Fremsat den 1. marts 2016 af Karsten Hønge (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 1. marts 2016 af Karsten Hønge (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en nedslidningspensionsordning
Idet Folketinget konstaterer, at der er store og til dels for-
udsigelige forskelle på, hvor længe borgerne lever, og hvor
mange af disse år der kan forventes at være gode, raske år,
opfordrer Folketinget regeringen til senest den 1. maj 2016
at fremsætte et lovforslag om en særlig nedslidningspension.
Der skal kunne søges om nedslidningspension 5 år før fol-
kepensionsalderen, behandling af ansøgningen skal være af-
sluttet efter maksimalt 6 måneder, og ydelsen skal svare til
den nuværende førtidspension.
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2015-16
AX018365
Bemærkninger til forslaget
Danskerne lever i gennemsnit længere og har flere gode
år. Det er naturligvis glædeligt, men betyder også større ud-
gifter til sundhed, ældrepleje og folkepension. Som et bidrag
til at dække disse udgifter har et flertal i Folketinget beslut-
tet gradvis at hæve efterløns- og pensionsalderen.
Socialistisk Folkeparti mener, at alle ideelt set skal have
mulighed for cirka det samme antal gode år på pension, og
det er langt fra tilfældet i dag.
Selv om den gennemsnitlige levetid stiger, er der stor for-
skel på, hvor længe den enkelte borger lever, og en betyde-
lig del af den forskel er forudsigelig.
Desværre har en del borgere ikke udsigt til et længere liv
og flere gode år, og dermed er der indbygget en betydelig
uretfærdighed i den nuværende ens pensionsalder for alle.
Folk med ulige udsigter behandles ens, og det er ikke retfær-
digt. Denne uretfærdighed får større betydning, i takt med at
folkepensionsalderen sættes i vejret.
Samtidig oplever mange, at der er sket en brutalisering af
arbejdsmarkedet, og mange nedslidte leder desperat efter en
nødudgang.
Nogle får førtidspension, men så skal man være meget
nedslidt, handicappet eller meget syg. Mange får afslag, og
mange andre får førtidspensionen for sent – når helbredet er
ødelagt eller kroppen og sindet er slidt ned. Kriterierne for
at få seniorførtidspension er som bekendt præcis de samme
som for at få førtidspension, og seniorførtidspension løser
derfor ikke problemet. Dette understreges i øvrigt af, at me-
get få borgere har fået tilkendt seniorførtidspension.
Efterlønsordningen er mindre attraktiv end tidligere, og
langt færre er tilmeldt ordningen. Efterlønsordningens bi-
drag til at løse problemet med uens aldring er derfor afta-
gende.
Der er brug for en ny ordning, der giver mulighed for at
gå på pension tidligere, også selv om man ikke opfylder be-
tingelserne for at få førtidspension – en ordning, der ikke
tager udgangspunkt i, om man kan arbejde, men i, hvor
mange leveår man kan forventes at få. Hvis prognosen er
klart ringere end for gennemsnittet i samme alder og køn,
skal man kunne få nedslidningspension f.eks. 5 år før folke-
pensionsalderen.
En nedslidningspensionsordning kan udformes på flere
forskellige måder. Det er vigtigt, at ordningen skrues sam-
men sådan, at dem med forventet kortere levealder på grund
af nedslidning får mulighed for at bruge ordningen. Om-
vendt vil ordningen blive meget dyr for samfundsøkonomi-
en, hvis der bliver en for bred adgang til denne nye pension.
På denne baggrund virker en ordning baseret på konkret
visitation af den enkelte borger mest retfærdig. Kriterierne
for tildeling af nedslidningspension kan bl.a. være, hvilken
uddannelse man har, hvor mange år man har været på ar-
bejdsmarkedet, graden af nedslidning og øvrige helbreds-
problemer. Hvis en sådan ordning administreres efter hen-
sigten, vil den være målrettet og retfærdig. Men man risike-
rer, at visitationen ikke kommer til at foregå på retfærdig
vis, da vi kan konstatere, at den nuværende førtidspension
administreres meget forskelligt fra kommune til kommune.
Kommunerne har en økonomisk interesse i ikke at tildele
førtidspension, og det er betænkeligt. Pension skal baseres
på borgerens situation og ikke på kommunens økonomiske
interesse. En løsning på dette problem kunne være, at ned-
slidningspensionen blev tildelt af særlige nævn med repræ-
sentation fra bl.a. arbejdsmarkedets parter. De skal være
statslige, men geografisk placeret med en til to i hver region.
Ydelsens størrelse skal svare til førtidspension. På den
måde undgår man dels at skulle lave endnu et nyt regelsæt
for ydelsens størrelse, dels at der opstår behov for at tage
stilling til, om en person skal gå fra nedslidningspension til
førtidspension eller omvendt.
2
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en
nedslidningspensionsordning.
(Beslutningsforslag nr. B 80)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3