L 122 - svar på spm. 1 om at sikre, at en aflastning af SKAT vil kunne blive drøftet politisk og eventuelt fremgå af lovgivningen snarest, hvis aflastningen bestod af at tillade kommunale forsyninger at inddrive gæld uden SKATs indblanding, fra skatteministeren

Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016, indleveret af Brian Mikkel-
sen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Thomas Monefeldt
15. februar 2016
J.nr. 16-0171588
2015-16
S 633 endeligt svar
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 122 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Hvilken holdning har ministeren til, at kommunalt ejede forsyninger frem for at anmode
SKAT om at inddrive kan vælge selv at sikre, at der sker inddrivelse af gæld hos forbru-
gerne, eventuelt ved brug af inkassofirmaer eller advokater?
Svar
Jeg finder det helt naturligt, at de kommunale forsyningsselskaber er utålmodige og gerne
selv vil forsøge at inddrive deres restancer. Det afspejler, at de forholder sig ansvarligt til
deres økonomi, hvilket er positivt og ønskeligt. Jeg er allerede i tæt dialog med Kommu-
nernes Landsforening om udfordringerne og løsningsmulighederne vedr. inddrivelse af
kommunale og kommunalt ejede forsyningsselskabers restancer. Vi drøfter bl.a. en løs-
ning vedrørende de fordringsberettigede krav, som kommunerne og de kommunale for-
syningsselskaber har til gode hos borgere og virksomheder. Som følge af disse drøftelser
er SKAT nu ved at oprette et særspor for inddrivelsen af fortrinsberettigede krav.
Når Skatteministeriet ikke bare har åbnet op for, at fx kommunale forsyningsselskaber
selv kan foretage inddrivelse, skyldes det, at en overdragelse af inddrivelsesopgaven vil
være særdeles kompleks. Som oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra septem-
ber 2015 er der store problemer med datakvaliteten af fordringerne i EFI. Dette indebæ-
rer, at der er usikkerhed om retskraften af en stor gruppe fordringer, som derfor ikke må
inddrives, med mindre deres retskraft kan valideres. Det skal derfor sikres, at alle fordrin-
ger står registreret med korrekte data, er retskraftige og kan inddrives på lovligt grundlag.
Det igangværende oprydningsarbejde er en ekstremt vanskelig opgave, og en eventuel
overdragelse af inddrivelsen forudsætter, at oprydningsarbejde færdiggøres.
Herudover skal det også nævnes, at de kommunale forsyningsselskaber i dag ikke har de
nødvendige systemer og værktøjer til at løse inddrivelsesopgaven effektivt. Det gælder fx
mulighed for at etablere lønindeholdelse via SKATs forskudssystem ved at forhøje træk-
procenten, som arbejdsgiverne indeholder skat af indkomsten med. Hertil kommer beho-
vet for tilførsel af ressourcer med kompetencer inden for inddrivelse. Desuden har mange
skyldnere så lav indkomst, at de lovgivningsmæssigt er afskåret fra at få inddrevet deres
restancer til det offentlige. Dette lavindkomstværn vil skulle respekteres, uanset hvilken
offentlig myndighed eller privat aktør, der måtte få tillagt inddrivelseskompetencen.
Det er med den gældende lovgivning forudsat, at inddrivelsesopgaven varetages af staten.
En uddelegering af inddrivelsesopgaven til kommunerne, kommunalt ejede forsyningssel-
skaber eller private aktører vil således under alle omstændigheder forudsætte en lovæn-
dring. De kommunalt ejede forsyningsselskaber kan dog se på de muligheder, som findes
inden for den nuværende lovgivning, og som kan udnyttes til at intensivere opkrævnings-
arbejdet i en periode med nedsat inddrivelse. Det gælder fx muligheden for at indgå frivil-
lige afdragsaftaler med kunderne eller iværksætte forebyggende tiltag, der hindrer, at re-
stancerne overhovedet opstår. Der er i den forbindelse også mulighed for, at de kommu-
nale forsyningsselskaber hyrer private firmaer til at understøtte deres opkrævning.
Side 3 af 3
Til orientering vil jeg i den nærmeste fremtid holde et møde med KLs formandskab om
kommunernes fremtidige rolle i løsningen af inddrivelsesopgaven, bl.a. i lyset af de mange
gode input, som jeg har modtaget fra kommunerne.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 122 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 12. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
29. februar 2016
J.nr. 16-0053699
Skatteudvalget 2015-16
L 122 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Hvordan vil ministeren kunne sikre, at en aflastning af SKAT vil kunne blive drøftet poli-
tisk og eventuelt fremgå af lovgivningen snarest, hvis aflastningen bestod af at tillade
kommunale forsyninger at inddrive gæld uden SKATs indblanding?
Svar
Som jeg har oplyst i mit svar af 15. februar 2016 på spørgsmål S 633 af 11. februar 2016
og i høringsskemaet til høringssvarene vedrørende L 122, jf. L 122 – bilag 2, har jeg for-
ståelse for, at forsyningsvirksomhederne er utålmodige, og ønsket om, at forsyningsvirk-
somhederne – og tilsvarende kommunerne – skal kunne vælge selv at inddrive deres til-
godehavender. Det er derfor også et forslag, som p.t. analyseres nærmere i dialog med
bl.a. KL. Jeg vil bl.a. drøfte forslaget på et møde i uge 9 med formandskabet for KL.
Desuden vil jeg i foråret drøfte forslaget i forståelseskredsen om SKAT.
Der er, som jeg har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål S 633, en række forhold, der
skal afklares, inden en eventuel overdragelse af inddrivelseskompetencen kan iværksættes.
Det skal bl.a. afklares, hvad de præcise rammer for en sådan kompetence til at inddrive i
givet fald skal være. Der skal i den forbindelse bl.a. tages højde for, at der – som det er
oplyst i handlingsplanen ”SKAT ud af krisen” fra september 2015 – er store problemer
med datakvaliteten i Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, og inddrivelse for denne del af
gælden således ikke kan ske, før disse fordringers retskraft er valideret.
Indtil en nærmere afklaring heraf foreligger, vil jeg opfordre forsyningsvirksomhederne til
at intensivere opkrævningsarbejdet, f.eks. i form af frivillige betalingsaftaler, og iværksætte
forebyggende tiltag, så restancer ikke opstår.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om
en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven
(Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførel-
se af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring
m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
19. februar 2016
J.nr. 16-0053699
Skatteudvalget 2015-16
L 122 Bilag 2
Offentligt
Skatteudvalget 2015-16
L 122 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Ankestyrelsen Ankestyrelsen bemærker, at en
indkomstaftrapning uden partshø-
ring indebærer en øget risiko for,
at Udbetaling Danmark (UDK)
træffer afgørelser om indkomstaf-
trapning på et faktisk forkert op-
lysningsgrundlag. Jo længere tid
der går fra modtagelsen af oplys-
ningerne fra SKAT, til afgørelser-
ne træffes, jo større er risikoen.
Det er derfor væsentligt, at det
sikres, at UDK træffer afgørelse i
umiddelbar forlængelse af modta-
gelsen af oplysningerne fra
SKAT.
Ankestyrelsen har i forbindelse
med klagesager om indkomstaf-
trapning af børne- og ungeydelsen
anvendt de forvaltningsretlige
principper om partshøring, nova
og officialprincippet.
Ankestyrelsen forstår lovforsla-
gets afsnit 3.5.2 således, at der kan
opstå tilfælde, hvor både UDK og
Ankestyrelsen skal træffe afgørel-
se på baggrund af faktisk forkerte
oplysninger. Hvis denne forståelse
ikke er korrekt, bør det uddybes,
hvornår UDK og Ankestyrelsen
skal anvende de faktisk korrekte
oplysninger.
Den foreslåede præcisering af, at
nedsættelse af børne- og ungeydel-
sen efter reglerne om indkomstaf-
trapning kan ske uden forudgående
partshøring, skal ses i sammen-
hæng med, at en indsigelse fra ydel-
sesmodtager vedrørende opgørel-
sen af den indkomst, der skal læg-
ges til grund for indkomstaftrap-
ningen, ikke vil kunne medføre en
ændring af beregningsgrundlaget.
Udbetaling Danmark (UDK) kan
ved beregningen af en eventuel fo-
reløbig nedsættelse af børne- og
ungeydelsen alene inddrage de ind-
komstoplysninger, der fremgår af
den seneste forskudsopgørelse,
som SKAT har leveret til UDK, el-
ler som UDK har indhentet til
brug for opstart af en ny udbeta-
ling, hvilket foreslås præciseret i
lovforslagets § 2, nr. 1 og 2. Hvis
indkomstoplysningerne i forskuds-
eller årsopgørelsen skal ændres,
skal ydelsesmodtageren rette hen-
vendelse til SKAT.
Eventuelle ændringer af forskuds-
opgørelsen, efter SKAT har leveret
indkomstoplysningerne/UDK ind-
henter indkomstoplysningerne, kan
ikke indgå ved beregningen af en
eventuel nedsættelse af den aktuelle
ydelse, men vil blive medtaget ved
beregningen af en eventuel nedsæt-
telse af en efterfølgende ydelse, når
SKAT har leveret indkomstoplys-
ningerne på det næste fastsatte
tidspunkt.
Det er blevet tilføjet i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at det uaf-
Side 3 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hængigt af lovforslaget vil blive sik-
ret, at der fremover anvendes mere
aktuelle indkomstoplysninger til
brug for beregningen af ydelser,
der udbetales for januar kvartal.
Dette vil ske i dialog med SKAT
og UDK.
Endvidere skal det bemærkes, at
der kun er tale om en foreløbig
nedsættelse. Den endelige nedsæt-
telse beregnes på baggrund af ind-
komstoplysningerne fra årsopgø-
relsen, og såfremt der efterfølgende
sker ændringer i årsopgørelsen, fo-
retages der også en regulering af
nedsættelsen i henhold hertil.
Dansk Affaldsforening Dansk Affaldsforening, Dansk
Fjernvarme og DANVA har afgi-
vet et fælles høringssvar. I svaret
konstateres med beklagelse, at to
anmodninger fremsendt til Skat-
teministeriet i september/oktober
2015 om adgang til at kunne an-
vende andre inddrivelsesmetoder
end SKAT ikke er blevet imøde-
kommet i udkastet til lovforslaget.
Der henvises til Skatteudvalgets
betænkning af 5. november 2015,
hvor medlemmer af Socialdemo-
kratiet og Radikale Venstre fore-
slog, at skatteministeren og Skat-
teudvalget ved nye politiske drøf-
telser om reglerne på inddrivel-
sesområdet burde inddrage forsy-
ningsvirksomhedernes ønske om
valgfrihed med hensyn til at vælge
SKAT eller privat inkasso, f.eks.
advokat. Det anføres, at der med
en sådan valgfrihed opnås bedre
inddrivelsesmuligheder, hvorved
der undgås tab og dermed højere
En adgang for forsyningsvirksom-
hederne til at vælge selv at forestå
inddrivelsen af deres krav vil for-
udsætte en lovændring, fordi ind-
drivelsesopgaven i dag alene ligger
hos staten (SKAT).
Skatteministeren er i dialog med
KL om udfordringerne med ind-
drivelsen af kommunale krav og de
kommunalt ejede forsyningsvirk-
somheders krav og rammerne for
en eventuel overdragelse af inddri-
velseskompetence til fordringsha-
vere.
Indtil en afklaring heraf foreligger,
opfordres forsyningsvirksomhe-
derne til at intensivere opkræv-
ningsarbejdet, f.eks. ved indgåelse
af frivillige afdragsordninger, og
benytte sig af restanceforebyggende
tiltag.
