Henvendelse af 10/3-16 fra foreningen Hjernebarnet
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse - Hjernebarnet.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L117/bilag/4/1610102.pdf
10. marts 2016 16:54 På baggrund af møde i Socialstyrelsen i går 9. marts 2016 vedr. revision af Håndbog om hjemmetræning og indslag i P1 Orientering af Jesper Tynell om ændret lovtekst, når et hjemmetrænende barn bliver undervisningspligtigt, har Hjernebarnet d.d. udarbejdet et notat, som vi håber I vil læse og bruge i det videre udvalgsarbejde. Som I kan læse i notatet, er vi meget bekymrede for kommunernes sagsbehandling af den hjemmetrænende forælders mulighed for fuld TA, når barnet bliver undervisningspligtigt - særligt når vi læser Ankestyrelsens høringssvar i forbindelse med lovrevisionen. AST siger, at såfremt lovteksten ikke ændres, vil AST fremadrettet kunne afgøre sager om TA, som i Skive sagen. Det stemmer overhovedet ikke overens med jeres ordførertaler til 1. behandlingen af lovforslaget. Vedhæftet mailen er desuden uddrag fra Hjernebarnets høringssvar vedr. retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-18 år for jeres nemheds skyld. Vi stiller en række spørgsmål i notatet, som vi håber at I vil stille Socialminister Karen Ellemann. Venlig hilsen Erica Krummelinde Gaarn-Larsen Formand for Hjernebarnet Nina Reffstrup Ansvarlig for Hjernebarnets politiske arbejde Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 117 Bilag 4 Offentligt
Notat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L117/bilag/4/1610103.pdf
Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 1 10. marts 2016 Hjernebarnet ønsker at gøre opmærksom på den fortsatte bekymring for den igangværende lovrevision af hjemmetræningsområdet. En bekymring der udspringer af den megen fortolkningstvivl det fremsatte lovforslag rummer, som gør, at Hjernebarnet frygter at lovrevisionen ender med at forværre situationen for de hjemmetrænende familier fremfor at sikre hjemmetræningsordningen og lette administrationen af den. Der er særligt fire forhold, som til stadighed giver Hjernebarnet anledning til at frygte, at lovforslaget L117 i stedet for at forbedre snarere vil forværre retsstillingen for familier og børn, der hjemmetræner. 1. Målgruppe 2. Undervisningspligten 3. Sundhedsfagligt personale 4. Retsforskrifter og overgangsregler Ad 1: Målgruppe Der hersker tvivl om, hvorvidt kravene om barnets tarv, trivsel og udvikling er udtryk for en kodificering af gældende ret praksis eller snarere udtrykker en skærpelse af kravene til hjemmetræning. Der er brug for, at de tre begreber tarv, trivsel og udvikling bliver uddybet og præciseret i større udstrækning end tilfældet er i den nuværende lovtekst. Præciseringen er en forudsætning for, at aftalepartiernes intentioner om at gøre hjemmetræningsordningen lettere at administrere til fordel for både familier og kommuner skal realiseres. Det er vigtigt at få tydeliggjort, hvorvidt de nævnte begreber er udtryk for præcisering af gældende ret eller om der indføres nye krav til hvem der er i målgruppe for hjemmetræning, og hvilke effekter hjemmetræningen skal leve op til. Som praksis er i dag, er der allerede meget store problemer med at afgrænse, hvilke børn der er i målgruppe for kommunernes tilbud til børn med behov for hjælp og særlig støtte og dermed, om der er ret til at vælge hjemmetræning. Alt for mange familier får afslag på hjemmetræning og skal vente på Ankestyrelsens afgørelse, inden de kan komme i gang med hjemmetræningen. Det er Hjernebarnets oplevelse, at mange kommuner bruger målgruppespørgsmålet til at undgå bevilling af hjemmetræning. Et eksempel herpå er en familie i Mariagerfjord Kommune, hvor kommunen sætter spørgsmål ved, om et barn født med Downs syndrom er i målgruppen for hjemmetræning. Hjernebarnet er ikke bekendt med, at der nogensinde i hele verden er født børn med Downs syndrom, som ikke har en medfødt hjerneskade pga. deres kromosomfejl, og det er derfor meget overraskende, at kommunen vælger netop målgruppespørgsmålet til at undgå bevilling af hjemmetræning. Med til historien hører, at kommunens sagsbehandler i første omgang Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 117 Bilag 4 Offentligt Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 2 prøvede at overtale familien til at opgive hjemmetræning og tage imod kommunens specialtilbud i stedet for. Kommunens opførsel er naturligvis uacceptabel og i uoverensstemmelse med reglerne om hjemmetræning. Et andet eksempel