3. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet L 111.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L111/bilag/10/1606390.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 3. marts 2016 3. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.) [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2016 og var til 1. behandling den 2. februar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integrati- ons- og Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini- steren sendte den 21. december 2015 dette udkast til udval- get, jf. UUI alm. del – bilag 60. Den 28. januar 106 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lov- givningen, Aarhus og Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Be- skæftigelse i Århus Kommune. Udlændinge-, integrations- og boligministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til ud- valget. Deputationer Endvidere har Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har stillet 7 spørgsmål til udlændinge-, integra- tions- og boligministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ] 2. Indstillinger og politiske bemærkninger [Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor- slaget til vedtagelse uændret. ] Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget efter partiets opfattelse endnu et skridt i den rig- tige retning. Folketinget skal tage stilling til, om de udlæn- dinge, hvoraf mange fik asyl under den tidligere SR-rege- ring, skal sættes ned i kontanthjælp og i stedet modtage den nye lavere starthjælp/integrationsydelse. Såfremt lovforsla- get vedtages, vil flere udlændinge opleve at blive sat ned i ydelse. Det er efter partiets opfattelse rimeligt, fordi der na- turligvis bør være forskel på danskere, hvis familier har boet her i generationer, og personer, som kun har boet i Danmark i ganske få år, og hvoraf alt for mange desværre slet ikke har bidraget til samfundet. Folketinget indførte sidste år et opholdskrav for ret til ud- dannelseshjælp og kontanthjælp og en ny lavere ydelse for personer, som ikke opfylder opholdskravet. De nye regler indebærer, at udlændinge og desværre også i visse tilfælde, om end i mindre omfang, danske statsborgere skal opfylde et opholdskrav for at kunne få adgang til fuld kontanthjælp. Til lovforslag nr. L 111 Folketinget 2015-16 Journalnummer DokumentId Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 111 Bilag 10 Offentligt Opholdskravet indebærer, at man skal have opholdt sig i det danske kongerige, dvs. i rigsfællesskabet, i mindst 7 ud af de seneste 8 år for at være berettiget til den fulde ydelse. Formålet med lovændringen var bl.a. at gøre det mindre at- traktivt at søge asyl i Danmark. DF havde allerede dengang gerne set, at ændringen også gjaldt alle dem, der havde fået ophold under den tidligere regering. Det skete som bekendt ikke, men såfremt dette lovforslag bliver vedtaget, vil det ske fra juli 2016. Som led i finanslovsaftalen for 2016 mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti er det blevet aftalt at udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse efter den model, som vi kender i dag. Udvidelsen af gruppen indebærer, at både per- soner, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kon- tanthjælp, og personer, som søger om at modtage den, frem- over vil modtage den lavere ydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i kongeriget i 7 ud af de seneste 8 år. Ændringen burde efter DF’s opfattelse ikke gælde danske statsborgere, men partiet har accepteret dette som led i et kompromis. Forslaget vil helt overordnet tjene det formål at markere forskellen på dem, som bor og lever i Danmark, og altid har gjort det, og så dem, der lige er kommet her til landet. Efter DF’s vurdering er der fortsat behov for yderligere stramninger i asyl- og udlændingepolitikken, hvorfor partiet efter vedtagelsen af dette lovforslag vil arbejde videre med nye udlændingepolitiske stramninger. [Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil- ler forslaget til forkastelse ved 3. behandlingen. ] Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at disse år er den formentlig vigtigste opgave for Folketinget at sikre sammenhængskraften i det danske samfund og fasthol- de vores unikke velfærdsmodel i en tid, hvor globalisering og øget indvandring udfordrer vores grundlæggende struktu- rer. S står for en balanceret politik, der hjælper mennesker på flugt, begrænser antallet af indvandrere og samtidig insi- sterer på reel integration af de herboende indvandrere og ef- terkommere. På den baggrund kan S ikke tilslutte sig lovforslaget om at udvide integrationsydelsen, så personkredsen også omfat- ter udlændinge, der allerede opholder sig i landet og er kom- met til Danmark inden for de seneste 7 år. Det skyldes sær- ligt to forhold. For det første er konsekvenserne af de lave ydelser meget alvorlige for de børn, der kommer til at vokse op med foræl- dre på integrationsydelse. Ifølge regeringens egne tal er be- skæftigelseseffekten af lovforslaget marginal, og den egent- lige effekt er derfor udelukkende, at flere børn i Danmark fremover vokser op under alt for ringe økonomiske vilkår. Derfor har S i forhandlinger med regeringen bl.a. foreslået, at der indføres en ret til børnehjælp for de personer, der modtager integrationsydelsen. På den måde ville vi som samfund sikre, at børn med forældre på integrationsydelse var sikret vintertøj, fritidsjob og adgang til fritidsaktiviteter. Partiets forslag om at afbøde de værste konsekvenser af in- tegrationsydelsen understøtter, at børn uanset forældrenes baggrund skal have reelle muligheder for en god opvækst i Danmark. Beklageligvis afviste regeringen enhver drøftelse af forslaget såvel som andre justeringer, der ville tage hen- syn til de børn, der fremover risikerer at vokse op i fattig- dom. For det andet udgør lovforslaget en alvorlig forhindring for den praktiske integrationsopgave, der varetages af de danske kommuner. S vurderer, at mange familier og enlige, der modtager integrationsydelsen, vil være tvunget til at for- lade deres nuværende bolig, fordi deres indtægtsgrundlag