Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. marts 2016

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 10. marts 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love
(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)]
1 Ændringsforslag
Der er stillet 33 ændringsforslag til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr.
1, 11, 14, 15, 24, 26-31 og 33.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 4.
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2, 3, 5-10, 12, 13, 16-23, 25 og 32.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. februar 2016 og var til
1. behandling den 9. februar 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 15.
december 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
bilag 58. Den 21. december 2016 sendte beskæftigelsesmi-
nisteret et revideret lovudkast til udvalget, jf. BEU alm. del
– bilag 65. Den 3. februar 2016 sendte beskæftigelsesmini-
steren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en lige-
stillingsvurdering til udvalget.
Beskæftigelsesudvalgets offentlige høring
Beskæftigelsesudvalget afholdt den 25. februar 2016 en
offentlig høring om lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
– Borgerhenvendelse af 4. marts 2016,
– Danmarks Almene Boliger,
– Danske Døves Landsforbund,
– Danske Handicaporganisationer,
– Lejernes LO,
– Nina Harning, Hedehusene,
– Rådet for Socialt Udsatte,
– Socialpolitisk Forening,
– Spastikerforeningen og
– Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise An-
dresen og Christian Danvill m.fl.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
– Danske Døves Landsforbund,
– Danske Handicaporganisationer og
– Socialpolitisk Forening.
Samråd
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i 3
åbne samråd den 26. februar og den 1. og den 4. marts 2016.
Udvalget har herudover stillet 4 spørgsmål til mundtlig
besvarelse til beskæftigelsesministeren og social- og inden-
rigsministeren, som vil blive besvaret i et åbent samråd den
14. marts 2016.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 145 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2015-16
AX018399
3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende
bemærkninger bliver tilføjet betænkningen:
Kommunerne har efter gældende regler en række særlige
forpligtelser over for udsatte uddannelses- og kontanthjælps-
modtagere og modtagere med væsentlige helbredsmæssige
problemer. Kommunerne skal bl.a. tage stilling til, om der er
grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet,
med henblik på at der for eksempel igangsættes et ressour-
ceforløb.
Beskæftigelsesministeriet vil gennemføre en informati-
onsindsats rettet mod kommunerne i form af f.eks. pjecer,
hvor kommunens pligter og borgerens muligheder ligeledes
fremgår. Heri understreges, at kommunerne skal vejlede om,
at borgere – selv med få timers beskæftigelse – kan komme
fri af kontanthjælpsloftet og få en øget indkomst, og at kom-
munerne har særlige forpligtelser over for udsatte og alvor-
ligt syge uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, herunder
hvis det er relevant at igangsætte et ressourceforløb.
Der vil forud for ikrafttrædelsen af de nye regler blive
sendt et brev til landets borgmestre, hvor der gøres opmærk-
som på kommunens forpligtelser til at give alle borgere i
kontanthjælpssystemet en indsats rettet mod job eller uddan-
nelse eller – for de udsatte borgere – en indsats svarende til
deres arbejdsevne, der hjælper borgeren videre, f.eks. til et
ressourceforløb, da kontanthjælp er en midlertidig ydelse.
Der vil endvidere blive iværksat en evaluering af, hvilken
indsats kommunerne gør for at hjælpe de udsatte kontant-
hjælpsmodtagere i job. Evalueringen skal også belyse, i
hvilket omfang de udsatte kontanthjælpsmodtagere får af-
klaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag, så som
f.eks. ressourceforløbsydelse. Evalueringen vil blive iværk-
sat i 2017, når kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er
fuldt indfaset.
4. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stil-
lede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 1, 2, 4-10, 12, 13, 15-23 og 25-33 stillede æn-
dringsforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 4 bliver forkastet, vil min-
dretallet stemme for ændringsforslag nr. 3, og såfremt æn-
dringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme
for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme
imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de under nr. 1-3, 5-10, 12, 13, 15-23 og 25-33
stillede ændringsforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 3 bliver forkastet, vil min-
dretallet stemme for ændringsforslag nr. 4, og såfremt æn-
dringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme
for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme
imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de under nr. 1-3, 5-10, 12, 13, 15-23, 25, 26 og 29-32 stille-
de ændringsforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 3 bliver forkastet, vil min-
dretallet stemme for ændringsforslag nr. 4, og såfremt æn-
dringsforslag nr. 10 bliver forkastet, vil mindretallet stemme
for ændringsforslag nr. 11 og 14. Mindretallet vil stemme
imod det under nr. 24 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil endvidere stemme hverken for eller imod de af beskæfti-
gelsesministeren under nr. 27, 28 og 33 stillede ændringsfor-
slag.
5. Politiske bemærkninger
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
partis betænkningsbidrag
Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
partis medlemmer anfører, at for mange kontanthjælpsmod-
tagere er der i dag ikke en mærkbar forskel mellem at være
på kontanthjælp og i arbejde. Et ægtepar, hvor begge ægte-
fæller modtager kontanthjælp, har i dag – afhængigt af an-
tallet af børn – mellem 1.400 og 2.200 kr. ud af det, hvis den
ene får et job med en løn i den lavere ende af lønskalaen.
Ser vi på kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, er antal-
let steget med knap 20 pct. siden 2011. Alene antallet af æg-
tepar på kontanthjælp er i samme periode steget med ikke
mindre end 50 pct., og det er i en periode, hvor beskæftigel-
sen samlet set er steget.
Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
og Det Konservative Folkeparti er derfor enige om at indfø-
re et nyt kontanthjælpsloft og et skærpet krav om rådighed
ved at indføre en 225-timersregel for både ægtepar og ugif-
te. Endvidere ændres retten til ferie fra 5 til 4 ugers ferie
med kontanthjælp.
Med kontanthjælpsloftet sætter vi en grænse for, hvor
meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, bolig-
støtte og særlig støtte. Det gør vi, fordi det altid skal kunne
betale sig at arbejde, og fordi det er ret og rimeligt over for
de mange mennesker, der hver dag går på arbejde. Det har
været afgørende for partierne, at kontanthjælpsloftet har den
rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den
ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden si-
de. Den balance ligger i det aftalte kontanthjælpsloft.
Dansk Folkepartis betænkningsbidrag
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter loven
om kontanthjælpsloft, 225-timersreglen m.v.
Dansk Folkeparti har altid ment, at man ikke skal kunne
have mere ud af at være på kontanthjælp end at tage et job
til overenskomstmæssig mindsteløn. Desuden har Dansk
Folkeparti sagt, at der skal være et loft over de samlede
ydelser, en kontanthjælpsmodtager kan få.
225-timersreglen genindføres for dem, der er i stand til at
tage et arbejde og for dem, der er på integrationsydelse. Der
skæres ikke direkte i selve kontanthjælpen.
Dansk Folkeparti har desuden fået forhandlet sig frem til,
at for de kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samleven-
de med en, der ikke er omfattet af reglerne, er det kun den
2
del af boligydelsen, der vedrører kontanthjælpsmodtagere,
der kan beskæres.
Dansk Folkeparti har sikret, at de, der er på ressourcefor-
løb og jobafklaring, er undtaget fra de nye regler om kon-
tanthjælpsloft og 225-timersreglen. Dansk Folkeparti har
også sikret, at de, der er syge, ikke skal leve op til 225-time-
rsreglen, så længe de er syge.
Dansk Folkeparti har i forbindelse med forhandlingerne
aftalt med beskæftigelsesministeren, at syge på kontanthjælp
skal hjælpes videre. Er man syg, skal man ikke placeres på
kontanthjælp, men man skal i gang med et ressourceforløb
med henblik på en afklaring af, om der kan bevilges fleks-
job. Dansk Folkeparti har aftalt med beskæftigelsesministe-
ren, at bl.a. handicappede, der er visiteret til handicapbolig
og høj boligstøtte, ikke er omfattet af reglerne om kontant-
hjælpsloft.
Socialdemokratiets og Radikale Venstres betænkningsbi-
drag
Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af
udvalget kan ikke støtte lovforslaget.
Ifølge regeringens egne tal har kontanthjælpsmodtagere
op til flere tusinde kroner om måneden i gevinst ved at tage
et lavtlønnet job, og ingen får under 1.000 kr. ud af det. Med
den skatteaftale, der blev gennemført, mens Socialdemokra-
tiet og Radikale Venstre havde regeringsmagten, sikres, at
det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde, bl.a. for de
enlige forsørgere, der har fået et særligt beskæftigelsesfra-
drag.
Socialdemokratiet og Radikale Venstre vurderer ikke, at
lovforslaget vil få mange flere i arbejde. Derimod vurderer S
og RV, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen forringer
vilkårene for de danskere, der i forvejen har mindst. S og
RV mener, at ulemperne ved lovforslaget i høj grad oversti-
ger den meget begrænsede beskæftigelseseffekt.
På baggrund af høringssvar og svar fra beskæftigelsesmi-
nisteren er Socialdemokratiet og Radikale Venstre bekymret
for, at lovforslaget vil skabe markante forringelser af rådig-
hedsbeløbet for mange af de borgere, der modtager kontant-
hjælp. Ikke mindst enlige forsørgere, deres børn og menne-
sker med handicap rammes uforholdsmæssigt hårdt.
