2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 77.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L77/bilag/12/1610574.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 16. marts 2016
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om kollektiv forvaltning af ophavsret
    [af kulturministeren (Bertel Haarder)]
    1. Ændringsforsalg
    Der er stillet ialt 9 ændringsforslag til lovforslaget. Kul-
    turministeren har stillet ændringsforslag nr. 2 og nr. 6-9 til
    lovforslaget og Socialdemokratiet, Dansk Folkepartis, Det
    Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget
    har stillet ændringsforslag nr. 1. Enhedslistens medlemmer
    af udvalget har stillet ændringforslag nr. 3-5.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. december 2015 og var
    til 1. behandling den 15. januar 2016. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 21. september
    2015 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 15
    (folketingssamling 20142). Den 9. december 2015 sendte
    kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
    til udvalget.
    Teknisk gennemgang
    Kulturministeren og embedsmænd fra ministeriet fore-
    stod den 3. februar 2016 en teknisk gennemgang af lovfor-
    salget for udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    skriftlige henvendelser fra:
    Global Sound Branding Expert,
    HORESTA og Campingrådet og
    KODA.
    Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de
    skriftlige henvendelser til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 25 spørgsmål til kulturministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger
    <>
    4. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiets og Alternativets medlemmer af ud-
    valget finder, at forvaltningen af ophavsretten er utrolig vig-
    tig for danske kunstnere og dansk kulturindhold og produk-
    tion. Derfor er det afgørende, at gennemførelsen af EU-di-
    rektivet om kollektiv forvaltning af ophavsret tager hensyn
    til den særlige og gode måde, vi i Danmark igennem mange
    år har formået at forvalte ophavsretten på ikke mindst via
    vores kollektive forvaltnings-organisationer som bl.a. KO-
    DA, Gramex, Copydan og deres medlemsorganisationer.
    Lovforslaget skaber en god ramme for at gennemføre direk-
    tivet på en måde, som er i overensstemmelse med dansk
    praksis og danske traditioner, når det gælder forvaltningen
    af ophavsret. Der bør dog være fokus på, at loven ikke med-
    fører forøget bureaukrati og administrative omkostninger for
    forvaltningsorganisationerne. Det er vigtigt, at det holdes på
    det lavest mulige niveau i forhold til at gennemføre lovens
    bestemmelser. Socialdemokratiet og Alternativet finder tilli-
    ge, at lovens bestemmelser også bør omfatte de forvalt-
    ningsorganisationer, som er etableret uden for EØS-områ-
    det, så ingen kan være i tvivl om, at alle forvaltningsorgani-
    sationer, som opererer på dansk jord, er omfattet af dansk
    lov.
    Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2015-16
    Journalnummer
    DokumentId
    Kulturudvalget 2015-16
    L 77 Bilag 12
    Offentligt
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er kritiske
    over for direktivets krav om, at loven skal træde i kraft se-
    nest 1. april 2016. Dansk Folkeparti ser hellere, at loven ind-
    arbejdes i forvaltningsorganisationen senest et år efter
    ikrafttrædelsen, fordi det vil lette overgangen for forvalt-
    ningsorganisationerne.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget ser forslaget som
    et skridt fremad i bestræbelserne på at gøre den kollektive
    forvaltning af ophavsretten mere demokratisk og transpa-
    rent. Derfor bør loven også finde anvendelse på alle kollek-
    tive forvaltnings-organisationer og uafhængige forvaltnings-
    organisationer, som er aktive i Danmark og ganske uanset
    hvor, de er etableret (jævnfør ændringsforslag til § 1). For-
    målet med den kollektive forvaltning af ophavsretten er at
    sikre de individuelle rettighedshavere betaling for deres ar-
    bejde. Derfor bør de kollektive forvaltnings-organisationers
    administrationsomkostninger holdes på det lavest mulige ni-
    veau, således at mest muligt kan gå direkte videre til de indi-
    viduelle rettighedshavere efter en gennemskuelig og god-
    kendt fordelingsplan (jævnfør de stillede ændringsforslag til
    § 6 og § 12). De kollektive forvaltnings-organisationer bør
    bygge på det demokratiske princip om, at alle tilsluttede
    medlemmer har mulighed for at deltage i diskussioner,
    stemme og stille op til kompetente organer (jævnfør æn-
    dringsforslag til § 6, stk. 3).