er Næstved Kommune som på baggrund af en gennemført børnefaglig undersøgelse konstaterer, at et barn er signifikant forsinket i sin udvikling med behov for særlig støtte. Drengen er altså omfattet af målgruppen for hjemmetræning og familien har ret til at vælge hjemmetræning, hvis de opfylder kriterierne herfor. Kommunen forholder sig ikke hertil, men giver afslag på hjemmetræning med den begrundelse, at barnet har brug for den specialpædagogiske ekspertise som tilbydes i kommunens tilbud. Familien har klaget over afgørelsen og afventer nu Ankestyrelsens vurdering. I venteperioden søger forældrene om, at kommunen iværksætter forebyggende tilbud over for drengen for at hjælpe hans særlige behov. Kommunen afviser nu, at drengen har særlige behov, hvorfor han ikke er i målgruppe for servicelovens forebyggende tilbud. I bilag 1 til lovforslaget fremgår det således, at hjemmetræning kan udføres helt eller delvist i hjemmet, hvis hjemmetræningen blandt andet fremmer barnets tarv, trivsel og imødekommer barnets behov er opfyldt. I afsnittets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1 fremgår det, aftalepartierne har ønsket at fastholde de nugældende kriterier for godkendelse af hjemmetræning samtidig med tydeliggørelse af kravet om en at anlægge en helhedsvurdering. 1. Kan ministeren bekræfte, at indførelsen af begreberne tarv, trivsel og behov alene er udtryk for en kodificering af gældende ret? 2. Kan ministeren bekræfte, at indførelsen af begreberne tarv, trivsel og behov er for at sikre helhedsvurdering i sagerne? Ad 2: Undervisningspligten Hjernebarnet undres over, at hjemmetræningsordningen i bemærkningerne til lovforslaget omtales som et supplement til (hjemme)undervisningen, ligesom der står, at hjemmetræning bør genovervejes ved undervisningspligtens indtræden. Som lovforslaget fremstår i sin ordlyd mener Hjernebarnet, at der er overvejende sandsynlighed for, at hjemmetræningsordningen ender med at blive et førskolebarnsprojekt, da der i lovteksten i afsnit 3.3.2 står, at det i vejledningen skal præciseres, ”at når et barn når skolealderen, vil det ofte også medføre et behov for at genoverveje, om den hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser barnets behov, uanset om barnet undervises i skolen eller hjemmet. ” I samme afsnit beskrives hjemmetræningen også som et supplement til hjemmeundervisningen. Hjernebarnet mener, at der med disse bemærkning lægges op til en radikal ændring af hjemmetræningsordningen, da der tales om genvurdering af hjemmetræningen og hjemmetræningen som supplement til undervisning. Hjemmetræningsordningen har fra starten været ment som en ordning for alle børn indtil deres 18. år og som den primære aktivitet for disse børn. Hjernebarnet stiller sig uforstående overfor, at ordningen med lovrevisionen kan ende som en småbørnsordning for førskolebørn, da det aldrig har været meningen med ordningen. Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 3 I går har Orientering på DR P1 også problematiseret udmålingen af undervisningspligtens omfang, idet ministeren som konsekvens af høringssvar fra Ankestyrelsen, der problematiserede om retstilstanden ønskedes ændret, har foretaget sproglige ændringer i lovforslaget som det var, da det blev sendt i høring og som det er fremsat i folketinget. Indslaget kan høres ved at aktivere linket: http://www.dr.dk/p1/orientering/orientering-‐ 2016-‐03-‐09/ Journalistens pointe er, at der i det oprindelige lovforslag var lagt op til, at der udelukkende kunne skæres i tabt arbejdsfortjeneste efter det antal timer, der rent faktisk bruges på hjemmeundervisning. Men i det efterfølgende fremsatte lovforslag, står det klart, at kommunerne gerne må skære endnu mere i hjælpen til de hjerneskadede børns forældre. I det oprindelige udkast til lovforslag fremgik det, at det er den tid, der rent faktisk bruges på hjemmeundervisning, der skal trækkes fra den tabte arbejdsfortjeneste, hvilket i det fremsatte lovforslag er erstattet med, at forældrene ikke kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning. Det fremgår herefter, at det vil være ”relevant for kommunalbestyrelsen, at overveje, om der i forbindelse med fastsættelsen af omfanget af hjemmeundervisningen bør indregnes en reduktion i forhold til det antal timer, der undervises i folkeskolen – normtimetallet – med henvisning til, at hjemmeundervisning ofte er mere koncentreret. På linje med journalisten fra Orientering fra DR P1 mener Hjernebarnet også, at der kan være tale om en forringelse