L 111 - svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 19/2-16 fra Aktionsgruppen mod diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, fra udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


UUI L 111 - svar på spm. 6.docx

https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L111/spm/6/svar/1303877/1605009.pdf

Ministeren
Side 1/2
29. februar 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2015 - 1776
Akt-id 49235
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 19. februar 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 6 ad L 111 efter ønske fra udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. februar 2016 fra Aktions
gruppen mod diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, jf. L 111 - bilag 7.”
Svar:
Aktionsgruppen mod diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen giver i sin
henvendelse af 19. februar 2016 eksempler på syriske familier, der allerede
opholder sig i Danmark og som vil blive omfattet af L 111.
Med virkning fra den 1. september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen
for alle, der kom til Danmark efter den dato og ikke havde opholdt sig i riget i
mindst 7 ud af de seneste 8 år. Med nærværende lovforslag udvides
anvendelsesområdet for integrationsydelsen til alle, der allerede er i Danmark og
modtager kontanthjælp, men som ikke opfylder opholdskravet.
Formålet med lovforslaget er, at styrke incitamentet til at komme i arbejde og
blive selvforsørgende.
Herudover er den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed
adgangen til de fællesskaber, der er knyttet hertil, en væsentlig barriere for
integrationsprocessen. Forslaget om at udvide personkredsen for
integrationsydelsen skal derfor også i høj grad ses som et instrument til at
fremskynde integrationsprocessen.
Udvidelsen af anvendelsesområdet for integrationsydelsen vil medføre, at nogle
familier skal indrette sig på, at deres økonomiske situation ændrer sig. Det
bemærkes dog herved, at målet ved nærværende lovforslag ikke er, at disse
familier skal blive på integrationsydelsen, men at de skal i beskæftigelse.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
L 111 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2/2
Det er også vigtigt at huske på, at modtagere af integrationsydelse efter behov vil
kunne være berettiget til øvrige offentlige ydelser, der supplerer
integrationsydelsen.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i forhold til mulighederne for at yde hjælp i
særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
En person, der modtager integrationsydelse vil således kunne få hjælp til udgifter,
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses, eller hvis afholdelsen af
udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens
livsførelse. Desuden vil personer, der modtager integrationsydelse, kunne få hjælp
til sygebehandling m.v. og tilskud til tandpleje.
Det er ligeledes muligt for integrationsydelsesmodtagere at modtage særlig
støtte, såfremt de har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, og i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage særlig støtte.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen