L 111 - svar på spm. 7 om, hvor stor en del af målgruppen, regeringen forventer, kommer i arbejde og bliver selvforsørgende som følge af lovforslaget, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Ministeren
Side 1/2
2.marts 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2015 - 1776
Akt-id 49764
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 23. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 7 ad L 111 efter ønske fra Ulla Sandbæk (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr.7:
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af målgruppen, regeringen forventer,
kommer i arbejde og bliver selvforsørgende som følge af lovforslaget.”
Svar:
Formålet med lovforslaget er, at styrke incitamentet til at komme i arbejde og
blive selvforsørgende. Herudover er den manglende tilknytning til
arbejdsmarkedet og dermed adgangen til de fællesskaber, der er knyttet hertil, en
væsentlig barriere for integrationsprocessen. Forslaget om at udvide
personkredsen for integrationsydelsen skal derfor også i høj grad ses som et
instrument til at fremskynde integrationsprocessen.
Med vedtagelsen af lov nr. 1000 af 30. august 2015 er der indført
integrationsydelse for personer, der er indrejst efter 1. september 2015. Ved
lovforslagets udarbejdelse blev det skønnet, at integrationsydelsen vil styrke den
strukturelle beskæftigelse med 400 helårspersoner, når effekten er fuldt indfaset.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 111, er der ikke medtaget særskilte
adfærdsmæssige konsekvenser i opgørelsen af økonomien for lovforslaget.
Baggrunden herfor er, at målgruppen for lovforslaget alene er personer, der har
fået opholdstilladelse før 1. september 2015. Hele målgruppen vil således gradvist
opfylde opholdskravet om 7 års ophold i riget frem mod september 2022.
Herefter vil resterende personer i målgruppen igen være berettiget til ordinære
ydelser. Den afgrænsede periode giver ikke anledning til, at der medregnes en
strukturel adfærdsvirkning.
Den langsigtede strukturelle adfærdseffekt blev indbudgetteret i forbindelse med
indførelsen af integrationsydelsen, dvs. med lov nr. 1000 af 30. august 2015.
Virkningen af L2 og L111 skal dermed ses under et.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 111 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2/2
Effekten af begge lovforslag vil på sigt være svær at forudse, da effekten vil
afhænge af, hvor mange personer, der indrejser i Danmark og dermed hvor
mange personer, der bliver omfattet af personkredsen, der modtager
integrationsydelse.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen