L 77 - svar på spm. 23 om at indhente oplysninger om KODA's nuværende fordelingsplaner, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/00236-38
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
23 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes indhente oplysninger om KODA's nuværende fordelingsplaner.
Svar:
Jeg tillader mig at henvise til mit svar på spørgsmål 10, hvor jeg har vedlagt et bilag 1,
der indeholder Kodas samlede svar på spm. 11 og 23.
Bertel Haarder
Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt


Bilag 2 – Organisering, medlemsgrundlag og
stemmeregler – spm. 10 (L 77)
Skemaet er udarbejdet af Kulturministeriet på baggrund af de bidrag, der er modtaget fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. Der er ikke tale om en fuldstændig gengivelse, og Kulturministeriet har foretaget
redaktionelle ændringer af hensyn til overskueligheden. For det fulde billede kan der henvises til de modtagne
høringssvar.
ORGANISERING MEDLEMSGRUNDLAG STEMMEREGLER
CAB CAB er en forening med hjemsted i
Storkøbenhavn.
CAB er stiftet af Foreningen af
Danske Spillefilmproducenter (i dag
Producentforeningen) og IFPI
Danmark med senere tilslutning af
Producentforeningen. CAB
administrerer vederlag hidrørende
fra retransmission af radio- og TV-
udsendelser.
Foreningens øverste myndighed er
bestyrelsen. Bestyrelsen består som
udgangspunkt af repræsentanter fra
Producentforeningen og IFPI, men
det kan besluttes, at tildele
Det er IFPI Danmark og Foreningen af
Danske Spillefilmproducenter (i dag
Producentforeningen), der har stiftet
CAB, og som er medlemmer af CAB. Det
er Filmret ApS opfattelse, at den tidligere
administration tillige har betragtet
producenter, der løbende har claimet
deres rettigheder hos CAB som
medlemmer af CAB.
Som et led i Filmret ApS arbejde med at
sikre forenkling og optimering af den
hidtidige/nuværende konstruktion,
arbejdes der henimod, at CAB fremover
skal have formaliseret de direkte,
individuelle medlemsskaber.
Beslutninger og vedtagelser i bestyrelsen træffes ved
enstemmighed. Ved forfald kan et bestyrelsesmedlem
give et andet bestyrelsesmedlem fuldmagt til at
stemme på sine vegne.
Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2
yderligere 3 bestyrelsessæder til
repræsentanter fra
Producentforeningen og IFPI og 2-3
repræsentanter for en væsentlig
gruppe af udenlandske av-
producenter.
Bestyrelsen består i dag af 2
repræsentanter fra
Producentforeningen, 1
repræsentant fra FILMRET, 1
repræsentant fra IFPI Danmark
samt tre internationale
repræsentanter fra hhv. G.W.F.F.,
Agicoa og Motion Picture Association
(hhv. tysk, schweizisk og amerikansk
organisation).
Repræsentationen af de internationale
producenter følger af indgåede
gensidighedsaftaler med Agicoa og
G.W.F.F., der som tidligere nævnt
sammen med Motion Picture Association
sidder i CABs bestyrelse.
COPYDAN TEKST
& NODE
Copydan Tekst & Node er en
kollektiv forvaltningsorganisation,
som er ejet af forfattere, forlag og
andre, der udarbejder tekst
materiale samt nodemateriale.
Copydan Tekst & Node er godkendt
af Kulturministeriet til at kunne
indgå aftaler på aftalelicensvilkår,
Copydan Tekst & Node optager alene
organisationer som medlemmer.
Medlemsorganisationerne udgøres for
nærværende af ni autororganisationer og
fem udgiverorganisationer.
Følgende organisationer har opnået
medlemskab:
Bestyrelsens stemmeregler er nærmere angivet i
vedtægternes § 14:
§ 14. Bestyrelsens beslutninger
14.1. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst
halvdelen af såvel autorgruppens som
udgivergruppens medlemmer er
repræsenteret.
Formandskabet kan i særlige tilfælde
Side 3
da Copydan Tekst & Node
repræsenterer en væsentlig del af
ophavsmændene (både autorer og
udgivere) til tekster og noder.
Copydan Tekst & Nodes øverste
myndighed er Bestyrelsen. Hver
medlemsorganisation udpeger et
bestyrelsesmedlem og en suppleant.
Ved bestyrelsesmøder har begge dog
mulighed for at deltage.
Efter vedtægterne vælges et
formandskab bestående af en.
Det følger af vedtægterne, at
bestyrelsen er organiseret i to
grupperinger, en autorgruppe for de
bestyrelsesmedlemmer, som er
udpeget af medlemsorganisationer,
der repræsenterer ophavsmænd, og
en udgivergruppe for de
bestyrelsesmedlemmer, som er
udpeget af medlemsorganisationer,
der repræsenterer udgivere og andre
producenter. Denne gruppering er
vigtig, når der er afstemninger.
Autororganisationer:
1. Akademikerne (UBVA)
2. Dansk Forfatterforening
3. Dansk Journalistforbund
4. Danske skønlitterære Forfattere
5. Danske Populærautorer
6. Danske Jazz-, Beat- og
Folkemusik Autorer
7. Dansk Komponist Forening
8. Danske Dramatikere
9. Copydan Billeder
Udgiverorganisationer:
1. Danske Forlag
2. Musikforlæggerne i Danmark
3. Danske Medier
4. Universitetsforlagene i
Danmark
5. Foreningen af Danske
Kulturtidsskrifter
6. Brancheforeningen for
Undervisningsmidler
Det er et krav for at kunne blive optaget
som medlem, at organisationen kan
godtgøre, at den inden for en eller flere
rettighedshaverkategorier repræsenterer
beslutte, at bestyrelsesmateriale skal
fremsendes til skriftlig godkendelse.
14.2. Afstemninger sker i autorgruppen for sig og i
udgivergruppen for sig.
14.3. Til vedtagelse af en beslutning kræves, at
denne i hver af grupperne får et antal
stemmer svarende til mere end halvdelen af
den pågældende gruppes repræsenterede
bestyrelsesmedlemmer. Repræsentation
kræver enten tilstedeværelse eller afgivelse af
skriftlig fuldmagt til et bestyrelsesmedlem
fra ens egen gruppe.
Til vedtagelse af en indstilling til beslutning
udsendt til skriftlig godkendelse fastsættes en
frist på ikke under 8 hverdage. Har
administrationen ikke modtaget indsigelser
imod indstillingen inden fristens udløb
betragtes indstillingen som godkendt.
14.4. Til vedtagelse af en ændring af Copydan
Tekst & Nodes vedtægter eller opløsning af
Copydan Tekst & Node kræves, at
beslutningen i hver af grupperne får
tilslutning fra mindst 3/4 af den pågældende
gruppes bestyrelsesmedlemmer. Sådanne
beslutninger kan dog først træde i kraft efter
at de er godkendt af Copydans bestyrelse, jf. §
3.7. i vedtægterne for Fællesforeningen
Side 4
formand og næstformand. en væsentlig del af de rettighedshavere
til de værker, der ved anvendelse i
Danmark forvaltes af Copydan Tekst &
Node, samt at organisationen er
berettiget til at lade Copydan Tekst &
Node forvalte deres rettigheder. Dertil
kommer et krav om, at medlemmerne af
de pågældende organisationer i henhold
til deres egne vedtægter umiddelbart skal
være underlagt de forpligtelser, som
følger af nærværende vedtægter, og af de
i henhold hertil lovligt trufne
beslutninger.
Copydan.
COPYDAN
BILLEDER
Copydan Billeders organisering og
stemmeregler fremgår af foreningens
vedtægter §§ 10.1 – 10.8, der lyder
som følger:
§ 10.1
Foreningens øverste myndighed er
Bestyrelsen. Bestyrelsen består af en
repræsentant for hver af
organisationerne i Foreningen samt
en suppleant. Hver organisation har
én stemme. Ved lige antal stemmer er
formandens stemme afgørende.
Copydan Billeders medlemsregler
fremgår af foreningens vedtægters § 3.1 –
3.2, der lyder som følger:
§ 3.1
Medlemskab af Foreningen kan opnås af
organisationer af billedautorer, der
godtgør, at de repræsenterer en væsentlig
del af danske
billedautorer/rettighedshavere til en eller
flere værkstyper, der forvaltes af
Foreningen (jf. § 3.2.)
Se under ”Organisering”
Side 5
§ 10.2
Hvervet som bestyrelsesmedlem eller
suppleant vedvarer, indtil
vedkommende medlemsorganisation
skriftligt meddeler, at en anden er
udpeget til posten.
§ 10.3
Bestyrelsen vælger selv sin formand
samt sin næstformand. Formanden
og næstformanden vælges for et år ad
gangen.
§ 10.4
Bestyrelsen kan nedsætte et
forretningsudvalg, der er valgt for et
år ad gangen. Forretningsudvalget
består af formanden, næstformanden
samt mindst 2 medlemmer af
Bestyrelsen. Formand og
næstformand er identiske med
formand og næstformand i
Bestyrelsen.
§ 10.5
Bestyrelsens formand eller
Organisationen skal endvidere kunne
dokumentere, at den har ret til at overlade
forvaltningen af dens medlemmers
rettigheder til Foreningen.
§ 3.2
Arvinger, der er indehavere af
ophavsretten til værkstyper, omfattet af
Foreningens forvaltningsområde, kan
opnå medlemskab af Foreningen på lige
fod med organisationer af billedautorer
under forudsætning af, at de har stiftet én
fælles organisation til varetagelse af deres
rettigheder, der er åben for arvinger til
alle ovennævnte værkstyper, og hvis
vedtægter er godkendt af Foreningen. Der
kan på intet tidspunkt være mere end én
organisation af arvinger repræsenteret i
Foreningen.
Ved vedtagelsen af disse vedtægter består
Foreningen af følgende organisationer:
• Billedkunstnernes Forbund
• Dansk Forfatterforening,
Illustratorgruppen
• Dansk Fotografisk Forening
• Dansk Journalistforbund:
Side 6
næstformand tegner sammen med
direktøren Foreningen.
§ 10.6
Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal
ske senest 14 dage før mødet. I
ekstraordinære tilfælde kan
bestyrelsesmøder dog indkaldes
telefonisk med 7 dages varsel,
såfremt forretningsudvalget er enige
om, at dette er nødvendigt.
Formanden er pligtig at indkalde til
bestyrelsesmøde, hvis to
bestyrelsesmedlemmer, direktøren
eller Foreningens revisor begærer det
med angivelse af dagsorden.
§ 10.7
For at Bestyrelsen skal være
beslutningsdygtig, kræves det, at
mindst halvdelen af medlemmerne er
til stede. Repræsentation kræver
tilstedeværelse eller afgivelse af
skriftlig fuldmagt til et andet
medlem.
§ 10.8
Pressefotografforbundet *
• Dansk Journalistforbund:
DJ:Fotograferne *
• Dansk Journalistforbund: Danske
Bladtegnere *
• Dansk Journalistforbund: Visuelt
Forum *
• Danske Billedkunstneres
Fagforening
• Danske Kunsthåndværkere &
Designere
• Danske Tegneserieskabere
• Film og TV-arbejderforeningen
(Stillfotografer)
• Tegnerne. Tegnerforbundet af
1919
• HK Privat (Tegnere, Grafikere og
Illustratorer)
* Er i nugældende vedtægter oplistet på
én linje – ændres ved vedtægtsrevision i
2016
Side 7
Bestyrelsen kan fastsætte et vederlag
for sine medlemmer for deres arbejde.
COPYDAN AV-
FORENINGERNE
Copydan AV-foreningerne er 4
selvstændige Copydan-foreninger,
der varetager forvaltningen af en del
af rettighedshavernes kunstneriske
virksomhed indenfor det
audiovisuelle område:
 Copydan Verdens TV
 Copydan Arkiv
 AVU-medier, og
 KulturPlus
Fælles for Copydan AV-foreningerne
er, at de er non-profit foreninger. Af
Copydan AV-foreningernes
respektive vedtægter fremgår, at
”Foreningen har ingen formue. Efter
fradrag af
administrationsomkostninger
udbetales hele det til Foreningen
indgåede vederlag til
medlemsorganisationerne efter de ved
aftale eller voldgift fastsatte
fordelingsnøgler til viderefordeling
blandt rettighedshaverne under den
rettighedskategori, som den enkelte
Fælles for Copydan AV-foreningerne er,
at medlemsorganisationerne er en række
sammenslutninger af skabende og
udøvende kunstnere samt
producenter/udgivere. Medlemskab ”kan
opnås af organisationer, der godtgør, at
de for en eller flere
rettighedshaverkategorier repræsenterer
en væsentlig del af rettighedshaverne til
de værker, frembringelser og præstationer,
der ved anvendelse i Danmark forvaltes af
Foreningen. ”
Copydan Verdens TV
Foreningen består af 2 afstemningsgrupper, der på
den ene side består af de medlemsorganisationer, der
repræsenterer skabende og udøvende kunstnere, og
på den anden side består af de
medlemsorganisationer, der repræsenterer
producenter. Ingen beslutning på en
generalforsamling kan træffes uden enighed mellem
de to afstemningsgrupper. Afstemningerne inden for
de to afstemningsgrupper afgøres ved almindelig
stemmeflerhed. Vedtægtsændringer kræver dog
vedtagelse med 4/5 majoritet. Hver
afstemningsgruppe vælger 4 medlemmer til
foreningens bestyrelse. Bestyrelsesformanden og
bestyrelsesnæstformanden som henholdsvis også er
formand og næstformand for foreningen Verdens TV,
vælges af generalforsamlingen blandt de valgte
bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens beslutninger
træffes ved enstemmighed.
Copydan AVU-medier
AVU-mediers afstemningsregler på generalforsamling
er, at hver medlemsorganisation har 1 stemme.
Afstemninger sker i autor/udøvergruppen for sig og i
producentgruppen for sig. Til vedtagelse af en
Side 8
medlemsorganisation repræsenterer”.
Medlemsorganisationerne varetager
fordelingen af vederlagene til de
enkelte rettighedshavere. Copydan
AV-foreningerne er organiseret med
en bestyrelse og en direktion, samt
generalforsamlingen som
foreningens øverste organ.
Beslutningsprocesserne er ifølge det
oplyste generelt baseret på
konsensus.
beslutning kræves, at beslutningen i hver af
grupperne får tilslutning fra mere end halvdelen af
den pågældende gruppes repræsenterede medlemmer.
For så vidt angår fordelingsspørgsmål kræves dog
enighed. Til vedtagelse af en ændring af foreningens
vedtægter eller opløsning af foreningen kræves, at
beslutningen i hver af grupperne får tilslutning fra
mindst 3/4 af den pågældende gruppes medlemmer.
Generalforsamlingen vælger en formand og derudover
5 medlemmer til en bestyrelse med ligelig
repræsentation af repræsentanter for autorer/udøvere
og producenter.
Copydan KulturPlus
Foreningen består af tre afstemningsgrupper, som
repræsenterer henholdsvis de skabende kunstnere, de
udøvende kunstnere og producenterne. Beslutninger
på generalforsamlingen kræver enighed mellem de tre
afstemningsgrupper. Inden for hver enkelt gruppe har
medlemmerne stemmeret, således at 70 % af
stemmerne regnes efter antallet af
stemmeberettigede og 30 % efter forholdstal svarende
til de stemmeberettigedes andele af vederlaget.
Bestyrelsen består af 2 medlemmer valgt fra hver
afstemningsgruppe, som hver især repræsenterer
henholdsvis lyd- og videosiden. Foreningens
bestyrelse vælger sin formand. Bestyrelsens
Side 9
beslutninger træffes ved enstemmighed.
Copydan Arkiv
Hver medlemsorganisation udpeger et medlem til
generalforsamlingen. De medlemmer, som er udpeget
af medlemsorganisationer, der repræsenterer autorer
og udøvende kunstnere, udgør autor/udøvergruppe.
De medlemmer, som er udpeget af
medlemsorganisationer, der repræsenterer produ-
center, udgør udgiver-/producentgruppe. Hver
medlemsorganisation har 1 stemme. Afstemninger
sker i autor/udøvergruppen for sig og i
producentgruppen for sig. Til vedtagelse af en
beslutning kræves, at denne i hver af grupperne får et
antal stemmer, svarende til mere end halvdelen af
den pågældende gruppes repræsenterede medlemmer.
Til vedtagelse af en ændring af foreningens vedtægter
eller opløsning kræves enstemmighed. Beslutninger
om indgåelse af aftaler (eller tillæg/ændringer af
aftaler) med DR eller andre brugere kræver
enstemmighed. For andre aftaler end den aftale som
er indgået på tidspunktet for stiftelsen af foreningen
kræves der dog kun enstemmighed blandt
medlemmer, som repræsenterer rettigheder i relation
til den pågældende aftale.
FILMEX Filmex er en ophavsretsforening til
forvaltning af udøvende kunstneres
Filmex varetager Dansk
Skuespillerforbunds medlemmers og
Mht. stemmeregler træffes alle beslutninger ved
simpel stemmeflerhed blandt de tilstedeværende
Side 10
rettigheder. Filmex opkræver,
fordeler og udbetaler vederlag for
videreudnyttelse af udøvende
kunstneres præstationer på tv, film,
internet osv. Filmex’ øverste
myndighed er generalforsamlingen,
hvor bl.a. bestyrelsen vælges.
Bestyrelsen består af tre
repræsentanter for Dansk
Skuespillerforbund samt ét medlem
fra henholdsvis Dansk
Musikerforbund og Dansk Artist
Forbund.
Den daglige administration
varetages af Dansk
Skuespillerforbunds sekretariat, jf.
en administrationsaftale indgået
mellem Dansk Skuespillerforbund og
Filmex.
andre udøvende kunstneres rettigheder,
herunder medlemmer af Dansk Artist
Forbund, Dansk Kapelmesterforening,
Dansk Korforbund, Dansk Musiker
Forbund, Dansk Organist og Kantor
Samfund, Dansk Solist-Forbund og
Solistforeningen af 1921. Der er ikke
mulighed for individuelt medlemskab af
Filmex.
medlemmer. Der kan ikke stemmes i henhold til
fuldmagt.
FILMKOPI FILMKOPI er en forening med
hjemsted i København.
Foreningens øverste myndighed er
bestyrelsen, som består af minimum
5 medlemmer.
Filmkopi repræsenterer de danske og
udenlandske filmproducenter over for
Copydan foreningerne på områder, hvor
der er tale om et større element af
reproduktion, dvs. blankmedieordning,
”start forfra” og lignende tjenester.
Bestyrelsens beslutninger træffes i hovedreglen ved
simpelt flertal. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når
tre af bestyrelsens medlemmer er til stede.
Side 11
Bestyrelsen består i dag af 2
repræsentanter fra FILMRET, 1
repræsentant for Foreningen af
Danske Videogramdistributører
(FDV), 1 repræsentant fra IFPI
Danmark og 1 repræsentant fra
MPA (Motion Picture Association).
FILMRET FILMRET er en forening med
hjemsted i København.
Foreningens øverste myndighed er
årsmødet. Årsmødet afholdes en
gang årligt i november i året efter
regnskabsårets udløb. Som de
nuværende vedtægter er formuleret
ses forslag om andet end valg til
bestyrelsen at blive afgjort ved
almindeligt stemmeflertal.
Bestyrelsen består af 3 medlemmer,
der vælges af årsmødet. Bestyrelsen
vælges for 1 år ad gangen.
Producentforeningens bestyrelse har
indstillingsret til valg af medlemmer
af FILMRETs bestyrelse.
Medlemmer af Producentforeningen er
automatisk medlemmer af FILMRET,
som herudover kan være ikke-
organiserede indehavere af rettigheder til
vederlag fra CAB, FILMKOPI eller andre
forvaltningsorganisationer, hvortil de
danske film- og tv-producenter udpeger
bestyrelsesmedlemmer.
Se ”Organisering”.
Side 12
Medlemmer kan tillige bringe andre
bestyrelsesmedlemmer i forslag.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig,
når mindst halvdelen af de valgte
bestyrelsesmedlemmer er til stede.
Vedtagelser og beslutninger i
bestyrelsen kræver enstemmighed.
FORFATTERNES
FORVALTNINGS
SELSKAB
Forfatternes Forvaltningsselskab
indgår aftaler om, og forestår
opkrævning for brug af litteratur i
Danmark. En repræsentant fra hver
medlemsorganisation er
repræsenteret i Foreningens
bestyrelse og kan afgive stemme ved
afstemninger. I henhold til
vedtægterne er stemmerne lige og
beslutninger træffes ved simpelt
flertal.
I henhold til Foreningens vedtægter er
følgende organisationer medlem af
Foreningen: Dansk Journalistforbund,
DJBFA, DPA, UBVA, Dansk
Oversætterforbund, Danske
Skønlitterære Forfattere, Dansk
Forfatterforening og Danske
Dramatikere.
Se ”Organisering”.
GRAMEX Gramex blev stiftet i 1963. Efter §
68, stk. 1, i lov om ophavsret gælder
der i forhold til udøvende kunstnere
og fonogramproducenter en såkaldt
tvangslicens for offentlig fremførelse
af udgivne lydoptagelser. Det
indebærer, at der skal betales
vederlag til de udøvende kunstnere
Som medlemmer af Gramex kan optages:
a) fremstillere af lydoptagelser, som er
statsborgere i eller bosat i et land inden
for EU/EØS samt Færøerne og Grønland,
eller selskaber, som har hovedsæde i et
land inden for samme område, og som er
indehavere af rettigheder vedrørende
Der blev gennemført vedtægtsændringer i Gramex i
efteråret 2015. De nye vedtægter trådte i kraft den 1.
januar 2016. Vægtning af stemmer er reguleret i
vedtægternes § 8. Blandt de udøvende kunstnere har
hvert medlem én stemme. Blandt
fremstillermedlemmerne vægtes stemmerne efter
medlemmets indtjening i året forinden (én stemme for
hver kr. 1.000). Efter vedtægternes § 16, stk. 7, er det
Side 13
og fonogramproducenter, når
lydoptagelser spilles i radio og tv
samt i andre offentlige
sammenhænge, men at udnyttelsen
ikke kan forbydes. Begrebet
tvangslicens betyder, at der i en
lovbestemmelse er fastsat en
indskrænkning i ophavsmandens
eneret, således at værket kan
udnyttes på en bestemt måde uden
forudgående samtykke fra
ophavsmanden – dvs. at
ophavsmanden ikke kan nedlægge
forbud mod den pågældende
værksudnyttelse – men
ophavsmanden har krav på vederlag.
Eneretten er i disse tilfælde afløst af
en vederlagsret. Tvangslicensen
betyder således, at Gramex ikke kan
forbyde musikanvendelsen, men
alene kræve vederlag.
Det følger af § 68, stk. 2, at
vederlagskravet kun kan gøres
gældende gennem en af
kulturministeren godkendt
fællesorganisation, der omfatter
offentlig fremførelse af udgivne
lydoptagelser.
b) udøvende kunstnere, som er
statsborgere i eller bosat i et land inden
for EU/EØS samt Færøerne og Grønland,
og som er indehavere af rettigheder
vedrørende offentlig fremførelse af
udgivne lydoptagelser.
c) andre fremstillere af lydoptagelser og
udøvende kunstnere, der har rettigheder
til lydoptagelser, der beskyttes i medfør
af ophavsretslovens § 86, stk. 1 og 2.
Gramex opererer under en tvangslicens,
hvorfor opkrævning (og fordeling) af
vederlag for offentlig fremførelse af
beskyttede fonogrammer i Danmark, også
sker på vegne af ikke-medlemmer.
Ved udgangen af 2015 var det direkte
medlemstal i Gramex på 29.033 på
udøversiden og 2.599 på fremstillersiden.
Herudover repræsenterer Gramex via
gensidighedsaftaler med 41 tilsvarende
organisationer i udlandet hen ved
muligt at stemme ved fuldmagt.
Vedrørende forhold der kun berører én af
rettighedsgrupperne (kunstnere eller fremstillere) har
kun medlemmer af denne rettighedsgruppe
stemmeret.
Forhold, der berører begge rettighedsgrupper, kræver
flertal inden for hver rettighedsgruppe.
Side 14
såvel udøvende kunstnere som
fonogramproducenter. Den
godkendte organisation er i dag
Gramex.
I medfør af § 68 i lov om ophavsret
har Gramex dermed et legalt
monopol til at forvalte udøvende
kunstneres og fonogramproducenters
rettigheder til udgivne lydoptagelse
til brug for offentlig fremførelse i
radio og tv og anden offentlig
fremførelse, ligesom der er tale om
såkaldt obligatorisk kollektiv
forvaltning, da de enkelte
rettighedshavere ikke kan opkræve
vederlag i medfør af § 68 i
ophavsretsloven uden om Gramex.
Er der tvist om størrelsen af et
vederlag til Gramex, kan tvisten
afgøres af Ophavsretslicensnævnet i
medfør af ophavsretslovens § 47.
Uden for medieområdet opkræves
Gramex-vederlaget af Koda i henhold
til en samarbejdsaftale.
500.000 rettighedshavere til udgivne
lydoptagelser.
Når en udgivet lydoptagelse bliver
afspillet i radioen, bliver der rapporteret
til Gramex. Hvis de udøvende kunstnere
og fremstilleren af lydoptagelsen ikke i
forvejen er medlemmer af Gramex, bliver
de tilbudt medlemskab. Medlemskabet er
gratis.
Ved indmelding indleveres en diskografi
og medlemmet forpligtes til at indlevere
oplysninger om nye udgivelser, der måtte
komme i fremtiden. Det bevirker, at
fordeling af fremtidige vederlag til det
nye medlems foregår helt automatisk. Og
så længe medlemmerne informerer
Gramex om nye udgivelser, som de
medvirker på, fortsætter det med at køre
helt automatisk.
Side 15
Gramex er en uafhængig, økonomisk
og retligt i sig selv hvilende forening
uden egen formue.
Øverste myndighed er
generalforsamlingen, hvortil
medlemmer, arvinger,
bestyrelsesmedlemmer med
bisiddere, suppleanter, kandidater til
bestyrelsesposter, foreningens
personale, revisor og advokat har
adgang. På generalforsamlingen
vælges en bestyrelse bestående af 7
personer.
Bestyrelsen ansætter en direktør,
der under ansvar over for
bestyrelsen forestår Gramex' daglige
drift. Direktøren ansætter og
afskediger Gramex' personale og
fastsætter personalets
arbejdsområder og beføjelser.
KODA Koda er et kollektivt
forvaltningsselskab, der som
forening er stiftet og styret af
rettighedshaverne, og som har til
Alle kan blive medlem af Koda uanset
nationalitet og bopæl. Man kan både blive
medlem af Koda som enkeltperson og som
musikforlag.
Kodas stemmeregler fsva. bestyrelsen følger af Kodas
vedtægter, § 14, stk. 2-3.
§ 14
Side 16
opgave – på non profit basis – at
indgå aftaler med brugerne af musik
og sikre, at betalingen kommer
tilbage til skaberne af musikken:
komponister, tekstforfattere og deres
musikforlag. Rettighedshaverne
udøver således deres rettigheder til
offentlig fremførelse af deres musik
via Koda.
Gennem aftaler med tilsvarende
forvaltningsselskaber i andre lande,
hvor rettighedshaverne også udøver
deres rettigheder via deres
forvaltningsselskab, kan Koda
licensere stort set samtlige
musikværker. Det betyder, at en
musikbruger kun skal henvende sig
et sted for at få adgang til
verdensrepertoiret, hvilket er en
markant forenkling for brugerne.
Koda blev stiftet i 1926 og har siden
1935 været koncessioneret af
Kulturministeriet, hvilket betyder,
at Koda har ret til på vegne af
rettighedshaverne at licensere
offentlig fremførelse af musik i
Når man melder sig ind i Koda,
underskriver man en medlemserklæring,
som indeholder en juridisk bindende
aftale om forvaltning af rettigheder.