i mange tilfælde halveres. Det har ikke været muligt for rege- ringen at godtgøre, at der findes tilstrækkelig med boliger til så lav en husleje, at de kan betales af de personer, der frem- over modtager integrationsydelsen. Det vil forstærke de ud- fordringer, som kommunerne skal håndtere i forbindelse med den store tilstrømning af flygtninge og forøgelsen af fa- miliesammenførte. Regeringen har ikke bibragt information, der har fjernet partiets vurdering af, at lovforslaget vil for- værre kommunernes mulighed for at løse integrationsindsat- sen i praksis. Tværtimod. Enhedslistens medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Da regeringen i sommeren 2015 foreslog ind- førelsen af en integrationsydelse for nyankomne flygtninge – et forslag, som EL også var imod – kunne den argumente- re med, at det lave ydelsesniveau skulle skræmme asylansø- gere til at vælge andre lande at søge asyl i. Dette argument er ikke til stede, når man diskuterer det foreliggende lovfor- slag om udvidelse af personkredsen. Tilbage er argumentet om, at nedsatte ydelser skulle få flere i arbejde. Desværre vi- ser bl.a. Rockwool Fondens undersøgelse ”Starthjælpens be- tydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse” fra 2012, at beskæftigelseseffekten er meget lille. Til gengæld – viser undersøgelsen – skaber den nedsatte ydelse fattigdom og isolation, som vil skubbe flygtninge og andre modtagere af integrationsydelse længere væk fra arbejdsmarkedet. Den fattigdom, som indførelsen af integrationsydelsen i 2015 har skabt, og som det foreliggende lovforslag vil gøre betydeligt mere udbredt, vil skade integrationen og holde flygtninge ude af mange af de sociale sammenhænge, hvor resten af landets befolkning færdes. Særlig hårdt vil flygtningebørn blive ramt. Mange vil i praksis blive afskåret fra at gå til børnefødselsdage, deltage i sport, udflugter og andre aktivi- teter, hvor de ville have mulighed for at møde andre børn. Udvidelsen af personkredsen for integrationsydelsen skaber et markant øget behov for de billige boliger, som der i forve- jen er mangel på, hvilket også er påpeget af Kommunernes Landsforening. Personer, der overgår fra kontanthjælp til in- tegrationsydelse, risikerer udsættelse fra deres nuværende bolig, som de kan betale på kontanthjælp, men ikke på inte- grationsydelse. Dermed er der risiko for øget social nød og hjemløshed. Lovforslaget er fattigdomsskabende og integrationsska- deligt. EL vil betragte det som et vigtigt politisk mål at få afskaffet integrationsydelsen, så snart der er et andet flertal i Folketinget, og stemmer imod det foreliggende lovforslag. Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at parti- et er enig i, at flygtninge skal i arbejde så hurtigt som mu- ligt. Men en integrationsydelse, der næsten halverer kontant- hjælpen, vil få den modsatte effekt. Det vurderer både Ar- 2 bejderbevægelsens Erhvervsråd, Lejernes Landsorganisation og alle de høringssvar, som er afgivet. Nye tal fra Udlændin- ge,- Integrations- og Boligministeriet viser, at blot 283 flere kommer i job i 2016, selv om 21.000 vil få en lavere ydelse. I 2017 vil 19.500 personer blive ramt af integrationsydelsen, mens beskæftigelsen kun ventes at stige med 437 personer. I 2018 vil 291 komme i arbejde, selvom 11.600 rammes af den lave ydelse. Det eneste forslaget vil skabe er fattigdom med specielt katastrofale følger for børnene. Frem for for- ringede økonomiske vilkår med meget begrænset beskæfti- gelseseffekt bør denne målsætning efter partiets opfattelse fremmes gennem en sammenhængende, ambitiøs beskæfti- gelsesindsats, der involverer både offentlige og private ar- bejdsgivere, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, jobcen- tre, frivillige kræfter mv. Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ- senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel- ser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Ole Birk Olesen (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Mattias Tesfaye (S) Yildiz Akdogan (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Ulla Sandbæk (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Karsten Hønge (SF) Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 47 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 9 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 111 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge-, integrations- og bolig- ministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 5 Henvendelse af 11/2-16 fra Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Aarhus 6 Henvendelse af 12/2-16 fra Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune 7 Henvendelse af 19/2-16 fra Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen 8 1. udkast til betænkning 9 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 111 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, hvordan forslagets vedtagelse vil påvirke antallet af udsæt- telser og antallet af hjemløse i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om det i alle tilfælde vil være den enkelte modtager af integrati- onsydelse, der bærer ansvaret for at finde en ny bolig med en husleje, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om KL har ret i, at det vil kræve manuel gennemgang af 150.000 sager for at afgøre, hvem der vil blive omfattet af de med forslaget foreslåede regler, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om kommentar til henvendelse af 11/2-16 fra ”Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen”, Aarhus, til udlæn- dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om kommentar til henvendelse af 12/2-16 fra Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om kommentar til henvendelse af 19/2-16 fra Aktionsgruppen mod diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, til udlændinge-, in- tegrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvor stor en del af målgruppen, regeringen forventer, kom- mer i arbejde og bliver selvforsørgende som følge af lovforslaget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, [og ministerens svar herpå ] 4 5