekæde.
– Der er resultater, der viser, at mikroplast kan have ef-
fekter på organismer i miljøet, men vores viden om om-
fanget af disse effekter er begrænset.
– Vi har stort set ingen viden om mulige særlige partike-
leffekter som plastpartikler i nanostørrelse muligvis kan
have som konsekvens af deres størrelse.
– Mennesker kan udsættes for mikroplast via fødevarer.
Kombinationen af fortsatte og måske stigende udslip, at
stofferne bliver i miljøet i århundreder og over tid fragmen-
teres til mindre stykker, som kan have stigende effekter på
miljøet, betyder at mikroplast-problematikken har elementer
af en »tidsindstillet bombe«, hvor effekterne af de udslip,
der sker i dag, først ses om mange år, hvor effekterne kan
være umulige at begrænse. Om det faktisk forholder sig så-
dan, ved vi endnu ikke.«
Rapporten er begrænset til mikroplast i størrelsen 1 µm til
5 mm. Nærværende beslutningsforslag omhandler alle stør-
relser.
De vigtigste kilder til forurening med mikroplast som de-
fineret i rapporten er nedslidning af bildæk, maling, vejstri-
ber og tøj. Renseanlæg er også en kilde til udledning af mi-
kroplast i havet selv om størstedelen af plasten i denne stør-
relse ender i spildevandsslammet.
Rapporten konkluderer også, at mikroplast tilsat plejepro-
dukter er en mindre kilde. Rapporten er i høj grad skrive-
bordsarbejde, og de fleste estimater er antagelser, uden at
der ligger egentlige test af udslippet af mikroplast bag. Den
store mængde plast, der estimeres udledt fra bildæk, kan så-
ledes ikke verificeres ved at spore denne til renseanlæg og
vores omgivende vandmiljø. Vi mangler med andre ord kon-
krete testede data for både udslip og for, hvilke koncentrati-
oner og typer plastik, der findes i vores vandmiljø.
Rapporten viser også, at vi ved meget lidt om konsekven-
serne af spredning af mikroplast i miljøet, men også at der er
grund til at handle uden at vente på flere undersøgelser. Ikke
mindst er det både muligt og nødvendigt at standse forure-
ningen, som via renseanlæggene udledes til havet og gen-
nem spildevandsslammet spredes på markerne.
Rapporten anfører således ikke de helt små plastpartikler
(nanoplast) og plastpolymerer og heller ikke makroplastfor-
ureningen. Dog anbefales det, at regeringen undersøger na-
noplastproblematikken, og at de internationale anbefalinger
om makroplast inddrages.
2
Der er behov for en samlet plastpolitik og handlingsplan,
ikke flere politikker og planer for forskellige størrelser af
plast. Der er behov for mange flere undersøgelser, men der
er især behov for handling på de områder, hvor vi ved, det
vil gøre en forskel, og at man takler dette problem ved roden
og ikke som symptombehandling.
1. Miljøreduktionsmål for plast
1.1. Fastsætte reduktionsmål for plastpolymerer/nanoplast,
mikroplast og makroplast i miljøet og identificere de nød-
vendige virkemidler.
Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt til at kunne fastsætte et
mål for, hvor meget plast (målt som ton eller antal partikler)
vi skal forhindre i at nå miljøet, før vi kan være sikre, på at
plastens skadevirkninger på dyreliv, sundheden eller andre
forhold er »acceptabelt«. Ideelt set er det nul, men det punkt
er for længst forpasset. Vi ved nemlig ikke, hvor meget der
allerede er derude, og vi ved ikke, hvor det præcist er. Vi
ved ikke, hvor meget vi tilfører hver dag. Vi kender ikke al-
le kilderne, og vi kender ikke effekterne. Dertil kommer, at
forskellige plasttyper kan have forskellig effekt og forskelli-
ge tilsætningsstoffer, og at effekten afhænger af plastens
størrelse.
Indsatsen mod plastforureningen har fællestræk med ke-
mikalieindsatsen, men den er mere kompleks. Den indehol-
der f.eks. også en nødvendighed for en bedre affaldshåndte-
ring.
I betragtning af det, vi ved, om omfanget af plastforur-
eningen, og i lyset af den store usikkerhed om effekterne er
det forslagsstillernes opfattelse, at vi ikke har råd til at ven-
te, til vi har mere information og mere viden – den eksister-
ende viden peger i en helt klar retning: Der er brug for hand-
ling.
Regeringen pålægges derfor både at gå videre med viden-
sopbygning og igangsætte tiltag, som allerede nu kan identi-
ficeres, for at nedbringe plastforureningen. Anbefalingerne i
rapporten fra Miljøstyrelsen og nærværende beslutningsfor-
slag vil sammen med Folketingets behandling af forslaget
og involvering af befolkningen, Ngo’er og erhverv samt det
internationale arbejde, der foregår, udgøre et godt grundlag
for udarbejdelse af den første handlingsplan mod plastfor-
urening i Danmark.
På de følgende områder (1.2-1.8) kan der handles nu, hvis
der er politisk vilje. Regeringen pålægges med dette beslut-
ningsforslag at udarbejde handlingsplaner for at gennemføre
disse.
1.2. Gennemføre forbud mod tilsætning af plast til forbru-
gerprodukter.
Plast, som f.eks. tilsættes kosmetik- og plejeprodukter,
rengøringsprodukter m.m., ender for hovedpartens vedkom-
mende i spildevand. Det nedbrydes ikke under spildevands-
rensningen og vil derfor enten blive udledt til vandmiljøet
eller tilbageholdt i slammet.
Der findes alternativer til de funktioner, som plasten har i
kosmetik- og plejeprodukter, og det er derfor et oplagt sted
at sætte ind mod plastforureningen. Brancheforeningen SPT
anbefaler generelt at udfase mikroplast helt i deres produk-
ter. Dette bakkes op af plastindustriens brancheorganisation
i Danmark. Det er vigtigt at få alle med ved at forbyde al til-
sætning af mikroplast, som kan frigives til miljøet fra pro-
dukterne, både for at belønne dem, der helt har undladt eller
fjernet plasten fra deres produkter, og ved at forbyde tilsæt-
ning til produkter og anvendelser, som producenterne og
myndighederne endnu ikke har kendskab til. (»Kosmetik-
producenter om mikroplast: Vi vidste ikke, at det var et pro-
blem«, Ingeniøren, den 3. juni 2014).
1.3. Gennemføre forbud mod anvendelse af plastpolymerer
og mikroplast i åbne processer og direkte i miljøet.
På samme måde som plast i produkter vil plast tilsat åbne
processer som spildevandsrensning nå havmiljøet eller blive
udbragt på landbrugsjorden med spildevandsslammet, hvor-
fra det kan udvaskes til grundvand, åer og søer.
I forbindelse med efterforskning efter skifergas i Dybvad
er det kommet frem, at spildevandet fra efterforskningsbo-
ringen indeholder tilsat plast i form af acrylamidforbindel-
ser, men også at lignende acrylamidforbindelser i forvejen
tilsættes renseanlægget i Frederikshavn, som behandlede
spildevandet fra skifergasboringen. Polymerer anvendes i
renseanlæg til slamafvanding, fortykning eller bundfæld-
ning. Disse polymerer har bl.a. til hensigt at »samle« kemi-
kalier i spildevandet, og det kan derfor ikke udelukkes, at
plasten dermed er særlig effektiv til også at samle miljøgifte
op i spildevandet (folketingsåret 2014-15, 2. samling, Miljø-
og Fødevareudvalget, alm. del – svar på spm. 72).
I udlandet er der eksempler på anvendelse af mikroplast til
bekæmpelse af jorderosion. Det er et eksempel på en prak-
sis, der ikke må tillades.
1.4. Fastsætte udledningskrav til renseanlæg og industrielle
udledninger, herunder særlige udledningsskrav til virksom-
heder, der producerer eller bearbejder plast.
Virksomheder, som producerer eller forarbejder plast, bør
have specifikke udlederkrav og krav til indretning af afløb
og affaldshåndtering i virksomheden, hvad enten spildevan-
det tilføres kommunale renseanlæg eller renses direkte.
For spildevandsanlæg og virksomheder med direkte ud-
ledninger bør der fastsættes udlederkrav baseret både på
vægt og antal, fordi antallet af partikler kan være en vigtige-
re parameter, end hvor mange kilo eller ton, der tilføres mil-
jøet.
Flere danske virksomheder og vandsektoren har nu fokus
på plast i renseanlæg. (»Vejle Spildevand vil mikroplast til
livs«, Ingeniøren, den 19. januar 2016).
