L 113 - svar på spm. 149 om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 14/3-2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L 113, fra social- og indenrigsministeren

T ALE
14. marts 2016
Talepapir til besvarelsen af samrådsspørgsmål E-H
den 14. marts 2016
(Det talte ord gælder)
Samrådsspørgsmål E
Social- og indenrigsministeren bedes forholde sig
til konsekvenserne af lovforslaget på det sociale
område, herunder særligt om lovforslaget vil skabe
flere udsættelser som Boligselskabers Landsfor-
ening advarer mod og mere hjemløshed i Dan-
mark, som Kommunernes Landsforening advarer
mod.
Samrådsspørgsmål F
Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for,
hvilke sociale tiltag regeringen vil iværksætte for
at kompensere for de negative konsekvenser ved
lovforslaget, herunder om regeringen iværksætter
tilstrækkelige tiltag, der (1) sikrer et mere rumme-
ligt arbejdsmarked, og (2) sikrer, at ingen mister
deres hjem som følge af lovforslaget.
Samrådsspørgsmål G
Social- og indenrigsministeren bedes redegøre for
i hvilket omfang, Social- og Indenrigsministeriet
har været inddraget i vurderingerne af konsekven-
serne af lovforslaget – når de har vedrørt social- og
indenrigsministerens ressort – særligt i vurderin-
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 endeligt svar på spørgsmål 149
Offentligt
2
gen af, om lovforslaget kan føre til flere hjemløse,
som Kommunernes Landsforening advarer mod.
Ministeren bedes i den sammenhæng forud for
samrådet fremlægge dokumentation for korre-
spondance mellem Social- og Indenrigsministeriet
og Beskæftigelsesministeriet om lovforslaget.
Samrådsspørgsmål H
Vil social- og indenrigsministeren redegøre for,
om det er ministerens opfattelse, at lovforslaget
tager tilstrækkeligt hensyn til mennesker med han-
dicap, der modtager kontanthjælp?
[Social- og indenrigsministeren indleder samrådet
og giver herefter ordet til beskæftigelsesministe-
ren.]
Svar:
Tak for ordet.
Jeg vil gerne besvare spørgsmål E, F og G fra Be-
skæftigelsesudvalget under ét.
Formålet med kontanthjælpsloftet
Jeg vil starte med baggrunden for lovforslaget.
Det er regeringens klare mål, at flere skal i arbej-
de, og at færre skal forsørges af det offentlige.
Den første forudsætning er, at det overhovedet kan
betale sig at arbejde. Der skal derfor være en sund
3
forskel mellem arbejdsindkomst og overførsels-
indkomst. For mange kontanthjælpsmodtagere er
forskellen i dag meget begrænset.
Samtidig er der i dag en gruppe kontanthjælps-
modtagere, der reelt ikke står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet. De seneste tal viser, at det drejer
sig om ca. hver fjerde jobparate kontanthjælps-
modtager.
Det er baggrunden for, at vi med lovforslaget vil
indføre et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timers-
regel.
Med kontanthjælpsloftet lægger vi et loft over,
hvor meget man kan modtage i offentlig forsørgel-
se, så gevinsten ved at tage et arbejde kan mærkes
økonomisk.
Med 225-timers-reglen stiller vi krav om, at kon-
tanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal opfylde
et arbejdskrav på 225 timer inden for et år. De 225
timer svarer til ca. 5-6 timers arbejde om ugen el-
ler 1½ måneds fuldtidsbeskæftigelse.5 –
Jobåbninger og det rummelige arbejdsmarked
I forhold til mulighederne for at finde et arbejde
mener jeg faktisk, at vi har et velfungerende og
meget dynamisk arbejdsmarked, hvor der løbende
skabes mange nye job og nye jobåbninger.
4
Flere arbejdsgivere melder endda ud, at de for ti-
den har svært ved at få besat ledige stillinger.
På Jobnet.dk lå der i januar 2016 fx 27.577 ledige
stillinger. Heraf var 18.123 nyopslåede stillinger.
Og i perioden fra 4. kvartal 2014 til 3. kvartal
2015 var der knap 776.000 jobåbninger i Dan-
mark. Det understreger, at der er jobmuligheder.
Det skal samtidig ses i lyset af, at der i oktober
2015 [seneste tal] var knap 155.000 fuldtidsbe-
skæftigede udenlandske statsborgere i Danmark.
Når det er sagt, så har vi en udfordring i forhold til
at sikre et mere rummeligt arbejdsmarked, så flere
mennesker med forskellige udfordringer eller han-
dicap kan blive en del af arbejdsmarkedet.
Det ligger mig på sinde, at vi ikke har et parallelt
arbejdsmarked i Danmark. Vi skal i stedet under-
støtte, at personer med særlige forudsætninger kan
komme til at deltage på det ordinære arbejdsmar-
ked – og det kan blandt andet ske gennem de man-
ge forskellige kompenserende ordninger, der fin-
des i dag.
I Beskæftigelsesministeriet vurderer vi derfor også
løbende, om vi kan gøre mere for at sikre et mere
rummeligt arbejdsmarked.
5
Økonomiske incitamenter og sociale konsekvenser
Kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen skal sik-
re, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i ar-
bejde og kan forsørge sig selv.
Kontanthjælpsloftet er fastsat ud fra en afvejning
af, at der både skal være et reelt incitament til at
arbejde og et rimeligt forsørgelsesniveau.
Regeringen vil til enhver tid stå til mål for, at vi
fundet en rimelig balance.
Konkret betyder kontanthjælpsloftet, at et kontant-
hjælpsægtepar med tre børn vil have ca. 15.000 kr.
til rådighed om måneden, når både skat og husleje
er betalt. Faktisk modtager familien ca. 406.000
kr. i samlede offentlige ydelser og tilskud før skat
– når der tages udgangspunkt i familietypebereg-
ninger.
En enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn vil
have ca. 12.800 kr. til rådighed om måneden, når
skat og husleje er betalt – eller ca. 281.700 kr. i
samlede offentlige ydelser og tilskud før skat – når
der tages udgangspunkt i familietypeberegninger.
Nu er det også sådan, at man hverken kan miste
sin kontanthjælp eller sine børnepenge på grund af
6
loftet. Det er boligstøtte og særlig støtte, der redu-
ceres med kontanthjælpsloftet.
Loftet vil selvfølgelig kunne mærkes i et stramt
husholdningsbudget. Det kræver prioritering i
hverdagen – det er der ingen tvivl om. Men det bør
være muligt at betale en almindelig husleje og ind-
rette sig fornuftigt efter sin indkomst.
Jeg deler derfor heller ikke den vurdering, at lov-
forslaget i sig selv skulle medføre at blive sat ud af
boligen.
Fx viser undersøgelser gennemført af SFI, at der
som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring på,
at lejere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale
om et sammenfald af flere faktorer, som fx mang-
lende evne til at administrere egen økonomi, stor
gæld, psykiske problemer og misbrug.
I forhold til boligsituationen er det vigtigt, at
kommunerne har fokus på at undgå udsættelser og
hjemløshed. Jeg mener, at kommunerne med de
gældende regler har en række muligheder for at fo-
rebygge og undgå hjemløshed. Det gælder blandt
andet flyttehjælp og beboerindskudslån.
Undtagelser fra loftet over kontanthjælpen
Kontanthjælpsloftet er som sagt skruet sammen på
en sådan måde, at det alene er boligstøtte og særlig
støtte, der kan blive reduceret med loftet.
7
Det er også baggrunden for, at vi i lovforslaget og
ændringsforslaget har valgt at undtage boligstøtten
og særlig støtte for handicappede i bestemte i situ-
ationer fra kontanthjælpsloftet – blandt andet i ly-
set af KL’s høringssvar.
Undtagelsen omfatter personer, der er stærkt be-
vægelseshæmmede, og som modtager boligstøtte
til en egnet bolig. Og det er uanset om boligen er
visiteret af kommunen, eller den enkelte selv har
fundet den. Her vil boligstøtten og evt. særlig støt-
te altså ikke indgå i loftet. Undtagelsen gælder og-
så i det tilfælde, hvor det er et husstandsmedlem,
der ikke er kontanthjælpsmodtager, der er stærkt
bevægelseshæmmet.
Derudover har vi valgt at undtage boligstøtte og
særlig støtte fra at indgå i loftet for kontant-
hjælpsmodtagere, der på grund af en fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse er visiteret til og har
fået anvist en handicapegnet bolig af kommunen.
Endelig undtages kontanthjælpsmodtagere, der
modtager særlig boligstøtte, fordi de modtager
døgnhjælp efter serviceloven – og igen er det uan-
set, om de har fået visiteret boligen af kommunen,
eller de har fundet den selv.
