Fremsat den 15. marts 2016 af Holger K.Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18402

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B87/20151_B87_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. marts 2016 af Holger K. Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en udredning af kunstneres sociale og økonomiske forhold
    Folketinget pålægger regeringen at foretage en udredning af udøvende og skabende kunstneres sociale og økonomiske for-
    hold.
    Beslutningsforslag nr. B 87 Folketinget 2015-16
    AX018402
    Bemærkninger til forslaget
    De fleste udøvende og skabende kunstnere lever under
    dårlige økonomiske vilkår. Hvis vi vil have et levende
    kunst- og kulturliv, må vi også give kunstnerne nogle socia-
    le og økonomiske rammer, hvor de kan eksistere på en rime-
    lig måde.
    De fleste kunstneres liv bærer præg af stor social og øko-
    nomisk usikkerhed. Det skyldes bl.a., at de ofte er omfattet
    af atypiske ansættelser med patchworkøkonomier bestående
    af alternative indtægtskilder som honorarer, legater og lign.
    De har derved begrænsede muligheder for at blive omfattet
    af ordninger som andre på arbejdsmarkedet – f.eks. (sy-
    ge)dagpenge, barsel, pension m.v.
    Socialistisk Folkeparti er bevidst om, at kunstnerne i den
    sammenhæng er en del af den stadig større gruppe af men-
    nesker med såkaldt atypiske ansættelsesvilkår, som også
    blev adresseret i arbejdet fra dagpengekommissionen. SF er
    samtidig enig i, at det er nødvendigt med en grundig be-
    handling af de problemstillinger, der generelt omfatter den-
    ne del af arbejdsmarkedet.
    Ikke desto mindre mener SF, at det er nødvendigt med en
    særskilt analyse ud fra en kulturpolitisk synsvinkel. Der er
    forhold, som specifikt omhandler kunstnerne, hvortil kom-
    mer, at vi ikke kan opretholde et levende kunstmiljø, hvis de
    økonomiske vilkår for skabende og udøvende kunstnere er
    helt håbløse.
    Ofte er der tale om teknikaliteter og administrative for-
    hold, der ikke er indrettet til at kunne håndtere kunstnernes
    særlige ansættelser og indtægter. Kunstnere lever ofte i en
    gråzone mellem at være lønmodtager og selvstændig. Hvis
    en kunstner eksempelvis får et arbejdslegat tildelt af Statens
    Kunstfond, beregnes dette ikke som en indkomst, hvormed
    der kan optjenes dagpengeret eller ret til eksempelvis syge-
    og barselsdagpenge. Det samme gør sig gældende for vund-
    ne priser og beskikkede hverv, hvis indtægt ej heller med-
    regnes som reel løn.
    Hvis kunstneren modtager projektstøtte, kan dette også
    koste dagpengeretten, i de tilfælde hvor projektet kategorise-
    res som selvstændigt arbejde af a-kassen. Her kan dagpen-
    geretten kun genopnås ved at nedlægge den selvstændige
    virksomhed. Der opstår dog et kæmpe problem, da kunstne-
    re oftest ikke er selvvalgt kategoriseret som selvstændige,
    og derfor ikke har et cvr-nummer. Det kan være svært at be-
    vise, at man har nedlagt en virksomhed, når der ikke er et
    cvr-nummer, der kan bekræfte dette. I stedet skal kunstnerne
    skrive under på en tro og love-erklæring om, at de aldrig
    mere vil genoprette kunstnerisk virksomhed, hvilket ultima-
    tivt betyder, at de ikke kan genoptage arbejdet som kunstner
    igen. Der er altså således en række forhold, som er hæm-
    mende for de enkelte kunstnere, og som er på bekostning af
    kunsten og kulturens udvikling og kvalitet.
    Et andet eksempel er SKATs særlige regler vedrørende
    befordringsudgifter. Retten til fradrag for rejseudgifter for-
    drer, at man i skattemæssig forstand er på rejse. For at man
    kan siges at være på rejse, må man ikke have mulighed for
    at overnatte hjemme, og rejsen skal vare mindst 24 timer.
    For udøvende kunstnere er reglerne relevante i mange sam-
    menhænge. De er f.eks. relevante i forbindelse med optræ-
    dener langt fra hjemmet og i forbindelse med midlertidige
    ansættelser i andre dele af landet end der, hvor man selv bor.
    Fradraget for rejseudgifter er i 2015 begrænset til maksimalt
    25.900 kr., hvilket svarer til 38 døgn pr. år. For mange
    kunstneres vedkommende er omfanget større end 38 døgn
    pr. år. Udøvende kunstnere har således flere rejseudgifter
    end mange andre faggrupper og er derfor i højere grad af-
    hængige af at kunne trække dem fra i skat. Begrænsningen i
    fradragsretten påvirker kunstnernes incitament til at tage job
    lokaliseret langt fra deres bopæl, særlig i tilfælde hvor indtj-
    eningen er lav. Det skaber en skævvridning af kulturlivet,
    særlig i de lokalsamfund, som ligger langt fra storbyerne.
    Gennemgangen her er kun et lille overblik over de skæv-
    vridende forhold, som gør sig gældende for kunstnere på ar-
    bejdsmarkedet. Vurderingen er, at problemet rækker meget
    længere, og vi skal så langt tilbage som 1988 for at finde et
    udredende arbejde om kunstnere, og da drejede det sig om
    hhv. musikere og artisters placering i dagpengesystemet.
    Det er på høje tid, at vi får undersøgt kunstneres økonomi-
    ske forhold, netop fordi vi ved, at der forekommer skadelige
    forhold for det kunstneriske produkt og miljø. Da der ikke
    på nuværende tidspunkt findes et reelt overblik, pålægges
    regeringen at sikre en udredning af udøvende og skabende
    kunstnernes sociale og økonomiske forhold, så vi kan få
    kortlagt de indsatsområder, som er nødvendige at rette op på
    for at sikre ordentlige forudsætninger for vores kunst og kul-
    tur. I denne forbindelse henvises der til den norske udred-
    ning af kunstneres levevilkår »Kunstnernes aktivitet, ar-
    beids- og inntektsforhold, 2006«. Redegørelsen blev udar-
    bejdet på opfordring af det norske Kultur- og kirkeministeri-
    um og havde som formål at kortlægge, beskrive og analyse-
    re kunstneres aktivitet og arbejds- og indtægtsforhold.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Holger K. Nielsen (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en udredning af
    kunstneres sociale og økonomiske forhold.
    (Beslutningsforslag nr. B 87)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3