Fremsat den 15. marts 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),  Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 15. marts 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til ledsageordning for borgere med udviklingshæmning m.fl.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag om ændring af servicelovens §§ 45 og 97 om
ledsageordninger, så ledsagelsen også omfatter socialpædagogisk bistand.
Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2015-16
AX018389
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 113, folketingsåret 2014-15, 1. sam-
ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 113 som fremsat,
og sektion F, møde 93 kl. 18.06.
Borgere med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funk-
tionsnedsættelse i alderen 12-67 år har ifølge servicelovens
§§ 45 og 97 ret til 15 timers ledsagelse uden for hjemmet
om måneden.
Retten til en ledsageordning gælder dog ikke for alle bor-
gere med handicap, uanset at de har et ledsagelsesbehov.
Ledsageordningen er i lovgivningen afgrænset, så den ikke
indeholder socialpædagogisk bistand. Den er dermed be-
grænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagel-
se, og som kan ledsages uden socialpædagogisk bistand.
Denne afgrænsning indebærer, at der er nogle personer
med udviklingshæmning eller senhjerneskade og andre han-
dicappede borgere, der ikke har et retskrav på en ledsage-
ordning, selv om de har samme behov for ledsagelse som
personer omfattet af ledsageordningen. Disse handicappede
borgere kan dermed være afskåret fra eller have meget be-
grænsede muligheder for at holde ferie, deltage i fritidsakti-
viteter, benytte kulturelle tilbud og i det hele taget komme
uden for deres botilbud. En undersøgelse offentliggjort af
KL i november 2014 viste således, at 12 kommuner havde et
serviceniveau på nul dage til ledsagelse i forbindelse med
ferier, udflugter, fritidsaktiviteter m.v. Herudover ydede en
del kommuner enten ikke ledsagelse i forbindelse med ferier
eller med udflugter og andre aktiviteter (»KL’s spørgeske-
maundersøgelse vedr. socialpædagogisk bistand til deltagel-
se i aktiviteter, ferie og udflugter for borgere på kommunale
bosteder mv.«, notat fra KL, den 20. november 2014). Den-
ne udvikling synes forstærket over de seneste år. En under-
søgelsen fra Socialpædagogerne i 2014 viste således, at fær-
re handicappede borgere i botilbud har mulighed for at del-
tage i udflugter eller ferie i perioden fra 2011 til 2014 (»Fe-
rie, ledsagelse og fritidsaktiviteter for voksne med funkti-
onsnedsættelse«, notat fra Socialpædagogerne, den 24. juni
2014). Landsforeningen LEV har karakteriseret denne ud-
vikling som en tiltagende indespærring af handicappede bor-
gere i deres botilbud.
Den betydelige offentlige opmærksomhed, der har været
på disse borgeres manglende mulighed for ledsagelse, kan
siden undersøgelsen blev gennemført i 2014, have reduceret
antallet af kommuner, der overhovedet ikke budgetterer med
socialpædagogisk ledsagelse, men der hersker ikke tvivl om,
at der fortsat er mange handicappede borgere, der i stort om-
fang er afskåret fra at deltage i aktiviteter uden for deres bo-
tilbud. Bl.a. på grund af ledsageordningens regler, er det
især mennesker med de mest indgribende og komplekse
funktionsnedsættelser, der ikke ydes ledsagelse i et rimeligt
omfang.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at en gruppe af handicap-
pede borgere er afskåret fra at benytte en ledsageordning og
dermed er afskåret fra at deltage i livet uden for deres botil-
bud. Det er i strid med intentionen om at bryde den isolation
af handicappede borgere, der prægede de gamle centralinsti-
tutioner, og det er i åbenlys modstrid med handicapkonven-
tionens princip om at sikre mennesker med handicap lige
muligheder og deltagelse og inklusion i samfundslivet.
