Skriftlig fremsættelse (2. marts 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6712

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L145/20151_L145_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (2. marts 2016)
    Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om social pension og
    lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
    indsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra
    forelæggelse for rehabiliteringsteamet)
    (Lovforslag nr. L 145)
    Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleks-
    job er blevet enige om at undtage visse sager om førtidspen-
    sion fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet
    med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbe-
    handling.
    Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at undtage
    visse sager om førtidspension fra forelæggelse for rehabili-
    teringsteamet med henblik på at afbureaukratisere kommu-
    nernes sagsbehandling.
    Det drejer sig om to forskellige sagstyper:
    1) Ansøgningssager på det foreliggende grundlag, når
    kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borge-
    ren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af før-
    tidspension.
    2) Sager om tilkendelse af førtidspension, når kommu-
    nerne vurderer, at personen er så syg eller har så be-
    tydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart
    formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
    Lovforslaget har til formål at forenkle sagsbehandlings-
    processen og de formelle krav til proceduren ved behandlin-
    gen af førtidspensionssager i de tilfælde, hvor kommunen
    vurderer, at udfaldet af sagen på forhånd er klart.
    Ved at give kommunerne mulighed for at undlade at fore-
    lægge disse sager for rehabiliteringsteamet fjernes unødige
    sagsgange i kommunerne og sagsbehandlingstiden forkortes.
    Det forventes, at kommunerne vil opnå en mindre admi-
    nistrativ besparelse ved at gennemføre lovforslaget. Da
    kommunerne ikke er blevet økonomisk kompenseret for kra-
    vet om, at sagerne skal behandles i rehabiliteringsteamet,
    forventes en undtagelse af disse sager ikke at medføre øko-
    nomiske konsekvenser.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
    ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
    villige behandling.
    Til lovforslag nr. L 145 Folketinget 2015-16
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/15482
    BE006712