Fremsat den 16. marts 2016 af Holger K.Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX18407
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B91/20151_B91_som_fremsat.pdf
Fremsat den 16. marts 2016 af Holger K. Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om fleksibilitet i EU’s budgetregler i forhold til EU-medlemslandenes merudgifter til håndtering af flygtningekrisen Folketinget pålægger regeringen i alle relevante sammen- hænge at arbejde for, at Det Europæiske Råd og Europa- Kommissionen beslutter, at EU-landenes merudgifter for- bundet med håndteringen af den aktuelle flygtningekrise, herunder forhøjet hjælp til nærområderne og udviklingsbi- standen, ikke i årene 2016-2018 vil udløse nogen form for påtale eller sanktioner i henhold til EU’s budgetregler. Beslutningsforslag nr. B 91 Folketinget 2015-16 AX018407 Bemærkninger til forslaget Håndteringen af den europæiske flygtningekrise påfører i disse år EU-landene ekstraordinære merudgifter. Selvom merudgifterne forhåbentlig er midlertidige, kan de medføre, at der i de enkelte lande skæres ned på velfærd og udvik- lingsbistand. Konsekvensen kan – foreløbig kun i teorien – også føre til skatteforhøjelser i de enkelte EU-lande. Det skyldes ikke mindst reglerne i EU’s stabilitets- og vækst- pagt, som fastsætter grænser for medlemsstaterne offentlige underskud. Mange EU-lande overskrider enten allerede grænserne for det tilladte strukturelle underskud eller ligger så tæt på grænsen, at de ikke kan forøge deres underskud yderligere. Reglerne er dog ikke entydige, for der kan afviges fra dem i exceptionelle situationer. Der kan bl.a. tages hensyn til ex- ceptionelle omstændigheder, der defineres som en usædvan- lig begivenhed, der ligger uden for det pågældende med- lemslands kontrol, og som har afgørende indvirkning på de samlede offentlige finanser. Der kan også udvises fleksibili- tet med hensyn til særlige typer af investeringer og struktur- reformer samt konjunkturforhold. (Se Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afkla- ring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og meddelelse fra Euro- pa-Kommissionen den 13. januar 2015: Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten, KOM (2015) 0012)). Efter forslagsstillernes opfattelse er der i forhold til flygt- ningesituationen i høj grad tale om exceptionelle omstæn- digheder i EU, og derfor bør den danske regering på kom- mende EU-topmøder og i andre relevante sammenhænge ar- bejde for, at Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen beslutter, at medlemsstaters ekstraudgifter forbundet med flygtninge- og migranttilstrømningen ikke vil udløse nogen form for påtale eller sanktioner i henhold til overholdelse af retningslinjerne i stabilitets- og vækstpagten. Dette skal foreløbig gælde indtil udgangen af 2018. Hvis det skulle vi- se sig, at den store flygtningestrøm til Europa fortsætter i årevis, kan situationen ikke længere betragtes som exceptio- nel, og der vil så være brug for en budgetmæssig tilpasning. En sådan principiel beslutning vil først og fremmest gøre det lettere at håndtere den europæiske flygtningekrise. Situa- tionen har ført til, at flere europæiske lande har skåret ned på udviklingsbistanden i en situation, hvor der tværtimod er brug for mere bistand som et bidrag til at mindske den frem- tidige strøm af flygtninge og migranter. Hjælpen til nærom- råderne er stadig utilstrækkelig, hvilket i sig selv er med til at øge antallet af flygtninge/migranter, der søger mod Euro- pa. En sådan beslutning på EU-plan vil også betyde, at EU- landene ikke behøver skære ned på velfærden (eller sætte skatterne op) for at håndtere udgifter til asylansøgere, flygt- ninge m.v. Dette er et mål i sig selv, men beslutningen vil også være med til at forebygge en kritik af EU for at være årsag til nedskæringer eller skattestigninger. Beslutningsforslaget går kun på de nævnte ekstra udgifter og ændrer dermed ikke på vilkårene for lande, der i øvrigt er i konflikt med EU’s budgetregler. 2 Skriftlig fremsættelse Holger K. Nielsen (SF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om fleksibilitet i EU’s budgetregler i forhold til EU-medlemslandenes merudgifter til håndtering af flygtningekrisen. (Beslutningsforslag nr. B 91) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3