Ifølge beskæftigelsesministeren rammes omkring 13.000
enlige forsørgere af kontanthjælpsloftet. I omegnen af
10.000 ud af de 13.000 enlige forsørgere vil opleve en re-
duktion på over 1.000 kr. om måneden. Men mange rammes
meget hårdere end det. Ifølge Beskæftigelsesministeriets eg-
ne beregninger vil en enlig mor med to børn miste omkring
36.600 kr. om året. Det står i kontrast til det tidligere kon-
tanthjælpsloft, der blev afskaffet af SRSF-regeringen. Parti-
erne bag aftalen har altså valgt, at et nyt kontanthjælpsloft
skal forringe vilkårene for enlige forsørgere ekstra hårdt.
Det står Socialdemokratiet og Radikale Venstre uforstående
over for, og det tager S og RV afstand fra.
Ikke mindst er Socialdemokratiet og Radikale Venstre
bekymret for de børn, der bliver stillet dårligere, fordi deres
forældre eller enlige forsørgere står uden for arbejdsmarke-
det.
Ligeledes rammer lovforslaget mennesker med handicap
hårdt. Mennesker med handicap kan have behov for særlige
boligforhold, der forhindrer dem i at finde en billig bolig.
F.eks. kan mennesker med synshandicap have behov for at
bo nær indkøbsmuligheder og offentlig transport, og menne-
sker med et bevægelseshandicap kan have behov for særligt
indrettede hjem, hvor det er muligt at færdes med en køre-
stol. Med lovforslaget rammes mennesker med handicap ek-
stra hårdt, fordi de har højere boligafgifter. Det kan Social-
demokratiet og Radikale Venstre ikke se det nødvendige og
rimelige i, og det tager S og RV derfor afstand fra.
S og RV stemmer for EL’s ændringsforslag nr. 10, men
bliver dette forkastet, vil S og RV stemme for beskæftigel-
sesministerens ændringsforslag nr. 11 og 14, som S og RV
ser som en forbedring for de handicappede.
Dertil skal lægges, at lovforslaget ikke vurderes at have
en stærk beskæftigelseseffekt. Det står klart efter en høring i
Folketinget den 25. februar 2016, hvor bl.a. Dansk Social-
rådgiverforening indvendte, at mange af de personer, der på-
virkes af lovforslaget, ikke er jobparate. Ifølge Beskæftigel-
sesministeriets egne tal er det ud af de 24.000 personer, der
berøres af kontanthjælpsloftet, mindre end 5.000, der er job-
parate. Syv ud af ti er aktivitetsparate. Det betyder, at de i
mindre grad er modtagelige for det økonomiske incitament i
lovforslaget. I stedet for at tilskynde dem til at tage et arbej-
de, risikerer man, at de kommer længere væk fra arbejds-
markedet. Det var også konklusionen, da det gamle kontant-
hjælpsloft blev evalueret af SFI i 2005. Ifølge SFI skyldtes
det bl.a., at relativt mange af de betragtede kontanthjælps-
modtagere havde problemer ud over ledighed.
Direkte adspurgt om beskæftigelseseffekten svarer be-
skæftigelsesministeren selv i et svar til Beskæftigelsesudval-
get, at ministeriet kun kender til ét studie af kontanthjælps-
loftet (Rosdahl og Petersen, 2006), og ifølge det studie har
kontanthjælpsloftet isoleret set ikke haft signifikante be-
skæftigelseseffekter.
Endelig fremføres det i næsten alle de høringssvar, der er
indkommet til lovforslaget, at lovforslaget vil have negative
konsekvenser. I høringssvaret fra KL anføres det, at lovfor-
slaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed flere
hjemløse. I høringssvaret fra BL vurderes det, at 14.000 fa-
milier vil have svært ved at fastholde deres nuværende bo-
lig. Dansk Socialrådgiverforening konstaterer, at prisen for
at øge arbejdsstyrken med 700 fuldtidspersoner bliver, at op
mod 30.000 personer potentielt får forringet deres levevil-
kår. Børnerådet og Børns Vilkår frygter for konsekvenserne
for børn, og Børnerådet advarer direkte imod, at lovforslaget
gennemføres, jf. høringssvarene på L 113 – bilag 1.
Da lovforslaget rammer enlige forsørgere, børn og men-
nesker med handicap uforholdsmæssigt hårdt, da lovforsla-
get har en meget begrænset beskæftigelseseffekt, og da hø-
ringssvarene næsten alle advarer mod konsekvenser ved lov-
forslaget, kan Socialdemokratiet og Radikale Venstre ikke
støtte lovforslaget. S og RV mener ikke, at kontanthjælps-
loftet og 225-timersreglen er de rigtige værktøjer til at få fle-
re danskere i arbejde. S og RV står vagt om reformen af
kontanthjælpssystemet fra 2013, skatteaftalen fra 2012 og
refusionsreformen fra 2015, som S og RV mener er nogle af
de rigtige redskaber til at få flere i arbejde.
3
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
betænkningsbidrag
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget tager kraftigt afstand fra lovforsla-
get.
Regeringen og dens borgerlige støttepartier vil nu gen-
indføre stort set de samme fattigdomsydelser, som vi slap af
med i 2012, dog i en endnu skrappere udgave.
Ifølge beskæftigelsesministeren behøver vi ikke at be-
kymre os, for »der er efter min mening ingen, der behøver at
blive fattige eller hjemløse af det her« (citat fra ministerens
fremlæggelse af regeringens udspil om kontanthjælpsloft og
225-timersregel).
Enhedslisten, Alternativet og SF mener dog, at der i aller-
højeste grad er grund til bekymring. I høringssvarene giver
en lang række organisationer udtryk for meget skarp kritik.
Det gælder blandt andre KL, FSD-foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, An-
kestyrelsen, Udbetaling Danmark, LO, FTF, FOA, Dansk
Socialrådgiverforening, BL-Danmarks Almene Boliger,
Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Danske Handicapor-
ganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, SAND-De Hjemlø-
ses Landsorganisation og Institut for Menneskerettigheder.
De nævnte organisationer advarer alle imod konsekven-
serne af lovforslaget, bl.a. i forhold til øget fattiggørelse, ik-
ke mindst af børnefamilier, flere hjemløse, øgede sociale
problemer, krænkelse af borgernes rettigheder og ekstra byr-
der for kommunerne for at nævne nogle af hovedkritikpunk-
terne.
Dansk Arbejdsgiverforening er den eneste organisation,
der er positiv over for lovforslaget, men DA er dog meget
sigende utilfreds med, at kontanthjælpen ikke samtidig sæt-
tes ned.
Regeringen begrunder lovforslaget med, at det skal kun-
ne betale sig at arbejde, men den erkender, at loven ikke får
nogen nævneværdig effekt i forhold til beskæftigelsen. Re-
geringen forventer, at kun 700 kontanthjælpsmodtagere vil
komme i arbejde som følge af lovforslaget. Samtidig forven-
ter regeringen selv, at ca. 30.000 fuldtidspersoner vil blive
ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, heraf ca.
13.000 enlige forsørgere, som ifølge beskæftigelsesministe-
rens tal i gennemsnit vil få reduceret deres rådighedsbeløb
efter skat og boligudgifter med 1.850 kr. om måneden. Ca.
670 ægtepar vil miste den ene ægtefælles kontanthjælp og
dermed miste ca. 164.000 kr. om året, fordi de bliver ramt af
225-timersreglen. At gøre 30.000 mennesker fattigere for at
700 flere kan komme i arbejde, er en meget høj pris at beta-
le.
EL, ALT og SF deler bekymringerne fra KL, social-,
sundheds- og arbejdsmarkedscheferne, BL, Rådet for Socialt
Udsatte og SAND om, at vi vil se et stort og stigende antal
udsættelser og mange flere hjemløse, fordi familien eller
den enlige simpelthen ikke har penge til huslejen. Det læg-
ger et stort pres på kommunerne, der har pligt til at hjælpe
børnefamilierne med en ny bolig og tilbyde enlige tag over
hovedet, men som vil have meget svært ved at skaffe billi-
gere boliger.
Mennesker med handicap vil få store problemer med
kontanthjælpsloftet. De bor ofte i særlige almene boliger,
som kommunen har anvist. Huslejen i disse boliger er ofte
ret høj, fordi boligerne skal opfylde de særlige behov, som
mennesker med handicap har. Når mennesker med handicap
på grund af kontanthjælpsloftet mister eller får nedsat bolig-
sikringen og den særlige støtte, har de ikke råd til at betale
den dyre husleje, og de stilles derfor i en helt uholdbar situa-
tion, da kommunen ikke kan anvise dem billigere bolig. Kun
stærkt bevægelseshæmmede kan slippe for kontanthjælps-
loftet.
Enlige forsørgere bliver særlig hårdt ramt af kontant-
hjælpsloftet. Afhængigt af huslejens størrelse vil mange
miste 2.000-3.000 kr. om måneden af deres rådighedsbeløb
efter skat. Det er rigtig mange penge at undvære i et i forve-
jen meget beskedent budget. Forældrene ønsker det bedste
for deres børn, men de må leve med, at der ikke er penge til
nyt tøj og fodtøj, at der ikke er penge til børnenes fritidsinte-
resser, at der ikke er penge til gaver til børnefødselsdage, og
at der ikke er penge til at tage på ferie.
De seneste undersøgelser fra SFI og Børnerådet viser, at
det er børnene, der vokser op i fattigdom, der betaler den
højeste pris. Børnene trives dårligere, de dyrker mindre
sport og fritidsinteresser, de er mere ensomme, de har flere
bekymringer, de er mindre populære, de er oftere udsat for
mobning, de deltager mindre i sociale arrangementer, de er i
dårligere humør og de klarer sig dårligere i skolen og får la-
vere karakterer ved 9. klasses afgangseksamen. Undersøgel-
serne har også vist, at bare en kort tid med et liv i fattigdom
kan sætte børnene langt tilbage med hensyn til indlæring og
skolekundskaber. Dermed vil lovforslaget medføre store so-
ciale problemer.
225-timersreglen rammer ægtepar på kontanthjælp helt
urimeligt hårdt. De skal nu leve af én kontanthjælp, som er
14.575 kr. brutto om måneden, hvis de har børn, og 10.968
kr. i kontanthjælp, hvis de ikke har børn. Det er næsten
umuligt for to mennesker at leve for så lille en indtægt.
EL, ALT og SF er enige i den anbefaling, som samtlige
organisationer, bortset fra DA, giver, nemlig at alle, der er
visiteret som aktivitetsparate, skal undtages fra 225-time-
rsreglen. Det er uholdbart, at kommunen på den ene side har
vurderet, at de ikke er i stand til at overtage et ordinært,
ustøttet arbejde, og så samtidig forlange af disse mennesker,
at de skal kunne skaffe sig 225 timers ordinært arbejde in-
den for 1 år. Det vil uundgåeligt medføre, at en lang række
borgere med fysiske og psykiske sygdomme vil opleve end-
nu mere økonomisk utryghed, hvilket vil forværre deres al-
mene tilstand.
EL, ALT og SF er ligeledes enige i den anbefaling, som
KL kommer med i sit høringssvar om, at borgere med fysi-
ske og psykiske funktionsnedsættelser, som visiteres til en
særlig bolig og er på kontanthjælp, undtages fra kontant-
hjælpsloftet.
EL, ALT og SF betragter forslaget om at nedsætte kon-
tanthjælpsmodtageres ret til ferie fra 5 uger til 4 uger og at
indføre et loft på 2 uger for den enkelte ferieperiode som ren
chikane. Det har ingen effekt, det giver ingen besparelser,
og det gavner ikke nogen.
4
Lovforslaget bliver dyrt for kommunerne og medfører en
masse ekstra bureaukrati.
Som påpeget af KL og Udbetaling Danmark, vil loven
medføre store administrative problemer. EL, ALT og SF
mener også, at det vil medføre forringet retssikkerhed for
borgerne, bl.a. fordi de får meget svært ved at gennemskue,
om de får de rigtige ydelser. Reglen om, at der nu også skal
træffes afgørelser om samliv for alle enlige samboende, vil
yderligere forværre de administrative problemer ved lovfor-
slaget og helt overflødigt udsætte mange borgere for kræn-
kende undersøgelser af deres privatliv.
EL, ALT og SF’s konklusion er, at det er et asocialt lov-
forslag, som ikke gavner noget som helst, og som vil fast-
holde tusindvis af mennesker i fattigdom og skabe store so-
ciale problemer. Historien har vist, at arbejdssøgende kom-
mer i arbejde, når der er arbejde at få. Før finanskrisen var
arbejdsløsheden så lav, at den daværende nationalbankdirek-
tør mente, at vi skulle have flere arbejdsløse. Så længe man
har et økonomisk system, hvor arbejdsløshed er en forud-
sætning, bør man som minimum behandle arbejdssøgende
med respekt i stedet for at bedrive klapjagt. Man kunne star-
te med at afskaffe den meningsløse tvang og kontrol i syste-
met og i stedet skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.
EL, ALT og SF vil stemme for EL’s ændringsforslag nr.
10, men bliver det forkastet, vil EL, ALT og SF stemme for
beskæftigelsesministerens ændringsforslag nr. 11 og 14.
Til ændringsforslag nr. 24 vil EL, ALT og SF stemme
imod det foreslåede nr. 01 og for nr. 02. Da de 2 numre
imidlertid er opført i ét ændringsforslag vil EL, ALT og SF
stemme imod det samlede ændringsforslag.
Vedtagelsen af de ændringsforslag, som partierne støtter,
ændrer ikke på opfattelsen af lovforslaget som asocialt og
dybt skadeligt for de mennesker, der bliver ramt, såvel som
for samfundet. Enhedslisten, Alternativet og SF stemmer
imod lovforslaget og agter at ophæve loven ved førstkom-
mende lejlighed.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
6. Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 7, indsættes
som 3. pkt.:
»Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til perso-
nen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modta-
get hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1,
eller stk. 3, nr. 1.«
[Præcisering vedrørende beregningen af hjælpen til ugifte
personer, der bliver gift, og som ikke opfylder kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
2) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 9, 1. pkt., æn-
dres »hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at
vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked« til: »der af kommunen er vurderet som akti-
vitetsparat«.
[Alle aktivitetsparate modtagere af integrationsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp undtages fra kravet om 225
timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og
SF):
3) I den under nr. 4 foreslåede § 13 f indsættes efter stk.
9 som nyt stykke:
»Stk. 10. En ægtefælle eller en ugift person er ikke omfat-
tet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, hvis kommunen har visiteret
den pågældende til en særlig bolig på grund af fysisk eller
psykisk funktionsevnenedsættelse og pågældende er anvist
en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om indi-
viduel boligstøtte, eller hvis den pågældende modtager bo-
ligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller § 23, stk. 3, i
lov om individuel boligstøtte.«
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 11-18.
[Udvidelse af undtagelse fra 225-timersreglen til at omfatte
personer, som har fysisk eller psykisk funktionsevnenedsæt-
telse, er stærkt bevægelseshæmmede eller modtager døgn-
hjælp efter serviceloven]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV):
4) I den under nr. 4 foreslåede § 13 f indsættes efter stk.
9 som nyt stykke:
»Stk. 10. En ægtefælle eller en ugift person med en varig
og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er ik-
ke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6.«
Stk. 10-17 bliver herefter stk. 11-18.
[Udvidelse af undtagelse fra 225-timersreglen til at omfatte
alle personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
5) I det under nr. 4 foreslåede § 13 f, stk. 12, nr. 5, der
bliver stk. 13, nr. 5, ændres »hvor den pågældendes arbejds-
evne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke
har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmar-
ked« til: »hvor den pågældende af kommunen har været vur-
deret som aktivitetsparat«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 2]
5
6) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 1, indsættes ef-
ter »For«: »jobparate«, efter »samt for« indsættes: »uddan-
nelsesparate og jobparate«, og »§§ 23-25« ændres til: »§ 23,
§ 24, stk. 2, og § 25«.
[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetspara-
te, undtages fra kontanthjælpsloftet]
7) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 2, indsættes ef-
ter »For«: »jobparate«.
[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetspara-
te, undtages fra kontanthjælpsloftet]
8) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 3, indsættes ef-
ter »For personer«: », som er uddannelses- eller jobparate,«,
og »§§ 22-24« ændres til: »§§ 22 og 23 og § 24, stk. 2.«.
[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetspara-
te, undtages fra kontanthjælpsloftet]
9) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1, æn-
dres »§§ 22-25« til: »§§ 22 og 23, § 24, stk. 2, og § 25«.
[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetspara-
te, undtages fra kontanthjælpsloftet]
10) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 1, æn-
dres »ophør af hjælpen,« til: »ophør af hjælpen og«, og nr. 2
udgår.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
[Særlig støtte efter § 34 indgår ikke i den samlede hjælp, der
reduceres af kontanthjælpsloftet]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA
og KF):
11) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 2, ind-
sættes efter »§ 34«: »bortset fra særlig støtte, hvor kommu-
nen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på
grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og
der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i
lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstan-
den modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt.,
eller § 23, stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte,«.
[Udvidelse af undtagelse fra kontanthjælpsloftet, hvor en
person i husstanden har fysisk eller psykisk funktionsevne-
nedsættelse, er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager
døgnhjælp efter serviceloven]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
12) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 2, ind-
sættes efter »§ 34«: »bortset fra særlig støtte til personer
med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsned-
sættelse«.
[Undtagelse fra kontanthjælpsloftet udvides til at omfatte
særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og
betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse]
13) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 3, æn-
dres », der er omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov om individu-
el boligstøtte.« til: » med varig og betydelig fysisk eller psy-
kisk funktionsevnenedsættelse eller som er omfattet af § 23,
stk. 2, i lov om individuel boligstøtte.«
[Undtagelse fra kontanthjælpsloftet udvides til at omfatte
særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og
betydelig fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA
og KF):
14) I det under nr. 5 foreslåede § 25 b, stk. 5, nr. 3, ind-
sættes efter »bortset fra boligstøtte,«: »hvor kommunen har
visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund
af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er
anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov
om individuel boligstøtte, eller boligstøtte,«, og efter »om-
fattet af« indsættes: »§ 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og«.
[Udvidelse af undtagelse fra kontanthjælpsloftet, hvor en
person i husstanden har fysisk eller psykisk funktionsevne-
nedsættelse, er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager
døgnhjælp efter serviceloven]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
15) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 2, ændres »stk.
6, 3. pkt.« til: »stk. 6, 2. pkt.«
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
16) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 2, udgår »først
fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter« og », jf.
dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 3. pkt«.
[Teknisk korrektion]
17) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 3, udgår 3. pkt.
[Teknisk korrektion]
18) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 4, udgår »sær-
lig støtte og«.
[Teknisk korrektion]
19) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 5, udgår 3. pkt.
[Teknisk korrektion]
20) I det under nr. 5 foreslåede § 25 c, stk. 6, udgår 2. pkt.
[Teknisk korrektion]
21) I det under nr. 5 foreslåede § 25 d, stk. 2, udgår »samt
eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34« og »den særlige
støtte efter § 34 og«.
[Teknisk korrektion]
22) I det under nr. 5 foreslåede § 25 d, stk. 2, ændres »§§
22-25« to steder til: »§§ 22 og 23, § 24, stk. 2, og § 25«.
[Personer, der af kommunen er vurderet som aktivitetspara-
te, undtages fra kontanthjælpsloftet]
6
23) Nr. 10 udgår.
[Teknisk korrektion]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, LA
og KF):
24) Efter nr. 16 indsættes som nye numre:
»01. I § 96 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person ned-
sættes efter reglerne i § 13 g.«
02. I § 96 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Fradrag efter stk. 1 kan endvidere ikke foretages, hvis
hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne i § 26, stk.
5-9.««
[Fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag kan ikke
foretages i en gift persons integrationsydelse eller uddannel-
ses- eller kontanthjælp, hvis hjælpen til ægteparret er nedsat
som følge af manglende opfyldelse af kravet om 225 timers
arbejde]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
25) I det under nr. 17 foreslåede § 98, stk. 1, 2. pkt., æn-
dres »§ 25 c, § 25 e« til: »§ 25 c og § 25 e«, og »og § 34,
stk. 6, 2. pkt« udgår.
[Teknisk korrektion]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
26) I det under nr. 2 foreslåede § 42 a, stk. 4, indsættes ef-
ter »§§ 25 b og 25 c«: »i lov om aktiv socialpolitik«.
[Konsekvensændring]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
Til § 3
27) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11« til: »§
3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15«.
02. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivi-
tetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 25, 27 a og
34« ændres til: »§§ 25 og 27 a«.
03. I § 3, stk. 1, nr. 6, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivi-
tetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 23, 24 og
34« ændres til: »§§ 23 og 24«.«
[Konsekvensændringer som følge af forslaget om, at særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af
Udbetaling Danmark]
28) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»04. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 15:
»15) Særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.«
05. I § 5, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11,« til: »§ 3,
stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15,«.«
[Konsekvensændringer som følge af forslaget om, at særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af
Udbetaling Danmark]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 4
29) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01. I § 47, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 3-7,« til: »§ 45, stk.
3-5, 7 og 8«.
02. I § 48, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 3, 6 og 7« til: »§ 45, stk.
3, 7 og 8«.«
[Konsekvensændringer]
Til § 6
30) I stk. 1 indsættes efter »1. april 2016«: », jf. dog stk.
2«.
[Konsekvensændring]
31) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. § 3, nr. 01-03, 04 og 05, træder i kraft den 1. ok-
tober 2016.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, ALT, RV og
SF):
32) I stk. 2 udgår »og 10«.
[Teknisk korrektion]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
33) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »§ 4, nr. 1-3,« til: »§
4, nr. 1-3, 01 og 02,«.
[Konsekvensændring som følge af forslaget om, at særlig
støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik skal udbetales af
Udbetaling Danmark]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
I lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 f, er der ikke taget stil-
ling til, hvad der skal ske, hvis ugifte personer bliver gift og
de ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde. Det foreslås, at det i et nyt 3. pkt. i stk. 7
præciseres, at hvis en ugift person bliver gift og
vedkommende ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
beregnes hjælpen til personen fortsat som til en ugift, indtil
7
ægteparret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år
inden for de seneste 3 år. Det gælder både i den situation,
hvor en eller begge ægtefæller ikke opfyldte arbejdskravet,
da de blev gift, og i den situation, hvor en eller begge ægte-
fæller ikke opfylder arbejdskravet i løbet af den periode på
sammenlagt 1 år med hjælp, som de modtager som par.
Til nr. 2 og 5
Det foreslås, at personer, der af kommunen er vurderet
som aktivitetsparate, undtages fra kravet om 225 timers or-
dinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalender-
måneder, og – i konsekvens heraf – at perioden på 12 kalen-
dermåneder, inden for hvilken en ægtefælle eller en ugift
person skal dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet ar-
bejde, forlænges med perioder, hvor den pågældende har
været vurderet som aktivitetsparat.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er af kommu-
nen vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det giver derfor ingen mening, at de skal omfattes af et lov-
forslag, som i øvrigt begrundes med, at det skal øge beskæf-
tigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er
ifølge kommunerne ude af stand til at skaffe sig et ordinært
arbejde, som kan gøre, at de undgår at blive ramt af 225-ti-
mersreglen. Det foreslås derfor, at aktivitetsparate undtages
fra de pågældende bestemmelser. Hvad finansieringen an-
går, tilvejebringes den ved at undlade at give de skattelettel-
ser, som forligspartierne ellers har aftalt skulle finansieres
ved hjælp af de forventede besparelserne som følge af lov-
forslaget.
Regeringens beregninger af de økonomiske konsekvenser
af ændringsforslaget tyder i øvrigt på, at mange aktivitetspa-
rate ikke, som ellers forudsat i bemærkningerne, vil blive
undtaget fra kravet om 225 timers ordinært arbejde.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringsforslaget betyder, at alene job- og uddannelses-
parate kan blive omfattet af 225-timersreglen.
Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige
merudgifter på 40 mio. kr. i 2016, 155 mio. kr. i 2017, 150
mio. kr. i 2018 og 145 mio. kr. i 2019 opgjort før tilbageløb
og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 1 i bilag 1 til
denne betænkning.
Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.
Kommunernes udgifter til kontanthjælp m.v. er omfattet
af budgetgarantien.
Mindreudgifterne som følge af øget egenbetaling til dag-
institution er kommunale serviceudgifter.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Til nr. 3
Det foreslås, at personer, som kommunen har visiteret til
en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsev-
nenedsættelse, og som er anvist en boligform som nævnt i §
14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, ikke er
omfattet af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbej-
de inden for de seneste 12 måneder. Endvidere foreslås det,
at personer, som modtager boligstøtte efter reglerne for
stærkt bevægelseshæmmede og døgnhjælpsmodtagere efter
§ 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller § 23, stk. 3, i lov om indivi-
duel boligstøtte, ikke er omfattet af 225-timerskravet.
Forslagsstillerne finder ikke, at handicappede kontant-
hjælpsmodtagere skal være omfattet af 225-timersreglen.
Disse personer skal ifølge kommunerne ikke stå til rådighed
for arbejdsmarkedet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget vurderes at have meget begrænsede økonomi-
ske konsekvenser.
Til nr. 4
Det foreslås, at alle personer med en varig og betydelig
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke er omfattet af
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 måneder.
Socialdemokratiet finder stadigvæk, at borgere med fysi-
ske og psykiske funktionsnedsættelser har betydelige økono-
miske konsekvenser på grund af 225-timersreglen. Det skyl-
des bl.a., at gruppen er kendetegnet ved at have en lav be-
skæftigelsesgrad, der udpræget ikke skyldes manglende
økonomisk incitament til at tage arbejde, men sandsynligvis
er begrundet i fordomme og manglende rummelighed på ar-
bejdsmarked. Derfor ønsker Socialdemokratiet, at borgere
borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser på
kontanthjælp fritages fra 225-timersreglen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det bemærkes, at det vil være yderst vanskeligt at af-
grænse den personkreds, der ønskes undtaget. Det kan op-
lyses, at der ikke findes et samlet register over alle personer,
der har fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Samtidig findes der ikke en entydig definition af, hvornår en
person er »handicappet«. Det skønnes, med udgangspunkt i
målgruppen som defineret i svaret på spørgsmål 6, med be-
tydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre begrænsede
merudgifter, da det forudsættes, at persongruppen i vid ud-
strækning allerede undtages fra reglerne.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Til nr. 6-9 og 22
Det foreslås, at personer, der af kommunen er vurderet
som aktivitetsparate, undtages fra kontanthjælpsloftet.
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er af kommu-
nen vurderet til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det giver derfor ingen mening, at de skal omfattes af et lov-
forslag, som i øvrigt begrundes med, at det skal øge beskæf-
tigelsen blandt kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er
ifølge kommunerne ude af stand til at skaffe sig et ordinært
arbejde, som kan gøre, at de undgår at blive ramt af loftet.
Det foreslås derfor, at aktivitetsparate undtages fra de på-
gældende bestemmelser. Hvad finansieringen angår, tilveje-
bringes den ved at undlade at give de skattelettelser, som
forligspartierne ellers har aftalt skulle finansieres ved hjælp
af de forventede besparelser som følge af lovforslaget.
8
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringsforslaget betyder, at alene job- og uddannelses-
parate bliver omfattet af kontanthjælpsloftet.
Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige
merudgifter til boligstøtte og særlig støtte på 92 mio. kr. i
2016, 353 mio. kr. i 2017, 333 mio. kr. i 2018 og 321 mio.
kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konse-
kvenser, jf. tabel 2 i bilag 1 til denne betænkning.
Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af
budgetgarantien.
Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Til nr. 10
I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, indgår i bereg-
ningen af den samlede hjælp: 1) integrationsydelse, uddan-
nelseshjælp, kontanthjælp og tillæg efter §§ 22-25, bortset
fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, 2) særlig støtte efter § 34
og 3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel bolig-
støtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er
omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.
Det foreslås, at særlig støtte efter § 34 ikke skal indgå i
beregningen af den samlede hjælp, der reduceres som følge
af kontanthjælpsloftet. Personer, der modtager hjælp efter
§§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, vil herefter alene få re-
duceret i boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet.
Begrundelsen for ændringsforslaget er, som påvist i flere
høringssvar, at de foreslåede regler i praksis forhindrer kom-
munerne i at yde særlig støtte, hvilket vil medføre flere ud-
sættelser, og at kommunerne får øgede udgifter til genhus-
ning, bl.a. i form af dyre hotelomkostninger.
Til nr. 11 og 14
I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, er alene bolig-
støtten til personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23,
stk. 2 og 3, undtaget fra at indgå i beregningen af den samle-
de hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet.
Det drejer sig bl.a. om boligstøtten til stærkt bevægelses-
hæmmede personer, der som følge heraf anvises en egnet
bolig af kommunen.
Det foreslås at undtage særlig støtte efter § 34 og bolig-
støtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i bereg-
ningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk.
5, såfremt kommunen har visiteret en person i husstanden til
den særlige bolig på grund af fysisk eller psykisk funktions-
evnenedsættelse og der herefter er anvist en boligform som
nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte:
1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v., 2)
en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som
ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbe-
holdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller
som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet sær-
ligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende ret-
ningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboli-
ger, 3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for
ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr.
316 af 24. april 1996, 4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1,
stk. 5, i lov om leje, eller 5) en friplejebolig, jf. lov om fri-
plejeboliger.
Undtagelsen vil gælde for de anviste boligformer, uanset
om det er modtageren af integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp eller en anden i dennes husstand,
der er visiteret til boligen af kommunen.
Med ændringsforslaget sikres det, at borgere, der visite-
res til en bolig, de har behov for på grund af nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne, ikke får reduceret særlig støtte
eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen.
Ændringsforslaget omfatter også personer, der allerede
forud for lovens ikrafttræden af kommunen er visiteret til en
særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne-
nedsættelse og har fået anvist en sådan bolig.
Det foreslås endvidere at undtage både særlig støtte efter
§ 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte fra at
indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåe-
de § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøtte-
lovens § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., hvorefter der kan modtages
en højere boligstøtte. Der vil være tale om stærkt bevægel-
seshæmmede personer, der ikke er anvist til en bolig, men
hvor boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmede, og
personer, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social
service. Der kan være husstande, som hidtil ikke har haft an-
ledning til at ansøge om boligstøtte for stærkt bevægelses-
hæmmede, fordi boligstøtten i forvejen beregnes efter andre,
gunstige regler. Såfremt en kontanthjælpsmodtager, der bor
i en sådan husstand, mister særlig støtte eller boligstøtte, vil
husstanden kunne indgive ansøgning om boligstøtte efter
reglerne for bevægelseshæmmede og derved blive omfattet
af undtagelsen, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne
herfor.
Herudover foreslås det at undtage særlig støtte efter § 34
fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det
foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af bo-
ligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, svarende til den persong-
ruppe, der allerede er undtaget i lovforslaget, for så vidt an-
går boligstøtte. Det drejer sig bl.a. om husstande med stærkt
bevægelseshæmmede personer, der er anvist til en bolig af
kommunen.
Med ændringsforslaget sikres det, at husstanden, hvor en
person er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgn-
hjælp, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som
følge af loftet over kontanthjælpen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige
merudgifter til boligstøtte og særlig støtte på 2,7 mio. kr. i
2016, 10,4 mio. kr. i 2017, 9,8 mio. kr. i 2018 og 9,5 mio.
kr. i 2019 opgjort før tilbageløb og adfærdsmæssige konse-
kvenser, jf. tabel 3 i bilag 1 til betænkningen.
Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af
budgetgarantien.
Kommunerne medfinansierer udgifter til boligstøtte.
Merudgifterne i 2016 som følge af ændringsforslaget op-
tages på lov om tillægsbevilling for 2016.
9
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Til nr. 12 og 13
Det foreslås, at særlig støtte og boligstøtte til alle perso-
ner med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktions-
nedsættelse ikke skal indgå i beregningen af den samlede
hjælp som følge af kontanthjælpsloftet.
Som påpeget af bl. a. Danske Handicaporganisationer har
mennesker med fysiske og psykiske handicap utrolig svært
ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Deres muligheder for
at mildne virkningen af kontanthjælpsloftet gennem selv få
timers lønarbejde er som følge heraf stort set ikke eksister-
ende.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
I lovforslaget som fremsat undtages boligstøtten til stærkt
bevægelseshæmmede personer, der som følge heraf visiteres
til en særlig bolig af kommunen, fra at indgå under loftet.
Med regeringens ændringsforslag til L 113, jf. bilag 17, vil
handicappede i bestemte situationer ikke få reduceret bolig-
støtte eller særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet.
Regeringens ændringsforslag omfatter både de borgere med
fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som visiteres
til en særlig bolig, og de borgere, som af egen drift har bosat
sig i en særlig bolig, og som modtager boligstøtte efter reg-
lerne for stærkt bevægelseshæmmede eller modtagere af
døgnhjælp. Endelig medfører regeringens ændringsforslag,
at eventuel særlig støtte til en person, hvor husstanden mod-
tager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæm-
mede, der er visiteret til en særlig bolig af kommunen.
Der vil således være et overlap mellem de allerede und-
tagne grupper efter det fremsatte lovforslag og regeringens
ændringsforslag og gruppen, der forslås undtaget i dette æn-
dringsforslag.
Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at afgrænse den
personkreds, der ønskes undtaget. Det kan oplyses, at der ik-
ke findes et samlet register over alle personer, der har fysi-
ske eller psykiske funktionsnedsættelser. Samtidig findes
der ikke en entydig definition af, hvornår en person er »han-
dicappet«. Det skønnes, med udgangspunkt i målgruppen
som defineret i svaret på spørgsmål nr. 6 til L 113, med be-
tydelig usikkerhed, at ændringsforslaget vil medføre be-
grænsede merudgifter, da det forudsættes, at persongruppens
særlige støtte og boligstøtte i vid udstrækning allerede er
undtaget fra reglerne i medfør af lovforslaget som fremsat
og regeringens ændringsforslag.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Til nr. 15
I forslaget til § 1, nr. 5, ad § 25 c, stk. 2, er der henvist til
3. pkt. i stk. 6. Da der kun er to punktummer i stk. 6, fore-
slås henvisningen konsekvensændret, således at der henvises
til stk. 6, 2. pkt.
Til nr. 16-21
Konsekvensændringer i lovforslaget, som følge af at sær-
lig støtte efter § 34 ikke indgår i beregningen af den samlede
hjælp, jf. ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 23, 25 og 32
Som en konsekvens af, at særlig støtte efter § 34 ikke
indgår i beregningen af den samlede hjælp, jf. ændringsfor-
slag nr. 10, overflyttes udbetaling af særlig støtte efter § 34
ikke til Udbetaling Danmark.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ændringsforslaget skønnes at medføre direkte offentlige
merudgifter til særlig støtte på 15 mio. kr. i 2016, 55 mio.
kr. i 2017, 55 mio. kr. i 2018 og 50 mio. kr. i 2019 opgjort
før tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser, jf. tabel 4 i
bilag 1 til denne betænkning. Kommunernes udgifter til sær-
lig støtte er omfattet af budgetgarantien.
Merudgifterne i 2016 som følge af ændringsforslaget op-
tages på lov om tillægsbevilling for 2016.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne
af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
Til nr. 24
Efter de gældende regler i § 96 a kan kommunen foretage
fradrag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag i forbin-
delse med udbetaling af integrationsydelse, uddannelses-
hjælp og kontanthjælp og eventuelle tillæg, der tilsammen
svarer til kontanthjælpssatsen for forsørgere fyldt 30 år. Fra-
draget kan også foretages i de situationer, hvor hjælpen er
nedsat til under forsørgersatsen på grund af indtægter, for-
mue eller sanktioner. Derimod kan der ikke foretages fra-
drag ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget
barn i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere
end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet.
Ifølge forslaget til et nyt § 96 a, stk. 1, 3. pkt., foreslås
det, at der også skal kunne foretages fradrag i hjælpen til
ugifte personer, hvis hjælp er nedsat med enten 1.000 kr. el-
ler 500 kr. som følge af manglende opfyldelse af kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 g.
Endvidere foreslås det i forslaget til et nyt § 96 a, stk. 2,
2. pkt., at der ikke skal kunne foretages fradrag for forskuds-
vis udbetaling af børnebidrag i de situationer, hvor et ægte-
pars hjælp er blevet nedsat som følge af manglende opfyl-
delse af kravet om 225 timers ordinært støttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, ad § 26, stk. 5-9.
Det følger af lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, at hjælpen bå-
de til en ugift person og til ægtefæller tidligst kan nedsættes
pr. 1. oktober 2016, hvis den ugifte person eller ægtefællen
ikke dokumenterer at have haft 113 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.
Forslagene til ændringer i § 96 a i dette ændringsforslag vil
derfor tidligst kunne få virkning fra 1. oktober 2016.
10
Til nr. 26
Ved en fejl fremgår det ikke af forslaget til § 2, nr. 2, ad
§ 42 a, stk. 4, at det er §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv social-
politik, bestemmelsen omhandler. Dette foreslås konse-
kvensrettet, således at det kommer til at fremgå af bestem-
melsen, at det er §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik,
der henvises til.
Til nr. 27 og 28
Da udbetalingen af særlig støtte, jf. lovforslagets § 1, nr.
5, ad affattelsen af § 25 c, stk. 4-7, foreslås flyttet fra kom-
munerne til Udbetaling Danmark, skal der foretages konse-
kvensændringer i lov om kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Dan-
mark og arbejdsløshedskasserne, således at det kommer til
at fremgå, at kommunerne nu skal medfinansiere udgifterne
til særlig støtte i modsætning til efter de gældende regler,
hvor kommunerne modtager refusion for deres udgifter til
særlig støtte.
Det foreslås derfor at ændre § 2, 2. pkt., i lov om kom-
munernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskas-
serne, således at særlig støtte kommer til at fremgå af op-
remsningen af ydelser, som kommunerne skal medfinansie-
re.
Det foreslås endvidere at ændre § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i
lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejds-
løshedskasserne, således at henvisningen til særlig støtte ef-
ter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, udgår af bestemmelser-
ne.
Samtidig foreslås det, at der indsættes et nyt nr. 15 i § 3,
stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentli-
ge ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, således at særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik fremgår som et selvstændigt num-
mer i opremsningen.
Endelig foreslås § 5, stk. 3, i lov om kommunernes finan-
siering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne,
Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, ændret, så-
ledes at det kommer til at fremgå af bestemmelsen, at kom-
munerne skal medfinansiere udgifterne til særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik.
Der er alene tale om konsekvensændringer, som følge af
at udbetalingen af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-
cialpolitik, fremover foreslås foretaget af Udbetaling Dan-
mark.
Til nr. 29
Der er tale om konsekvensændringer som følge af æn-
dringen til integrationslovens § 45, hvor der i lovforslagets §
4, nr. 3, indsættes et nyt stk. 6.
Ved en fejl er der ikke foretaget konsekvensændringer i
integrationslovens § 47, stk. 1, og § 48, stk. 1.
Til nr. 30 og 31
Den foreslåede ændring i nr. 30, ad § 6, stk. 1, er en kon-
sekvens af den foreslåede ændring i nr. 31.
I nr. 31 foreslås en konsekvensændring af ikrafttrædel-
sesbestemmelsen, således at det kommer til at fremgå af be-
stemmelsen, at ændringerne til § 3, nr. 01-05, træder i kraft
den 1. oktober 2016.
Til nr. 33
Den foreslåede ændring til lovforslagets § 6, stk. 3, er en
konsekvens af ændringerne i ændringsforslag nr. 29, hvor
der indsættes to nye numre, da der ikke blev foretaget en
konsekvensændring i integrationslovens § 47, stk. 1, og §
48, stk. 1, i forbindelsen med ændringerne efter lovforsla-
gets § 4.
Marlene Harpsøe (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Bent Bøgsted (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Hans Christian Thoning (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Per Husted (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL)
Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV)
Karsten Hønge (SF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Tjóðveldi (T) 1
11
Alternativet (ALT) 9
Radikale Venstre (RV) 8
Javnaðarflokkurin (JF) 1
12
Bilag 1
Tabel 1:
Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget i 2016-2019, jf. bemærkninger til ændringsfor-
slag nr. 2 og 5
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
Stat 5 30 25 25
Kommuner 35 130 120 120
Samlede direkte konsekvenser
før skat tilbageløb og adfærds-
mæssige konsekvenser alt
40 155 150 145
Samlede direkte konsekvenser
efter skat, tilbageløb og ad-
færdsmæssige konsekvenser
15 70 70 70
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste 5.
Tabel 2:
Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget i 2016-2019, jf. bemærkninger til ændringsfor-
slag nr. 6-9 og 22
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
Stat 45 165 155 150
Kommuner 50 190 180 170
Samlede direkte konsekvenser før skat,
tilbageløb og adfærdsmæssige konsekven-
ser alt
95 355 335 320
Samlede direkte konsekvenser efter skat,
tilbageløb og adfærdsmæssige konsekven-
ser
70 275 280 285
Anm. : Tallene er afrundet til hele 5 mio. kr.
Tabel 3:
Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget i 2016-2019, jf. bemærkninger til ændringsfor-
slag nr. 11 og 14
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
Stat 1,3 4,8 4,6 4,4
Kommuner 1,5 5,6 5,3 5,1
Samlede direkte konsekvenser før skat tilbageløb og
adfærdsmæssige konsekvenser alt
2,7 10,4 9,8 9,5
Samlede direkte konsekvenser efter skat, tilbageløb
og adfærdsmæssige konsekvenser
2,1 7,9 7,4 7,1
13
Tabel 4:
Samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget i 2016-2019, jf. bemærkninger
til ændringsforslag nr. 23, 25 og 32
Mio. kr. 2016-priser 2016 2017 2018 2019
Stat 5 15 10 10
Kommuner 10 45 40 40
Samlede direkte konsekvenser før skat tilbageløb
og adfærdsmæssige konsekvenser i alt
15 55 55 50
Samlede direkte konsekvenser efter skat, tilbage-
løb og adfærdsmæssige konsekvenser
10 45 50 55
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.
14
Bilag 2
Oversigt over bilag vedrørende L 113
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigel-
sesministeren
2 Oversigtspapir til udvalgets behandling af lovforslaget
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 7/2-16 fra Danske Handicaporganisationer om mate-
riale til foretræde 10/2-16
5 Henvendelse af 8/2-16 fra Danske Døves Landsforbund om materiale
til foretræde 10/2-16 om lovforslagets konsekvenser for døve og andre
handicappede, der vurderes arbejdsparate, men ikke kan komme på ar-
bejdsmarkedet
6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7 Henvendelse af 18/2-16 fra Nina Harning, Hedehusene, om lovforsla-
gets samlivsproblematik
8 Henvendelse af 20/2-16 fra Spastikerforeningen
9 Henvendelse af 23/2-16 fra Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen,
Louise Andresen og Christian Danvill på vegne af 876 bekymrede
borgere om spørgsmål til kontanthjælpsloftet
10 Henvendelse af 24/2-16 fra Lejernes LO om lovforslagets konsekven-
ser for boligsøgende og stigning i antallet af udsættelser
11 Udkast til betænkning
12 Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren
13 Henvendelse af 26/2-16 fra Socialpolitisk Forening
14 Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
15 Henvendelse af 26/2-16 fra Danmarks Almene Boliger
16 2. udkast til betænkning
17 Yderligere ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
18 3. udkast til betænkning
19 Præsentationer fra høring om kontanthjælpsloftet den 25/2-16
20 SFI-rapport: »Fattigdom og Afsavn - om materielle og sociale afsavn
blandt økonomisk fattige og ikke-fattige«
21 Henvendelse af 3/3-2016 fra Rådet for Socialt Udsatte om anbefalin-
ger om kontanthjælpsloft og flere billige boliger
22 4. udkast til bestænkning
23 5. udkast til betænkning
24 Intern henvendelse af 4/3-2016 om 225-timersreglen
2 6. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 113
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvor mange hhv. kvinder og mænd der fremover vil modta-
ge en nedsat ydelse som følge af lovforslaget, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
15
2 Spm. om, hvor meget den samlede ydelse for hhv. kvinder og mænd
gennemsnitligt bliver nedsat med som følge af lovforslaget, til beskæf-
tigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/2-16 fra Danske
Handicaporganisationer om organisationens forslag vedrørende L 113,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 8/2-16 fra Danske
Døves Landsforbund om lovforslagets konsekvenser for døve og an-
dre handicappede, der vurderes arbejdsparate, men ikke kan komme
på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
5 Spm. om, hvor mange handicappede der inden for de seneste 2 år er
gået fra kontanthjælp til ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
6 Spm. om antallet af kontanthjælpsmodtagere med handicap, der vil
blive påvirket af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
7 Spm. om, hvor stor en gennemsnitlig samlet ydelsesnedgang kontant-
hjælpsmodtagere med handicap vil få som følge af lovforslaget, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at undtage borgere
med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser fra kontanthjælpslof-
tet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om udviklingen i antallet af arbejdsløse døve de seneste 4 år, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om den samlede forventede beskæftigelseseffekt som følge af
lovforslaget fordelt på 2016, 2017, 2018 og 2019, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om, hvor mange af de mindst jobparate kontanthjælpsmodtagere
der forventes at komme i arbejde som følge af virkningerne/effekterne
ved jobreform 1 og 2, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
12 Spm. om evaluering af effekten for antallet af kontanthjælpsmodtage-
re på baggrund af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
13 Spm. om evaluering af effekten for antallet af kontanthjælpsmodtage-
re på baggrund af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
14 Spm. om sammenhængen mellem jobparate kontanthjælpsmodtagere
og vækstraterne i den offentlige og private sektor i de sidste 10 år, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvordan afskaffelsen af starthjælp, kontanthjælpsloft og
225-timersreglen påvirkede antallet af kontanthjælpsmodtagere, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvor mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, der påvirkes
maksimalt af genindførelsen af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
16
17 Spm. om, hvor mange enlige forsørgere, der vil miste mere end 1.000
kr. i samlet ydelse om måneden, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
18 Spm. om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der forventes at få dis-
pensation for 225-timersreglen som følge af sygdom m.v., til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
19 Spm. om den forventede beskæftigelseseffekt af at ændre på retten til
ferie for kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og mi-
nisterens svar herpå
20 Spm., om lovforslaget bringer alle grupper af kontanthjælpsmodtagere
tættere på arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
21 Spm. om baggrunden for og proportionaliteten i vurderingen af, at
lovforlaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm. om antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm. om hvilke forventninger der er til øget beskæftigelse af de job-