Der er derfor brug for at ændre ledsageordningen, så ret-
ten til ledsagelse også kommer til at omfatte borgere med
handicap, der har brug for socialpædagogisk bistand i for-
bindelse med ledsagelsen. Udviklingshæmmede og andre
handicappede borgere med behov for socialpædagogisk bi-
stand skal sikres samme ret til 15 timers ledsagelse måned-
ligt som andre handicappede med et ledsagelsesbehov.
En opgørelse af omkostningerne ved at udvide målgrup-
pen for ledsageordningen vanskeliggøres af, at det åbenbart
ikke umiddelbart er muligt at opgøre, hvor mange handicap-
pede borgere, der yderligere vil blive omfattet af ordningen,
ligesom det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de på-
gældende borgere vil benytte muligheden for ledsagelse.
Ifølge et svar fra social- og indenrigsministeren (folketings-
året 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgs-
mål 133) er det således ikke muligt at fremkomme med et
skøn over, hvor mange borgere i botilbud efter servicelo-
vens §§ 107 og 108 og lignende boformer, der ikke kan til-
deles en ledsageordning efter servicelovens § 97, fordi bor-
geren har behov for socialpædagogisk ledsagelse, ligesom
det heller ikke er muligt at skønne over, hvor mange borgere
i disse boformer, som ikke selv er i stand til at efterspørge
ledsagelse. Ifølge et svar fra social- og indenrigsministerens
(folketingsåret 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm.
del, spørgsmål 131) findes der endvidere ikke oplysninger
om, hvor mange borgere i disse boformer der ikke kan fær-
des på egen hånd.
I forbindelse med tidligere behandlinger af forslag om ud-
videlse af ledsageordningen har det på baggrund af ovenstå-
ende ikke været muligt for hverken Social- og Indenrigsmi-
nisteriet eller Finansministeriet at opgøre omkostningerne
ved udvidelsen af ordningen. Det fremgår således af et svar
fra finansministeren (folketingsåret 2013-14, Finansudval-
get, lovforslag nr. L 201, spørgsmål 24), at det blev vurderet
som usikkert, hvorvidt Venstres forslag om at udvide ledsa-
geordningen til også at omfatte socialpædagogisk bistand
kunne finansieres inden for en økonomisk ramme på 485
mio. kr., som Venstre havde vurderet kunne rumme både
udvidelsen af ledsageordningen og andre forslag på det soci-
ale område. Ved behandlingen af Enhedslistens beslutnings-
forslag – som omtalt ovenfor om at udvide ledsageordnin-
gen til også at omfatte socialpædagogisk bistand tilkendegav
socialministeren ved Folketingets 1. behandling af forslaget
den 19. maj 2015, at den samlede udgift til udvidelsen af
ordningen kan være væsentligt større end de 150-200 mio.
kr., som Enhedslisten havde vurderet omkostningerne til i sit
forslag. Senest har socialministeren i et svar (folketingsåret
2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgsmål
135) tilkendegivet, at omkostningen ved at udvide ledsage-
2
ordningen, så personer med vidtgående handicap får ret til
15 timers ledsagelse om måneden, er forbundet med betyde-
lig usikkerhed.
Denne usikkerhed om omkostningerne ved at udvide led-
sageordningen må ikke stå i vejen for, at borgere, der på
grund af vidtgående handicap ikke selv er i stand til at efter-
spørge ledsagelse, bliver omfattet af ledsageordningen. Re-
geringen må derfor i forbindelse med fremsættelse af forslag
om udvidelse af ledsageordningen udarbejde det bedst muli-
ge skøn over omkostningerne. Enhedslisten foreslår, at om-
kostningen ved forslaget finansieres af det økonomiske rå-
derum, som ifølge regeringen er på ca. 3 mia. kr. årligt.
3
Skriftlig fremsættelse
Jakob Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til ledsageordning
for borgere med udviklingshæmning m.fl.
(Beslutningsforslag nr. B 86)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4