Aftalen kaldes også en forvaltningsaftale,
og ved underskriften overdrager man
forvaltningen af vigtige dele af ens
ophavsret til den skabte musik/tekst til
Koda.
Koda består af dels ordinære, dels
tilsluttede medlemmer.
De ordinære medlemmer er personer,
der har opnået medlemskab af en af de
fire komponistforeninger: Dansk
Komponistforening (DKF), Danske
Populærautorer (DPA), DJBFA - Danske
Komponister og Sangskrivere samt
Musikforlæggerne. Som medlem af disse
organisationer optages som
udgangspunkt musikforlag, komponister
og tekstforfattere, der på en eller anden
måde kan dokumentere, at de har opnået
en vis indtægt fra deres produktion eller
har et antal betydelig værker bag sig.
Stk. 2. Medmindre andet fremgår af vedtægterne,
afgøres alle sager, der behandles i bestyrelsen, med
almindelig stemmeflerhed, forudsat at dette flertal
udgøres af repræsentanter fra mindst tre af de fire
medlemsforeninger. Ved forslag om ændring af
fordelingsplanen, jfr. § 11, 1. punktum, og om
fordeling af de nationale midler, jfr. § 18, mellem de i
§ 7, stk. 2, nævnte foreninger og de øvrige medlemmer
kan to bestyrelsesmedlemmer kræve, at vedtagelsen
udsættes til efter, at der har været afholdt ordinær
generalforsamling. I så fald kan forslaget kun
vedtages, hvis det genfremsættes i uændret form og
vedtages i denne form af samtlige medlemmer fra tre
af de fire foreninger, der er repræsenteret i bestyrelsen.
Eventuelle udlodninger foretages indtil da efter den
hidtidige fordelingsplan og, for så vidt angår
fordelingen af de nationale midler, procentvis i samme
forhold som den senest vedtagne fordeling.
Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der
udover formanden og/eller næstformanden er mindst
én repræsentant fra hver af de i § 7, stk. 2, nævnte
foreninger tilstede. Hvis en beslutning ikke har kunnet
vedtages på grund af et eller flere medlemmers forfald,
skal vedtagelse udskydes til næste bestyrelsesmøde.
Ved dette møde kan endelig vedtagelse finde sted,
såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig, eller såfremt
mindst seks medlemmer er mødt og er enige om at
Side 17
Danmark. Samtidig betyder
koncessionen, at Kodas vedtægter og
øvrige virksomhed er under kontrol
og skal godkendes af
Kulturministeriet.
Koda er ligeledes koncessioneret i
Grønland og på Færøerne. Fra 2016
bliver Koda desuden underlagt lov
om kollektiv forvaltning og EU-
direktivet om samme, der stiller en
række krav til styring og
gennemsigtighed.
Foreningen ledes af en bestyrelse,
der bliver valgt på den årlige
generalforsamling. Indtil lov om
kollektiv forvaltning implementeres,
gælder følgende: Kodas bestyrelse
består af ni personer. Heraf er to
udpeget af Dansk Komponistforening
(DKF), to af Danske Populærautorer
(DPA), to af DJBFA - Danske
Komponister og Sangskrivere og tre
af Musikforlæggerne. Til orientering
kan det nævnes, at Koda er i færd
med at revidere reglerne om valg til
Som tilsluttede medlemmer kan optages
komponister, tekstforfattere og
musikforlag, der ikke er medlemmer af
Dansk Komponistforening (DKF), Danske
Populærautorer (DPA), DJBFA - Danske
Komponister og Sangskrivere eller
Musikforlæggerne, samt repræsentanter
for arvinger, der ejer eller repræsenterer
komponist- eller forfatterrettigheder.
Det koster et engangsbeløb på p.t. 650
kroner at blive medlem af Koda. Herefter
betaler man kun, hvis ens værker bliver
brugt. Denne betaling sker ved et fradrag
til administration, der ligger på cirka 10
%.
I 2014 fordelte Koda vederlag til godt
17.000 danske rettighedshavere og godt
152.000 udenlandske rettighedshavere.
Denne fordeling omfattede også ikke-
medlemmer, idet Koda i henhold til
aftalelicensen, for eksempel i
overensstemmelse med ophavsretsloven §
30 overfor DR og TV 2, har forpligtet sig
til også at fordele til ikke-medlemmer.
træffe beslutningen.
Kodas stemmeregler fsva. generalforsamlingen følger
af Kodas vedtægter, § 15, § 16, stk. 3, 5 og 6 samt §
21, stk. 2.
§ 15
Kodas medlemmer har alle adgang til at overvære
Kodas generalforsamlinger. Kun de ordinære
medlemmer kan stemme på generalforsamlingen.
Stemmeretten ved Kodas generalforsamlinger kan ikke
udøves ifølge fuldmagt.
§ 16
Stk. 3. Alle anliggender undtagen vedtægtsændringer
afgøres ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Vedtagelse af forslag om vedtægtsændringer
samt ændringer af medlemserklæringen, jf. § 4, stk. 2
og 4, kræver, at mindst halvdelen af Kodas ordinære
medlemmer er til stede på generalforsamlingen, og at
to tredjedele heraf stemmer for de foreslåede
ændringer.
Stk. 6. Er færre end halvdelen af Kodas ordinære
medlemmer til stede på generalforsamlingen,
forudsætter endelig vedtagelse af de i stk. 5 foreslåede
Side 18
bestyrelsen. Det vil i løbet af foråret
2016 blive indstillet, at valg til
bestyrelsen fremover sker således, at
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne
(fem medlemmer) vælges direkte på
Kodas ordinære generalforsamling,
og at resten af pladserne (fire
medlemmer), som udgør et mindretal
af bestyrelsesmedlemmerne,
besættes af de fire foreningers
formænd. Valg til bestyrelsen finder
sted på den årlige generalforsamling,
hvor det i dag kun er de ordinære
medlemmer – det vil sige
medlemmerne af de fire
organisationer – der har stemmeret.
Valg til bestyrelsen sker for tre år ad
gangen, og genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen ansætter en
administrerende direktør, der har
ansvaret for og – sammen med den
øvrige ledergruppe – varetager den
daglige ledelse af virksomheden.
ændringer afholdelse af ekstraordinær
generalforsamling. Den ekstraordinære
generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet
af fremmødte. Til endelig vedtagelse af de foreslåede
ændringer på den ekstraordinære generalforsamling
kræves, at to tredjedele af de tilstedeværende ordinære
medlemmer stemmer herfor.
§ 21, stk. 2. Skulle Koda ophøre med at drive
virksomhed, kan det kun opløses, såfremt 9/10 af
medlemmerne stemmer herfor. Kodas eventuelle
formue skal da overgå til en understøttelsesfond, der
administreres af Dansk Komponistforening, Danske
Populærautorer, Danske Jazz-, Beat- og
Folkemusikautorer og Dansk Musikforlæggerforening,
således at hver af de nævnte foreninger udpeger to
medlemmer til fondens bestyrelse.
MPO
(Musikproducent
ernes
forvaltningsorgan
MPO blev stiftet den 19. november
2015 af de væsentligste
musikproducenter i Danmark.
Efterfølgende har flere
MPO består af musikproducenter, der
distribuerer fonogrammer og
musikvideoer på det danske territorium.
På tidspunktet for besvarelsen af dette
På generalforsamlingen afgøres beslutninger med
almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte
medlemmer efter stemmetal.
Beslutninger om: a) opsigelse af og/eller indgåelse af
Side 19
isation) musikproducenter vist interesse for
foreningen.
Foreningens formål er; at forvalte
producentrettigheder til
fonogrammer og videogrammer, der
er produceret til en skæring på et
fonogram ”musikvideo”, herunder på
vegne af rettighedshavere at
opkræve og fordele vederlag heraf.
I overensstemmelse med MPOs
vedtægter er foreningens
medlemsgrundlag; fysiske eller
juridiske personer bosat inden for
EU/EØS, der producerer eller på
grundlag af en eneret distribuerer
fonogrammer og musikvideoer
(”Musikproducent”) på det danske
territorium.
MPO er organiseret som en non-
profit forening med begrænset
ansvar. Øverste
beslutningskompetence ligger hos
generalforsamlingen, der består af
MPOs medlemmer.
spørgsmål er medlemmerne i hovedsagen
overensstemmende med medlemmerne af
IFPI Danmark.
aftaler med andre kollektive
forvaltningsorganisationer (repræsentationsaftaler),
b) eksklusion af medlemmer, c) ændring af
foreningens vedtægter og d) foreningens opløsning
kan dog kun vedtages, såfremt mindst 3/4 af
foreningens medlemmer efter stemmetal er til stede,
og såfremt 3/4 af de således tilstedeværende stemmer
herfor.
Hvert medlem har et stemmetal, der i procent af det
samlede stemmetal (100) fastsættes som middeltallet
mellem følgende brøker:
𝐷𝑒 𝑡𝑖𝑙 𝑚𝑒𝑑𝑙𝑒𝑚𝑚𝑒𝑡 𝑎𝑓𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑑𝑒 𝑟𝑒𝑡𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑𝑠𝑏𝑒𝑙ø𝑏𝑖 𝑠𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒 å𝑟𝑠𝑟𝑒𝑔𝑛𝑠𝑘𝑎𝑏
𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑑𝑒 𝑟𝑒𝑡𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑𝑠𝑏𝑒𝑙ø𝑏 𝑎𝑓𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑖 𝑠𝑒𝑛𝑒𝑠𝑡𝑒 å𝑟𝑠𝑟𝑒𝑔𝑛𝑠𝑘𝑎𝑏
og
1
𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙𝑙𝑒𝑡 𝑎𝑓 𝑚𝑒𝑑𝑙𝑒𝑚𝑚𝑒𝑟
På bestyrelsesmøder afgøres beslutninger efter flertal,
og hvert bestyrelsesmedlem har en stemme.
