Fremsat den 2. marts 2016 af Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX18370

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/beslutningsforslag/B82/20151_B82_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 2. marts 2016 af Rune Lund (EL) og Pelle Dragsted (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indberetningspligt for virksomheder, der formidler udlejning
    Folketinget pålægger regeringen at indføre indberetningspligt for virksomheder, som via virksomhedens platform hjælper en
    skattepligtig med at udleje den skattepligtiges bolig eller dele heraf, så SKAT automatisk får indberetninger om, hvilke skatte-
    pligtige personer der har haft lejeindtægter via virksomhedens platform.
    Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2015-16
    AX018370
    Bemærkninger til forslaget
    Flere og flere virksomheder, f.eks. Airbnb og GoMore,
    baserer deres forretningskoncept på deleøkonomi og er ef-
    terhånden også blevet en etableret del af det danske er-
    hvervsliv. Danskerne har i høj grad taget konceptet til sig.
    Enhedslisten støtter udbredelsen af disse virksomheder, da
    det kan bidrage til at øge samfundets ressourceeffektivitet,
    hvilket kan have positive effekter for såvel økonomien som
    miljøet. Deleøkonomien udgør endvidere et centralt element
    i den grønne omstilling, fordi den muliggør en høj levestan-
    dard med et lavere ressourceforbrug end i dag, hvis dansker-
    ne i højere grad deles om produkter og varer.
    Deleøkonomien kan således være med til at skabe et større
    økonomisk råderum for den enkelte, flere valgmuligheder
    og mere fleksibilitet og være med til at fremme kollektive
    ejerformer, der giver en større følelse af fællesskab ved sam-
    men med andre at bidrage til øget bæredygtighed. Selv om
    forslagsstillerne ser store perspektiver i deleøkonomien, me-
    ner forslagsstillerne dog også, at det er vigtigt at sikre, at der
    bliver betalt den rigtige skat.
    Enhedslisten mener derfor, at der skal indføres indberet-
    ningspligt for virksomheder, som via virksomhedens plat-
    form hjælper en skattepligtig med at udleje den skattepligti-
    ges bolig eller dele heraf, så SKAT automatisk får indberet-
    ninger om, hvilke skattepligtige personer der har haft leje-
    indtægter via virksomhedens platform.
    Endelig kan der henvises til, at sammenlignelige virksom-
    heder har en lignende pligt til indberetning. Hvis en skatte-
    pligtig borger f.eks. udlejer sin fritidsbolig via et udlejnings-
    bureau, er bureauet forpligtet til at indberette fortjenesten på
    vegne af udlejer, jf. skattekontrollovens § 11 G. Denne be-
    stemmelse kunne således udvides til også at omfatte deleø-
    konomiske virksomheder, der via virksomhedens platform
    hjælper med at udleje boliger eller dele heraf.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Rune Lund (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indberetningspligt for
    virksomheder, der formidler udlejning.
    (Beslutningsforslag nr. B 82)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3