af vilkårene for udmåling af hjemmeundervisningen, der gør at mange flere forældre risikerer at havne samme situation, som familien fra Skive. Det vil sige, at det ikke længere er sådan, at lovrevisionen nødvendigvis vil komme familien i Skive og andre familier i lignende situationer til gode. Hjernebarnet mener, at aftalepartierne var enige om, at skulle tages udgangspunkt i det konkrete antal timer, som det enkelte barn med handicap rent faktisk hjemmeundervises, idet der også bør skeles til, at børnene på grund af hjerneskader ikke har gavn af og ikke magter at modtage undervisning i samme omfang som almindeligt fungerende børn, ligesom hjemmeundervisning som påpeget i lovforslaget også er mere koncentreret end ordinær undervisning. Hjernebarnet kan heller ikke i lovforslaget se, at der er taget stilling til den forskelsbehandling der rent faktisk gør sig gældende med den nuværende og fremtidige udmåling af hjemmeundervisningens omfang afhængigt af, om det er et barn med handicap eller ej, der hjemmeundervises. I en familie, hvor et almindeligt fungerende barn hjemmeundervises, skal timetallet ikke udmåles men vurderes i forhold til indhold. Hvorimod hjemmeundervisningens omfang skal udmåles, når familier med børn med handicap hjemmeunderviser. Hjernebarnet vil først og fremmest gerne minde om, at intentionen med bestemmelserne om hjemmetræning var, at hvis en forælder blev godkendt til at hjemmetræne sit barn med Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 4 særlige behov på fuld tid, så skulle den pågældende forælder kompenseres med 37 timers tabt arbejdsfortjeneste. Hjernebarnet har gentagne gange understreget, at hvis ikke forælderen, som hjemmetræner, får mulighed for at få kompenseret sin tabte arbejdsfortjeneste, gøres hjemmetræningen illusorisk. Problemet er gentagne gange beskrevet i forbindelse med en sagen i Skive. Hjernebarnet foreslår derfor, at § 32a, stk. 5 ændres, så det bliver tydeligt, at når en hjemmetræningsordning fortsætter uændret, som supplement til (hjemme)undervisning af barnet, betyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter uændret. Det er vigtigt, at aftalepartiernes ønske om en helhedsvurdering af familiens samlede situation ved reduktion af tabt arbejdsfortjeneste på grund af hjemmeundervisning gøres til et lovkrav, så det sikres, at folketingets ønske om, at der samtidig med reduktionen skal foretage en vurdering af behovet for at kompenseres for andre forhold. Endelig er det heller ikke i lovforslaget præciseret, at forældre der er blevet skåret væsentlig i tabt arbejdsfortjeneste kan få deres sager genoptaget til fornyet vurdering. Konklusion er, at de politiske intentioner ikke tydelige nok er udmøntet i lovforslaget i forhold til den forslåede ordning. Lovforslaget har derfor sandsynligvis ikke hjulpet, men tværtimod lagt op til, at hjemmetræning skal genvurderes ved undervisningspligtens indtræden. 1. Hvordan vil ministeren sikre genoptagelse af de sager, hvor tabt arbejdsfortjeneste er blevet væsentlig beskåret? 2. Kan ministeren bekræfte, at der ikke sker brud på internationale konventioner på grund af de forskelle i krav til hjemmeundervisning, der er for børn med og uden handicap? 3. Kan ministeren bekræfte, at hjemmetræningsordningen ikke med forslaget er reduceret til en førskolebarnsordning? 4. Kan ministeren bekræfte, at hjemmetræningsordningen ikke med lovrevisionen blot bliver et supplement til hjemmeundervisning af børn med handicap? 5. Kan ministeren bekræfte, at reduktion af tabt arbejdsfortjeneste sker med udgangspunkt i det konkrete antal timer, barnet rent faktisk hjemmeundervises? 6. Kan ministeren bekræfte, at kriterierne for reduktion af tabt arbejdsfortjeneste sikres på lovniveau, så det ikke overlades til kommunerne, hvordan de vil udmønte udmålingen? 7. Kan ministeren bekræfte, at det ved lov er sikret, at der skal ske en helhedsvurdering af barnets og familiens samlede behov ved reduktion af tabt arbejdsfortjeneste? Ad 3: Sundhedsfagligt personale Bekymringerne går særligt på lovkravet om inddragelse af sundfaglige personer med afsæt i det konventionelle sundhedssystem uden tilstrækkelige kompetencer til at vurdere de træningsformer mange familier vælger inden for hjemmetræning. Realiteten er, at der Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 5 allerede i dag deltager folk med uddannelsesmæssig baggrund af sundhedsfaglig karakter ved vurdering af om hjemmetræning kan imødekomme barnets behov og senere ved opfølgning samt tilsyn