Side 4 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
takster for forbrugerne, samt at
navnlig vandsektoren har efter-
spurgt en sådan model, idet det
bemærkes, at den også vil aflaste
SKAT.
Dansk Arbejdsgiverfor-
ening
Dansk Arbejdsgiverforening øn-
sker ikke at afgive bemærkninger.
Dansk Byggeri Dansk Byggeri har ingen be-
mærkninger.
Dansk Fjernvarme Se høringssvaret fra Dansk Af-
faldsforening.
Se kommentarerne til høringssvaret
fra Dansk Affaldsforening.
Dansk Industri Dansk Industri har ingen be-
mærkninger.
DANVA Se høringssvaret fra Dansk Af-
faldsforening.
Se kommentarerne til høringssvaret
fra Dansk Affaldsforening.
Datatilsynet Datatilsynet anfører med henvis-
ning til de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 3.3.2 om den fore-
slåede bestemmelse i § 3, stk. 6, i
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, at Datatilsynet umid-
delbart er i tvivl om meningen
med sætningen ”at det med de fo-
reslåede bestemmelser præciseres,
i hvilket omfang der inden for
persondatalovens rammer kan ske
behandling af de pågældende op-
lysninger.” Hvis der er tale om re-
gistrering, som vurderes ikke at
kunne ske i overensstemmelse
med persondataloven, må der ef-
ter Datatilsynets umiddelbare op-
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger i afsnit 3.3.1, må der
efter persondatalovens § 8, stk. 1,
ikke ske behandling af andre rent
private forhold end de i § 7 nævnte,
medmindre det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens op-
gaver. Skatteministeriet har vurde-
ret det som tvivlsomt, om en ind-
samling og opbevaring af oplysnin-
ger om personnumre på personer,
der er berettigede til børne- og un-
geydelse, i alle tilfælde kan siges at
være nødvendig for SKATs vareta-
gelse af opgaven som restanceind-
drivelsesmyndighed.
Side 5 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fattelse være tale om en fravigelse
af persondataloven og ikke en
præcisering.
Datatilsynet bemærker endvidere,
at Skatteministeriet ikke ses at ha-
ve vurderet, om den tilsigtede be-
handling, jf. forslaget til § 3, stk.
6, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, er i overensstem-
melse med databeskyttelsesdirek-
tivet, hvorfor Skatteministeriet
opfordres til at foretage en vurde-
ring heraf.
Som det fremgår af lovforslagets
afsnit 3.3.2, er formålet med den
foreslåede bestemmelse at kunne
igangsætte en inddrivelsesindsats
hurtigst muligt efter modtagelsen af
en fordring til inddrivelse, således
at det også er nødvendigt at have
oplysninger om berettigelsen til
børne- og ungeydelse for personer,
der ikke aktuelt har en gæld til det
offentlige.
Det foreslås derfor, at det udtryk-
keligt fastslås, at det også hører til
SKATs forpligtelser som restance-
inddrivelsesmyndighed at kunne
igangsætte en inddrivelsesindsats
hurtigst muligt i forhold til skyldne-
re, der ikke tidligere har haft gæld
til inddrivelse, og at det for at kun-
ne opfylde denne forpligtelse der-
for er nødvendigt at kunne indsam-
le og opbevare personnumre for al-
le personer, der er berettigede til
børne- og ungeydelse, og de børn
og unge, som ydelsen vedrører.
Med den foreslåede bestemmelse
præciseres derfor, i hvilket omfang
der inden for persondatalovens
rammer kan ske behandling af de
pågældende oplysninger.
Der er i forbindelse med udarbej-
delsen af lovforslaget foretaget en
vurdering heraf, hvorefter de fore-
slåede regler anses for at være i
overensstemmelse med reglerne i
persondataloven og dermed de
EU-retlige regler, der er implemen-
teret ved persondataloven. (Rådets
direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri ud-
Side 6 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Datatilsynet anfører med henvis-
ning til de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 3.3.2 om den fore-
slåede adgang for SKAT til at an-
vende de oplysninger, der kan
indsamles og opbevares til brug
for inddrivelsesforanstaltninger,
til statistiske og regnskabsmæssige
formål, at Datatilsynet går ud fra,
at henvisningen til, at persondata-
lovens § 10, stk. 2 og 3, fortsat vil
være gældende, ikke kan omfatte
personoplysninger, der behandles
til regnskabsmæssige formål, da
sådanne falder uden for personda-
talovens § 10. Derfor opfordres
til, at henvisningen til persondata-
lovens § 10 udelades eller præcise-
res.
Med henvisning til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 1, anfører Datatilsynet endelig,
at det af bemærkningerne følger,
at SKATs adgang til indkomstre-
gisteret udvides. Datatilsynet læg-
ger til grund, at den behandling af
oplysninger, der sker ved adgang
til indkomstregisteret, vil ske i
overensstemmelse med personda-
taloven, og henviser til pkt. 4 i
Datatilsynets vedlagte høringssvar
af 13. oktober 2005 til Skattemini-
steriet vedrørende høring over
udkast til forslag til lov om et ind-
komstregister. I dette hørings-
svars pkt. 4 henvises bl.a. til per-
sondatalovens § 5, stk. 2, hvoref-
ter indsamling af oplysninger skal
veksling af sådanne oplysninger
(EF-Tidende 1995, L 281, side 31
ff.)).
Det kan bekræftes, at henvisningen
i de almindelige bemærkninger til,
at persondatalovens § 10, stk. 2 og
3, hvorefter oplysningerne ikke se-
nere må behandles i andet øjemed,
og at oplysningerne kun må videre-
gives til tredjemand efter forudgå-
ende tilladelse fra tilsynsmyndighe-
den, fortsat vil være gældende, ale-
ne omfatter oplysninger, der be-
handles til statistiske formål. Op-
lysninger, der behandles til regn-
skabsmæssige formål, er derimod
ikke omfattet af persondatalovens §
10, jf. de almindelige bemærknin-
ger, afsnit 3.3.1 om gældende ret.
Persondatalovens § 10, stk. 2 og 3,
vil således ikke finde anvendelse i
relation til behandlingen til disse
formål.
Det er med den foreslåede be-
stemmelse i § 3, stk. 7, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige
forudsat, at princippet om for-
målsbestemthed (finalité-princip-
pet) i persondatalovens § 5, stk. 2,
og relevans- og tilstrækkeligheds-
kriteriet i persondatalovens § 5, stk.
3, skal respekteres.
Adgangen til oplysninger fra ind-
komstregisteret skal således ikke gå
videre end de formål, der beskrives
i den foreslåede bestemmelse og de
tilhørende bemærkninger, dvs. ind-
samling og anvendelse af oplysnin-
ger om personers nettoindkomst
og betalingsevne til brug for stati-
stiske og regnskabsmæssige formål.
Side 7 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ske til udtrykkeligt angivne og
saglige formål, ligesom senere be-
handling ikke må være uforenelig
med disse formål. Senere behand-
ling af oplysninger, der alene sker
i historisk, statistisk eller viden-
skabeligt øjemed, anses ikke for
uforenelig med de formål, hvortil
oplysningerne er indsamlet. I pkt.
4 henvises endvidere til personda-
talovens § 5, stk. 3, hvorefter op-
lysninger, som behandles, skal væ-
re relevante og tilstrækkelige og
ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål,
hvortil oplysningerne indsamles,
og de formål, hvortil oplysninger-
ne senere behandles.
Det uddybes i lovforslagets be-
mærkninger, hvad der forstås her-
ved.
Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen har ingen be-
mærkninger.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen bemærk-
ninger.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer har ingen
bemærkninger.
KL KL finder den nuværende situati-
on på inddrivelsesområdet helt
utilfredsstillende for kommuner-
ne, og lovforslaget ses ikke tyde-
ligt at løse problemet. KL finder
på den baggrund, at der snarest
skal laves en aftale om statsligt af-
køb af borgernes og virksomhe-
dernes restancer til kommunerne,
ligesom KL imødeser snarlige
drøftelser om snitflader.
Der er som grundlag for et videre
forløb om et evt. afkøb af de
kommunale restancer behov for
nærmere dialog og grundige analy-
ser under inddragelse af Finansmi-
nisteriet. Skatteministeriet vil tage
initiativ hertil.
Hvad angår snitflader mellem
kommunerne og SKAT, vil skat-
teministeren i den nærmeste frem-
tid holde et møde med KL’s for-
Side 8 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
De foreslåede ændringer er ifølge
KL uoverskuelige. Det gælder
navnlig tre forhold:
Det fremgår ikke, hvilke ca. 25
fordringstyper SKAT vil inddrive
automatisk i interimsperioden,
dvs. om kommunale fordringer vil
blive udvalgt. Det fremgår ikke
klart, hvordan kommunerne skal
forholde sig til restancer, der ikke
vil blive en del af interimsløsnin-
gen.
mandskab om kommunernes frem-
tidige rolle i løsningen af inddrivel-
sesopgaven.
Skatteministeriet og KL er allerede
i dialog om en løsning vedrørende
de fortrinsberettigede krav, som
kommunerne har til gode hos bor-
gere og virksomheder. Som følge af
disse drøftelser er SKAT nu ved at
oprette et særspor for inddrivelsen
af fortrinsberettigede krav.
I forhold til en eventuel adgang til
at kommunerne selv kan foretage
inddrivelse, henvises til bemærk-
ningerne ovenfor til høringssvaret
fra Dansk Affaldsforening.
Det er ikke endeligt afklaret, hvilke
ca. 25 fordringstyper der vil skulle
indgå i interimssystemets første
udgave, men det forventes, at ud-
vælgelsen overvejende vil ske ud
fra en værdibaseret prioritering på
baggrund af volumen i antal og
værdi. Interimssystemet forventes
gradvist at kunne udvikles til evt. at
udgøre det permanente inddrivel-
sessystem. Det er derfor hensigten,
at bl.a. yderligere fordringstyper,
inddrivelsesindsatser og skyldnere
vil blive tilført interimssystemet i
senere udgaver af systemet. Det vil
ikke i hele interimsperioden til og
med 2019 alene være ca. 25 for-
dringstyper, der inddrives via inte-
rimssystemet. Inddrivelse i forhold
til de fordringstyper, der ikke i før-
ste omgang inddrives via interims-
Side 9 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Interimssystemet vil i sin første
udgave alene understøtte rykkere,
betalingsordninger og udlæg. De
to førstnævnte benytter kommu-
nerne også, og KL er derfor be-
kymret for, at inddrivelsesproces-
sen fortsat vil være langsom, når
de skridt, kommunerne allerede
har taget, blot gentages. KL finder
derfor, at SKAT – i forhold til re-
stancer til kommunerne – primært
bør fokusere på de opgaver, som
kun sker i inddrivelsesfasen, f.eks.
lønindeholdelse, modregning m.v.
KL finder det yderst problema-
tisk, at alene nye skyldnere – dvs.
skyldnere uden gæld i EFI – om-
fattes af interimssystemets første
udgave. Dette vil for kommuner-
ne betyde en markant begræns-
ning i den gæld, der kan oversen-
des til automatisk inddrivelse i
SKAT, og dermed et væsentligt
mindre provenu.
KL er ikke enig i vurderingen af,
at lovforslaget ikke vil have øko-
nomiske konsekvenser for kom-
munerne. Suspensionen af den
automatiske inddrivelse har alle-
rede haft store økonomiske og
administrative konsekvenser for
kommunerne, og disse konse-
kvenser vil være til stede, indtil
der er fundet en permanent løs-
ning på inddrivelsesopgaven.
systemet, vil alene kunne ske, hvis
en manuel indsats muliggør det.
Det er korrekt, at alene udlæg afvi-
ger fra de tiltag, som kommunerne
selv kan foretage, men andre tiltag
som f.eks. lønindeholdelse og
modregning har en sådan komplek-
sitet, at de er fravalgt til første ud-
gave af interimssystemet, jf. beho-
vet for en agil udvikling af syste-
met.
Når alene nye skyldnere vil være
omfattet af interimssystemets i før-
ste omgang, skyldes det ligeledes
hensynet til at reducere kompleksi-
teten.
Ved lov nr. 1253 af 17. november
2015 blev forældelsen af fordringer
under inddrivelse hos SKAT den
19. november 2015 eller senere ud-
skudt, så forældelsesfristen tidligst
løber fra den 20. november 2018.
Den i en del af interimsperioden
reducerede inddrivelse vil derfor
som udgangspunkt ikke indebære
tab for fordringshaverne, herunder
kommunerne, men alene en likvidi-
tetsforskydning.
Den 8. september 2015 standsede
SKAT den automatiske inddrivelse
Side 10 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
via EFI/DMI, fordi Kammeradvo-
katens legalitetsanalyse havde på-
vist fejl og mangler, som betød, at
der i et vist omfang var sket ulovlig
inddrivelse. De økonomiske og
administrative konsekvenser, som
KL henviser til, har ingen direkte
sammenhæng med lovforslaget. De
skyldes i stedet standsningen af
inddrivelsen. Tværtimod skal lov-
forslaget skabe de lovmæssige
rammer for, at en vis systemunder-
støttet inddrivelse atter kan gen-
nemføres og siden hen udvides, i
takt med at interimssystemet for-
håbentlig kan udvides med yderli-
gere inddrivelsesfunktionalitet.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, er det dog højst
usikkert, hvilket inddrivelsesprove-
nu der vil være tale om.
NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen har ingen
bemærkninger til selve lovforsla-
get, men bemærker til lovforsla-
gets bemærkninger om de ca. 25
fordringstyper, der skal udvælges
til den inddrivelse, som interims-
systemet indledningsvist skal un-
derstøtte, at det i et notat af 7. de-
cember 2015 er beskrevet, at der
ville være plads til ca. 35 for-
dringstyper. NaturErhvervstyrel-
sen foreslår derfor, at fordringer-
ne vedrørende Den Europæiske
Garantifond for Landbruget (EL-
FUL), Den Europæiske Land-
brugsfond for Udvikling af Land-
distrikterne (ELFUL) og Den Eu-
ropæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF) skal indgå blandt de ud-
valgte fordringstyper.
De nævnte krav vil ikke indgå
blandt de krav, der overvejes af-
skrevet ekstraordinært, idet de i
stedet vil blive retskraftvurderet
manuelt. De krav, der er under
inddrivelse hos SKAT den 19. no-
vember 2015 eller senere, vil få ud-
skudt forældelsen, jf. § 18 a i lov
om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Bestemmelsen blev indsat
ved lov nr. 1253 af 17. november
2015, jf. herom kommentarerne
ovenfor til høringssvaret fra KL.
Som det fremgår af lovforslagets
bemærkninger, vil første version af
interimssystemet være begrænset til
at omfatte udvalgte nye fordringer,
der relaterer sig til personlige
skyldnere (cpr-kunder), og med få
funktionaliteter. Ambitionen er ef-
Side 11 af 11
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forslaget begrundes med, at EU-
Kommissionen kan pålægge med-
lemsstaterne at dække EU-
fordringer, der placeres i interims-
systemets inaktive del. Miljø- og
Fødevareministeriet har imidlertid
ikke en bevilling til at dække så-
danne udgifter, hvorfor det for-
udsættes, at Skatteministeriet en-
ten dækker sådanne udgifter eller
inddrager fordringerne i den akti-
ve del af interimssystemet.
terfølgende at udvide løsningen
med yderligere funktionalitet, for-
dringstyper og skyldnertyper. Der
vil indtil og parallelt med idriftsæt-
telsen af interimssystemet blive
gennemført manuel inddrivelse af
bl.a. erhvervsrestancer.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger.
Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har ingen
bemærkninger.