I lyset af at dæk er en af de største kilder, bør kravene og-
så omfatte anlæg til rensning af regnvand fra vejbaner.
3
Der udledes fortsat urenset spildevand fra overløbsbassi-
ner under voldsomt regnfald. En handlingsplan for at undgå
tab af plast til havmiljøet må naturligvis omfatte denne kil-
de, som der i øvrigt er rigtig mange andre miljømæssige be-
grundelser for at få stoppet.
Der er en fælles europæisk beslutning om at stoppe for-
ureningen af miljøet med alle farlige kemiske stoffer i 2020.
Denne beslutning omtales ofte »generationsmålet«, og den
stiller en klar ramme for, at syntetiske, menneskeskabte ke-
mikalier ikke bør tilføres miljøet. Generationsmålet er blevet
vedtaget ved Nordsøkonferencen i Esbjerg i 1995, ved
OSPAR-mødet i Sintra i 1998 og HELCOM-mødet i 1998.
Derudover indgår generationsmålet i vandrammedirektivet.
Folketinget var det første parlament, der vedtog denne mål-
sætning ud fra forsigtighedsprincippet i februar 1990 gen-
nem dagsordensforslag nr. D 17, der opfordrer regeringen til
at arbejde for, at ren teknologi og affaldsreduktion priorite-
res frem for bedst tilgængelige teknologi, og for en målsæt-
ning om principiel eliminering af miljøfremmede stoffer og
sortlistede stoffer på Pariskonventionens bilag.
1.5. Fastsætte miljøkvalitetskrav for antal mikroplaststykker
og plastpolymerpartikler pr. liter havvand, i sedimenter og i
levende organismer (biota), fersk overfladevand og grund-
vand baseret på forsigtighedsprincippet.
Det følger af »generationsmålet«, at miljøkvalitetskravet
for syntetisk plast bør være nær nul. Formuleringen nær nul
henviser til, at der allerede er tilført syntetisk plast til miljø-
et, og at det derfor er meningsløst at fastsætte miljøkvalitets-
krav, som ikke er reelt opnåelige. Det faktum, at antallet af
plastpartikler i miljøet vil blive ved med at stige, selv hvis
alle tilførsler af plast blev stoppet, viser, hvor alvorlig for-
ureningen er, og at den er på vej ud af kontrol.
Danmark kan fastsætte miljøkvalitetskrav og behøver ikke
afvente fælles EU-lovgivning. Det er vigtigt, fordi Miljøsty-
relsens undersøgelse viser, at mikroplast udledt fra Danmark
i altovervejende grad forbliver i danske farvande.
1.6. Fastsætte kvalitetskrav til spildevandsslam og jord,
hvad angår mikroplast og plastpolymerer (antal og vægt)
På samme måde, som der for en række miljøgifte og me-
taller er fastsat grænseværdier for indholdet, bør der fastsæt-
tes en grænse for, hvor megen plast der må tilføres land-
brugsjorden fra spildevandslam – både i mængde og antal.
Der bør fastsættes tilsvarende miljøkvalitetskrav til jord.
1.7. Fastsættelse af krav til produkters afgivelse af mikro-
plast og plastpolymerer.
Plastprodukter, byggematerialer, tøj m.m. frigiver små
plaststykker under brug og slid. Regeringen pålægges at ar-
bejde for, at der udarbejdes standarder for plastprodukters
afgivelse af nano- og mikroplast i brugsfasen. I dag er der
grænseværdier for afsmitning af plastpolymerer til fødeva-
rer, som altså bør udvides og gøres meget bredere.
Dækslitage er ifølge Miljøstyrelsens rapport den største
kilde til spredning af mikroplast. Det er oplagt at prioritere
forskning i alternative materialer eller i, hvordan tabet kan
bringes ned – ideelt set samtidig med at dækstøj nedbringes.
En anden stor kilde er plast i tekstiler og tøj fremstillet af
plast (nylon, akryl m.m.), som afgiver små plaststykker un-
der vask.