Side 20
Generalforsamlingen vælger en
bestyrelse, der har det øverste
ledelsesmæssige ansvar. Den daglige
drift, herunder forvaltning af
rettigheder, opkrævning og fordeling
af vederlag, foretages på det
operationelle plan af det af
bestyrelsen udpegede sekretariat.
For at sikre en afbalanceret
repræsentation af medlemmerne,
skal tre bestyrelsesmedlemmer
repræsentere Musikproducenter, der
ikke kan betegnes som
multinationale (ud over
Skandinavien) og tre
bestyrelsesmedlemmer, der
repræsenterer major
Musikproducenter (multinationale
udover Skandinavien).
NCB (Nordic
Copyright
Bureau)
NCB er en nordisk kollektiv
forvaltningsorganisation, som
forvalter mekaniske
musikrettigheder. NCB ejes af de
nordiske udførelsesrets selskaber -
Koda, Stim, Tono, Teosto og Stef.
NCB har ingen direkte medlemmer, da
medlemsskabet flyder gennem
udførelsesretsselskaberne. NCB har
gensidighedsaftaler med en række
søsterselskaber i andre lande, hvilket
sikrer varetagelsen af de mekaniske
Hver medlemsdelegation har én stemme og
beslutninger vedtages ved simpelt flertal, medmindre
der er tale om vedtægtsændringer eller opløsning af
foreningen, som kun kan vedtages enstemmigt.
Side 21
NCB forvalter de mekaniske
musikrettigheder for vores nordiske
ejere samt de tre baltiske lande -
Estland, Letland og Litauen. NCB's
øverste myndighed er
generalforsamlingen, som består af
en medlemsdelegation af op til 3
personer fra hver ejer (og 2 personer
fra hver af de Baltiske lande, dog
uden stemmeret), jf. NCB's
vedtægter art. 5.
Generalforsamlingen udpeger en
bestyrelse bestående af 5 personer -
et medlem valgt af hver ejer.
rettigheder her i Norden samt i udlandet.
PERFORMEX Performex er en forening stiftet den
28. april 2008 af Dansk Artist
Forbund, Dansk Musiker Forbund,
Solistforeningen af 1921, Dansk
Solist-Forbund, Dansk Organist og
Kantor Samfund, Dansk Korforbund
og Dansk Kapelmesterforening.
Performex fordeler musikudøveres
vederlag for retransmission m.v. af
tv-kanaler, Gramex fordeler på
Se organisation. Til vedtagelse af en gyldig beslutning kræves 4/5 af
samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Side 22
vegne af Performex musikudøveres
vederlag for retransmission m.v. af
radiokanaler.
Performex ledes af en bestyrelse på 5
personer, hvoraf 2 udpeges af Dansk
Artist Forbund, 2 udpeges af Dansk
Musiker Forbund og 1 udpeges af
Solistforeningen af 1921, Dansk
Solist-Forbund, Dansk Organist og
Kantor Samfund, Dansk Korforbund
og Dansk Kapelmesterforening.


Bilag 4 – Nationale midler – Spm. 12 (L 77)
Skemaet er udarbejdet af Kulturministeriet på baggrund af de bidrag, der er modtaget fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. Der er ikke tale om en fuldstændig gengivelse, og Kulturministeriet har foretaget
redaktionelle ændringer af hensyn til overskueligheden. For det fulde billede kan der henvises til de modtagne
høringssvar.
Nationale midler
CAB Alle modtagne midler fordeles som udgangspunkt individuelt. Dog fradrages der i henhold til CAB’s driftsregulativ
4 % til Producentforeningen af de midler, CAB modtager fra Copydan.
Midlerne anvendes til den del af Producentforeningen aktiviteter der kan karakteriseres som ”kulturelle” i
producentbranchens forstand. Aktiviteterne er til gavn for hele producentbranchen – medlemmer som ikke
medlemmer af Producentforeningen - inden for spillefilm, dokumentarfilm, reklamefilm, tv-produktion og
computerspil.
COPYDAN TEKST
& NODE
Copydan Tekst & Node fordeler ikke ”nationale midler” eller ”kulturelle midler”.
COPYDAN
BILLEDER
Copydan Billeder har ikke en ordning, der svarer til de såkaldte ’nationale/kulturelle midler’, hvor en fast del af
nettoindtægten for den enkelte rettighedshaver fradrages til kulturelle formål. Copydan Billeder fordeler dog også
midler til kulturelle formål via Copydan Billeders medlemsorganisationer. Disse såkaldte ’kollektive midler’
stammer imidlertid fra vederlag, som ikke umiddelbart kan fordeles individuelt.
COPYDAN AV-
FORENINGERNE
Fordelingsarbejdet i Copydan AV-foreningerne varetages af medlemsorganisationerne og Copydan AV-foreningerne
fratrækker ikke såkaldte nationale midler førend vederlag afregnes til medlemsorganisationerne. På nogle
områder varetager Copydan AV-foreningerne gensidighedsaftaler med andre lande om udveksling af repertoire og
vederlag mellem landene, og i disse aftaler kan der være adgang til at henføre 10 % til nationale formål. Sådanne
midler videreafregnes af Copydan AV-foreningerne til medlemsorganisationerne sammen med øvrige vederlag med
henblik på fordeling af medlemsorganisationerne.
FILMEX Mht. nationale midler opererer Filmex ikke med begrebet. Filmex har kun anvendt ufordelbare midler til
kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige formål.
FILMKOPI Se beskrivelse af CABs anvendelse af nationale midler.
FILMRET Se beskrivelse af CABs anvendelse af nationale midler.
Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2
FORFATTERNES
FORVALTNINGS
SELSKAB
Foreningen fradrager og udbetaler pt. ikke nationale midler.
GRAMEX Gramex har ikke nationale midler. En række ufordelbare vederlag bliver dog fordelt som kollektive midler.
Blandt de tilladte formål kan nævnes musikfremmende foranstaltninger, uddannelsesmæssige formål for udøvende
kunstnere, sociale og humanitære formål for udøvende kunstnere, støtte til publikationer og andre foranstaltninger,
der kan styrke de udøvende kunstneres arbejdsvilkår og retsstilling.
Selve fordelingen af de kollektive midler foregår i organisationerne under Fællesrådet for Udøvende Kunstnere.
Organisationerne er: Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk
Korforbund, Dansk Solist-Forbund, Solistforeningen af 1921, Dansk Organist og Kantorsamfund og Dansk Artist
Forbund. Alle kan ansøge om at få del i de kollektive midler, uanset medlemskab af Gramex eller en af
kunstnerorganisationerne.
KODA Koda kan efter forudgående aftale med rettighedshaverne – ud over fradraget til administration – tage op til 10 % i
fradrag til de såkaldte kulturelle midler – tidligere betegnet ”nationale midler”. Bestyrelsen kan dog i konkrete
sager beslutte en anden procentsats. I 2014 udgjorde de kulturelle midler 71 mio. kroner – midler, der blev brugt i
det efterfølgende år 2015.
De kulturelle midler sikrer skabelse af ny musik og tekst, og midlerne medvirker helt konkret til, at der findes
legatmidler til de skabende kunstnere indenfor lyd, musik og tekst.
Kodas bestyrelse, der består af repræsentanter for Dansk Komponistforening (DKF), Danske Populærautorer
(DPA), DJBFA - Danske Komponister og Sangskrivere samt Musikforlæggerne, træffer hvert år beslutning om
fordelingen af de kulturelle midler. Derefter er det de pågældende foreningers bestyrelser, der træffer beslutning
om den videre anvendelse af disse midler.
I 2014 var fordelingen af de kulturelle midler således: Kulturelle midler fra 2013 - til anvendelse i 2014:
Projekter i Koda 10 % 6.400.000
Tilsluttede medlemmer 5 % 3.200.000
Musikforlæggerne 10 % 6.080.000
Side 3
Dansk Komponistforening
(DKF)
14 % 9.216.000
Danske Populærautorer
(DPA)
17 % 11.136.000
DJBFA - Danske
komponister og
sangskrivere
36 % 22.976.000
De fire foreninger til
fælles formål
8 % 4.992.000
I alt 100 % 64.000.000
MPO
(Musikproducent
ernes
forvaltningsorgan
isation)
Der fordeles kollektive blankbåndsmidler til støtte af musikproducenter. Fordelingen skal benyttes til formål, der
er fælles for musikproducenterne, jf. § 39 i ophavsretsloven.
NCB (Nordic
Copyright
Bureau)
NCB fordeler ikke nationale midler.
PERFORMEX Performex foretager ikke fradrag til nationale midler.


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/00236-25
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
1. marts 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
10 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes oversende udvalget en faktuel oversigt over de organisationer, som
står for den kollektive forvaltning af ophavsret i Danmark, deres organisering og
medlemsgrundlag samt deres stemmeregler.
