L 1 - supplerende svar på spm. 158 om de forventede akkumulerede udgifter til kontanthjælp, integrationsprogrammer, indkvartering, børnepenge, lægehjælp m.v. i årene 2016-2019 i forbindelse med asyltilstrømningen, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


bilag til supplerende svar på L1 spm. 158.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/158/svar/1305647/1607793.pdf

Ministeren
Side 1/3
14. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsnr. 2015 - 1342
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har på vegne af medlem af Folketinget Benny Engelbrecht den 23. novem-
ber 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 158 ad L1 til udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 158:
”Vil ministeren redegøre for de forventede akkumulerede udgifter til kontanthjælp,
integrationsprogrammer, indkvartering, børnepenge, lægehjælp m.v. i årene 2016-2019 i
forbindelse med asyltilstrømningen, jf. svaret på UUI alm. del - spørgsmål 39 2014-15
(1.samling)?”
Svar:
Det bemærkes indledningsvis, at udgifterne i nærværende besvarelse er opgjort efter
samme afgrænsning som svaret på UUI alm. del - spørgsmål 39 2014-15 (1.samling).
Det indebærer, at der i svaret indgår følgende udgifter: Udgifter til asylansøgere og fami-
liesammenførte, grundtilskud, hjælp i særlige tilfælde, hjælp til flygtninge i enkelttilfælde,
kontanthjælp under integrationsprogrammet og tilbud i integrationsprogrammet.
Med virkning fra 1. september 2015 er der dog indført en ny integrationsydelse, der grad-
vis træder i stedet for udgifterne til kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogram-
met.
De akkumulerede udgifter til de enkelte udgiftstyper i perioden 2016-2019 fremgår af
tabel 1 nedenfor.
Finansudvalget 2015-16
L 1 endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
Finansudvalget 2015-16
L 1 supplerende svar på spørgsmål 158
Offentligt
Side 2/3
Tabel 1
Offentlige udgifter til udlændinge og integration i perioden 2016-
19, akkumuleret
Mio. kr. pl. 2016 2016-2019
Udgifter til asylansøgere og familiesammenførte 13.870
Grundtilskud 5.866
Hjælp i særlige tilfælde 1.250
Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde 4.088
Kontanthjælp under integrations-
programmet 653
Integrationsydelse i integrationsprogrammet
13.695
Tilbud i integrationsprogrammet 8.375
I alt 47.797
Kilde: Finanslovsforslaget for 2016 inklusiv ændringsforslaget.
Nedenfor redegøres der kort for de enkelte udgiftsposter.
Udgifter til asylansøgere og familiesammenførte. Udgifterne omfatter indkvartering og
underhold af asylansøgere, herunder kontante ydelser til asylansøgere, omkostninger til
asylsagsbehandling i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet samt udgifter til udsen-
delse af afviste asylansøgere. Opgørelsen omfatter endvidere en skønsmæssig opgørelse
af Udlændingestyrelsens udgifter til sagsbehandling af familiesammenføringssager og
sager om tidsbegrænset – og tidsubegrænset opholdstilladelse m.v.
Grundtilskud er et statsligt tilskud til kommunerne til dækning af sociale merudgifter og
generelle udgifter til integration af nyankomne i kommunerne, herunder udgifter til tolke,
administration og bolig. Den enkelte kommune modtager i 2016 2.640 kr. om måneden pr.
voksen udlænding i det treårige integrationsprogram.
Hjælp i særlige tilfælde. Fra ordningen kan afholdes udgifter til rimeligt begrundede en-
keltudgifter. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået som følge af behov,
der ikke har kunnet forudses. Udgifterne kan vedrøre medicin, tandlægebehandling, sam-
vær med børn, flytning mv. Fra ordningen kan endvidere afholdes udgifter forbundet med
etableringen ved ankomsten til kommunen og deltagelse i integrationsprogrammet. Det
gælder transport, værktøj, arbejdsbeklædning og hjælpemidler.
Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde. Fra ordningen afholdes visse af kommunernes udgifter
til uledsagede flygtningebørn samt til flygtninge, der på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold.
Kontanthjælp under integrationsprogrammet. Fra ordningen afholdes udgifter til kontant-
hjælp til udlændinge i integrationsprogrammet. Som følge af indførelsen af integrations-
ydelse er der ikke tilgang til ordningen efter 1. september 2015. Det indgår endvidere i
Side 3/3
aftale om finansloven for 2016, at ordningen ophører pr. 1. juli 2016 som led i udvidelsen
af målgruppen for integrationsydelse.
Integrationsydelse under integrationsprogrammet. Fra ordningen afholdes udgifter til
integrationsydelse til udlændinge i det 3-årige integrationsprogram.
Tilbud i integrationsprogrammet. Udgifterne omfatter danskuddannelse og beskæftigel-
sesrettede tilbud til udlændinge i integrationsprogrammet. De beskæftigelsesrettede
tilbud omfatter opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud mv. Tilbud om danskud-
dannelse kan vare i op til 5 år.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz


UUI L 1 - supplerende svar på spm. 158.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L1/spm/158/svar/1305647/1607792.pdf

