Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. marts 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18396

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L122/20151_L122_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 3. marts 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov
    om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven
    (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og
    indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 12. februar 2016 og var til
    1. behandling den 23. februar 2016. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 19. januar
    2016 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 90.
    Den 19. februar 2016 sendte skatteministeren de indkomne
    høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at det er
    fornuftigt gradvis at opbygge et nyt system, men bemærker
    samtidig, at det bør overvejes, om ikke det er bedre at stile
    efter en digitalisering på 80-90 pct. og dertil have nogle kva-
    lificerede medarbejdere til at klare resten frem for at stile ef-
    ter en løsning med fuldstændig digitalisering. Det er desu-
    den vigtigt, at systemet bliver opbygget med fokus på bru-
    gernes, dvs. medarbejderne i SKAT, behov og ejerskab,
    samtidig med at retssikkerheden for borgere og virksomhe-
    der sikres.
    Dette lovforslag er blevet nødvendigt, fordi man har ud-
    sultet SKATs ressourcer i 15 år. SKAT er så vigtig en insti-
    tution i vores samfund, at vi bliver nødt til at afsætte de nød-
    vendige ressourcer nu og herefter give SKAT arbejdsro. De
    forventede besparelser med bl.a. EFI har reelt kostet et man-
    gedobbelt milliardbeløb.
    Persondatalovens overholdelse, overholdelse af datadi-
    rektivet og en klar tilkendegivelse af, at de indsamlede data
    kun må bruges i denne præcise kontekst, er endvidere afgø-
    rende for Alternativets ja.
    Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling.
    Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
    udvalget bemærker, at partierne meget gerne vil være med
    til at hjælpe SKAT ud af krisen og sikre, at SKAT kan fun-
    gere i interimperioden. EL og SF mener dog ikke, at lovfor-
    slaget kan diskuteres uafhængigt af en diskussion af, om
    SKAT har de nødvendige personaleressourcer. SKAT er
    blevet sparet i stykker, og det politiske flertal, der står bag
    »SKAT ud af krisen«, er ikke i nærheden af at forholde sig
    til manglen på medarbejdere i SKAT. Tilførslen af persona-
    leressourcer er helt utilstrækkelig, da nettotilgangen kun er
    85 nye årsværk. De resterende 315 årsværk er nogle, der el-
    lers ville have været fyret på grund af besparelser. Hertil
    kommer, at SKATs budget i 2016 er lavere end i 2015.
    I forbindelse med udvalgsbehandlingen stillede Enhedsli-
    sten et spørgsmål til skatteministeren om, hvorvidt alle ele-
    menter i lovforslaget var nødvendige, hvis man tilførte per-
    sonaleressourcer til SKAT. I svaret på spørgsmål 5 medgi-
    ver skatteministeren, at bl.a. fravigelse af dækningsrække-
    følgen og inddrivelse af udvalgte fordringer i interimsperio-
    den principielt ville kunne undværes, hvis der blev tilført
    »omfattende ressourcer«. Regeringen fastholder, at det pri-
    mært er ved hjælp af interimsystemet, at fordringer skal for-
    følges, frem for at bruge flere manuelle ressourcer, da til-
    Til lovforslag nr. L 122 Folketinget 2015-16
    AX018396
    førslen af omfattende ressourcer til manuel behandling af
    fordringer »ikke er regeringens ambition«. Det er derimod
    EL’s og SF’s ambition at tilføre omfattende ressourcer til
    SKAT. Derfor ønsker EL og SF heller ikke at støtte et lov-
    forslag, der svækker muligheden for partshøringer og bety-
    der, at nogle typer af fordringer ikke behandles i en periode.
    Efter EL’s og SF’s mening er der tale om endnu flere lappe-
    løsninger, der på ingen måde adresserer det grundlæggende
    problem: de manglende ressourcer, herunder ikke mindst til
    flere ansatte, i SKAT. EL og SF ønsker således ikke at støtte
    et lovforslag, som endnu en gang omgår problemet med de
    massive nedskæringer, som et flertal af Folketingets partier
    ulykkeligvis har påført SKAT til stor skade for samfunds-
    økonomien.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
    var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
    senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
    adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
    ser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
    Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Anne Sina (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S)
    Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 9
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 122
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    2 Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
    3 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 122
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om at sikre, at en aflastning af SKAT vil kunne blive drøftet po-
    litisk og eventuelt fremgå af lovgivningen snarest, hvis aflastningen
    bestod i at tillade kommunale forsyninger at inddrive gæld uden
    SKATs indblanding, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvornår det såkaldte interrimsystem vil blive taget i brug, og
    om ministeren har opstillet succeskriterier for systemets inddrivelses-
    effekt, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om at redegøre for effekten af den manuelle inddrivelse hidtil og
    forventningen til effekten frem til ibrugtagningen af det såkaldte inter-
    rimsystem, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om at uddybe, hvorfor der er behov for en præcisering af, at ned-
    sættelse af børne- og ungeydelsen efter reglerne om indkomstaftrap-
    ning kan ske uden forudgående partshøring, når det er en praksis, der
    allerede benyttes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om at oplyse, om dele om lovforslaget kan undværes, såfremt
    der ansættes flere ressourcer i SKAT, til skatteministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    6 Spm. om at be- eller afkræfte, at regeringen vil købe kommunernes
    fordringer, jf. artiklen »Regeringen vil købe kommuners tilgodehaven-
    der« bragt i Politiken den 9. februar 2016, til skatteministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    7 Spm. om at uddybe den juridiske uenighed mellem Skatteministeriet
    og Datatilsynet, som fremgår af høringsskemaet, til skatteministeren,
    og ministerens svar herpå
    8 Spm. om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kommu-
    nerne med at foretage restanceforebyggende tiltag, inden restancerne
    sendes til inddrivelse i SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    9 Spm., om ministeren vil bekræfte, at klager over SKATs afgørelser
    om inddrivelse som restancemyndighed fremover skal indsendes til
    SKAT, og at SKAT automatisk videresender klagen til Skatteankesty-
    relsen, såfremt SKAT ikke kan give fuldt medhold i klagen, til skatte-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    3