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Af et flertal (S, DF, RV, EL og ALT), tiltrådt af <>:
    Til § 1
    1) Stk. 5 affattes således:
    »Stk. 5. Stk. 1-3, 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse på
    alle kollektive forvaltnings-organisationer, der er etableret
    uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
    men som er aktive i Danmark, og stk. 4, finder tilsvarende
    anvendelse på alle uafhængige forvaltnings-organisationer,
    der er etableret uden for det Europæiske Økonomiske Sam-
    arbejdsområde, men som er aktive i Danmark.«
    [Udvidelse af lovens anvendelsesområde]
    Af kulturministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 3
    2) I Stk. 4, 1. pkt., ændres »ret til fra en kollektiv forvalt-
    nings-organisation af« til: »kan fra en forvaltnings-organisa-
    tion«.
    [Sproglig forenkling af bestemmelsen]
    Af et mindretal (EL), tiltrådt af <>:
    Til § 6
    3) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:
    »»Alle bestyrelsesmedlemmer skal vælges på møder,
    hvor alle medlemmer har mulighed for at stille op og for at
    stemme«.«
    [Mest mulig direkte medlemsindflydelse]
    4) I stk. 5, nr. 1, indsættes efter »rettighedshaverne« or-
    derne: »og godkende fordelingsplaner«
    [Godkendelse af de konkrete fordelingsplaner]
    Til § 12
    5) Ordene »fordeling til rettighedshaverne, medmindre
    den kan fratrække eller modregne« ændres til: »fordeling til
    de individuelle rettighedshavere, medmindre den kan fra-
    trække eller modregne de begrundede og dokumenterede«.
    [Individuelle rettighedshavere skal have mest muligt af de-
    res vederlagt udbetalt direkte. ]
    Af kulturministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 13
    6) I stk. 1, 2. pkt. ændres »investerings- og risikoforvalt-
    ningspolitik« til: »investerings- og risikostyringspolitik«.
    [Ensretning af sprogbrug]
    Til § 42
    7) Den under nr. 1 foreslåede fodnote til lovens titel affat-
    tes således:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
    dets direktiv 91/250/EØF af 14. maj 1991, EF-Tidende
    1991, nr. L 122, side 42, Rådets direktiv 92/100/EØF
    af 19. november 1992, EF-Tidende 1992, nr. L 346, si-
    de 61, Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september
    1993, EF-Tidende 1993, nr. L 248, side 15, Rådets di-
    rektiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993, EF-Tidende
    1993, nr. L 290, side 9, Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996, EF-Tidende 1996,
    nr. L 77, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direk-
    tiv 2001/29/EF af 22. maj 2001, EF-Tidende 2001, nr.
    L 167, side 10, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2001/84/EF af 27. september 2001, EF-Tidende 2001,
    nr. L 272, side 32, Europa-Parlamentets og Rådets di-
    rektiv 2004/48/EF af 29. april 2004, EU-Tidende 2004,
    nr. L 157, side 45, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
    dets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006, EU-
    Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parla-
    mentets og Rådets direktiv 2007/65/EF af 11. december
    2007 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3.
    oktober 1989, EU-Tidende 2007, nr. L 332, side 27, de-
    le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    2011/77/EU af 27. september 2011 om ændring af Eu-
    ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/116/EF,
    2
    EU-Tidende 2011, nr. L 265, side 1, Europa-Parlamen-
    tets og Rådets direktiv 2012/28/EU af 25. oktober
    2012, EU-Tidende 2012, nr. L 299, side 5, og dele af
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/26/EU af
    26. februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L 84, side 72.
    «
    [Korrektion af fodnote til ophavsretsloven]
    8) I nr. 2 ændres »§ 52, stk. 8, § 52, stk. 4,« til: »§ 52 a,
    stk. 8, § 52 b, stk. 4,«
    [Korrektion af henvisninger i ophavsretsloven]
    Til bilag 1
    9) I punkt 2, litra c, nr. vi, udgår », stk. 2-3«.