Undtagelser fra 225-timers-reglen
I forhold til 225-timers-reglen er der også en ræk-
ke personer, der er undtaget for reglen.
8
Det gælder for personer med en så begrænset ar-
bejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn
vurderer, at de ikke vil kunne opnå beskæftigelse
på 225 timer inden for et år på det ordinære ar-
bejdsmarked.
Langt de fleste personer, der er vurderet aktivitets-
parate fx på grund af handicap, misbrug og psyki-
ske lidelser, forventes derfor at blive undtaget fra
225-timers-reglen.
Jeg vil også gerne præcisere, at kravet om 225 ti-
mers arbejde ikke indebærer, at den enkelte fra dag
ét skal i fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles alene
krav om 225 timers arbejde inden for et år. Det be-
tyder, at man med 5-6 timers arbejde om ugen vil
kunne opfylde kravet.
Indsatsen over for borgerne
De økonomiske incitamenter er afgørende for, at
flere kan komme i arbejde, men de kan og skal ik-
ke stå alene. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for sam-
tidig at understøtte den enkelte borger i at komme i
job.
Den aktive beskæftigelsesindsats skal altid tilrette-
lægges med udgangspunkt i den enkeltes ressour-
cer og behov og kan fx bestå af løntilskud eller
virksomhedspraktik.
9
Regeringen vil gerne understøtte kommunernes
arbejde med at få udsatte kontanthjælpsmodtagere
i gang ude på virksomhederne.
I slutningen af 2015 er der derfor iværksat et for-
søg under navnet ”JobFirst”, hvor udsatte borgere
skal ud på rigtige arbejdspladser fra dag et, og
hvor målet er ordinær beskæftigelse i så mange
timer som muligt.
Derudover er der med satspuljeaftalen for 2016 af-
sat 78,2 mio. kr. til særligt tilrettelagte virksom-
hedsforløb, der skal fremme, at jobcentrene får ud-
satte borgere i en virksomhedsrettet indsats på or-
dinære arbejdspladser, som kan gøre dem klar til et
ordinært job.
Aktivitetsparate uddannelses- eller kontant-
hjælpsmodtagere har desuden ret til en koordine-
rende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen
bliver koordineret på tværs af de kommunale for-
valtninger.
Der er derfor stort fokus på at hjælpe udsatte bor-
gere til hurtigst muligt at komme i arbejde og blive
hel eller delvis selvforsørgende – eller komme i
gang med en uddannelse.
.
10
Som det også fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, skal kommunerne helt konkret være eks-
tra opmærksomme på at vejlede og hjælpe borge-
re, når de nærmer sig en ydelsesreduktion som føl-
ge af 225 timers reglen.
Borgere med en væsentligt og varigt nedsat ar-
bejdsevne
Helt generelt har kommunerne pligt til at sørge for,
at borgerne får den rette hjælp. Kommunerne skal
systematisk via rehabiliteringsteams følge op på,
om en borger fx skal visiteres til et ressourcefor-
løb, fleksjob eller skal have tilkendt førtidspensi-
on.
Borgere, som mere permanent ikke kan arbejde, fx
på grund af sygdom, slet ikke skal være i kontant-
hjælpssystemet.
Inddragelse af SIM (spørgsmål G)
I samrådsspørgsmål G spørges der til, i hvilket
omfang Beskæftigelsesministeriet har inddraget
Social- og Indenrigsministeriet i forbindelse med
arbejdet med lovforslaget.
Jeg kan oplyse, at Beskæftigelsesministeriet efter
helt sædvanlig praksis har inddraget relevante mi-
nisterier, fx i forhold til at afklare spørgsmål af
faglig karakter.
11
Social- og Indenrigsministeriet har også været
inddraget i forbindelse med den interne høring af
andre ministerier forud for, at lovforslaget blev
sendt i ekstern høring.
Nu vil jeg gerne give ordet tilbage til social - og
indenrigsministeren.
[Social- og indenrigsministeren besvarer spørgs-
målene og afslutter samrådet]


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
17. marts 2016
J.nr. 2016-1009
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
udvalg@ft.dk
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
149 (L 113), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 149:
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samråd i Beskæftigelsesudvalget
den 14. marts 2016 om konsekvenserne på det sociale område som følge af L
113, jf. L 113 - samrådsspm. E-H”
Svar:
Jeg har vedlagt samrådstalen fra den 14. marts 2016.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 endeligt svar på spørgsmål 149
Offentligt