1.8. Plastprodukter og affald
En stor del af det plastaffald, der ikke genanvendes i Dan-
mark, bortskaffes i forbrændingsanlæg, hvilket medfører en
meget begrænset nyttiggørelse alene til varme og elproduk-
tion og med stor drivhuseffekt, fordi plast i dag produceres
fra fossile brændsler og materialetabet er 100 pct. Af denne
årsag er forekomsten af større plaststykker i miljøet mindre i
Danmark end i andre lande med dårligere indsamlingssyste-
mer og åbne lossepladser. Forbrænding af affald hører per
definition ikke hjemme i en cirkulær økonomi, fordi for-
brænding medfører tab af ressourcer. Affaldsforbrænding
tilhører den gamle generation af affaldsstrategier, hvor det
handlede om at nedbringe mængderne af affald.
Det bør være målet helt at undgå, at plastaffald opstår.
Plast bliver først affald, når det er tabt til miljøet. Nyttiggø-
relse af plast som en ressource efter brug kan kun ske, hvis
dets materialecyklus lukkes helt. Indsamlet plast skal derfor
håndteres som en ressource og ikke bortskaffes på forbræn-
dingsanlæg (eller deponeres permanent). Særlig problema-
tisk plast som PVC bør deponeres midlertidigt, indtil der er
tilvejebragt kapacitet til udvinding af plastens bestanddele,
f.eks. termisk forgasning. Plast der ikke kan materialegen-
vindes, eller som forurener ressourcestrømmene, bør substi-
tueres.
Det er en prioritet at få nedbragt mængden af anvendt
plast til engangsformål, hvilket er den kategori, der oftest ta-
bes til miljøet. Europa bruger f.eks. 100 mia. plastposer om
året, hvoraf 8 mia. havner i naturen. Plast udgør 70 pct. af
affaldsforureningen i flere af de europæiske havområder.
Da Europa-Parlamentet den 28. april 2015 vedtog at be-
grænse forbruget af plastikposer i Europa, var det samtidig
en ny måde at omgås affald på. Selv om vi i EU har haft en
affaldsstrategi siden 1970’erne med reduktion som nummer
et, er det første gang, EU faktisk beslutter at gå den vej.
(Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015,
T8-0101/2015, fælles beslutningsprocedure
2013/0371(COD)).
Aftalen, som SF – som medlem af den grønne gruppe –
har forhandlet i Europa-Parlamentet og med EU’s medlems-
stater, vil nedbringe antallet af lette plastikbæreposer dra-
stisk. EU’s medlemsstater vil enten skulle indføre en pris på
alle plastikbæreposer eller sætte et reduktionsmål, der inde-
bærer, at hver indbygger højst må bruge 90 plastikposer i
2019 og 40 i 2025. Hermed vil EU have nedbragt forbruget
af lette plastikbæreposer med over 80 mia. årligt om 10 år.
Med den nye lov vil de økonomiske byrder blive vendt til en
gevinst. Samlet spares mere end 5 mia. kr. årligt, hvoraf bu-
4
tikkerne får den største del af besparelsen ved ikke at skulle
udlevere store mængder af »gratis« poser, og oveni tjener de
9-12 mia. kr. hvert år på salg af poser.
Antallet af plastposer skal inden 2025 nedbringes til 20
mia. stk. (40 stk. pr. indbygger). Danmarks forbrug ligger li-
ge nu under 80 plastposer pr. indbygger og skal derfor også
nedbringes (se bilag 1 om cirkulær økonomi m.m.).
Danmark har også en stor udfordring vedrørende genan-
vendelse af plast. Kun 34 pct. genanvendes i dag, mens 64
pct. bliver bortskaffet i forbrændingsanlæg – helt slemt står
det til med plastemballage fra husholdningerne, hvor kun 10
pct. bliver genanvendt. Kommissionen har foreslået 55 pct. i
2025.
Der er en stor belastning fra tabt plast, hvor mennesker
færdes, bl.a. fra indpakning af slik, skruelåg til plastflasker,
engangslåg, madindpakning, cigaretskodder m.m. Der er be-
hov for en indsats fra os alle sammen, men skal det være ef-
fektivt er det nødvendigt at finde nogle effektive metoder,
der kan overbevise os alle om, at det er god stil ikke at smi-
de affald.
Tilsvarende er der behov for en indsats for at indsamle
plastaffald i havnene, således at affald fra skibsfarten og sø-
transporten ikke ender i havet – og, når det er gået galt, en
indsats for at samle affald op på strandene.
2. Overvågningsprogram.
Spildevandsslam er med stor sandsynlighed den største
kilde til jordforurening med mikroplast. Andre kilder kan
være husdyrsgødning og ikke mindst bildæk og andre af de
store kilder til forurening med mikroplast. Vi ved, at der i
dag sker en ophobning af fosfor i landbrugsjordene sammen
med zink og kobber fra landbruget. Vi ved også, at mikro-
plast med stor sandsynlighed nedbrydes meget langsomt i
jord, og at der derfor sker en ophobning.
Det er vigtigt at få fastlagt forureningsniveauet og at få
etableret et overvågningsprogram, så vi kan følge effekten
af de tiltag, der forhåbentlig vedtages, herunder krav til spil-
devandsslam og husdyrgødning.
Tilsvarende bør overvågningsprogrammer for vandmiljøet
inddrage alle plaststørrelser.
Overvågningen af luftmiljøet indeholder allerede en over-
vågning af små partikler. Så vidt det er forslagsstillerne be-
kendt, indgår der ikke specielle overvejelser om mikroplast
eller andre plastpartikler i denne overvågning. Det vides
dog, at bildæk er en kilde til partikelforurening i byerne.
Fødevarer kan indeholde mikroplast. Der er dog behov
for at få undersøgt omfanget og fastlagt krav til indholdet af
plastpartikler i fisk, skaldyr, honning, drikkevarer m.v. og
sikre, at overvågningsprogrammer følger udviklingen. (»Un-
dersøgelse – der er plastik i din mad«, dr.dk Nyheder, den
24. marts 2015).
3. Inddragelse af civilsamfundet, ngo’er og erhverv
Regeringen opfordres til at inddrage befolkningen mest
muligt. Kommunerne har en særlig rolle at spille i forhold til
indsamling af plast fra husholdninger for at forhindre, at af-
fald spredes i naturen. Tilsvarende har den markedsudsatte
affaldssektor og erhvervslivet et ansvar for deres område.
Ngo’erne og lokale foreninger kan spille en meget stor
rolle regionalt og lokalt. KIMO, kommunernes internationa-
le miljøorganisation, har i flere år engageret sig i problemer
med marint affald.
Villum Fonden og Velux Fonden har i januar 2016 givet
en bevilling på i alt 8,9 mio. kr. til »Et hav af muligheder«,
et projekt, som gennem forskellige tiltag skal undersøge og
reducere plastforureningen i havet. »Et hav af muligheder«
er et fællesprojekt med Plastindustrien, Det Økologiske Råd
og Plastic Change som deltagere. (»Stort millionbeløb til
dansk kamp imod plast i havet«, plast.dk pressemeddelelse,
den 13. januar 2016).
4. Forstærket indsats i EU, FN og de regionale havmiljø-
konventioner
Der er en lang række muligheder for at stramme grebet
om den danske plastforurening uden at bruge EU-lovgivning
eller vedtagelser i FN (UNEP, IMO) eller havmiljøkonven-
tionerne. Men det vil være en fordel for det samlede resultat,
hvis Danmark for alvor blander sig i EU, FN og i havmiljø-
konventionerne – ikke mindst hvis det skal lykkes at få en
fælles europæisk indsats mod den regionale og globale hav-
forurening.
Nedenfor fremgår eksempler på, hvor regeringen kan og
bør forstærke den internationale indsats.
Et konkret eksempel på et fokuseret europæisk samarbej-
de er om mikroplast i kosmetik- og plejeprodukter. USA har
forbudt denne anvendelse i 2016. I EU arbejder Sverige og
Benelux-landene aktivt for, at et sådant forbud gennemføres
i hele EU. Her bør Danmark deltage i at lægge pres på, at
Kommissionen gennemfører et sådant tiltag.
Som et led i indsatsen mod tab af plast til miljøet bør re-
geringen endvidere udstationere en eller flere eksperter i
Europa-Kommissionen med henblik på at fremme europæ-
iske og internationale tiltag mod plastforurening.
Kommissionens udspil om cirkulær økonomi er en mulig-
hed for at løfte indsatsen på europæisk niveau, ikke mindst i
forlængelse af den planlagte plaststrategi (bilag 1).
