L 106 - svar på spm. 19 om, hvorfor ansættelser på mindre end en måned kan undtages fra princippet om forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 19 (L106).docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L106/spm/19/svar/1306675/1609410.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 11. marts 2015 J.nr. 2015 - 5198 Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 19 (L 106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL). Spørgsmål nr. 19: ”Vil ministeren begrunde, hvorfor ansættelser på mindre end en måned kan undtages fra princippet om forskelsbehandling, og hvordan en sådan undtagelse er i overensstemmelse med EU-retten?” Svar: Princippet om ikke-forskelsbehandling for tidsbegrænset ansatte fremgår af § 4 i den europæiske rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse indgået mellem EFS, Unice og CEEP, der er optrykt som bilag til direktivet om tidsbegrænset ansættelse. Af denne bestemmelse fremgår det, at ansættelsesvilkårene for personer med tids- begrænset ansættelse ikke må være mindre gunstige end de, der gælder for sammenlignelige fastansatte, hvis dette udelukkende er begrundet i kontraktens tidsbegrænsede varighed, og forskelsbehandlingen ikke er begrundet i objektive forhold. Undtagelser fra princippet om forskelsbehandling skal således leve op til disse be- tingelser. Venlig hilsen Jørn Neergaard Larsen Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 106 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt