L 121 - svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre en solid faglig vurdering af habilitet, nu hvor lovforslaget er udvidet til også at omfatte midlertidigt inhabile, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Stine Brix
SUU L 121 - svar på spm. 1 [DOK41357].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L121/spm/1/svar/1307897/1611114.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 121) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Ministeren bedes oplyse, hvordan man vil sikre en solid faglig vurdering af habilitet, nu hvor lovforslaget er udvidet til også at omfatte midlertidigt inhabile, herunder om ministeren for denne gruppe vil indføre krav om en habilitetsvurdering. ” Svar: Efter den foreslåede § 27 c finder de foreslåede indgreb i patientens selvbestemmel- sesret anvendelser overfor patienter, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give et informeret samtykke. Samme definition er anvendt i forhold til patienter, der omfattes af §§ 18 og 19 i sundhedsloven, der vedrører stedfortrædende samtykke til behandling af patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke og situationer med et øje- blikkeligt behandlingsbehov. De foreslåede indgreb i patientens selvbestemmelsesret kan efter min opfattelse ikke foretages, før det ud fra en sundhedsfaglig vurdering er konstateret, at patienten er varigt eller midlertidigt inhabil. Det er min opfattelse, at der ikke er grundlag for at indføre specifikke krav til, hvordan lægen foretager denne vurdering, herunder om det sker ved brug af en habilitetsvurdering. Vurderingen skal derimod foretages ud fra en konkret vurdering af omstændighederne og den enkelte patient med udgangs- punkt i den til hver til gældende almindeligt anerkendte faglige standard. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Frederik Rechenback Enelund Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 16. marts 2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Sagsnr.: 1600733 Dok. nr.: 41357 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 L 121 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt