Fremsat den 15. marts 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),  Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18389

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B86/20151_B86_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. marts 2016 af Jakob Sølvhøj (EL), Stine Brix (EL), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL),
    Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ret til ledsageordning for borgere med udviklingshæmning m.fl.
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte forslag om ændring af servicelovens §§ 45 og 97 om
    ledsageordninger, så ledsagelsen også omfatter socialpædagogisk bistand.
    Beslutningsforslag nr. B 86 Folketinget 2015-16
    AX018389
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
    slutningsforslag nr. B 113, folketingsåret 2014-15, 1. sam-
    ling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketings-
    tidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 113 som fremsat,
    og sektion F, møde 93 kl. 18.06.
    Borgere med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funk-
    tionsnedsættelse i alderen 12-67 år har ifølge servicelovens
    §§ 45 og 97 ret til 15 timers ledsagelse uden for hjemmet
    om måneden.
    Retten til en ledsageordning gælder dog ikke for alle bor-
    gere med handicap, uanset at de har et ledsagelsesbehov.
    Ledsageordningen er i lovgivningen afgrænset, så den ikke
    indeholder socialpædagogisk bistand. Den er dermed be-
    grænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagel-
    se, og som kan ledsages uden socialpædagogisk bistand.
    Denne afgrænsning indebærer, at der er nogle personer
    med udviklingshæmning eller senhjerneskade og andre han-
    dicappede borgere, der ikke har et retskrav på en ledsage-
    ordning, selv om de har samme behov for ledsagelse som
    personer omfattet af ledsageordningen. Disse handicappede
    borgere kan dermed være afskåret fra eller have meget be-
    grænsede muligheder for at holde ferie, deltage i fritidsakti-
    viteter, benytte kulturelle tilbud og i det hele taget komme
    uden for deres botilbud. En undersøgelse offentliggjort af
    KL i november 2014 viste således, at 12 kommuner havde et
    serviceniveau på nul dage til ledsagelse i forbindelse med
    ferier, udflugter, fritidsaktiviteter m.v. Herudover ydede en
    del kommuner enten ikke ledsagelse i forbindelse med ferier
    eller med udflugter og andre aktiviteter (»KL’s spørgeske-
    maundersøgelse vedr. socialpædagogisk bistand til deltagel-
    se i aktiviteter, ferie og udflugter for borgere på kommunale
    bosteder mv.«, notat fra KL, den 20. november 2014). Den-
    ne udvikling synes forstærket over de seneste år. En under-
    søgelsen fra Socialpædagogerne i 2014 viste således, at fær-
    re handicappede borgere i botilbud har mulighed for at del-
    tage i udflugter eller ferie i perioden fra 2011 til 2014 (»Fe-
    rie, ledsagelse og fritidsaktiviteter for voksne med funkti-
    onsnedsættelse«, notat fra Socialpædagogerne, den 24. juni
    2014). Landsforeningen LEV har karakteriseret denne ud-
    vikling som en tiltagende indespærring af handicappede bor-
    gere i deres botilbud.
    Den betydelige offentlige opmærksomhed, der har været
    på disse borgeres manglende mulighed for ledsagelse, kan
    siden undersøgelsen blev gennemført i 2014, have reduceret
    antallet af kommuner, der overhovedet ikke budgetterer med
    socialpædagogisk ledsagelse, men der hersker ikke tvivl om,
    at der fortsat er mange handicappede borgere, der i stort om-
    fang er afskåret fra at deltage i aktiviteter uden for deres bo-
    tilbud. Bl.a. på grund af ledsageordningens regler, er det
    især mennesker med de mest indgribende og komplekse
    funktionsnedsættelser, der ikke ydes ledsagelse i et rimeligt
    omfang.
    Det er fuldstændig uacceptabelt, at en gruppe af handicap-
    pede borgere er afskåret fra at benytte en ledsageordning og
    dermed er afskåret fra at deltage i livet uden for deres botil-
    bud. Det er i strid med intentionen om at bryde den isolation
    af handicappede borgere, der prægede de gamle centralinsti-
    tutioner, og det er i åbenlys modstrid med handicapkonven-
    tionens princip om at sikre mennesker med handicap lige
    muligheder og deltagelse og inklusion i samfundslivet.
