L 99 - svar på spm. 14 om at oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-
domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. januar 2016.
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
J.nr. 16-0108479
Skatteudvalget 2015-16
(Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 99 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske og administrative konsekvenser for hen-
holdsvis det offentlige og erhvervslivet ved indførelsen af EU-toldkodeksen, herunder et
estimat af ressourcebehovet i SKAT, samt redegøre for den kommende proces med ind-
førelsen af EU-toldkodeksen, og den dertil hørende udvikling af et understøttende it-
system. I svaret bedes indgå en tidslinje, der viser de væsentligste beslutningspunkter,
datelines m.v.
Svar
Jeg vil indledningsvis henvise til den tekniske gennemgang, der fandt sted den 9. februar
2016.
EU-toldkodeksen skal implementeres trinvist fra den 1. maj 2016 til udgangen af 2020,
idet der ultimo 2015 er vedtaget overgangsbestemmelser, som udskyder, hvornår det
meste af regelsættet finder anvendelse, herunder hvornår de tilhørende it-systemer, data-
baser mv. skal idriftsættes.
Der har således frem til for nyligt pågået forhandlinger på EU-niveau om, hvordan ram-
meforordningen i EU-toldkodeksen i praksis skal implementeres, idet der er tale om et
omfattende og teknisk regelsæt. Det betyder også, at der endnu ikke foreligger tekniske
specifikationer fra EU på de centrale it-systemer.
EU-Kommissionen har, for at styre udviklingsprocessen af it-systemerne, bemyndigelse
til i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et såkaldt arbejdsprogram. Arbejds-
programmet er en gennemførselsforordning, som beskriver, hvornår hvilke it-systemer
skal være idriftsat. Arbejdsprogrammet er således den overordnede ramme for, hvordan
EU-toldkodeksen skal it-understøttes, og er en retsakt, der forpligter såvel EU-
Kommissionen som medlemsstaterne til at gennemføre it-udviklingsarbejdet inden for
den angivne tidsramme. Jeg har vedlagt det seneste udkast til tidsplan i arbejdsprogram-
met til Skatteudvalgets orientering. Tidsplanen indgår ligeledes i materialet til den tekniske
gennemgang.
Det fremgår af EU-toldkodeksens art. 288, at arbejdsprogrammet skal opdateres årligt for
at tillade en vis fleksibilitet i implementeringen af it-systemerne efterhånden, som udvik-
lingsarbejdet igangsættes. Til arbejdsprogrammet udarbejder EU-Kommissionen en over-
ordnet plan, kaldet Multi Annual Strategic Plan (MASP), der indeholder de nærmere detaljer
om it-projekterne samt en detaljeret tidsplan for de enkelte systemer. Den til enhver tid
gældende MASP kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside.
Der er i MASP’en på nuværende tidspunkt 26 projekter, som skal udvikle de centrale
komponenter, der er nødvendige for at understøtte de kommende regler. Nogle systemer
er centrale systemer, som EU-Kommissionen udvikler, nogle er hybrid systemer, hvor
EU-Kommissionen udvikler centrale komponenter, hvortil der udvikles nationale kom-
ponenter, mens enkelte er nationale systemer.
Side 3 af 3
For så vidt angår de administrative konsekvenser vil jeg indledningsvis henvise til den
tekniske gennemgang. EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med forslaget
til en moderniseret toldkodeks en konsekvensanalyse, der viste, at de årlige besparelser
for erhvervslivet i EU blev estimeret til 18,7 milliarder kr. årligt, når overgangen til nye
regler og it er tilendebragt.
SKAT har med ekstern bistand foretaget en indledende teknisk analyse af konsekvenser-
ne af EU-toldkodeks. Den tekniske analyse danner baggrund for, at SKAT helt foreløbigt
skønner udviklingsomkostninger til systemtilretninger i toldsystemerne på op til 1,0-1,5
mia. kr. i perioden 2015-2020. Estimatet er behæftet med betydelig usikkerhed.
Skatteministeriet og SKAT har på baggrund af den indledende tekniske analyse igangsat
et omfattende analysearbejde for at forberede SKAT på implementeringen af it-
systemerne, herunder udarbejdelse af nærmere planer samt skøn. Dette arbejde er dog
endnu ikke tilendebragt, men som det blev oplyst på den tekniske gennemgang, er det
Skatteministeriets umiddelbare forventning, at resultaterne foreligger inden sommeren
2016.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-
domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 4. marts 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF)
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
10. marts 2016
J.nr. 15-1566174
Skatteudvalget 2015-16
L 99 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om de dele af forordningen, der træder i kraft 1. maj 2016, og som
er årsagen til justeringen af dansk lovgivning med L 99, får administrative og økonomiske
konsekvenser for det offentlige?
Svar
Jeg vil indledningsvis henvise til den tekniske gennemgang, der fandt sted den 9. februar
2016.
Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil lovforslaget ikke i sig selv
have administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
EU-toldkodeksen er en EU-forordning, som finder direkte anvendelse i dansk ret. Det er
derfor også EU-toldkodeksen, der kan medføre administrative og økonomiske konse-
kvenser for det offentlige.
De økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af indførelsen af EU-toldko-
deksen, er endnu ikke fastlagt. Skatteministeriet og SKAT har igangsat et omfattende ana-
lysearbejde for at forberede SKAT på implementeringen af it-systemerne, herunder udar-
bejdelse af nærmere planer for arbejdet. Dette arbejde er dog endnu ikke tilendebragt,
men som det blev oplyst på den tekniske gennemgang og i mit svar på SAU spm. 1 af 25.
februar 2016, er det Skatteministeriets forventning, at resultaterne foreligger inden som-
meren 2016.
For så vidt angår de dele af forordningen, som træder i kraft den 1. maj 2016, har SKAT
igangsat et implementeringsarbejde med henblik på at forberede og planlægge ændringer
af administrative procedurer mv., som følger af EU-toldkodeksen. Udgiften til arbejdet er
foreløbigt og med betydelig usikkerhed skønnet til ca. 60 mio. kr. frem til den 1. maj
2016. SKAT har indtil videre finansieret udgifterne ved interne omprioriteringer. Den en-
delige finansiering tages der dog først stilling til, når det samlede analysearbejde for imple-
menteringen af EU-toldkodeks er tilendebragt.
Udgiften dækker bl.a. et arbejde vedr. virksomhedernes toldtilladelser (såkaldte bevillin-
ger), da EU-toldkodeksens medfører, at nogle eksisterende toldtilladelser for virksomhe-
derne bortfalder pr. 1. maj 2016. En række virksomheder skal derfor have udstedt nye be-
villinger inden den 1. maj 2016. Herudover har SKAT oprettet en implementeringsenhed
for EU-toldkodeks, der står for at koordinere implementeringsarbejdet frem til, at selve
it-projektet vedr. implementeringen af EU-toldkodeks igangsættes, herunder en række
vejledningsaktiviteter for virksomheder bl.a. ved gennemførsel af informationsmøder og
udarbejdelse af vejledningsmateriale bl.a. en dedikeret EU-toldkodekshjemmeside.
Pr. 1. maj 2016 vil der kun være meget begrænsede ændringer af SKATs it-systemer.
Ændringen vedrørende morarenter kræver en mindre tilretning af SKATs it-system En
Skattekonto, hvilket skønnes at koste ca. 6 mio. kr. Ændringen vil desuden – som det også
Side 3 af 3
fremgår af mit svar på L 99 SAU spm. 2 – medføre et mindreprovenu for staten på knap
5 mio. kr. årligt.
Udvidelsen af SKATs sikkerhedsstillelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld
skønnes ikke at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Det skyldes blandt andet, at der i udkastet til ændringerne til toldbehandlingsbekendtgø-
relsen er valgt en foreløbig promillesats på nul for at deltage i ordningen. Jeg kan i den
forbindelse henvise til det notat, som jeg tidligere har sendt til Skatteudvalget som bilag til
L 99 SAU spm. 8 af 25. februar 2016.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en forventning om, at det kun vil være
meget få virksomheder, som skal stille sikkerhed for potentiel toldskyld pr. 1. maj 2016,
og dermed kun meget få virksomheder, som vil ansøge om tilladelse til at anvende
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld. De ressourcer, som SKAT skal
bruge på at behandle ansøgningerne, vil derfor også være meget begrænset.
Det er i samme ombæring vigtigt for mig at understrege, at Skatteministeriet vil benytte
enhver passende lejlighed til at understrege over for såvel EU-Kommissionen som de an-
dre medlemsstater, at det er en stor, dyr og omfattende opgave at omlægge it-systemer og
toldprocesser. Skatteministeriet vil derfor på EU-niveau fastholde, at der til stadighed skal
arbejdes på, at implikationerne for medlemsstaternes – og EU´s – budgetter holdes på et
så lavt niveau som muligt, og at implementeringen sker på en for erhvervslivet og told-
myndighederne enkel og håndterbar måde.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for
varer, der krænker sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning
om EU-toldkodeksen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 28. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Rune lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
25. februar 2016
J.nr. 15-1566174
Skatteudvalget 2015-16
(Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 99 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget, herunder
særligt den foreslåede ændrede rentesats.
Svar
De ændringer, der foretages af toldloven følger direkte af krav fra EU-toldkodeks. Told-
lovsændringen har således ikke i sig selv provenumæssige konsekvenser.
Konkret i forhold til den foreslåede ændrede rentesats, var det, ifølge SKAT, ca. 13 pct.
af det samlede toldkrav i 2015, som ikke blev betalt rettidigt. 88 pct. heraf blev dog betalt
inden for den første måned efter sidste rettidige betalingsdag. For de virksomheder, der
betalte toldkravet for sent, blev beløbet i gennemsnit betalt 34 dage efter sidste rettidige
betalingsdato.
På baggrund af oplysninger om toldkravet i 2015 kan den ændrede rentesats skønnes at
medføre et mindreprovenu på knap 5 mio. kr. årligt samt en tilsvarende lavere renteudgift
for virksomhederne.


SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel told-
skyld
SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning for eksisterende toldskyld
Indrømmelse af toldkredit er efter gældende regler betinget af, at varemodtageren og -af-
senderen1 stiller sikkerhed for eksisterende toldskyld. Sikkerheden for kredit kan stilles
ved enten at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning eller ved at anvende en anden
form for sikkerhed, fx kaution, bankgarantier eller børsnoterede obligationer.
Hovedparten af de danske importører anvender SKATs sikkerhedsstillelsesordning, hvor
virksomheder, ved betaling af et bidrag på 2,5 promille af importtolden, deltager i en al-
mindelig garantiordning, der forvaltes af SKAT.
Beløbet indgår i en pulje, der bruges ved Danmarks afregning til EU’s egne indtægter i de
tilfælde, hvor en virksomhed ikke kan betale told for varen, fx. ved konkurs eller insol-
vens. Denne ordning, der er let at administrere for såvel SKAT som virksomhederne, vil
fortsætte på uændrede vilkår efter den 1. maj 2016.
SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld
Ifølge de nye regler i EU-toldkodeksen skal virksomhederne tillige stille sikkerhed for po-
tentiel toldskyld2– og ikke kun for eksisterende toldskyld. I 2020 vil der blive indført et
fælles EU-system til håndtering af sikkerhedsstillelse, der dækker flere EU-lande. Hvor-
vidt dette system også vil dække potentiel toldskyld, der er opstået i Danmark, vides
endnu ikke.
Da reglerne i EU-toldkodeks indebærer, at SKAT skal kunne håndtere potentiel toldskyld
allerede fra den 1. maj 2016, har SKAT arbejdet på at finde en løsning, der kan under-
støtte EU-toldkodeksens krav i forhold til potentiel toldskyld.
For at sikre en så let løsning som muligt for både virksomheder og SKAT foreslås det, at
virksomheder skal kunne stille sikkerhed for potentiel toldskyld i en udvidet udgave af
SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning.
1 Dvs. en importør eller eksportør af varer.
2 Potentiel toldskyld er det beløb, der påhviler varer, der ikke er i fri omsætning, men befinder sig inden for landets grænser.
Notat
2. februar 2016
J.nr. 15-156617
Moms, Afgifter og Told
CF
Skatteudvalget 2015-16
L 99 Bilag 6
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 99 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
Side 2 af 2
På nuværende tidspunkt kan SKAT ikke i tilstrækkelig grad dokumentere, at der har været
et tab for potentiel toldskyld. SKATs foreløbige undersøgelser og antagelser tyder på, at
tabet i givet fald er meget begrænset. SKATs samlede tab på told, der ikke har kunne op-
kræves, anslås at være på ca. 663.295 kr. Dette tal udgør dog andet end potentiel told-
skyld, der ikke har kunne opkræves, og det er derfor usikkert at anvende dette beløb til at
beregne, hvad promillesatsen konkret bør være.
Da tabet synes at være meget beskedent, bør virksomheder, der fremover deltager i den
udvidede ordning, derfor alene skulle bidrage meget lidt. Da selv et meget lille bidrag vil
medføre omfattende administrative konsekvenser for såvel SKAT som virksomhederne,
foreslås promillen indledningsvist sat til nul.
Hensigten er, at der skal ske en evaluering og eventuel tilpasning af promillesatsen, når
der foreligger et mere fyldestgørende materiale (tilstrækkelig data) om de eventuelle doku-
menterede tab på potentiel toldskyld. Evalueringen vil skulle finde sted, så en eventuel
ændring kan indføres fra den 1. januar 2017.
For at mindske risikoen for, at der opstår underskud i ordningen, og Danmark dermed
skal afregne det manglende beløb over for EU, foreslås det, at SKAT, i forbindelse med
at en virksomhed søger om at måtte anvende ordningen, skal vurdere virksomhedens
egenkapital (der skal være positiv), ligesom virksomheden ikke må have gæld (for told, af-
gifter eller direkte skatter). Dette kræver en udvidelse af den nuværende bemyndigelsesbe-
stemmelse i toldloven til, at skatteministeren kan fastsætte regler i relation til sikkerheds-
stillelsesordningen.
Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, at udvidelsen af SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning ikke vil være it-understøttet den 1. maj 2016. En fastsættelse af promillen til
mere end nul, vil derfor kræve en særskilt og løbende opkrævning på baggrund af de en-
kelte angivelser eller en periodevis opkrævning baseret på et referencebeløb, hvilket vil
kræve en del administrative ressourcer for såvel SKAT som for virksomhederne. Sam-
menholdt med de manglede data om tabene i forbindelse med potentiel toldskyld og for-
ventningen om begrænset risiko for et tab, gør den manglende it-understøttelse og de ad-
ministrative udfordringer således, at det forslås, at promillesatsen foreløbigt fastsættes til
nul.
Det fremgår derfor af bekendtgørelsen, at bidraget for deltagelse i SKATs sikkerhedsstil-
lelsesordning i perioden fra og med den 1. maj 2016 til og med den 31. december 2016,
fastlægges til 0 promille. Det indebærer, at der i perioden frem til udgangen af 2016 kan
indsamles tilstrækkelig data til at fastlægge en promillesats, således at der 1. januar 2017 vil
kunne fastsættes en dokumenteret promillesats.