Svar:
Kulturministeriet bekendt er der følgende kollektive forvaltningsorganisationer i
Danmark:
 CAB
 Copydan Tekst & Node
 Copydan Billeder
 Copydan AV-foreningerne (Verdens TV, AVU-medier, Kulturplus og Arkiv)
 Filmex
 Filmkopi
 Filmret
 Forfatternes Forvaltningsselskab
 Gramex
 Koda
 MPO
 NCB
 Performex
Kulturministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål 10-12 indhentet bidrag fra
de nævnte organisationer. Vedlagt er som bilag 1 svarene fra
forvaltningsorganisationerne i sin helhed. Jeg har endvidere vedlagt som bilag 2-4 tre
oversigtsskemaer over de bidrag, der er modtaget fra forvaltningsorganisationerne. De
Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2
vedlagte bilag indeholder svar på KUU spm. 10-12 (L 77). Jeg bemærker, at der i
forbindelse med udarbejdelsen af skemaerne er redigeret i strukturen på de modtagne
svar af hensyn til overskueligheden, ligesom hele svaret ikke er gengivet i
oversigtsskemaerne.
Bertel Haarder


Bilag 3 – Skema over de generelle
fordelingspolitikker, jf. KUU spm. 11 (L 77)
Skemaet er udarbejdet af Kulturministeriet på baggrund af de bidrag, der er modtaget fra de kollektive
forvaltningsorganisationer. Der er ikke tale om en fuldstændig gengivelse, og Kulturministeriet har foretaget
redaktionelle ændringer af hensyn til overskueligheden. For det fulde billede kan der henvises til de modtagne
høringssvar.
Fordelingsplaner
CAB Udgangspunktet i alle CAB, Filmret og Filmkopi er, at beløb modtaget fra Copydan fordeles individuelt – enten
direkte fra de 3 foreninger til av-producenter - eller fra andre organisationer, primært IFPI og FDV, der modtager en
del af rettighedsmidlerne til videre fordeling.
En undtagelse herfra er den lovhjemlede kollektive fordeling af en del af blankbåndsmidlerne.
Ved individuel fordeling af vederlag hidrørende fra retransmission, som udgør langt størstedelen af indtægterne fra
Copydan, opgøres og fastsættes den enkelte rettighedshavers andel på grundlag af det enkelte værks spilletid og
seertal i det pågældende år sammenholdt med årets samlede spilletid og seertal. Der udbetales på kanaler, der er
vurderet repræsentative af bestyrelserne i de respektive foreninger.
På andre områder fordeles vederlag tillige individuelt efter den rapportering, der modtages fra brugeren.
Eksempelvis fordeles AVU-medier fra Copydan på grundlag af Center for Undervisningsmidlers indberetninger,
således at vederlaget beregnes på baggrund af titlens antal udlån pr. royalty år sammenholdt med det samlede antal
udlån pr. royalty år.
Under den tidligere administration har omkostninger til forvaltning baseret sig på aftaler mellem administration og
de 3 foreninger, som har betydet, at administrationen har været berettiget til at modtage op til 10 % i
administrationsomkostninger af de samlede rettighedsvederlag. Fremadrettet skal administrationsomkostningerne
være variable og transparente og alene udgøre de faktiske omkostninger til forvaltningen.
COPYDAN TEKST
& NODE
Copydan Tekst & Node er en nonprofitorganisation og har således ingen formue. Grundlaget for al fordeling af
vederlag er, at Copydan Tekst & Node følger et fast princip om en 50/50-fordeling. Dette betyder, at alle vederlag som
Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2
hovedregel fordeles med 50 % til ophavsmænd og 50 % til udgivere og andre producenter.
Herudover fremgår de overordnede parametre for Copydan Tekst & Nodes fordelingspolitik af vedtægternes § 8:
§ 8. Vederlagsfordeling
8.1. Copydan Tekst & Node har ingen formue.
8.2 Der skal i videst muligt omfang foretages individuel fordeling blandt rettighedshaverne af de vederlag
Copydan Tekst & Node opkræver som led i sin forvaltning af disses rettigheder. Fordelingen bør så vidt muligt
afspejle den faktiske brug af rettighedshavernes værker inden for forvaltningsområderne.
8.3. Efter fradrag af omkostningerne ved forvaltningen og Copydan Tekst & Nodes øvrige drift udbetales hele det
indgåede vederlag for værksudnyttelse samt Copydan Tekst & Nodes øvrige indtægter til de individuelle
rettighedshavere, jf. § 8.2, til medlemsorganisationerne, jf. § 8.4, eller de udenlandske
forvaltningsorganisationer, med hvem der er indgået aftale om udveksling af vederlag.
8.4. Den enkelte medlemsorganisation kan træffe beslutning om, at der skal fradrages en mindre andel af deres
medlemmers vederlag før udlodning til dækning af medlemsorganisationens nødvendige omkostninger ved
deltagelse i Copydan Tekst & Nodes bestyrelsesmøder og øvrige rettighedsforvaltning. Hvis fradraget udgør
mere end 10 % af medlemmernes vederlag, skal midlerne anvendes til kollektive formål jf. §§ 4.5 – 4.7 i
Fællesforeningen Copydans vedtægter.
8.5. Medlemsorganisationerne inden for et forvaltningsområde kan i særlige tilfælde efter beslutning i Bestyrelsen
anvende midler til kollektive formål jf. § 4.4 i Fællesforeningen Copydans vedtægter.
Det fremgår af vedtægternes § 8.3, at der kan ske fradrag af administrative omkostninger, og det kan hertil
Side 3
bemærkes, at administrationsomkostningerne for de seneste fem regnskabsår (2010-2014) ikke har oversteget en
administrationsprocent på 8,5 %. Regnskab for året 2015 er endnu ikke udarbejdet, hvorfor der ikke kan fremsendes
oplysninger herom.
Copydan Tekst & Node forestår selv arbejdet med udbetaling af vederlag. Udbetalingen til danske rettighedshavere
sker praktisk ved, at vederlagene sættes ind på den enkelte rettighedshavers Nemkonto. Udbetaling til udenlandske
rettighedshavere sker primært gennem bilaterale aftaler med udenlandske, kollektive forvaltningsorganisationer,
hvor det mellem organisationerne er aftalt at forestå udbetaling af vederlag til repræsenterede såvel som ikke-
repræsenterede rettighedshavere i de respektive lande.
Som anført i vedtægternes § 8.2 foretages der i videst muligt omfang individuel fordeling. Et godt eksempel på den
individuelle fordeling er vederlag for brug af ophavsretligt beskyttet materiale til undervisningsvirksomhed. Den
individuelle fordeling er baseret på et statistisk samplingsystem, hvor der hvert år udpeges et antal
uddannelsesinstitutioner på alle uddannelsesniveauer, som igennem et skoleår eller ved semesterstart skal betragte
Copydan Tekst & Node som en ekstra elev/studerende i klassen. For skoleåret 2014/15 er der på baggrund af
indberetninger fra over 175 uddannelsesinstitutionerne registreret 25.863 forskellige værker.
Som følge heraf blev der i januar 2016 fordelt 302,4 mio. kr. til 69.896 rettighedshavere for den kopiering, der fandt
sted på uddannelsesområdet i skoleåret 2014/15.
Beløbene er fordelt på følgende måde:
Beløb Antal
Danske autorer 100.304.859 kr. 22.956
Udenlandske autorer 26.772.021 kr. 31.866
Total 127.076.880 kr. 54.822
Beløb Antal
Danske billedautorer 20.241.987 kr. 4.276
Udenlandske billedautorer 1.531.133 kr. 4.222
Side 4
Total 21.773.120 kr. 8.498
Beløb Antal
Danske udgivere 133.911.437 kr. 2.532
Udenlandske udgivere 19.633.053 kr. 4.044
Total 153.544.490 kr. 6.576
COPYDAN
BILLEDER
Copydan Billeders generelle fordelingspolitik er beskrevet i Copydan Fællesforeningens vedtægter §§ 4.1 – 4.7, der
lyder som følger:
§4.1
Enhver forening, som er tilsluttet COPY-DAN, skal sikre, at der i videst muligt omfang foretages individuel fordeling
blandt rettighedshaverne af de vederlag, foreningen opkræver som led i sin forvaltning af disses rettigheder.
Fordelingen bør så vidt muligt afspejle den faktiske brug af rettighedshavernes værker og præstationer indenfor
forvaltningsområdet. Ufordelbare midler kan anvendes til de i § 4.6 nævnte formål.
§ 4.2
Fordelingen af vederlag varetages af foreningens medlemsorganisationer eller – efter disses beslutning – af foreningen.
§ 4.3
I de tilfælde, hvor medlemsorganisationerne varetager fordelingen af vederlag, er de berettiget til af vederlaget at dække
de udgifter som er nødvendige hertil. De indkomne vederlag må ikke anvendes til at dække medlemsorganisationernes
almindelige drift.
§ 4.4
Såfremt omkostningerne ved at gennemføre en individuel fordeling blandt rettighedshaverne er uforholdsmæssigt høje i
forhold til det samlede vederlag, som en medlemsorganisation modtager, eller såfremt antallet af individuelt
berettigede er så stort, at såvel den gennemsnitlige som den højeste udbetaling til en enkelt rettighedshaver vil blive
Side 5
meget små, kan medlemsorganisationen beslutte at anvende vederlagene til de i § 4.6 angivne formål.
§ 4.5
En medlemsorganisation, som træffer beslutning om helt eller delvist at tillade kollektiv fordeling, skal, forinden der
sker udbetaling, give foreningen underretning herom med nærmere beskrivelse af årsagerne til beslutningen samt
fremlægge dokumentation for, at beslutningen er i overensstemmelse med de ovenfor fastsatte kriterier for ikke at
foretage individuel fordeling.