    Der er derfor brug for at ændre ledsageordningen, så ret-
    ten til ledsagelse også kommer til at omfatte borgere med
    handicap, der har brug for socialpædagogisk bistand i for-
    bindelse med ledsagelsen. Udviklingshæmmede og andre
    handicappede borgere med behov for socialpædagogisk bi-
    stand skal sikres samme ret til 15 timers ledsagelse måned-
    ligt som andre handicappede med et ledsagelsesbehov.
    En opgørelse af omkostningerne ved at udvide målgrup-
    pen for ledsageordningen vanskeliggøres af, at det åbenbart
    ikke umiddelbart er muligt at opgøre, hvor mange handicap-
    pede borgere, der yderligere vil blive omfattet af ordningen,
    ligesom det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang de på-
    gældende borgere vil benytte muligheden for ledsagelse.
    Ifølge et svar fra social- og indenrigsministeren (folketings-
    året 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgs-
    mål 133) er det således ikke muligt at fremkomme med et
    skøn over, hvor mange borgere i botilbud efter servicelo-
    vens §§ 107 og 108 og lignende boformer, der ikke kan til-
    deles en ledsageordning efter servicelovens § 97, fordi bor-
    geren har behov for socialpædagogisk ledsagelse, ligesom
    det heller ikke er muligt at skønne over, hvor mange borgere
    i disse boformer, som ikke selv er i stand til at efterspørge
    ledsagelse. Ifølge et svar fra social- og indenrigsministerens
    (folketingsåret 2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm.
    del, spørgsmål 131) findes der endvidere ikke oplysninger
    om, hvor mange borgere i disse boformer der ikke kan fær-
    des på egen hånd.
    I forbindelse med tidligere behandlinger af forslag om ud-
    videlse af ledsageordningen har det på baggrund af ovenstå-
    ende ikke været muligt for hverken Social- og Indenrigsmi-
    nisteriet eller Finansministeriet at opgøre omkostningerne
    ved udvidelsen af ordningen. Det fremgår således af et svar
    fra finansministeren (folketingsåret 2013-14, Finansudval-
    get, lovforslag nr. L 201, spørgsmål 24), at det blev vurderet
    som usikkert, hvorvidt Venstres forslag om at udvide ledsa-
    geordningen til også at omfatte socialpædagogisk bistand
    kunne finansieres inden for en økonomisk ramme på 485
    mio. kr., som Venstre havde vurderet kunne rumme både
    udvidelsen af ledsageordningen og andre forslag på det soci-
    ale område. Ved behandlingen af Enhedslistens beslutnings-
    forslag – som omtalt ovenfor om at udvide ledsageordnin-
    gen til også at omfatte socialpædagogisk bistand tilkendegav
    socialministeren ved Folketingets 1. behandling af forslaget
    den 19. maj 2015, at den samlede udgift til udvidelsen af
    ordningen kan være væsentligt større end de 150-200 mio.
    kr., som Enhedslisten havde vurderet omkostningerne til i sit
    forslag. Senest har socialministeren i et svar (folketingsåret
    2015-16, Social- og Indenrigsudvalget, alm. del, spørgsmål
    135) tilkendegivet, at omkostningen ved at udvide ledsage-
    2
    ordningen, så personer med vidtgående handicap får ret til
    15 timers ledsagelse om måneden, er forbundet med betyde-
    lig usikkerhed.
    Denne usikkerhed om omkostningerne ved at udvide led-
    sageordningen må ikke stå i vejen for, at borgere, der på
    grund af vidtgående handicap ikke selv er i stand til at efter-
    spørge ledsagelse, bliver omfattet af ledsageordningen. Re-
    geringen må derfor i forbindelse med fremsættelse af forslag
    om udvidelse af ledsageordningen udarbejde det bedst muli-
    ge skøn over omkostningerne. Enhedslisten foreslår, at om-
    kostningen ved forslaget finansieres af det økonomiske rå-
    derum, som ifølge regeringen er på ca. 3 mia. kr. årligt.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Jakob Sølvhøj (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til ledsageordning
    for borgere med udviklingshæmning m.fl.
    (Beslutningsforslag nr. B 86)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4