L 77 - svar på spm. 13 om at sikre medlemmerne af de kollektive forvaltningsorganisationer direkte demokratisk indflydelse på fordeling af de inkasserede midler, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L77/spm/13/svar/1304113/1605456.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/00236-28 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 12. februar 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 13 (L nr. 77), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Vil lovforslaget i sin nuværende udformning sikre medlemmerne af de kollektive forvaltningsorganisationer direkte demokratisk indflydelse på fordeling af de inkasserede midler? Svar: Et af lovforslagets hovedformål er at sikre rettighedshaverne indflydelse på forvaltningen, herunder udbetalingen, at de vederlag, som en kollektiv forvaltningsorganisation modtager. Lovforslaget indeholder i den forbindelse bestemmelser, der giver medlemmerne af en kollektiv forvaltningsorganisation direkte indflydelse på fordelingen af de opkrævede midler. Denne indflydelse gøres gældende på generalforsamlingen, hvor medlemmerne bl.a. skal træffe beslutning om: 1. forvaltningsorganisationens generelle politik for fordeling af skyldige beløb til rettighedshaverne, 2. forvaltningsorganisationens generelle politik for anvendelse af midler, hvor rettighedshaveren ikke kan identificeres eller lokaliseres (ufordelbare midler), 3. forvaltningsorganisationens generelle investeringspolitik, 4. forvaltningsorganisationens generelle politik for fradrag i rettighedsvederlag og 5. anvendelsen af ufordelbare midler. Alle medlemmer af en kollektiv forvaltningsorganisation skal have ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen i medfør af lovforslagets § 7. Det er dog muligt via en generalforsamlingsbeslutning at fastsætte begrænsninger i medlemmernes ret til at Kulturudvalget 2015-16 L 77 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2 deltage i og udøve deres stemmeret på generalforsamlingen på baggrund af et eller begge af følgende kriterier: 1) medlemsskabsvarighed og 2) størrelsen af de beløb, der er modtaget af, eller som tilfalder et medlem. Hvis fordelingen af skyldige beløb til de individuelle rettighedshavere sker gennem en kollektiv forvaltningsorganisations medlemsorganisationer, vil disse skulle sikre, at rettighedshaverne får mulighed for at træffe beslutning om anvendelse af rettighedsvederlagene på de ovenfor nævnte områder. Bertel Haarder