parate kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
24 Spm. om årsagen til differencen af de økonomiske konsekvenser, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvor mange penge refusionsreformen og jobreformen sam-
let forventes at spare staten for, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
26 Spm. om, hvordan ministeriet vil følge kommunernes indsats i forhold
til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
27 Spm. om udviklingen i statens forventede udgiftsniveau i 2016, 2017,
2018 og 2019 til kommunernes refusionsberettigede aktiviteter for ak-
tivering af kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
28 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunernes indsats ikke
fokuseres mod de jobparate kontanthjælpsmodtagere på lang sigt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
29 Spm., om kommunernes omkostninger til indsatser i form af ressour-
ceforløb m.v. bliver påvirket af omprioriteringsbidraget og refusions-
reformen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
30 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at undtage aktivitets-
parate modtagere af integrationsydelse, uddannelses- eller kontant-
hjælp fra loftet over den samlede hjælp, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
31 Spm. om, hvorvidt kommunerne har den nødvendige kapacitet til at
håndtere et større antal hjemløse med handicap, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
32 Spm. om, hvilke initiativer der er taget i forbindelse med at afhjælpe
udfordringer i kommunerne med en stigning i antallet af hjemløse med
handicap, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
17
33 Spm. om, hvorvidt kommunerne har den nødvendige kapacitet til at
håndtere et større antal udsættelser af enlige forsørgere og deres børn,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
34 Spm. om, hvilke initiativer der er taget i forbindelse med at afhjælpe
udfordringer i kommunerne med en stigning i antallet af udsættelser af
enlige forsørgere og deres børn, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
35 Spm. om udviklingen i antallet af personer, der modtager sociale ydel-
ser i perioden 2008-2015, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
36 Spm. om, hvor mange ledige stillinger der var pr. 1. januar 2016, og
hvor mange ledige der angav at være aktivt jobsøgende, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
37 Spm. om, hvor længe de nuværende kontanthjælpsmodtagere og mod-
tagere af integrationsydelse har modtaget disse ydelser, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
38 Spm. om, hvor mange modtagere der var pr. 1/1-2016 af hhv. kontant-
hjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
39 Spm. om de typiske årsager til, at modtagere af sociale ydelser visite-
res til at være aktivitetsparate, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
40 Spm. om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der reelt ikke er jobpa-
rate, selv om de visiteres til at være det, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
41 Spm. om fald i rådighedsbeløbet for forskellige familietyper som følge
af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
42 Spm., om der kan opstå situationer, hvor en borger rammes af både
kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
43 Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for beregningerne
af lovforslagets økonomiske konsekvenser, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
44 Spm. om, hvor mange aktivitetsparate der forventes undtaget fra kon-
tanthjælpsloft og/eller 225-timersreglen med henvisning til, at de er
»stærkt bevægelseshæmmede«, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
45 Spm., om der er modtagere af sociale ydelser, der fejlagtigt ikke ind-
bringes for kommunernes rehabiliteringsnævn, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
46 Spm. om, hvad begrundelsen er for, at der i beregningen af kontant-
hjælpsloftet indgår aktivitets-, barsels- og bidragstillæg, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
47 Spm. om, hvorfor afgørelser om samliv nu også skal træffes i forhold
til en stor gruppe enlige samboende, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
18
48 Spm. om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for forventningen
om, at 700 personer vil komme i arbejde som følge af vedtagelsen af
lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
49 Spm. om mentorstøtte til modtagere af kontanthjælp, til beskæftigel-
sesministeren, og ministerens svar herpå
50 Spm. om, hvor mange ledige boliger der er til en husleje på henholds-
vis 3.000, 4.000 og 5.000 kr. månedligt inkl. forbrug og fællesudgif-
ter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
51 Spm. om forøgelse i antallet af hjemløse, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
52 Spm. om beregningerne i høringssvaret fra BL om konsekvenserne af
kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
53 Spm. om fastholdelse af bolig som følge af kontanthjælpsloftet, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
54 Spm. om, hvor mange modtagere af sociale ydelser der forventes at
måtte opgive deres nuværende bolig, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
55 Spm., om det er urealistisk for de fleste kommuner at skulle finde bo-
liger til de borgere, som nu sættes ned i boligstøtte, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
56 Spm. om, hvor mange flygtninge der vil blive ramt af kontanthjælps-
loftet og 225-timersregelen, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
57 Spm., om ministeren er enig med Ankestyrelsen og Udbetaling Dan-
mark i, at lovforslaget vil medføre en væsentlig stigning i antallet af
klager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
58 Spm. om stigning i henvendelser om beregning og genberegning af
boligstøtte, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
59 Spm. om, hvor mange modtagere af sociale ydelser der forventes at
modtage foreløbige beregninger og efterreguleringer af boligstøtte, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
60 Spm. om antallet af personer, der bliver berørt af kontanthjælpsloftet,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
61 Spm. om bistand til ændringsforslag om pligt for kommunen til at an-
vise billig bolig til personer, som får nedsat den samlede hjælp, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
62 Spm., om regeringen og Dansk Folkeparti med lovforslaget skærer i
rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
63 Spm. om, hvor meget det årlige rådighedsbeløb falder ift. gældende
regler som følge af aftalen om et nyt kontanthjælpsloft, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
64 Spm. om, hvor meget det årlige rådighedsbeløb falder ift. tidligere og
gældende regler om kontanthjælpsloft, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
19
65 Spm. om, hvor meget rådighedsbeløbet falder som følge af kontant-
hjælpsloftet for en enlig kontanthjælpsmodtager, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
66 Spm. om, hvor meget en enlig kontanthjælpsmodtager vil have i må-
nedligt rådighedsbeløb med det nye kontanthjælpsloft, til beskæftigel-
sesministeren, og ministerens svar herpå
67 Spm. om, hvor meget en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år vil
have i månedligt rådighedsbeløb med det nye kontanthjælpsloft, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
68 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om at undtage aktivitets-
parate fra kravet om 225 timers arbejde, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
69 Spm. om en sammenligning af rådighedsbeløbet med et minimums-
budget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
70 Spm., om kontanthjælpen giver et rimeligt forsørgelsesgrundlag, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
71 Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at kontanthjælpsmod-
tagere får nødvendig medicin og ikke bliver sat ud af boligen, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
72 Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at forsørgelsesgrundla-
get efter de nye regler er tilstrækkeligt til at opretholde en levefod, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
73 MFU spm. om, hvorfor det ikke er et ligestillingsmæssigt problem, at
tre ud af fire af de berørte af kontanthjælpsloftet er kvinder, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
74 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 18/2-16 fra Nina
Harning, Hedehusene, om lovforslagets samlivsproblematik, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
75 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 20/2-16 fra Spasti-
kerforeningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
76 MFU spm., om,det gør indtryk på ministeren, at 13.000 enlige forsør-
gere rammes af regeringen og Dansk Folkepartis planlagte kontant-
hjælpsloft, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
77 MFU spm. om de ligestillingsmæssige konsekvenser og sammensæt-
ningen af grupperne, som lovforslaget rammer, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
78 MFU spm., om det gør indtryk, at 72 pct. af de berørte af regeringens
planlagte kontanthjælpsloft er kvinder, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
79 MFU spm., om det gør indtryk på ministeren, at en enlig forsørger
med tre børn mister op til 3.700 kr. om måneden, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
80 MFU spm. om, hvor mange børn af enlige forsørgere der påvirkes af
regeringens planlagte kontanthjælpsloft, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå
81 Spm. om kommentarer til henvendelse af 23/2-16 fra Ulla Curdt-Chri-
stiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill på
vegne af 876 bekymrede borgere, og ministerens svar herpå
20
82 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 24/2-16 fra Lejer-
nes LO om lovforslagets konsekvenser for boligsøgende og stigning i
antallet af udsættelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
83 Spm., om kontanthjælpsloftet lever op til grundloven, hvis kommunen
ikke kan henvise til en billigere bolig og familien bliver hjemløs, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
84 Spm., om grundlovens sikring af et eksistensminimum er opfyldt med
hensyn til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
85 Spm., om jobsøgning og sporadisk lønnet arbejde kan skade den akti-
vitetsparates afklaring, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
86 Spm. om, hvorvidt syge, der kun behøver f.eks. sundhedsmæssig be-
handling og/eller kun mangler arbejdsprøvning, er omfattet af mål-
gruppen for ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
87 Spm. om, hvor længe man skal have modtaget offentlig forsørgelse,
for at det kategoriseres som længerevarende, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
88 Spm., om kontanthjælpen er en midlertidig ordning, og i bekræftende
fald, hvor lang en tidshorisont »midlertidig« indebærer, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
89 Spm. om, hvor mange, der lider af en kronisk fysisk sygdom, der har
fået forbedret deres arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejds-
prøvninger, virksomhedspraktik eller sengepraktik, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
90 Spm. om, hvor mange, der lider af en psykisk sygdom, der har fået
forbedret deres arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejdsprøvnin-
ger, virksomhedspraktik eller sengepraktik, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
91 Spm. om, hvor mange der har fået afslag på en førtidspension, og hvor
mange af dem, der har fået et ordinært job og er endt som selvforsør-
gende, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
92 Spm. om, hvor mange der har fået afslag på et fleksjob, og hvor man-
ge af dem, der har fået et ordinært job og er endt som selvforsørgende,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
93 Spm. om, hvor mange af dem, der på nuværende tidspunkt har afslut-
tet et ressourceforløb, som har fået et ordinært job og er blevet selv-
forsørgende, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
94 Spm. om, hvorvidt en borger, der har en arbejdsevne svarende til 25
timer om ugen, betragtes som jobparat og selvforsørgende, til beskæf-
tigelsesministeren, og ministerens svar herpå
95 Spm. om, hvor mange af dem, der har fået afslag på enten fleksjob el-
ler førtidspension, der er afgået ved døden, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
21
96 Spm., om kommunen har pligt til at give hjælp til en syg borger efter
en læge-/speciallægeerklæring, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
97 Spm. om flyttehjælp og indskudslån ved henvisning til en billige bo-
lig, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
98 Spm. om, hvor mange mennesker med skånehensyn der er meldt job-
parate, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
99 Spm. om, hvilke kvalitetskrav der stilles til de virksomheder, som kal-
der sig anden aktør, og som sidder med tunge sygesager, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
100 Spm., om Børnekonventionens artikel 27 om barnets tarv er blevet
vægtet i lovgivningen i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-ti-
mersreglen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
101 Spm. om, hvor mange man forventer vil blive udsat af deres bolig som
følge af loven, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
102 Spm. om, på hvilket grundlag man er nået frem til de boligudgifter,
som en kontanthjælpsmodtagers rådighedsbeløb baseres på, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
103 Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 26/2-16, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
104 Spm. om kommentar til henvendelse af 26/2-16 fra Socialpolitisk For-
ening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
105 Spm. om, hvorfor ministeren i sit ændringsforslag kun vil undtage
handicappede fra kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren og
ministerens svar herpå
106 Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til ændringsforslag der
undtager handicappede med særlige behov, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
107 Spm. om ministerens kommentarer til henvendelse af 26/2-16 fra Dan-
marks Almene Boliger, til beskæftigelsesministeren og ministerens
svar herpå
108 Spm., om ministeren vil kommentere forslaget i henvendelsen af
26/2-16 fra BL, Danmarks Almene Boliger, til beskæftigelsesministe-
ren og ministerens svar herpå
109 Spm. om ministeren vil yde teknisk bistand til ændringsforslag, der
undtager særlig boligstøtte ved beregningen af kontanthjælpsloftet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
110 Spm. om en sammenligning af rådighedsbeløbet for de forskellige fa-
milietyper, jf. svar på spørgsmål 41, og Forbrugerstyrelsens standard-
budgetter for de samme familietyper, jf. opfordringen fra Lejernes
Landsorganisation, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
111 Spm., om ministeren vil bekræfte beregningerne i henvendelsen fra
Lejernes Landsorganisation til ministeren af 18/2-16, jf. bilag 10, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
112 Spm. om, antallet af personer som berøres af kontanthjælpsloftet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
22
113 Spm. om oversendelse af de beregninger, der viser, at der var kontant-
hjælpsmodtagere, som havde en minimal gevinst ved at gå på arbejde,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
114 Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 1/3-16 om boligsituatio-
nen og retssikkerheden som følge af lovforslaget, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
115 Spm., om handicappede, kronisk syge og andre svage grupper vil være
omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trods ændringsfor-
slag om at friholde en gruppe handicappede, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
116 Spm. om, hvorved ministerens forudsætninger for beregning af rådig-
hedsbeløb adskiller sig fra BL’s forudsætninger, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
117 Spm. om, hvorfor rådighedsbeløbet efter boligudgifter er ens uanset
boligudgiftens størrelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
118 Spm. om, hvorfor reduktionen i rådighedsbeløbet er markant mindre i
svar på spørgsmål 41, end det fremgår af Beskæftigelsesministeriets
faktaark fra november 2015, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
119 Spm. om, hvor stor andel af de almene familieboliger som er på 45 m2
eller derunder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
120 Spm. om, hvor stor en andel af enlige kontanthjælpsmodtagere med et
barn bor ifølge ministerens vurdering i en lejlighed på minimum 100
m2, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
121 Spm. om, hvor stor en andel af lejlighederne i Danmark på 100 m2,
som har en husleje på maksimalt 4.000 kr. ekskl. forbrugsudgifter, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
122 Spm., om svaret på spørgsmål 41 giver et retvisende billede af kon-
tanthjælpsloftets konsekvenser for de berørte familiers rådighedsbeløb
efter boligudgifter, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
123 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om undtagelse af 225-ti-
mersreglen for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættel-
ser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
124 Spm., om en blind, der selv har fundet en bolig, stadig er omfattet af
kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
125 Spm., om landkommunerne vil få relativt større udgifter end bykom-
muner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
126 Spm., om flere kontanthjælpsmodtagere flytter fra de fire største kom-
muner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
127 Spm. om, hvorvidt der vil være meromkostninger for de resterende le-
jere i en boligforening i forbindelse med udsættelser, til beskæftigel-
sesministeren, og ministerens svar herpå
128 Spm. om en vurdering af meromkostninger for de resterende lejere i
en boligforening i forbindelse med udsættelser, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
23
129 Spm., om den samlede målgruppe for regeringens ændringsforslag, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
130 Spm., om at opdatere den samlede oversigt over kontanthjælpsloftets
økonomiske konsekvenser efter regeringens ændringsforslag, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
131 Spm. om ministeriets samlede skøn over beskæftigelseseffekter som
følge af kontanthjælpsloftet efter regeringens ændringsforslag, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
132 Spm. om, hvor meget en lavtlønnet vil få i månedlig skattelettelse,
hvis hele provenuet fra regeringens kontanthjælpsloft bruges på at hæ-
ve beskæftigelsesfradraget, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
133 Spm. om, hvor meget det månedlige rådighedsbeløb reduceres for de 5
pct., der rammes hårdest af kontanthjælpsloftet, til beskæftigelsesmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
134 Spm. om, hvor meget det månedlige rådighedsbeløb reduceres for den
ene procent, der rammes hårdest af kontanthjælpsloftet, til beskæfti-
gelsesministeren, og ministerens svar herpå
135 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 3/3-2016 fra Rå-
det fra Socialt Udsatte om anbefalinger om kontanthjælpsloft og flere
billige boliger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
136 Tilbagetaget
137 Tilbagetaget
138 Tilbagetaget
139 Tilbagetaget
140 Spm. om, hvorvidt personer med funktionsnedsættelse er undtaget af
225-timersreglen, til beskæftigelsesministern, og ministerens svar her-
på
141 Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der undtager borgere
med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
142 Tilbagetaget
143 Spm. om, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der med de nuværende
regler kun har en gevinst på 600 kr. ved at få et fuldtidsarbejde, til be-
skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
144 Spm. om kommunernes afgørelse om samliv og manuel sagsbehand-
ling, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
145 Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 4/3-16 om 225-ti-
mersreglen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 113
Samråds-
spm.nr.
Titel
A Samrådsspm. om, hvad ministeren vil gøre for at skaffe job til de per-
soner, der rammes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, til be-
skæftigelsesministeren
24
B Samrådsspm. om, hvad ministeren vil gøre for de personer, der ram-
mes af kontanthjælpsloftetet og 225-timersreglen, men som ikke står
til rådighed for arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren
C Samrådsspm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der er ledige boliger
til de personer, der ikke længere kan betale huslejen i deres nuværende
bolig som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersregelen, til be-
skæftigelsesministeren
D Samrådsspm., om lovforslaget medfører en bedre eller dårligere rets-
sikkerhed for modtagerne af kontanthjælp, uddannelseshjælp og inte-
grationsydelse, til beskæftigelsesministeren
E Samrådsspm., om konsekvenserne af lovforslaget på det sociale områ-
de, herunder særlig om lovforslaget vil skabe flere boligudsættelser, til
beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren
F Samrådsspm. om, hvilke sociale tiltag regeringen vil iværksætte for at
kompensere for de negative konsekvenser ved lovforslaget, til beskæf-
tigelsesministeren og social- og indenrigsministeren
G Samrådsspm. om, i hvilket omfang Social- og Indenrigsministeriet har
været inddraget i vurderingerne af konsekvenserne af lovforslaget, til
beskæftigelsesministeren og social- og indenrigsministeren
H Samrådsspm., om lovforslaget tager tilstrækkeligt hensyn til menne-
sker med handicap, der modtager kontanthjælp, til beskæftigelsesmi-
nisteren og social- og indenrigsministeren
25