    [Korrektion af bilaget]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med ændringen omfattes kollektive forvaltningsorganisa-
    tioner og uafhængige forvaltningsorganisationer, der er
    etableret uden for det Europæiske økonomiske Samarbejds-
    område (EØS), men som er aktive i Danmark, af lovens be-
    stemmelser på samme måde som de kollektive forvaltnings-
    organisationer og uafhængige forvaltningsorganisationer,
    der er etableret i Danmark. Ændringen betyder, at kollektive
    forvaltningsorganisationer, der er etableret uden for EØS,
    vil være omfattet af alle lovforslagets regler med undtagelse
    af kapitel 7. Såfremt en sådan forvaltningsorganisation for-
    valter rettigheder til musikværker med henblik på onlinean-
    vendelse på et multiterritorialt grundlag, vil kapitel 7 ligele-
    des finde anvendelse. Der er tale om samme struktur, som
    gælder for kollektive forvaltningsorganisationer, der er etab-
    leret i Danmark. Lovforslagets regler om datterselskaber
    m.v. i stk. 3 og medlemsorganisationer i stk. 6 og 7 finder
    ligeledes tilsvarende for kollektive forvaltningsorganisatio-
    ner, der er etableret uden for EØS.
    Ændringen medfører endvidere, at uafhængige forvalt-
    ningsorganisationer, der etableret uden for EØS, men som er
    aktive i Danmark, vil være omfattet af lovforslagets §§ 19
    og 21, § 22, nr. 1-3 og 5-7, og §§ 38 og 39. Kollektive for-
    valtningsorganisationer vil dog være omfattet af direktivets
    regler, da det land, de er etableret i, ligeledes skal have im-
    plementeret direktivets regler. Såfremt Kulturministeriet
    vurderer, at en kollektiv forvaltningsorganisation, der er ak-
    tiv i Danmark, men som er etableret i en anden EU-med-
    lemsstat ikke overholder direktivets krav, har Kulturministe-
    riet mulighed for at henvende sig til den kompetente myn-
    dighed i det pågældende land i medfør af direktivets artikel
    37 med en anmodning om at træffe passende foranstaltnin-
    ger. Den anmodede kompetente myndighed skal afgive et
    begrundet svar inden for 3 måneder. Kulturministeriet kan
    ligeledes bringe spørgsmålet op i den ekspertgruppe, der be-
    skrives i artikel 41 i direktivet.
    Til nr. 2
    Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen
    for at øge læsevenligheden samt for at sikre korrekt gen-
    nemførelse af direktivet.
    Til nr. 3
    Der er tale om at sikre størst muligt direkte medlemsind-
    flydelse.
    Til nr. 4
    Bestyrelsen skal også godkende de konkrete fordelings-
    planer.
    Til nr. 5
    De individuelle rettighedshavere skal have mest muligt af
    deres vederlagt udbetalt direkte.
    Til nr. 6
    Der er tale om en redaktionel ændring, der har til formål
    at ensrette sprogbrugen i lovforslaget, således at der bruges
    samme begreb – »risikostyringspolitik« – i forslaget til § 6,
    stk. 5, nr. 6, og forslaget til § 13.
    Til nr. 7
    Der er tale om en korrektion af fodnoten i lov om op-
    havsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014.
    Til nr. 8
    Der er tale om en korrektion, således at der henvises til
    de rette bestemmelser i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 1144 af 23. oktober 2014.
    Til nr. 9
    Der er tale om en korrektion af bilag 1, således at bilag 1
    punkt 2, litra c, nr. vi, henviser til hele forslagets § 15. Dette
    er i overensstemmelse med bilag 1 til direktivet, der i punkt
    2, litra c, nr. vi, der henviser til artikel 13, stk. 1, der gen-
    nemføres i lovforslagets § 15.
    Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Karin Nødgaard (DF) nfmd. Kristian Thulesen Dahl (DF) Peter Skaarup (DF)
    Søren Espersen (DF) Britt Bager (V) Jan E. Jørgensen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Morten Løkkegaard (V)
    Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Mette Bock (LA) Leif Mikkelsen (LA) Naser Khader (KF) Annette Lind (S)
    Daniel Toft Jakobsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) Mogens Jensen (S) Orla Hav (S) fmd.
