L 107 - svar på spm. 6 om yderligere detaljer for definitionen af anerkendelsesværdige formål, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse REU 6 (L 107) [DOK1874079].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L107/spm/6/svar/1305273/1607128.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om knive og blankvåben m.v. (L 107), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL) Søren Pind / Rasmus Kieffer-Kristensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2016 Kontor: Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Casper Skibdal Vistrup Sagsnr.: 2016-0037-0148 Dok.: 1874079 Retsudvalget 2015-16 L 107 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om knive og blankvåben m.v. (L 107): ”Vil ministeren redegøre i yderligere detaljer for definitionen af anerkendelsesværdige formål, herunder om det vil være til- ladt: 1) at have en mindre foldekniv liggende i sin bil i tilfælde af behov, der ikke er forudset, 2) at have en svampekniv i lommen i tilfælde af, at man ønsker at gå på svampejagt, uden at dette er planlagt på forhånd, og 3) at have multiværktøj lig- gende i sin bil i tilfælde af, at man skal foretage reparationer på hus, fritidshus, have m.v. uden at dette på forhånd er planlagt, samt hvorvidt lignende situationer, hvor der ikke er et konkret og direkte formål med besiddelsen, men som heller ikke er om- fattet af de situationer, der er beskrevet i bemærkningerne, hvorefter det som udgangspunkt aldrig vil være berettiget at besidde knive, vil være tilladt?” Svar: 1. Der henvises til de pkt. 2.2.3. i de almindelige bemærkninger og de sær- lige bemærkninger til § 1 i det nu fremsatte lovforslag. Som det fremgår heraf, vil det bero på en konkret vurdering, om der fore- ligger omstændigheder, som gør, at der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med at besidde en mindre foldekniv. Ved denne vurdering vil der, i lighed med hvad der gælder for andre knive omfattet af lovforslagets § 1, skulle lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde og den situation, hvorunder kniven besiddes. Som det endvidere fremgår af lovforslaget, vil det ved vurderingen af, om der foreligger et anerkendelsesværdigt med at bære en almindelig lille fol- dekniv – som f.eks. lommeknive, multiværktøjer eller proptrækkere med indbygget kniv – skulle tages højde for, at sådanne knive har et bredere anvendelsesområde end andre knive og kan bruges til mange forskellige og pludseligt opståede dagligdags, praktiske gøremål. Derfor vil det efter om- stændighederne også være anerkendelsesværdigt at medbringe en sådan kniv på offentlige tilgængelige steder mv., selv om formålet hermed har en bredere karakter end f.eks. at deltage i en bestemt fritidsaktivitet, herunder en fisketur eller spejderlejr. Som det endvidere fremgår af lovforslaget, vil der uden for de situationer, hvor der er en særlig risiko for tilspidsede situationer eller konfrontationer mv. – f.eks. til demonstrationer, visse større fodboldkampe eller i nattelivet – derfor også i praksis være en formodning for, at knive af denne type skal 3 anvendes til et anerkendelsesværdigt formål, medmindre der er konkrete omstændigheder, som taler imod, at dette er tilfældet. 2. Da der i alle tilfælde er tale om en konkret vurdering, hvori indgår flere momenter, er det ikke muligt at opstille en afgrænset liste over situationer, hvor der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med at bære en mindre foldekniv. For så vidt angår situation 1) og 3) kan der dog bl.a. henvises til de særlige bemærkninger til § 1, hvoraf det fremgår, at små foldeknive – f.eks. lom- meknive og multiværktøjer – efter omstændighederne vil kunne opbevares i eksempelvis en bil, båd eller campingvogn i tilfælde af, at der opstår et behov for reparationer mv., herunder reparationer, der skal udføres i f.eks. sommerhuset, hvor kniven medbringes i en bil til og fra sommerhuset.