§ 4.6
I det omfang en forening accepterer kollektiv fordeling, kan medlemsorganisationerne anvende de indkomne vederlag til
følgende formål:
 støtte til uddannelsesformål, kulturelle eller sociale formål i form af legater, stipendier eller priser til enkelte
rettighedshavere efter ansøgning eller efter medlemsorganisationernes egen beslutning
 støtte til varetagelse af rettighedshavernes retlige, herunder særligt ophavsretlige interesser
 støtte til kulturelle projekter og aktiviteter, hvori rettighedshaverne er engageret, og som efter
medlemsorganisationernes skøn bør nyde støtte.
§ 4.7
En medlemsorganisation, som på denne baggrund har foretaget kollektiv fordeling, skal hvert år indrapportere
skriftligt til foreningen, til hvilket formål de af medlemsorganisationen modtagne vederlag er benyttet. Denne
indrapportering skal være attesteret af medlemsorganisationens revisor.
COPYDAN AV-
FORENINGERNE
Den generelle fordelingsregel i en Copydan-forening er, at der skal ske individuel fordeling af vederlagene i henhold til
den faktiske brug. Fordelingen af vederlag varetages af foreningens medlemsorganisationer eller efter disses
beslutning af foreningen. I de tilfælde, hvor medlemsorganisationerne varetager fordelingen af vederlag, er de
berettiget til af vederlaget at dække de udgifter, som er nødvendige hertil. De indkomne vederlag må ikke anvendes til
medlemsorganisationernes almindelige drift. Såfremt omkostningerne ved at gennemføre en individuel fordeling
blandt rettighedshaverne er uforholdsmæssigt høje i forhold til det samlede vederlag, som en medlemsorganisation
Side 6
modtager, eller såfremt antallet af individuelt berettigede er så stort, at såvel den gennemsnitlige som den højeste
udbetaling til en enkelt rettighedshaver vil blive meget små, kan medlemsorganisationen beslutte at anvende
vederlagene til kollektive formål. Tilsvarende gælder ved ufordelbare midler. Kollektive formål er
 støtte til uddannelsesformål, kulturelle eller sociale formål i form af legater, stipendier eller priser til enkelte
rettighedshavere efter ansøgning eller efter medlemsorganisationernes egen beslutning
 støtte til varetagelse af rettighedshavernes retlige, herunder særligt ophavsretlige, interesser
 støtte til kulturelle projekter og aktiviteter, hvori rettighedshaverne er engageret, og som efter
medlemsorganisationernes skøn bør nyde støtte.
Copydan AV-foreningerne (Copydan Verdens TV, AVU-medier, Copydan Arkiv og KulturPlus) varetager ikke
fordelingsarbejdet, idet medlemsorganisationerne har besluttet, at dette varetages af de enkelte
medlemsorganisationer.
FILMEX Generelt fordeles vederlagene forholdsmæssigt ud fra hvilke produktioner, der har været vist, og ud fra rollens
betydning (førstegangshonorarets størrelse).
Filmex har gensidighedsaftaler med en række andre europæiske forvaltningsorganisationer, som viderefordeler
vederlag til deres medlemmer/rettighedshavere.
I 2015 fordelte Filmex kr. 91,5 mio. i vederlag til danske og udenlandske rettighedshavere.
FILMKOPI Se beskrivelse af CABs fordelingsplaner.
FILMRET Se beskrivelse af CABs fordelingsplaner.
FORFATTERNES
FORVALTNINGS
SELSKAB
Ifølge vedtægterne skal fordeling af vederlag så vidt muligt fordeles individuelt. Da Foreningen er ret ny, og kun har
været i reel drift i cirka et år, er midlerne i Foreningen primært gået til omkostninger i forbindelse med opstart, drift
af Foreningen, og enkelte individualiserede udbetalinger. Det er også organisationens sigte i fremtiden at udbetale
vederlag på individuelt grundlag.
GRAMEX Gramex’ bestyrelse arbejder i øjeblikket med en fordelingsplan, som vil få virkning for vederlag optjent i 2016 (som
fordeles i 2017). Fordelingsplanen er derfor også gældende for fordelingen i indeværende år.
Side 7
Helt overordnet fordeles det bruttobeløb, der tilflyder de to rettighedsgrupper tilsammen, med halvdelen til hver
rettighedsgruppe. Altså halvdelen til de udøvende kunstnere og halvdelen til fonogramproducenterne.
I §§ 2 og 3 reguleres hvorledes de afholdte omkostninger og renter fordeles mellem de to rettighedsgrupper. Hvorledes
de optjente vederlag fordeles forefindes i §§ 5 og 6.
For fremstillere fordeles der så vidt muligt efter effektiv spilletid. Blandt de udøvende kunstnere fordeles der efter
effektiv spilletid samt de udøvendes rolle på de pågældende lydoptagelser, se umiddelbart nedenfor:
§ 6.
De udøvende kunstneres andel af indtægter fra områder med individuelle brugsrapporteringer samt områder, som efter
beslutning af de udøvende kunstneres rettighedsgruppe i bestyrelsen med rimelighed kan fordeles på grundlag af de
foreliggende oplysninger, fordeles i forhold til det antal points, som tilkommer hver rettighedshaver, og som udfindes
ved multiplikation af de relevante tal fra nedennævnte afsnit I og II.
I) Spilletidsandel efter effektiv spilletid angivet i minutter og sekunder reguleret med en årligt beregnet faktor efter
antallet af totale point tildelt på den afspillede lydoptagelse.
II) Points efter følgende fordelingsskema:
a) Musikere/eller korister 1 point
b) Solister med orkester eller kor, jfr. f og g 8 points (hvis en b-solist samtidig optræder som dirigent,
registreres den pågældende som "k" til 4 point, således at
den pågældende i alt får 12 points)
c) Solister, alene eller i ensemble 6 points
d) Dirigent, jfr. f og g 8 points
Side 8
Det under b) anførte pointtal modificeres, når flere solister optræder sammen, efter følgende skala:
2 solister = hver 7 points
3 solister = hver 5 points
Flere end 4 solister = hver 4 points
Det under c) anførte pointtal modificeres, når flere end 4 solister optræder sammen, efter følgende skala:
5 solister = hver 5 points
6 solister = hver 4 points
7 solister = hver 3 points
e) Grupper, små orkestre og små kor 6 points plus 1 point for hver medvirkende, dog højst i alt
24 points (Ved uvished om antal regnes med 6 dvs. 12
points)
f) Orkester eller kor fra 20 til 50 medvirkende 24 points
g) Orkester eller kor med over 50 medvirkende 40 points
h) Ikke egentlig solistisk akkompagnement, obligat
klaver, continuo medvirkende og lignende
3 points
k) Dirigent (kapelmester) for a-musikere, dog for
minimum 9
4 points (Såfremt der er færre end 9, får kapelmesteren 1
point og registreres som "a". En kapelmester for gruppe
"e" med færre end 9 medlemmer registreres på lige fod
med de øvrige medvirkende i gruppen).
l) Ved uvished om antal musikere og/eller korister som
akkompagnement
til c-solister
5 points
p) Drejer det sig om en spillende kapelmester for færre
end 9 a-musikere, tildeles han
2 points
Når der optjenes vederlag på udgivne lydoptagelser, hvorpå Gramex ikke kender rettighedshaverne og dette heller
ikke kan udledes af udveksling med Gramex’ søsterselskaber, bliver de optjente vederlag reserveret i det tilfælde,
Side 9
rettighedshaverne skulle kunne identificeres på et senere tidspunkt, jf. § 9.
Når optjente vederlag forældes (efter 3 år), indgår beløbene i den samlede fordeling for året efter, jf. § 11.
KODA Når Koda fordeler indtægter til rettighedshaverne, fradrager Koda først sine omkostninger. Derefter fratrækkes en
andel til kulturelle formål, og det beløb, som derefter resterer, bliver fordelt til rettighedshaverne i overensstemmelse
med Kodas fordelingspolitik.
a. Administrationsomkostninger
Det følger af Kodas medlemsaftaler og de aftaler, Koda har indgået med andre forvaltnings-selskaber, at Koda er
berettiget til at afholde sine administrationsomkostninger forlods ud af indtægterne, før der sker fordeling af de
resterende beløb til rettighedshaverne.
Administrationsomkostningerne fratrækkes således i indtægterne, før Koda fordeler de resterende indtægter til
rettighedshaverne. Der er tradition for at opgøre administrationsomkostningerne som en procentdel af de samlede
indtægter, og Kodas administrationsprocent har de seneste år ligget på ca. 10 % i gennemsnit.
Administrationsfradraget er dog i praksis differentieret fra område til område, afhængigt af hvor ressourcetungt det
specifikke område er.
b. Fradrag til kulturelle formål
Det følger af såvel Kodas vedtægter som de aftaler, Koda har indgået med andre forvaltnings-selskaber, at Koda er
berettiget til at foretage fradrag i indtægterne til kulturelle formål. Koda kan på denne måde anvende op til 10 % af
de beløb, som resterer, når administrationsomkostningerne er fratrukket indtægterne.
Der henvises i øvrigt til Kodas bidrag til besvarelse af spørgsmål 12 fra Folketingets Kulturudvalg L77, Forslag til lov
Side 10
om kollektiv forvaltning af ophavsret, til beskrivelse af Kodas kulturelle midler.
c. Kodas fordelingsplan
Kodas fordelingspolitik – og dermed Kodas fordelingsplan – beskriver Kodas internt fastsatte principper for fordeling
af de resterende indtægter. Fordelingsplanen besluttes af Kodas bestyrelse i overensstemmelse med Kodas vedtægter.
I praksis udarbejdes fordelingsplanen af et bestyrelsesudvalg, som kaldes Kodas fordelingsplan-udvalg.
Fordelingsplanudvalget udarbejder indstillinger til bestyrelsen, som i sidste ende har det overordnede ansvar for
fordelingsplanen. Kodas bestyrelse består af medlemsvalgte repræsentanter, hvilket udgør det demokratiske grundlag
for at rettighedshaverne kan udøve kontrol med fordelingsplanen.
Fordelingsplanen er skabt for at sikre, at indtægterne fordeles til rettighedshaverne så præcist og retfærdigt som
muligt. Derfor rummer fordelingsplanen både de overordnede principper for fordeling af indtægterne og de mere
detaljerede regler for, hvordan fordelingen konkret foretages på hvert enkelt område.
Fordelingsplanen tager udgangspunkt i Kodas vedtægter, hvor en række kriterier for fordeling af indtægterne er
beskrevet. Disse kriterier er musikværkets opførelsesantal, spilletid, opførelsessted, varighed og arbejdsindsatsen bag
værkets skabelse.
Det altovervejende udgangspunkt for Kodas fordeling af indtægterne er, at der foretages en individuel fordeling, og at
denne fordeling foretages efter faktisk forbrug og konkret tilrådighedsstillelse af rettighedshavernes musikværker. På
denne måde sikres det, at indtægter fra et konkret anvendelsesområde også fordeles til de rettighedshavere, hvis
værker er blevet brugt og stillet til rådighed på disse områder. Koda har dog to puljer, hvor dette princip fraviges, dels
puljen for uropførelser, dels puljen for såkaldte subventionerede koncerter.
Kriterierne om opførelsesantal og spilletid betyder, at Koda fordeler indtægter fra et musikværk ud fra, hvor meget
musikværket konkret er blevet spillet. Dette kommer for eksempel til udtryk i Kodas fordeling af indtægter fra online
Side 11
musikstreamingtjenester, hvor indtægterne fordeles i forhold til, hvor mange gange et værk er blevet afspillet.
Kriteriet om opførelsessted betyder, at Koda i fordelingen af indtægter tager hensyn til, at der kan være forskel i
værdien af forskellige opførelsessteder. Begrebet opførelsessted skal forstås i bred forstand, idet der ikke alene er tale
om fysiske opførelsessteder, men også for eksempel forskellige tv-kanaler hos en tv-station eller hvorvidt, der er tale
om en uropførelse.
Kriterierne om musikværkets varighed og arbejdsindsatsen bag værkets skabelse tager hensyn til, at der kan være
forskel i værdien af et musikværk afhængigt af længden af musikværket og afhængigt af den arbejdsindsats, der har
ligget bag værkets skabelse.
De ovennævnte fordelingskriterier indebærer også, at Kodas fordeling af indtægter så vidt muligt afspejler den værdi,
som brugssituationen tilsiger. Det betyder for eksempel, at et musikværk får tildelt et lavere beløb, hvis det spilles i
natradio frem for i primetime, eller at en live-fremførelse bliver tildelt et højere beløb end en afspilning fra cd eller
anden form for mekanisk afspilning.
Puljerne for uropførelser og for subventionerede koncerter er skabt for at sikre, at fordelingen af indtægter tager højde
for den særlige værdi af en uropførelse og for kriteriet om arbejdsindsatsen bag musikværkets skabelse. Midlerne til
disse to puljer etableres ved, at der – ud af Kodas samlede fordelingsbeløb – afsættes midler til de to nævnte puljer.
Fordelingen af midler fra uropførelsespuljen finder sted for et musikværk, når det er blevet fremført offentligt
allerførste gang. Puljen har til formål at afspejle den højere værdi, som en uropførelse må antages at have. Puljen
fordeles på de musikværker, der uropføres, i forhold til det beløb, som værkerne hver især har fået fordelt for den
fremførelse, hvor uropførelsen fandt sted.
Den subventionerede koncertpulje har til formål at afspejle den værdi, som kan relateres til musikværker, der har
krævet en særlig omfattende arbejdsindsats. Alle Kodas medlemmer kan ansøge om, at en koncert tages i betragtning
ved fordeling af midler fra den subventionerede koncertpulje. Til orientering kan det nævnes, at Kodas bestyrelse som
led i sit løbende arbejde med fordelingsplanen er i færd med at revidere reglerne for fordeling af midler fra den
Side 12
subventionerede koncertpulje.
d. Rapportering for musikanvendelsen
For at kunne fordele indtægterne så præcist som muligt, forsøger Koda i videst muligt omfang at indhente oplysninger
om den konkrete brug af rettighedshavernes musikværker. På baggrund af disse oplysninger er det muligt at
sammenholde den indhentede rapportering med oplysningerne i Kodas værksdatabase og derved identificere de
rettighedshavere, som har krav på at få udbetalt Kodas indtægter.
I tilfælde af, at det enten er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at indhente konkret
rapportering, vil Koda, så vidt det er muligt, anvende et repræsentativt fordelingsgrundlag fra tilsvarende
fordelingsområder. Med et sådant repræsentativt, analogt fordelingsgrundlag foretages der derefter en individuel
fordeling til rettighedshaverne. Dette er for eksempel tilfældet ved fordeling af indtægter fra baggrundsmusik i
butikslokaler, hvor Koda anvender et repræsentativt fordelingsgrundlag fra andre områder til at fordele indtægterne.
f. Ufordelbare midler
Som beskrevet gør Koda et stort stykke arbejde for at registrere alle relevante musikværker, og Koda arbejder
kontinuerligt på at identificere alle relevante musikfremførelser indenfor de områder, hvor Koda har indtægter.
Imidlertid kan det i visse tilfælde vise sig at være umuligt at identificere en fremførelse eller en rettighedshaver. Når
dette sker, bliver Koda nødsaget til at betegne de relevante andele af de pågældende indtægter som ufordelbare.
Koda recirkulerer de ufordelbare indtægter indenfor sit fordelingsregnskab, således at de ufordelbare indtægter
tillægges senere perioders puljer og på denne måde bliver fordelt blandt rettighedshaverne.
MPO
(Musikproducent
ernes
forvaltningsorgan
Den generelle fordelingspolitik er vedtaget af generalforsamlingen på MPOs stiftende generalforsamling. Fordeling af
rettighedsvederlag sker ud fra tre overordnede principper (i prioriteret rækkefølge):
1. Fordelingen af midlerne foretages på baggrund af faktisk forbrug i form af rapportering fra brugeren eller ekstern
Side 13
isation) registrering af brugen. De rettigheder, som er registeret som benyttede honoreres for den pågældende brug
(forholdsmæssigt)
2. I mangel af information om faktisk forbrug benyttes den nærmeste fordeling baseret på faktisk forbrug. I visse
tilfælde vil det ikke være muligt at fremskaffe information om faktisk forbrug. Dette kan skyldes, at informationen på
ingen måde kan fremskaffes, eller det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt (fx økonomisk eller tidsmæssigt) at
tilvejebringe information om faktisk forbrug for det pågældende område. I disse tilfælde kan der efter
bestyrelsesbeslutning benyttes et analogt fordelingsgrundlag, såfremt der eksister et andet område – hvor det faktiske
forbrug er kendt – som er tilstrækkeligt beslægtet til at fordelingen kan foretages på baggrund af denne brug.
3. Fordelingen foretages på baggrund af det forrige års samlede udlodninger opgjort forholdsmæssigt. Fordelingen kan
benyttes i tilfælde af, at der ikke kan fremskaffes information om faktisk forbrug. Dette kan skyldes, at informationen
på ingen måde kan fremskaffes, eller det vil være uforholdsmæssigt byrdefuldt (økonomisk eller tidsmæssigt) at
tilvejebringe information om faktisk forbrug for det pågældende område. Herudover eksisterer der ikke et beslægtet
område med faktisk fordeling, som kan benyttes analogt. Fordelingen indebærer, at de samlede udlodninger fra det
foregående år opgøres således, at en rettighedshavers samlede procentandel af de udloddede midler det forrige år be-
nyttes som fordeling. Det er således rettighedshaverens gennemsnitlige andel af midler det foregående år, som
udlodningen er baseret på.
NCB (Nordic
Copyright
Bureau)
NCB's generelle fordelingspolitik er, at der fordeles "line by line" dvs. at hver enkelt musikbrug afregnes til den
respektive rettighedshaver. Royalties der ikke kan fordeles "line by line" fordeles som klumpsumsbeløb. Disse fordeles
på baggrund af forskellige fordelingsnøgler, som tager hensyn til brug, periode, territorium mv.
PERFORMEX Performex fordeler musikudøvernes retransmissionsvederlag m.v. for tv på grundlag af oplysninger om den enkelte
musikudøvers indtjening ved medvirken i tv i vederlagets optjeningsår. Performex tilvejebringer oplysningerne om
musikudøvernes indtjening dels fra DR dels fra musikudøverne selv i form af kopier af kontrakter m.v. Musikudøvere
på månedsløn indgår i vederlagsfordelingen med et standardbeløb for hver tv-medvirken. 20 % af Performex’ tv-midler
fordeles mellem musikudøvere i musikvideo på grundlag af rapporteringsdata fra IFPI.
Retransmissionsvederlaget for radio fordeles af Gramex efter Gramex’ registreringer og fordelingskriterier.


Kulturudvalget 2015-16
L 77 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt