Svar på spm. nr. S 756: Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren påtænker, at det fremadrettet undgås, at dømte seksuelle krænkere får adgang til computere og mobiltelefoner for ad den vej fortsætte med at krænke andre, som det f.eks. lod sig gøre på Kofoedsminde i 2015?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 756.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S756/svar/1305211/1607057.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Peter Kofod Poulsen (DF) har d. 26.02.2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 756 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 756:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren påtænker, at det fremadrettet undgås,
at dømte seksuelle krænkere får adgang til computere og mobiltelefoner for ad den vej
fortsætte med at krænke andre, som f.eks. lod sig gøre på Kofoedsminde i 2015?”
Svar:
Jeg lægger til grund, at spørgsmålet vedrører personer, der efter en strafferetlig afgø-
relse kun må benytte elektroniske kommunikationsmidler under personalets overvåg-
ning.
Jeg kan oplyse, at der i 2013 blev gennemført en ændring af serviceloven, der blandt
giver personalet mulighed for at afbryde internetforbindelsen og inddrage telefoner og
andet udstyr, når det er nødvendigt. Lovændringen er netop blevet evalueret, og jeg
har i vedlagte brev af 9. februar 2016 orienteret Folketingets Social- og Indenrigsud-
valg herom.
Region Sjælland, der er driftsherre på Kofoedsminde, har endvidere orienteret mig
om, at de har skærpet sikkerheden i forhold til disse personer. Det har regionen blandt
andet gjort ved at føre et skærpet tilsyn med disse personer og anvende detektering
med mobilt udstyr ved behov.
Endelig kan jeg oplyse, at jeg i efteråret besøgte Kofoedsminde samt holdt møde med
Region Sjælland og forstanderen. Der blev jeg orienteret om de udfordringer, som de
står med i denne henseende. Mit ministerium arbejder nu på at få afdækket de tekni-
ske muligheder, der er for at dæmme op for problemet og få dem beskrevet. Jeg for-
venter, at dette arbejde er færdigt i løbet af foråret 2016. Når vi har en beskrivelse af
de tekniske muligheder, vil jeg tage stilling til, om der skal tages centrale initiativer.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Bilag:
Brev af 9. februar 2016 til SOU.
Sagsnr.
2016 - 1858
Doknr.
327230
Dato
04-03-2016
2015-16
S 756 endeligt svar
Offentligt


Bilag - Brev til SOU af 9. februar 2016.pdf

https://www.ft.dk/samling/20151/spoergsmaal/S756/svar/1305211/1607058.pdf

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Orientering om evaluering af virkninger af kapitel 24 a i serviceloven om fuld-
byrdelse af strafferetlige foranstaltninger mv.
Til Social- og Indenrigsudvalgets orientering sendes evaluering af virkninger af kapitel
24 a i serviceloven om fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.
Endvidere sendes et notat om baggrunden for evalueringen og oplysninger om an-
vendelsen af servicelovens kapitel 24 a.
Evalueringen giver anledning til gennemførelse af opfølgningsaktiviteter, herunder at
Social- og Indenrigsministeriet i foråret 2016 præciserer rammerne for indgrebsmulig-
hederne efter servicelovens kapitel 24 a i ministeriets vejledning om reglerne.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg har overvejelser om behovet for skærpede ind-
grebsmuligheder på den særligt sikrede afdeling for voksne (Kofoedsminde). Jeg vil i
løbet af første halvår af 2016 inddrage Social- og Indenrigsudvalget i mine overvejel-
ser herom.
Evalueringen offentliggøres på Socialstyrelsens hjemmeside mandag den 15. februar
2016 og er fortrolig indtil da.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
Sagsnr.
2015 - 6507
Doknr.
306156
Dato
09-02-2016
2015-16
S 756 endeligt svar
Offentligt