Ministeren
Side 1/3
Dato: 7. marts 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post 1216 København K
Tel. 7226 8400
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsnr. 2015 - 1340
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har den 18. januar rettet henven-
delse til ministeriet, og efterspurgt en uddybning af forudsætningerne bag besvarelsen af
spørgsmål nr. 158 til L1.
Det tidligere svar er vedlagt som bilag.
Spørgsmål:
”Vi [vil] gerne have en uddybning af de forudsætninger, der ligger bag de enkelte udgifts-
poster, herunder hvor mange personer er omfattet af de enkelte opgørelser/regnestykker.
Og om de udgifter, der angives i 2016, gælder fx flygtninge fra tidligere år.”
Svar:
Nedenfor redegøres der for de forudsætninger, der ligger til grund for de forskellige ud-
giftsskøn.
Udgifter til asylansøgere og familiesammenførte
Udgiftsposten indeholder udgifter til personer, der har søgt om asyl og familiesammenfø-
ring. Mere konkret indeholder posten primært udgifter til indkvartering, underhold og
aktivering af asylansøgere samt sagsbehandling af ansøgninger om asyl og familiesammen-
føring.
Udgiftsskønnet er bl.a. udarbejdet på baggrund af en forudsætning om, at der vil indrejse
ca. 25.000 asylansøgere i 2016 og ca. 15.000 asylansøgere i hvert af årene 2017-2019.
Endvidere er udgiftsskønnet baseret på en forudsætning om ca. 18.100 indkvarterede
helårspersoner i asylcentersystemet i 2016.
Udgifterne på finansloven omfatter både personer, der har søgt om asyl i tidligere år men
også nyindrejste asylansøgere m.v.
Udgiftsskønnet afspejler bevillingerne på følgende hovedkonti på finansloven for 2016: §
14.19.02, de dele af § 14.31.01, der vedrører asyl- og familiesammenføringsområdet, §
14.31.02, § 14.31.03, § 14.31.04, § 14.32.01, § 14.32.02, § 14.32.03 og § 14.32.10. De
nærmere budgetteringsforudsætninger fremgår af finansloven for 2016.
Grundtilskud
Udgiftsskønnet afspejler bevillingen på finanslovens § 14.71.05.
Finansudvalget 2015-16
L 1 supplerende svar på spørgsmål 158
Offentligt
Side 2/3
Kommunerne modtager et grundtilskud på 2.640 kr. pr. måned for flygtninge og familie-
sammenførte, som får tilbudt et integrationsprogram. Herudover modtager kommunerne
et tilskud på 8.779 kr. pr. måned for hver uledsaget mindreårig i kommunen.
Udgiftskønnet er baseret på målgruppen for flygtninge og familiesammenførte, der er
omfattet af det tre-årige integrationsprogram.
Hjælp i særlige tilfælde
Udgiftsskønnet afspejler bevillingen på finanslovens § 14.71.06 tillagt de kommunale ud-
gifter.
Det er budgetteknisk forudsat, at kommunerne i gennemsnit har udgifter på 519 kr. pr.
måned pr. flygtning eller familiesammenført i det treårige integrationsprogram. Kommu-
nerne får refunderet 50 pct. af deres udgifter i direkte refusion.
Udgiftskønnet er baseret på målgruppen for flygtninge og familiesammenførte, der er
omfattet af det tre-årige integrationsprogram.
Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde
Udgiftsskønnet afspejler udgifterne under Socialministeriets bevillingsområde § 15.43.01.
Fra bevillingen afholdes visse af kommunernes udgifter til uledsagede flygtningebørn samt
til flygtninge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
anbringes i døgnophold. Kommunernes udgifter refunderes 100 pct. af staten.
Kontanthjælp under integrationsprogrammet
Udgiftsskønnet afspejler bevillingen på finanslovens § 14.71.10 tillagt de kommunale ud-
gifter. Udgifterne vedrører kontanthjælp i forbindelse med det treårige integrationspro-
gram. Udgiftsskønnet afspejler endvidere, at det som led i Aftale om finansloven for 2016
er besluttet at afskaffe kontanthjælp i forbindelse med integrationsprogrammet pr. 1. juli
2016. Målgruppen vil herefter modtage integrationsydelse, jf. nedenfor.
Antallet af helårspersoner omfattet af kontanthjælp fremgår af aktivitetsoversigten på §
14.71.10 på finansloven for 2016.
Integrationsydelse i integrationsprogrammet
Udgiftsskønnet afspejler bevillingen på finanslovens § 14.71.11 tillagt de kommunale ud-
gifter. I udgiftsskønnet indgår udgifterne til målgruppen for integrationshjælp i forbindelse
med det treårige integrationsprogram.
Antallet af helårspersoner omfattet af kontanthjælp fremgår af aktivitetsoversigten på §
14.71.10 på finansloven for 2016.
Tilbud i integrationsprogrammet
Udgiftsskønnet afspejler bevillingen på finanslovens § 14.71.03. tillagt de kommunale
udgifter. I udgiftsskønnet indgår driftsudgifterne til danskuddannelse og aktive tilbud i det
treårige integrationsprogram.
Kommunernes udgifter til aktive tilbud og danskuddannelse under integrationsprogram-
met refunderes med 50 pct. af staten. Kommunerne kompenseres for den resterende del
af udgifterne via bloktilskuddet.
Side 3/3
Budgetteringsforudsætningerne for antallet af helårspersoner, der modtager tilbud i inte-
grationsprogrammet fremgår af aktivitetsoversigten på § 14.71.03 på finansloven for
2016.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz