L 122 - svar på spm. 8 om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kommunerne med at foretage restanceforebyggende tiltag inden restancerne sendes til inddrivelse i SKAT, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 122 - svar på spørgsmål 8 af 24 februar 2016 DOK145352011.DOCX.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L122/spm/8/svar/1303990/1605229.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 122 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of- fentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 24. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 29. februar 2016 J.nr. 16-0053699 Skatteudvalget 2015-16 L 122 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer regeringen vil tage for at hjælpe kommunerne med at foretage restanceforebyggende tiltag inden restancerne sendes til inddrivelse i SKAT. Svar Som jeg har oplyst i mit svar af 15. februar 2016 på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016 og i høringsskemaet til høringssvarene vedrørende L 122, jf. L 122 – bilag 2, har jeg for- ståelse for, at kommuner og kommunalt ejede forsyningsvirksomheder er utålmodige, og for deres ønske om at kunne vælge selv at stå for inddrivelsen af deres tilgodehavender. Det er derfor også et forslag, som p.t. analyseres nærmere i dialog med bl.a. KL. Jeg vil bl.a. drøfte forslaget på et møde i uge 9 med formandskabet for KL, og jeg vil i foråret drøfte forslaget i forståelseskredsen om SKAT. Der er som ligeledes oplyst i mit svar på spørgsmål 1 en række forhold, der skal afklares, inden en eventuel overdragelse af inddrivelseskompetencen kan iværksættes. Det er bl.a. nødvendigt at afklare, hvad de præcise rammer for en sådan kompetence til selv at inddri- ve kravene i givet fald skal være. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, at der – som det er oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra september 2015 – er store problemer med datakvaliteten i Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, og inddrivelse for denne del af gælden således ikke kan ske, før disse fordringers retskraft er valideret. Indtil en afklaring heraf foreligger, vil jeg opfordre kommunerne og forsyningsvirksom- hederne til at intensivere opkrævningsarbejdet, f.eks. ved at rette henvendelse til skyld- nerne med henblik på at forebygge restancer og opnå frivillig betaling. Jeg er bekendt med, at flere kommuner har haft succes med sådanne tiltag.
L 122 - svar på spørgsmål 1 af 12 februar 2016 [DOK144915365].docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L122/spm/8/svar/1303990/1605230.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 122 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of- fentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen Klik og vælg dato J.nr. 16-0053699 Skatteudvalget 2015-16 L 122 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Hvordan vil ministeren kunne sikre, at en aflastning af SKAT vil kunne blive drøftet poli- tisk og eventuelt fremgå af lovgivningen snarest, hvis aflastningen bestod af at tillade kommunale forsyninger at inddrive gæld uden SKATs indblanding? Svar Som jeg har oplyst i mit svar af 15. februar 2016 på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016 og i høringsskemaet til høringssvarene vedrørende L 122, jf. L 122 – bilag 2, har jeg for- ståelse for, at forsyningsvirksomhederne er utålmodige, og ønsket om, at forsyningsvirk- somhederne – og tilsvarende kommunerne – skal kunne vælge selv at inddrive deres til- godehavender. Det er derfor også et forslag, som p.t. analyseres nærmere i dialog med bl.a. KL. Jeg vil bl.a. drøfte forslaget på et møde i uge 9 med formandskabet for KL. Desuden vil jeg i foråret drøfte forslaget i forståelseskredsen om SKAT. Der er, som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål S 633, en række forhold, der skal afklares, inden en eventuel overdragelse af inddrivelseskompetencen kan iværksættes. Det skal bl.a. afklares, hvad de præcise rammer for en sådan kompetence til at inddrive i givet fald skal være. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, at der – som det er oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra september 2015 – er store problemer med datakvaliteten i Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, og inddrivelse for denne del af gælden således ikke kan ske, før disse fordringers retskraft er valideret. Indtil en nærmere afklaring heraf foreligger, vil jeg opfordre forsyningsvirksomhederne til at intensivere opkrævningsarbejdet, f.eks. i form af frivillige betalingsaftaler, og iværksætte forebyggende tiltag, så restancer ikke opstår.
L 122 Høringsskema.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L122/spm/8/svar/1303990/1605231.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven (Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførel- se af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.). Karsten Lauritzen / Camilla Christensen 19. februar 2016 J.nr. 16-0053699 Skatteudvalget 2015-16 L 122 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 122 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer Ankestyrelsen Ankestyrelsen bemærker, at en indkomstaftrapning uden partshø- ring indebærer en øget risiko for, at Udbetaling Danmark (UDK) træffer afgørelser om indkomstaf- trapning på et faktisk forkert op- lysningsgrundlag. Jo længere tid der går fra modtagelsen af oplys- ningerne fra SKAT, til afgørelser- ne træffes, jo større er risikoen. Det er derfor væsentligt, at det sikres, at UDK træffer afgørelse i umiddelbar forlængelse af modta- gelsen af oplysningerne fra SKAT. Ankestyrelsen har i forbindelse med klagesager om indkomstaf- trapning af børne- og ungeydelsen anvendt de forvaltningsretlige principper om partshøring, nova og officialprincippet. Ankestyrelsen forstår lovforsla- gets afsnit 3.5.2 således, at der kan opstå tilfælde, hvor både UDK og Ankestyrelsen skal træffe afgørel- se på baggrund af faktisk forkerte oplysninger. Hvis denne forståelse ikke er korrekt, bør det uddybes, hvornår UDK og Ankestyrelsen skal anvende de faktisk korrekte oplysninger. Den foreslåede præcisering af, at nedsættelse af børne- og ungeydel- sen efter reglerne om indkomstaf- trapning kan ske uden forudgående partshøring, skal ses i sammen- hæng med, at en indsigelse fra ydel- sesmodtager vedrørende opgørel- sen af den indkomst, der skal læg- ges til grund for indkomstaftrap- ningen, ikke vil kunne medføre en ændring af beregningsgrundlaget. Udbetaling Danmark (UDK) kan ved beregningen af en eventuel fo- reløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen alene inddrage de ind- komstoplysninger, der fremgår af den seneste forskudsopgørelse, som SKAT har leveret til UDK, el- ler som UDK har indhentet til brug for opstart af en ny udbeta- ling, hvilket foreslås præciseret i lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Hvis indkomstoplysningerne i forskuds- eller årsopgørelsen skal ændres, skal ydelsesmodtageren rette hen- vendelse til SKAT. Eventuelle ændringer af forskuds- opgørelsen, efter SKAT har leveret indkomstoplysningerne/UDK ind- henter indkomstoplysningerne, kan ikke indgå ved beregningen af en eventuel nedsættelse af den aktuelle ydelse, men vil blive medtaget ved beregningen af en eventuel nedsæt- telse af en efterfølgende ydelse, når SKAT har leveret indkomstoplys- ningerne på det næste fastsatte tidspunkt. Det er blevet tilføjet i bemærknin- gerne til lovforslaget, at det uaf- Side 3 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer hængigt af lovforslaget vil blive sik- ret, at der fremover anvendes mere aktuelle indkomstoplysninger til brug for beregningen af ydelser, der udbetales for januar kvartal. Dette vil ske i dialog med SKAT og UDK. Endvidere skal det bemærkes, at der kun er tale om en foreløbig nedsættelse. Den endelige nedsæt- telse beregnes på baggrund af ind- komstoplysningerne fra årsopgø- relsen, og såfremt der efterfølgende sker ændringer i årsopgørelsen, fo- retages der også en regulering af nedsættelsen i henhold hertil. Dansk Affaldsforening Dansk Affaldsforening, Dansk Fjernvarme og DANVA har afgi- vet et fælles høringssvar. I svaret konstateres med beklagelse, at to anmodninger fremsendt til Skat- teministeriet i september/oktober 2015 om adgang til at kunne an- vende andre inddrivelsesmetoder end SKAT ikke er blevet imøde- kommet i udkastet til lovforslaget. Der henvises til Skatteudvalgets betænkning af 5. november 2015, hvor medlemmer af Socialdemo- kratiet og Radikale Venstre fore- slog, at skatteministeren og Skat- teudvalget ved nye politiske drøf- telser om reglerne på inddrivel- sesområdet burde inddrage forsy- ningsvirksomhedernes ønske om valgfrihed med hensyn til at vælge SKAT eller privat inkasso, f.eks. advokat. Det anføres, at der med en sådan valgfrihed opnås bedre inddrivelsesmuligheder, hvorved der undgås tab og dermed højere En adgang for forsyningsvirksom- hederne til at vælge selv at forestå inddrivelsen af deres krav vil for- udsætte en lovændring, fordi ind- drivelsesopgaven i dag alene ligger hos staten (SKAT). Skatteministeren er i dialog med KL om udfordringerne med ind- drivelsen af kommunale krav og de kommunalt ejede forsyningsvirk- somheders krav og rammerne for en eventuel overdragelse af inddri- velseskompetence til fordringsha- vere. Indtil en afklaring heraf foreligger, opfordres forsyningsvirksomhe- derne til at intensivere opkræv- ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse af frivillige afdragsordninger, og benytte sig af restanceforebyggende tiltag. Side 4 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer takster for forbrugerne, samt at navnlig vandsektoren har efter- spurgt en sådan model, idet det bemærkes, at den også vil aflaste SKAT. Dansk Arbejdsgiverfor- ening Dansk Arbejdsgiverforening øn- sker ikke at afgive bemærkninger. Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ingen be- mærkninger. Dansk Fjernvarme Se høringssvaret fra Dansk Af- faldsforening. Se kommentarerne til høringssvaret fra Dansk Affaldsforening. Dansk Industri Dansk Industri har ingen be- mærkninger. DANVA Se høringssvaret fra Dansk Af- faldsforening. Se kommentarerne til høringssvaret fra Dansk Affaldsforening. Datatilsynet Datatilsynet anfører med henvis- ning til de almindelige bemærk- ninger i afsnit 3.3.2 om den fore- slåede bestemmelse i § 3, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at Datatilsynet umid- delbart er i tvivl om meningen med sætningen ”at det med de fo- reslåede bestemmelser præciseres, i hvilket omfang der inden for persondatalovens rammer kan ske behandling af de pågældende op- lysninger.” Hvis der er tale om re- gistrering, som vurderes ikke at kunne ske i overensstemmelse med persondataloven, må der ef- ter Datatilsynets umiddelbare op- Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger i afsnit 3.3.1, må der efter persondatalovens § 8, stk. 1, ikke ske behandling af andre rent private forhold end de i § 7 nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens op- gaver. Skatteministeriet har vurde- ret det som tvivlsomt, om en ind- samling og opbevaring af oplysnin- ger om personnumre på personer, der er berettigede til børne- og un- geydelse, i alle tilfælde kan siges at være nødvendig for SKATs vareta- gelse af opgaven som restanceind- drivelsesmyndighed. Side 5 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer fattelse være tale om en fravigelse af persondataloven og ikke en præcisering. Datatilsynet bemærker endvidere, at Skatteministeriet ikke ses at ha- ve vurderet, om den tilsigtede be- handling, jf. forslaget til § 3, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, er i overensstem- melse med databeskyttelsesdirek- tivet, hvorfor Skatteministeriet opfordres til at foretage en vurde- ring heraf. Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3.2, er formålet med den foreslåede bestemmelse at kunne igangsætte en inddrivelsesindsats hurtigst muligt efter modtagelsen af en fordring til inddrivelse, således at det også er nødvendigt at have oplysninger om berettigelsen til børne- og ungeydelse for personer, der ikke aktuelt har en gæld til det offentlige. Det foreslås derfor, at det udtryk- keligt fastslås, at det også hører til SKATs forpligtelser som restance- inddrivelsesmyndighed at kunne igangsætte en inddrivelsesindsats hurtigst muligt i forhold til skyldne- re, der ikke tidligere har haft gæld til inddrivelse, og at det for at kun- ne opfylde denne forpligtelse der- for er nødvendigt at kunne indsam- le og opbevare personnumre for al- le personer, der er berettigede til børne- og ungeydelse, og de børn og unge, som ydelsen vedrører. Med den foreslåede bestemmelse præciseres derfor, i hvilket omfang der inden for persondatalovens rammer kan ske behandling af de pågældende oplysninger. Der er i forbindelse med udarbej- delsen af lovforslaget foretaget en vurdering heraf, hvorefter de fore- slåede regler anses for at være i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og dermed de EU-retlige regler, der er implemen- teret ved persondataloven. (Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per- soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud- Side 6 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer Datatilsynet anfører med henvis- ning til de almindelige bemærk- ninger i afsnit 3.3.2 om den fore- slåede adgang for SKAT til at an- vende de oplysninger, der kan indsamles og opbevares til brug for inddrivelsesforanstaltninger, til statistiske og regnskabsmæssige formål, at Datatilsynet går ud fra, at henvisningen til, at persondata- lovens § 10, stk. 2 og 3, fortsat vil være gældende, ikke kan omfatte personoplysninger, der behandles til regnskabsmæssige formål, da sådanne falder uden for personda- talovens § 10. Derfor opfordres til, at henvisningen til persondata- lovens § 10 udelades eller præcise- res. Med henvisning til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, anfører Datatilsynet endelig, at det af bemærkningerne følger, at SKATs adgang til indkomstre- gisteret udvides. Datatilsynet læg- ger til grund, at den behandling af oplysninger, der sker ved adgang til indkomstregisteret, vil ske i overensstemmelse med personda- taloven, og henviser til pkt. 4 i Datatilsynets vedlagte høringssvar af 13. oktober 2005 til Skattemini- steriet vedrørende høring over udkast til forslag til lov om et ind- komstregister. I dette hørings- svars pkt. 4 henvises bl.a. til per- sondatalovens § 5, stk. 2, hvoref- ter indsamling af oplysninger skal veksling af sådanne oplysninger (EF-Tidende 1995, L 281, side 31 ff.)). Det kan bekræftes, at henvisningen i de almindelige bemærkninger til, at persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, hvorefter oplysningerne ikke se- nere må behandles i andet øjemed, og at oplysningerne kun må videre- gives til tredjemand efter forudgå- ende tilladelse fra tilsynsmyndighe- den, fortsat vil være gældende, ale- ne omfatter oplysninger, der be- handles til statistiske formål. Op- lysninger, der behandles til regn- skabsmæssige formål, er derimod ikke omfattet af persondatalovens § 10, jf. de almindelige bemærknin- ger, afsnit 3.3.1 om gældende ret. Persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, vil således ikke finde anvendelse i relation til behandlingen til disse formål. Det er med den foreslåede be- stemmelse i § 3, stk. 7, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige forudsat, at princippet om for- målsbestemthed (finalité-princip- pet) i persondatalovens § 5, stk. 2, og relevans- og tilstrækkeligheds- kriteriet i persondatalovens § 5, stk. 3, skal respekteres. Adgangen til oplysninger fra ind- komstregisteret skal således ikke gå videre end de formål, der beskrives i den foreslåede bestemmelse og de tilhørende bemærkninger, dvs. ind- samling og anvendelse af oplysnin- ger om personers nettoindkomst og betalingsevne til brug for stati- stiske og regnskabsmæssige formål. Side 7 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, ligesom senere be- handling ikke må være uforenelig med disse formål. Senere behand- ling af oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller viden- skabeligt øjemed, anses ikke for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. I pkt. 4 henvises endvidere til personda- talovens § 5, stk. 3, hvorefter op- lysninger, som behandles, skal væ- re relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysninger- ne senere behandles. Det uddybes i lovforslagets be- mærkninger, hvad der forstås her- ved. Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har ingen be- mærkninger. Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk- ninger. FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer har ingen bemærkninger. KL KL finder den nuværende situati- on på inddrivelsesområdet helt utilfredsstillende for kommuner- ne, og lovforslaget ses ikke tyde- ligt at løse problemet. KL finder på den baggrund, at der snarest skal laves en aftale om statsligt af- køb af borgernes og virksomhe- dernes restancer til kommunerne, ligesom KL imødeser snarlige drøftelser om snitflader. Der er som grundlag for et videre forløb om et evt. afkøb af de kommunale restancer behov for nærmere dialog og grundige analy- ser under inddragelse af Finansmi- nisteriet. Skatteministeriet vil tage initiativ hertil. Hvad angår snitflader mellem kommunerne og SKAT, vil skat- teministeren i den nærmeste frem- tid holde et møde med KL’s for- Side 8 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer De foreslåede ændringer er ifølge KL uoverskuelige. Det gælder navnlig tre forhold: Det fremgår ikke, hvilke ca. 25 fordringstyper SKAT vil inddrive automatisk i interimsperioden, dvs. om kommunale fordringer vil blive udvalgt. Det fremgår ikke klart, hvordan kommunerne skal forholde sig til restancer, der ikke vil blive en del af interimsløsnin- gen. mandskab om kommunernes frem- tidige rolle i løsningen af inddrivel- sesopgaven. Skatteministeriet og KL er allerede i dialog om en løsning vedrørende de fortrinsberettigede krav, som kommunerne har til gode hos bor- gere og virksomheder. Som følge af disse drøftelser er SKAT nu ved at oprette et særspor for inddrivelsen af fortrinsberettigede krav. I forhold til en eventuel adgang til at kommunerne selv kan foretage inddrivelse, henvises til bemærk- ningerne ovenfor til høringssvaret fra Dansk Affaldsforening. Det er ikke endeligt afklaret, hvilke ca. 25 fordringstyper der vil skulle indgå i interimssystemets første udgave, men det forventes, at ud- vælgelsen overvejende vil ske ud fra en værdibaseret prioritering på baggrund af volumen i antal og værdi. Interimssystemet forventes gradvist at kunne udvikles til evt. at udgøre det permanente inddrivel- sessystem. Det er derfor hensigten, at bl.a. yderligere fordringstyper, inddrivelsesindsatser og skyldnere vil blive tilført interimssystemet i senere udgaver af systemet. Det vil ikke i hele interimsperioden til og med 2019 alene være ca. 25 for- dringstyper, der inddrives via inte- rimssystemet. Inddrivelse i forhold til de fordringstyper, der ikke i før- ste omgang inddrives via interims- Side 9 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer Interimssystemet vil i sin første udgave alene understøtte rykkere, betalingsordninger og udlæg. De to førstnævnte benytter kommu- nerne også, og KL er derfor be- kymret for, at inddrivelsesproces- sen fortsat vil være langsom, når de skridt, kommunerne allerede har taget, blot gentages. KL finder derfor, at SKAT – i forhold til re- stancer til kommunerne – primært bør fokusere på de opgaver, som kun sker i inddrivelsesfasen, f.eks. lønindeholdelse, modregning m.v. KL finder det yderst problema- tisk, at alene nye skyldnere – dvs. skyldnere uden gæld i EFI – om- fattes af interimssystemets første udgave. Dette vil for kommuner- ne betyde en markant begræns- ning i den gæld, der kan oversen- des til automatisk inddrivelse i SKAT, og dermed et væsentligt mindre provenu. KL er ikke enig i vurderingen af, at lovforslaget ikke vil have øko- nomiske konsekvenser for kom- munerne. Suspensionen af den automatiske inddrivelse har alle- rede haft store økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne, og disse konse- kvenser vil være til stede, indtil der er fundet en permanent løs- ning på inddrivelsesopgaven. systemet, vil alene kunne ske, hvis en manuel indsats muliggør det. Det er korrekt, at alene udlæg afvi- ger fra de tiltag, som kommunerne selv kan foretage, men andre tiltag som f.eks. lønindeholdelse og modregning har en sådan komplek- sitet, at de er fravalgt til første ud- gave af interimssystemet, jf. beho- vet for en agil udvikling af syste- met. Når alene nye skyldnere vil være omfattet af interimssystemets i før- ste omgang, skyldes det ligeledes hensynet til at reducere kompleksi- teten. Ved lov nr. 1253 af 17. november 2015 blev forældelsen af fordringer under inddrivelse hos SKAT den 19. november 2015 eller senere ud- skudt, så forældelsesfristen tidligst løber fra den 20. november 2018. Den i en del af interimsperioden reducerede inddrivelse vil derfor som udgangspunkt ikke indebære tab for fordringshaverne, herunder kommunerne, men alene en likvidi- tetsforskydning. Den 8. september 2015 standsede SKAT den automatiske inddrivelse Side 10 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer via EFI/DMI, fordi Kammeradvo- katens legalitetsanalyse havde på- vist fejl og mangler, som betød, at der i et vist omfang var sket ulovlig inddrivelse. De økonomiske og administrative konsekvenser, som KL henviser til, har ingen direkte sammenhæng med lovforslaget. De skyldes i stedet standsningen af inddrivelsen. Tværtimod skal lov- forslaget skabe de lovmæssige rammer for, at en vis systemunder- støttet inddrivelse atter kan gen- nemføres og siden hen udvides, i takt med at interimssystemet for- håbentlig kan udvides med yderli- gere inddrivelsesfunktionalitet. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er det dog højst usikkert, hvilket inddrivelsesprove- nu der vil være tale om. NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen har ingen bemærkninger til selve lovforsla- get, men bemærker til lovforsla- gets bemærkninger om de ca. 25 fordringstyper, der skal udvælges til den inddrivelse, som interims- systemet indledningsvist skal un- derstøtte, at det i et notat af 7. de- cember 2015 er beskrevet, at der ville være plads til ca. 35 for- dringstyper. NaturErhvervstyrel- sen foreslår derfor, at fordringer- ne vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EL- FUL), Den Europæiske Land- brugsfond for Udvikling af Land- distrikterne (ELFUL) og Den Eu- ropæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) skal indgå blandt de ud- valgte fordringstyper. De nævnte krav vil ikke indgå blandt de krav, der overvejes af- skrevet ekstraordinært, idet de i stedet vil blive retskraftvurderet manuelt. De krav, der er under inddrivelse hos SKAT den 19. no- vember 2015 eller senere, vil få ud- skudt forældelsen, jf. § 18 a i lov om inddrivelse af gæld til det of- fentlige. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, jf. herom kommentarerne ovenfor til høringssvaret fra KL. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil første version af interimssystemet være begrænset til at omfatte udvalgte nye fordringer, der relaterer sig til personlige skyldnere (cpr-kunder), og med få funktionaliteter. Ambitionen er ef- Side 11 af 11 Organisation Bemærkninger Kommentarer Forslaget begrundes med, at EU- Kommissionen kan pålægge med- lemsstaterne at dække EU- fordringer, der placeres i interims- systemets inaktive del. Miljø- og Fødevareministeriet har imidlertid ikke en bevilling til at dække så- danne udgifter, hvorfor det for- udsættes, at Skatteministeriet en- ten dækker sådanne udgifter eller inddrager fordringerne i den akti- ve del af interimssystemet. terfølgende at udvide løsningen med yderligere funktionalitet, for- dringstyper og skyldnertyper. Der vil indtil og parallelt med idriftsæt- telsen af interimssystemet blive gennemført manuel inddrivelse af bl.a. erhvervsrestancer. SRF Skattefaglig For- ening SRF Skattefaglig Forening har in- gen bemærkninger. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har ingen bemærkninger.
S 633.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L122/spm/8/svar/1303990/1605232.pdf
Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016, indleveret af Brian Mikkel- sen (KF). Karsten Lauritzen / Thomas Monefeldt 15. februar 2016 J.nr. 16-0171588 2015-16 S 633 endeligt svar Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 122 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 3 Spørgsmål Hvilken holdning har ministeren til, at kommunalt ejede forsyninger frem for at anmode SKAT om at inddrive kan vælge selv at sikre, at der sker inddrivelse af gæld hos forbru- gerne, eventuelt ved brug af inkassofirmaer eller advokater? Svar Jeg finder det helt naturligt, at de kommunale forsyningsselskaber er utålmodige og gerne selv vil forsøge at inddrive deres restancer. Det afspejler, at de forholder sig ansvarligt til deres økonomi, hvilket er positivt og ønskeligt. Jeg er allerede i tæt dialog med Kommu- nernes Landsforening om udfordringerne og løsningsmulighederne vedr. inddrivelse af kommunale og kommunalt ejede forsyningsselskabers restancer. Vi drøfter bl.a. en løs- ning vedrørende de fordringsberettigede krav, som kommunerne og de kommunale for- syningsselskaber har til gode hos borgere og virksomheder. Som følge af disse drøftelser er SKAT nu ved at oprette et særspor for inddrivelsen af fortrinsberettigede krav. Når Skatteministeriet ikke bare har åbnet op for, at fx kommunale forsyningsselskaber selv kan foretage inddrivelse, skyldes det, at en overdragelse af inddrivelsesopgaven vil være særdeles kompleks. Som oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra septem- ber 2015 er der store problemer med datakvaliteten af fordringerne i EFI. Dette indebæ- rer, at der er usikkerhed om retskraften af en stor gruppe fordringer, som derfor ikke må inddrives, med mindre deres retskraft kan valideres. Det skal derfor sikres, at alle fordrin- ger står registreret med korrekte data, er retskraftige og kan inddrives på lovligt grundlag. Det igangværende oprydningsarbejde er en ekstremt vanskelig opgave, og en eventuel overdragelse af inddrivelsen forudsætter, at oprydningsarbejde færdiggøres. Herudover skal det også nævnes, at de kommunale forsyningsselskaber i dag ikke har de nødvendige systemer og værktøjer til at løse inddrivelsesopgaven effektivt. Det gælder fx mulighed for at etablere lønindeholdelse via SKATs forskudssystem ved at forhøje træk- procenten, som arbejdsgiverne indeholder skat af indkomsten med. Hertil kommer beho- vet for tilførsel af ressourcer med kompetencer inden for inddrivelse. Desuden har mange skyldnere så lav indkomst, at de lovgivningsmæssigt er afskåret fra at få inddrevet deres restancer til det offentlige. Dette lavindkomstværn vil skulle respekteres, uanset hvilken offentlig myndighed eller privat aktør, der måtte få tillagt inddrivelseskompetencen. Det er med den gældende lovgivning forudsat, at inddrivelsesopgaven varetages af staten. En uddelegering af inddrivelsesopgaven til kommunerne, kommunalt ejede forsyningssel- skaber eller private aktører vil således under alle omstændigheder forudsætte en lovæn- dring. De kommunalt ejede forsyningsselskaber kan dog se på de muligheder, som findes inden for den nuværende lovgivning, og som kan udnyttes til at intensivere opkrævnings- arbejdet i en periode med nedsat inddrivelse. Det gælder fx muligheden for at indgå frivil- lige afdragsaftaler med kunderne eller iværksætte forebyggende tiltag, der hindrer, at re- stancerne overhovedet opstår. Der er i den forbindelse også mulighed for, at de kommu- nale forsyningsselskaber hyrer private firmaer til at understøtte deres opkrævning. Side 3 af 3 Til orientering vil jeg i den nærmeste fremtid holde et møde med KLs formandskab om kommunernes fremtidige rolle i løsningen af inddrivelsesopgaven, bl.a. i lyset af de mange gode input, som jeg har modtaget fra kommunerne.