OSPAR er et mellemstatsligt samarbejde baseret på
OSPAR-konventionen om forurening af Nordsøen og Nord-
østatlanten med 15 medlemmer inklusive Danmark. OSPAR
vedtog i 2014 en handlingsplan for at forhindre havforure-
ning med affald. Handlingsplanens enkelte punkter eller
handlinger har et eller flere »leadcountries« som koordina-
tor. Danmark er ikke leadcountry eller assisterende land på
nogle af punkterne. En dansk handlingsplan bør betyde, at
Danmark bidrager aktivt til arbejdet med at forhindre plast-
5
forurening af Nordsøen og Nordøstatlanten. (OSPAR Com-
mission, Work Areas, Marine Litter).
Helsingforskommissionen (HELCOM) er Østersøens pen-
dant til OSPAR. Der er overlap i Kattegat mellem de to kon-
ventioner og HELCOM dækker dermed de indre danske far-
vande indtil Skagen. Ti lande inklusive Danmark er med-
lem. HELCOM vedtog i 2015 »HELCOM Recommendation
36/1« om marint affald, herunder en regional handlingsplan.
Heri forpligter landene hinanden til i 2016 at definere
»god miljøstatus« (Good Environmental Status – GES) med
tilhørende indikatorer og finde ud af, hvordan overvågnin-
gen kan koordineres. Landene forpligter sig til at gennemfø-
re de grundlæggende principper i konventionens paragraffer
med hensyn til marint affald og derudover at involvere be-
folkningen og interessenter, fokusere på bæredygtigt forbrug
og produktion, anvende bedst tilgængelig viden og analysere
socioøkonomisk effektivitet, integrering af marint affald i
planer for fast affald, anvendelse af affaldshirakiet og øko-
system tilgang.
HELCOM’s handlingsplan handler om alt affald og især
makroaffald. Danmark bør involvere sig aktivt i HEL-
COM’s arbejde og sikre, at indsatsen også kommer til at fo-
kusere på nano- og mikroplast.
6
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats
mod plastforurening (miljøreduktionsmål for
plastpolymerer, nano- og mikroplast samt plastikaffald i
miljøet m.v.)
(Beslutningsforslag nr. B 94)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
7
Bilag 1
Socialistisk Folkepartis forslag til en plaststrategi inden for rammen af den cirkulære økonomi
Omstillingen til en cirkulær økonomi, hvor værdien af materialer og ressourcer bevares i økonomien
længst muligt og affaldsproduktionen minimeres, er et væsentligt bidrag til EU's indsats for at udvikle en
bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi med en lav CO2-udledning. Den cirkulære
økonomi vil skabe nye forretningsmuligheder, mere effektive produktions- og forbrugsmønstre samt ska-
be lokale arbejdspladser. Den vil samtidig bidrage til at undgå uoprettelige skader som følge af, at res-
sourcer opbruges i et tempo, der overstiger klodens evne til at forny dem for så vidt angår klima og biodi-
versitet, luftkvalitet, jord- og vandforurening. En indsats på EU-plan vil fremme investeringer og skabe
lige konkurrencevilkår.
EU-Kommissionen har netop fremlagt en handlingsplan for cirkulær økonomi i EU (An EU action plan
for the Circular Economy http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/? uri=CELEX:52015DC0614). I
denne kontekt bør Danmark spille en aktiv rolle for at få ambitiøse mål, som kan bidrage til at reducere
plastforureningen, herunder en særskilt plastikstrategi på EU-niveau.
Forebyggelse står øverst i hierarkiet, når det gælder at komme affaldsmængderne til livs. Dernæst kom-
mer genanvendelse, forbrænding og deponering.
Genanvendelsen af plast i EU er steget støt, men mindre end 25 pct. af det indsamlede plastaffald gen-
anvendes, og omkring 50 pct. deponeres. Der er således potentiale for meget mere genanvendelse, hvilket
vil give både økonomiske og miljømæssige gevinster.
En af de hindringer, som de erhvervsdrivende konfronteres med, når de vil anvende sekundære råstof-
fer, er usikkerheden vedrørende deres kvalitet. Da der ikke findes fælles EU–standarder, kan det være
vanskeligt at fastslå graden af urenhed i bl.a. plast. Her bør Danmark bidrage aktivt til udviklingen af
EU–kvalitetsstandarder i samarbejde med plastindustrien. Et andet særlig vigtigt aspekt ved udviklingen
af markedet for sekundære råstoffer er tilknytningen til lovgivningen om kemikalier. Stadig flere kemiske
stoffer viser sig at være sundheds- eller miljøskadelige, og dette skal tænkes ind i genanvendelsen også
for plast. Her bør Danmark ligeledes bidrage til bedre sporing af problematiske kemikalier i produkterne.
Danmark bør på EU-niveau arbejde for:
– I konteksten af den pågående revision af EU’s affaldsdirektiver (Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver http://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/? qid=1454660281787&uri=CELEX:32008L0098) at bidrage til
at få så høje overordnede reduktionsmål og mål for genanvendelse af affald som muligt og at fremme
mere udstrakt brug af økonomiske instrumenter.
– Aktivt at bidrage til indsatsen for at begrænse mængden af havaffald i forbindelse med gennemførelse
af 2030-målene for bæredygtig udvikling.
– Aktivt at bidrage til udviklingen af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer på EU-niveau, som vil
pågå fra 2016 og fremefter.
– Aktivt at bidrage til at analysere og foreslå mulige tiltag vedrørende samspillet mellem affalds-, pro-
dukt- og kemikalielovgivningen, herunder muligheder for at begrænse forekomsten af problematiske
kemikalier og forbedre sporingen heraf i produkter.
– At bidrage til at sikre, at en ambitiøs særskilt plastikstrategi på EU-niveau kan udvikles så hurtigt som
muligt.
– At bidrage til udviklingen for overvågningen af den cirkulære økonomi ved at stille den nødvendige
data til rådighed.
8
En konkret plastikstrategi på EU-niveau
Mere intelligente indsamlings- og certificeringsordninger for indsamlere og sorteringsanlæg er afgøren-
de for at lede genanvendelig plast væk fra lossepladser og forbrændingsanlæg og over til genanvendelse.
Forekomsten af farlige kemiske tilsætningsstoffer kan volde tekniske problemer, og nye innovative plast-
typer giver anledning til nye spørgsmål, bl.a. for så vidt angår bionedbrydeligheden af plast. Udviklingen
af nye plasttyper kan dog også bidrage til den cirkulære økonomi ved at sikre en bedre fødevareopbeva-
ring, forbedre genanvendeligheden af plast eller nedbringe vægten af de materialer, der bruges i køretøjer.
Derfor skal EU have en konkret og særskilt plastikstrategi.
I denne kontekst skal Danmark arbejde for
– væsentligt at nedbringe mængden af havaffald,
– en EU-strategi for at nedbringe mængden af havaffald fra skibe,
– et ambitiøst EU-mål for genanvendelse af plastemballage og
– at fremme den grænseoverskridende handel med genanvendelig plast.
Opfølgning på plastikposedirektivet
Hvert år ender 8 mia. plastikposer i naturen og havet i EU. Med det nye direktiv for reduktion af let-
vægtsplastikposer i EU (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om æn-
dring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer http://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/? qid=1454659877383&uri=CELEX:32015L0720) er det første
gang, at vi får forebyggende lovgivning på affaldsområdet på EU-niveau. Direktivet forpligter EU’s med-
lemsstater til at træffe foranstaltninger – f.eks. prisfastsættelse – så det det årlige forbrug ikke overstiger
90 letvægtsplastbæreposer pr. person i år 2019 og 40 letvægtsplastbæreposer pr. person i år 2025. Derud-
over må letvægtsplastbæreposer ikke længere udleveres gratis på salgssteder fra 2018, og der indføres
mærkningsordning for bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer. Medlemsstaterne er forpligtede
til at overvåge udviklingen i forbruget og informere Europa-Kommissionen herom i overensstemmelse
med artikel 12 i direktiv 94/62/EF.
Det vurderes, at lovgivningen allerede inden for 5 år vil resultere i 80 pct. reduktion i forbruget af let-
vægtsplastikposer sammenlignet med forbruget i 2010.
Men der er stadig flere udfordringer at tage fat på, når det gælder alle de plastikposer, der ender i natu-
ren. Her bør den danske regering presse på for, at vi også får reduktionsmål for de ultralette plastikposer
(under 15 micron) samt et forslag til reguleringen af de problematiske oxo-nedbrydelige plastikposer. Det
er nemlig misvisende, når sådanne poser omtales som »bionedbrydelige«, idet de indeholder tilsætnings-
stoffer, som får plasten til at smuldre til små partikler, som forbliver i miljøet.
I denne kontekst skal Danmark arbejde for
– reduktionsmål for de ultralette plastikposer (under 15 micron),
– forbud mod de problematiske oxo-nedbrydelige plastikposer.
9