    Søren Søndergaard (EL) Pernille Skipper (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Emrah Tuncer (RV) Marianne Jelved (RV)
    Ida Auken (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
    3
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 77
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
    2 Henvendelse af 10/1 2016 fra Global Sound Branding Expert
    3 Bilaget er trukket tilbage
    4 Henvendelse af 15/1 2016 fra HORESTA og Campingrådet
    5 Udkast til tidsplan
    6 Henvendelse af 15/1 2016 fra KODA
    7 Tidsplan
    8 Revideret tidsplan
    9 Materiale til den tekniske gennemgang af L 77 (Forslag til lov om kol-
    lektiv forvaltning af ophavsret), fra kulturministeren
    10 1. udkast til betænkning
    11 Ændringsforslag, fra kulturministeren
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om kommentarer til henvendelsen af 10/1 2016 fra Global
    Sound Branding Expert, til kulturministeren, og ministerens svar her-
    på
    2 Spm. er trukket tilbage
    3 Spm. om kommentar til henvendelse af 15/1 2016 fra HORESTA og
    Campingrådet, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at forvaltningsorganisationer-
    ne uden for EØS-området omfattes af lovforslaget, til kulturministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om ministeren vil sikre, at der gives tid til implementeringen af
    loven, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, at en bestyrelse i en forvaltningsorganisation kan bestå af
    medlemmer valgt direkte på generalforsamlingen og medlemmer ud-
    peget af medlemsforeningerne, til kulturministeren, og ministerens
    svar herpå
    7 Spm. om mulighed for de kollektive forvaltningsorganisationer at ind-
    arbejde lovens bestemmelser, til kulturministeren, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm. om ministeren vil præcisere par 6. i lovforslaget, til kulturmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om konsekvenserne, hvis man vælger ikke at efterleve tidsfristen
    fastsat af EU, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om at oversende udvalget en faktuel oversigt over de organisati-
    oner, som står for den kollektive forvaltning af ophavsret i Danmark,
    til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    5
    11 Spm. om at oversende udvalget oplysninger om de eksisterende kol-
    lektive forvaltningsorganisationers generelle fordelingspolitik, til kul-
    turministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om at redegøre nærmere for omfanget af de nationale midler, til
    kulturministeren, og ministerens svar herpå
    13 Spm. om at sikre medlemmerne af de kollektive forvaltningsorganisa-
    tioner direkte demokratisk indflydelse på fordeling af de inkasserede
    midler, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om at sikre, at de inkasserede midler ikke bruges til andet end
    afregning og betaling af den administration, der er forbundet dermed,
    til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    15 Spm. om at sikre alle medlemmer af de kollektive forvaltningsorgani-
    sationer indflydelse på fordeling af de nationale midler, til kulturmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    16 Spm. om, hvor de kollektive forvaltningsorganisationer kan klage eller
    anke over forvaltningen af de inkasserede midler, til kulturministeren,
    og ministerens svar herpå
    17 Spm. om at redegøre nærmere for Kulturministeriets tilsynsfunktion
    med de kollektive forvaltningsorganisationer, til kulturministeren, og
    ministerens svar herpå
    18 Spm. om at de kollektive forvaltningsorganisationer fortsat bevarer
    kontrollen med fordelingen, når inkasserede midler overgives til for-
    deling af andre organisationer, til kulturministeren, og ministerens
    svar herpå
    19 Spm. om den igangværende sag i forhold til advokatfirmaet Johan
    Schlüter på nogen måde har relation til lovgivningen om de kollektive
    forvaltningsorganisationer, til kulturministeren, og ministerens svar
    herpå
    20 Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, til kulturmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    21 Spm. om at oplyse de kollektive forvaltningsorganisationers afreg-
    ningspriser for musik på de forskellige kanaler på DR, til kulturmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    22 Spm. om at den fordelingsplan som udspringer af brugen af musik på
    DR᾽s forskellige kanaler også bruges, når det gælder fordeling på an-
    dre områder, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    23 Spm. om at indhente oplysninger om KODA᾽s nuværende fordelings-
    planer, til kulturministeren, og ministerens svar herpå
    24 Spm. om at op mod 50% af bestyrelsesmedlemmerne kan udpeges af
    andre organisationer udenom generalforsamlingen, til kulturministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    25 Spm. om at kommentere artikel i Berlingske Tidende den 27. februar
    2016 "Rettighedshavere fik kun halvdelen af millionerne", til kultur-
    ministeren
    6