med hjemmetræningen. Der er typisk tale om fysioterapeuter og ergoterapeuter. Det udgør i sig selv ikke noget problem. Problemerne aktualiseres med lovforslagets krav om sundhedsfaglig vurdering af træningsmetoder med et ikke uvæsentligt element af fysisk træning eller behandlingsmæssig karakter. På et møde i Socialstyrelsen den 9. marts 2016 om revision af håndbogen, tilkendegav en repræsentant fra Foreningen Danske Fysioterapeuter, at det er problematisk for den enkelte fysioterapeut, at godkende behandlingsmæssige eller træningsmæssige elementer i træningsmetoder, der ifølge repræsentanten ikke er evidensbaseret, fordi den enkelte fysioterapeut sætter sin autorisation på spil ved godkendelsen. Selvom om Hjernebarnet mener, at frygten for at miste sin autorisation er helt ubegrundet og urimelig, så kan den altså være skadelig for de hjemmetrænende familier, da det i sidste kan betyde, at det sundhedsfaglige personale fraråder en metode, som de ikke har kendskab til for ikke at løbe en risiko, som de vurderer, at der kan være i arbejdet med en hjemmetræningsmetode. Herudover er det naturligvis problematisk og urimeligt, at Foreningen Danske Fysioterapeuter forventer at hjemmetræningsmetoderne skal være evidensbaseret, hvilket ikke er tilfældet for fysioterapi og ergoterapi. Hjernebarnet vil derfor igen anbefale, at det skrives ind i loven, at hjemmetræning er et tilbud, som er sidestillet det kommunale tilbud, og at det er forældrenes ret at vælge hjemmetræning frem for det kommunale tilbud, hvis familien i øvrigt opfylder betingelserne for at hjemmetræne. Det bør også understreges i loven, at det sundhedsfaglige personale ikke skal tage stilling til, om det ene tilbud er bedre end det andet. I stedet for bør det sundhedsfaglige personale som hidtil være med til at vurdere, om det hjemmetrænende barn trives og udvikler sig med den valgte træningsmetode. Præcis som Hjernebarnet skriver i sit høringssvar. At inddragelse af sundhedsfaglige personer ikke er en garanti for en saglig sundhedsfaglig vurdering har Hjernebarnet oplevet i flere sager, hvor kommuner har inddraget private lægefirmaer ved tilsyn med hjemmetræningen. I et tilfælde endte tilsynsbesøget med en underretning til kommunen, uden at lægen fra det private lægefirma havde undersøgt barnet nærmere under tilsynet. Underretning tilkendegav meget alvorlig bekymring for barnets sundhed og trivsel på grund af livsfarlig underernæring og medicinsk ubehandlet epilepsi. Kommunen undersøgte sagen nærmere via de specialister inden for sundhedsvæsenet, der havde indgående kendskab til pigen. Resultatet var en klar afvisning af, at pigen var livsfarlig underernæret – hendes fysiske form var normal for børn med hendes handicap. Ligesom pigens epilepsiform kun i ringe grad responderer på traditionel medicinsk epilepsibehandling. Hjernebarnet finder det meget problematisk, at kravet om deltagelse af sundhedsfaglige kompetencer ser ud til at blive problemfyldt, allerede før ordningen er en realitet, fordi der er en grundlæggende negativ holdning til eller manglende forståelse for mange af de træningsmetoder hjemmetrænende forældre vælger. Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 6 På den baggrund opfordrer Hjernebarnet til, at der gøres brug af udvalgsbehandlingens muligheder for at stille spørgsmål. 1. Vil ministeren bekræfte, at forældrenes ret til frit at vælge træningsmetode ikke gøres illusorisk med de nye krav om deltagelse af sundhedsfaglig personale i vurderingen af træningsmetoder? 2. Kan ministeren bekræfte, at internationalt anerkendte træningsmetoder ikke underkendes, fordi de danske sundhedsfaglige personer ikke har tilstrækkelig faglige kompetencer til vurdere de træningsmetoder, der bruges inden for hjemmetræningsordningen? 3. Kan ministeren bekræfte, at der er garanti for, at det sundhedsfaglige personale har tilstrækkelige faglige kvalifikationer og kendskab til hjerneskadeområdet og afledede sygdomme, herunder kendskab til de træningsmetoder, der er mest udbredt inden for hjemmetræningsområdet? Ad 4: Retsforskrifter og overgangsregler Social-‐ og indenrigsministeriets formål med en ny vejledning på området er uden tvivl over for kommunerne at give udtryk for ministeriets retsopfattelse. Men som navnet antyder, er en vejledning alene vejledende for kommunerne. Selvom vejledningen i praksis ofte bliver opfattet som bindende af den underordnede myndighed i dette tilfælde kommunerne, så kan kommunerne reelt fortsætte den praksis, der passer dem. Det anbefales derfor, at folketingets intentioner gennem præciseringer i stedet for at fremgå på vejledningsniveau finder vej til bekendtgørelses-‐ og lovniveau, så kommunerne får en egentlig retlig forpligtelse til at følge Folketingets intentioner med lovrevisionen af hjemmetræningsordningen. Endelig er der også behov for at få klargjort, hvem der bliver omfattet af de nye ændringer på hjemmetræningsområdet. Nogle af de vigtigste præciseringer som kommunerne kan vælge at sidde overhørig og fortsætte hidtidig praksis er: 1. Kan ministeren bekræfte, at kommunerne bliver retlig forpligtet til at følge tydeliggørelse i vejledningen om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste altid skal tage afsæt i en helhedsvurdering af barnets eller den unges og familiens samlede behov 2. Kan ministeren bekræfte, at kommunalbestyrelsen er retlig forpligtet til at følge ministeriet anvisninger i vejledning om, at det er den tid, der rent faktisk bruges på hjemmeundervisning, der skal trækkes fra den tabte arbejdsfortjeneste 3. Kan ministeren bekræfte, at kommunalbestyrelsen er retlig forpligtet til at følge ministeriet anvisninger i vejledning om, at der samtidig med reduktion af tabt arbejdsfortjeneste foretaget en vurdering af om familien skal kompenseres for andre forhold 4. Kan ministeren bekræfte, at kommunalbestyrelsen er retlig forpligtet til at følge ministeriet anvisninger i vejledning om at forældrene har ret til hjemmetræning, hvis de opfylder kravene for hjemmetræning Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 7 5. Kan ministeren bekræfte, at lovens forbedringer også kommer til at gælde de familie, der allerede hjemmetræner? Med venlig hilsen Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen Formand for Hjernebarnet Nina Reffstrup Ansvarlig for Hjernebarnets politiske arbejde
UDDRAG fra Hjernebarnets høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L117/bilag/4/1610104.pdf
Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 1 UDDRAG af Sagsnr. 2015-‐6190 -‐ Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service (revision af hjemmetræningsordningen) Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-‐18 år Ad 3: Hjernebarnet vil først og fremmest gerne minde om, at intentionen med bestemmelserne om hjemmetræning var, at hvis en forælder blev godkendt til at hjemmetræne sit barn med særlige behov på fuld tid, så skulle den pågældende forælder kompenseres med 37 timers tabt arbejdsfortjeneste, så forælderen og dermed familien stadig havde et forsørgelsesgrundlag. Det har aldrig været meningen med hjemmetræningslovgivningen at det kun skulle være familier med børn i alderen 0-‐5 år, som skulle kunne hjemmetræne deres barn på fuld med fuld kompensation for den tabte arbejdsfortjeneste. Meningen var, at dette skulle gælde familier med børn i alderen 0 -‐18 år uden at der skulle være forskel på forsørgelsesgrundlaget for disse familier. Dette har kommunerne i flere år forsøgt at sætte en kæp i hjulet for, hvilket har medført en glidebane ved fortolkningen af reglerne, senest ved Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse 69-‐14. Denne glidebane blåstemples nu af lovgiver med lovforslagets formulering af § 32 a, stk. 5. Det er Hjernebarnets opfattelse at det er uskønt, når politikerne siger, at de vil klargøre reglerne og hjælpe de hjemmetrænende familier og så laver et udkast til lov, hvor man understreger noget, som der ikke er dækning for i Undervisningsministeriets fortolkning af reglerne om hjemmeundervisning. Reglerne om hjemmeundervisning er trods alt Undervisningsministeriets kompetenceområde. Det er præcis dét, kommunerne har gjort igennem flere år ved ikke at overholde lovgivningen. Det er svært at forestille sig andet, end at det bagvedliggende formål er at spare penge. Det må man ændre i formålsbestemmelsen i serviceloven -‐ ellers går det ikke hånd i hånd. Med den foreslåede formulering af § 32 a, stk. 5, river man tæppet væk under hjemmetræningsordningen for børn i den undervisningspligtige alder. Retten til at hjemmeundervise er en fundamental grundlovssikret ret. Undervisningsministeriet mener, at der lægges forudsætninger ind i lovforslaget, som ikke har hold i Undervisningsministeriets regler, da hjemmeundervisning sorterer under friskoleloven, hvor der ikke kan tidsfastsættes undervisningstid. Det giver Hjernebarnet anledning til bekymring, at Socialministeriet ikke selv har indhentet disse oplysninger ved udarbejdelsen af lovforslaget. Hjernebarnets advokat mener, at Højesteret i 2014-‐dommen slet ikke tager stilling til hjemmeundervisning efter grundloven og friskoleloven, da Højesteret ikke var blevet bedt om det. Dommen misbruges nu til at legalisere en ulovlig praksis i kommunerne. Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 L 117 Bilag 4 Offentligt Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 2 Det er vigtigt at understrege, at Hjernebarnets familier hjemmetræner deres børn, fordi det fremmer barnets tarv, trivsel og behov, og at træningen ofte er en forudsætning for, at barnet overhovedet kan undervises. Mange af børnene ville uden deres træning være så dårlige, at det ville være umuligt for dem at magte at blive undervist. Dertil kommer, at en del af træningen faktisk modsvarer en del af den undervisning, der gives i folkeskolen. Hjernebarnet har gentagne gange understreget, at hvis ikke forælderen, som hjemmetræner, får mulighed for at få kompenseret sin tabte arbejdsfortjeneste, gøres hjemmetræningen illusorisk. Problemet er gentagne gange beskrevet i forbindelse med en sag i Skive, hvor moren trækkes 30 timer i tabt arbejdsfortjeneste, selvom hun hjemmetræner på fuldtid, mens faren står for hjemmeundervisningen. Det er også vigtigt at understrege, at hjemmetræningen træder i stedet for et heldagstilbud efter servicelovens § 32, stk. 1, Det virker derfor besynderligt, at tilbuddet pludselig reduceres til et deltidstilbud, fordi barnet også skal modtage undervisning. Hjernebarnet forudser, at formuleringen af stk. 5 vil medføre mange år med fortolkningstvister og reelt forhindre familier med børn i den undervisningspligtige alder i at hjemmetræne -‐ bortsat fra de økonomisk velstillede familier, som selv kan finansiere tabet af tabt arbejdsfortjeneste. Hjernebarnet er overbevist om, at det ikke er den politiske intention at skabe så social skæv en lov. Hvis man fastholder, at der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til en hjemmetrænende forælder til et hjemmetrænende og hjemmeundervist barn, hvis en anden person end den hjemmetrænende forælder underviser, diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele hjemmetræning og hjemmeundervisning med en anden person. Hjernebarnet foreslår derfor, at § 32, stk. 5 ændres, så det bliver tydeligt, at når en hjemmetræningsordning fortsætter uændret, som supplement til (hjemme)undervisning af barnet, betyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter uændret. 3. Retten til at træne med fuld tabt arbejdsfortjeneste i alderen 0-‐18 år Retten til at hjemmeundervise sit barn er en grundlovssikret ret og fremgår af grundlovens § 76. Hjemmeundervisning reguleres i friskoleloven, og ikke i folkeskoleloven, som der fejlagtigt har været skævet til i mange kommuner, ved fastsættelsen af de timer, som fratrækkes i den tabte arbejdsfortjeneste, når et barn, der hjemmetrænes, bliver undervisningspligtigt og derfor også hjemmeundervises. Friskoleloven indeholder intet om timetal. Af denne lov fremgår, at den hjemmeundervisende forælder selv vælger form og omfang. Dvs. at ingen, som fører tilsyn med et barn som hjemmeundervises, kan kræve, hvor mange timer barnet skal undervises. Kravet er et mål-‐ krav, dvs. et krav til, hvad barnet skal kunne. Kravet skal svare til det et barn kan efter undervisning i folkeskolen, hvilket altid vil være kraftigt influeret af barnets evner. Dvs. at forældre, som hjemmeunderviser deres børn, men ikke samtidig har et barn, som de hjemmetræner, fuldstændigt frit vælger om de vil undervise barnet i 1 eller 7 timer om dagen, Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 3 og de er altså på ingen måde underlagt et bestemt timetal. Det er dybt diskriminerende og viser, at kommunerne har indført en ulovlig praksis, som alene omfatter hjemmetrænende forældre. Alt tyder på, at kommunernes formål med denne praksis, er at spare penge på hjemmetræningsområdet. Tvinger man forældrene til at stoppe hjemmetræning grundet fradrag i tabt arbejdsfortjeneste, har Hjernebarnet dokumenteret at det ikke er en besparelse for kommunerne, da børnene skal bevilges et undervisningstilbud i stedet, og det er dyrere. Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne skal inddrage Undervisningsministeriets almindelige regler for undervisning. Samtidig vil man skrive ind i servicelovens bestemmelse om hjemmetræning, at det ikke kan lade sig gøre at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis der hjemmeundervises. Det betyder, at man giver kommunerne en tydelig instruks, som i alle henseender er i strid med gældende lov. Man skriver i bemærkningerne, at kommunerne ikke automatisk kan reducere timerne for tabt arbejdsfortjeneste fordi der hjemmeundervises, og samtidig skriver man højt og tydeligt i selve lovteksten i stk. 5, at der ikke kan gives tabt arbejdsfortjeneste for timer, som der hjemmeundervises i. Eftersom alle børn skal undervises, vil det automatisk medføre en reduktion, hvis man bruger denne ulovlige praksis. Dvs. at i stedet for at hjælpe familierne, som man har sagt, at man vil, gør man det nu legalt og blåstempler den ulovlige praksis, som har givet anledning til så store problemer med at få hjemmetræningen til at fungere. Hjernebarnets advokat har taget kontakt til Undervisningsministeriet i forbindelse med dette høringssvar, hvor ovenstående er blevet mundtligt bekræftet. Hjernebarnet har fået lovning på et skriftligt svar. Det har ikke været muligt inden for høringsfristen, men vil blive eftersendt. Det giver Hjernebarnet anledning til bekymring, at Socialministeriet ikke har inddraget Undervisningsministeriets input ved udarbejdelsen af lovforslaget. Hjernebarnet er bekendt med, at Undervisningsministeriet har deltaget i arbejdet med den politiske aftale, og havde desuden en repræsentant med til eksperthøringen d. 29. september 2015. Hjernebarnets advokat har gjort foreningen opmærksom på, at Højesterets dom af 19. august 2014 er resultatet af en civil sag, hvor Højesteret kun har kunnet tage stilling til, hvad der var gjort gældende under sagen, og hvor det forhold at hjemmeundervisning finder sted i henhold til friskoleloven, slet ikke var en del af sagen. Højesteretsdommen (mis)bruges derfor i den grad som led i kommunernes -‐ og åbenbart også Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-‐14 – grundlovsstridige praksis til at indskrænke hjemmetrænende forældres ret til tabt arbejdsfortjeneste. Det helt centrale problem indtil nu har været, at kommunerne fratrækker den hjemmetrænende forælder i tabt arbejdsfortjeneste, svarende til det timetal kommunen mener barnet skal undervises i. Det mest ekstreme tilfælde af denne praksis ses i Skive kommune, hvor en fuldtidshjemmetrænende mor trækkes 30 timer om ugen i tabt arbejdsfortjeneste, selvom hun hjemmetræner sit barn på fuldtid. Far, som ikke er på tabt arbejdsfortjeneste, hjemmeunderviser barnet. Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 4 Desuden trækker de tabt arbejdsfortjeneste for alle årets 52 uger, trods det at børn kun går i skole i 40 uger. Kommunerne trækker også tabt arbejdsfortjeneste time for time. I skoleregi tæller man i klokketimer, som er à 45 minutters varighed. Det betyder i de fleste tilfælde, at kommunerne kræver flere timer til hjemmeundervisning af forældrene end de selv bevilger, når et barn undervises i hjemmet af kommunen. Her bevilges sjældent mere end 9 timer jf. Undervisningsministeriets vejledning om specialundervisning. Nogen få kommuner har valgt en lovlig praksis, hvor de ikke trækker den hjemmetrænende forælder i tabt arbejdsfortjeneste, når en anden person hjemmeunderviser barnet. Hjernebarnet er bekymret for følgende formulering i 2.3.3 Den foreslåede ordning: ”Endvidere vil det blive præciseret i vejledningen, at når et barn når skolealderen, vil det ofte også medføre et behov for at genoverveje om hidtidige hjemmetræningsordning tilgodeser barnets behov, uanset om barnet undervises i skolen eller i hjemmet”. Ovenstående er bekymrende fordi: • En gruppe af de hjemmetrænende børn har ikke opnået deres fulde potentiale med hjemmetræningsprogrammet, når de bliver undervisningspligtige og har derfor stadig brug for træning • En anden gruppe af de hjemmetrænende børn vil hele livet været dybt afhængige af træning for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer • En tredje gruppe af de hjemmetrænende børn er så sårbare, at der ikke findes et undervisningstilbud til dem i det kommunale system. Presses de ud i skolesystemet, vil de i værste færd dø. Det er ødelæggende for børn med særlige behov, når de sammenlignes med børn uden særlige behov og skal følge det system, der er tilrettelagt til dem. Et barn med særlige behov er ikke nødvendigvis undervisningsparat, blot fordi det når den undervisningspligtige alder. Selvom barnet er undervisningsparat, er det ikke nødvendigvis parat til undervisning i en skoleklasse, men har optimale forhold i en 1-‐1 undervisningssituation. Derfor er det ikke usædvanligt: • At børn med særlige behov bliver undervisningsudsat i 1 – 2 år • At forældre