Svar på spm. nr. S 792: Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at rette op på det forhold, at hvert andet tog i myldretiden fra Hedehusene Station siden den 1. januar 2016 har været forsinket, og har ministeren forståelse for, at dette er særlig generende for pendlerne på Hedehusene Station, der i forvejen med den nye køreplan har fået reduceret antallet af afgange betragteligt?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport- og bygningsministeren
- Til: Hans Christian Schmidt
- Spørger: Kenneth Kristensen Berth
- Minister: transport- og bygningsministeren
Skriftlig besvarelse af § 20-spørgsmål S 792.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S792/svar/1307131/1610045.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Lovsekretariatet Folketinget 14. marts 2016 2016-1571 Folketingsmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 9. marts 2016 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 792: Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at rette op på det forhold, at hvert andet tog i myldretiden fra Hedehusene Station siden den 1. januar 2016 har været forsinket, og har ministeren forståelse for, at dette er særlig generende for pendlerne på Hedehusene Station, der i forvejen med den nye køreplan har fået reduceret antallet af afgange betragteligt? Svar: Jeg har ikke umiddelbart foreliggende data, der viser, at hvert andet tog i myl- dretiden fra Hedehusene Station siden den 1. januar 2016 har været forsinket. Hvis jeg skal forholde mig hertil, er jeg nødt til at indhente bidrag fra DSB, hvorfor den del af spørgsmålet falder uden for rammerne af et § 20-spørgsmål. Jeg må derfor henvise spørgeren til at eventuelt genfremsætte spørgsmålet som et udvalgsspørgsmål. Jeg har stor forståelse for, at der er passagerer på Hedehusene station, som synes, at det er ærgerligt, at der i den nuværende køreplanperiode er færre standsninger, end tidligere. Jeg kan dog konstatere, at DSB overholder det krav til antal standsninger på Hedehusende station, som er fastlagt i den kontrakt, som den tidligere regering (Socialdemokratiet og Radikale Venstre) indgik med DSB på baggrund af en politisk aftale mellem den tidligere regering, SF og En- hedslisten. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt 2015-16 S 792 endeligt svar Offentligt