vælger hjemmeundervisning. Det er ikke en ny praksis, at genvurdere hjemmetræningsordningen, når barnet bliver undervisningspligtigt. Det gør alle kommuner. Desværre oplever mange forældre i den forbindelse, at kommunerne træffer afgørelser, som forhindrer muligheden for at hjemmetræne et undervisningspligtigt barn. Eksempler herpå er: • Hvis barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager, vurderer kommunen, at det heller ikke kan holde til hjemmetræning • Barnet må højst hjemmetrænes og hjemmeundervises i 7,4 timer pr. dag, trods det, at forældrene kan dokumentere at barnet er vågent i min. 12 – 14 timer i døgnet. Et barn med særlige behov profiterer sjældent af at bliver overladt til sig selv og har brug for meningsfulde aktiviteter faciliteret af en voksen i alle dets vågne timer • Det hjemmetrænende barn må ikke hjemmetrænes eller hjemmeundervises i weekender og/eller efter kl. 16.00 på hverdage. Selvom flere forældre har fået medhold i Ankestyrelsen, når dette er anket, så tager det som bekendt mange måneder og nogen gange år at få afgjort sin sag i Ankestyrelsen. Hjernebarnet -‐ Landsforeningen for forældre, der hjemmetræner deres børn med hjerneskade Hjernebarnet v. Formand Erica Krummelinde Gaarn-‐Larsen, Rahbeks Allé 11, 3, 2, 1749 Købehavn V CVR: 32 03 63 33 -‐ Mobil telefon: 28 11 04 55 -‐ mail: formand@hjernebarnet.dk 5 • En kommune har ikke et relevant undervisningstilbud til barnet og alene af den årsag hjemmeundervises barnet. Mor, der modtager tabt arbejdsfortjeneste for hjemmetræning, hjemmeunderviser ikke, og alligevel trækkes mor i tabt arbejdsfortjeneste. Nogle forældre ønsker at kombinere hjemmetræning med at barnet går i skole. Det har desværre vist sig, at også det kan være et stort problem. Her forvalter kommunerne også meget forskelligt. Nogle kommuner tolker, at hvis den pågældende skole hører under Folkeskoleloven, så skal man følge minimumstimetallet, da det er en heldagsskole. Det betyder de facto at man ikke kan kombinere skole og hjemmetræning, da man går i skole hele dagen. Man kan alene få bevilget en kombinationsordning af helbredsmæssige årsager, fx hvis barnet ikke kan tåle en hel skoledag. Og her går nogen kommuner skridtet videre og konkluderer, at hvis ikke barnet ikke kan holde til at gå i skole af helbredsmæssige årsager, kan det heller ikke holde til hjemmetræning. Hvis skolen derimod hører under friskoleloven, så kan man godt få et kombinationstilbud. Nogle kommuner tvinger barnet i skole på fuldtid, da de ikke vil bevilge et deltidstilbud af økonomiske årsager. Det giver ingen mening. I nogle kommuner bevilger man uden problemer kombinationstilbud, uanset om barnet er visiteret til en folkeskole eller en friskole. Også her ses det, at det afhænger af, hvilken kommune man bor i, om barnets tarv, trivsel og behov fremmes. Hjernebarnet forudser, at formuleringen af stk. 5 i lovforslaget vil medføre status quo, hvor alle kommunerne vælger deres egen praksis, hvilket vil medføre år med fortolkningstvister, og reelt forhindre familier med børn i den undervisningspligtige alder i at hjemmetræne, bortsat fra de økonomisk velstillede familier, som selv kan finansiere tabet af tabt arbejdsfortjeneste. Hjernebarnet er overbevist om, at det ikke er den politiske intention at skabe en lov, der er så socialt skæv. Herudover må det være i alles interesse, at der ryddes op på det her område i forbindelse med lovrevisionen. Hvis man fastholder, at der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til en hjemmetrænende forælder til et hjemmetrænende og hjemmeundervist barn, hvis en anden person end den hjemmetrænende forælder underviser, diskrimineres enlige. De kan ikke nødvendigvis dele hjemmetræning og hjemmeundervisning med en anden person. Det er en absolut nødvendighed, at stk. 5 omformuleres, så den afspejler den politiske intention om, at man naturligvis skal modtage fuld tabt arbejdsfortjeneste, når man hjemmetræner sit barn på fuldtid, også når barnet hjemmeundervises. Den nye formulering vil også sikre, at loven overholdes. Hjernebarnet foreslår derfor, at § 32, stk. 5 ændres, så det bliver tydeligt, at når en hjemmetræningsordning fortsætter uændret, som supplement til (hjemme)undervisning af barnet, betyder det at tabt arbejdstjeneste til den hjemmetrænende forælder også fortsætter uændret. Hjernebarnet hilser velkomment, at det skrives ind i reglerne, at der fremover skal udmåles tabt arbejdsfortjeneste for andre forhold grundet barnets handicap end hjemmetræning.