Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 344 om kommentar til henvendelse af 7/1-16 fra Dansk Affaldsforening om cirkulær økonomi og affaldsdirektiverne, jf. MOF alm. del - bilag 192, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF alm. del - svar på spm. 344.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/kommissionsforslag/KOM(2015)0614/bilag/5/1604959.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • • www.mfvm.dk Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. 2016-225 Den 3. februar 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 08.01 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget. Spørgsmål nr. 344 (alm. del) Ministeren bedes kommentere henvendelse af 08.01 2016 fra Dansk Affaldsforening om EU kommissionens cirkulær økonomi pakke jf. MOF alm del bilag 192 Svar Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan og forslagene til ændring af EU’s affaldsdirektiver velkommen. Det er et godt grundlag for at drøfte reguleringen på EU niveau, så en cirkulær økonomi fremmes. Pakken kan bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa gennem øget genanvendelse, mindsket deponering og forøget ressourceeffektivitet. Cirkulær økonomi rummer et betydeligt potentiale for både miljø og erhvervsliv i Europa. Der er tale om en bred dagsorden, der går på tværs af grænser, hvorfor det er væsentligt at sikre en fælles europæisk tilgang, som udnytter de muligheder der ligger i cirkulær økonomi uden at skabe unødige byrder. Danske virksomheders styrkepositioner skal stå centralt i overgangen til en mere cirkulær økonomi i EU, så dansk erhvervsliv kan få del i de nye forretningsmuligheder, som en mere cirkulær økonomi vil medføre. Regeringen støtter i udgangspunktet handlingsplanens ambitioner om at iværksætte EU initiativer, der understøtter en cirkulær økonomi, og har fokus på hele værdikæden - fra produktdesign til affaldshåndtering. Det er ligeledes fornuftigt at se på markedet for sekundære råmaterialer og initiativer på de prioriterede områder f.eks. plast, madspild og kritiske råstoffer. Vi skal naturligvis også se på effekten af vores anstrengelser, derfor er monitorering af fremskridt vigtig. Det er centralt, at pakken bidrager til at sikre virksomhederne mere ensartede konkurrenceforhold og samtidig vil være til gavn for ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse både i Danmark og i EU. Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0614 Bilag 5 Offentligt 2 Regeringen er i færd med at analysere pakkens konsekvenser for økonomi og miljø i Danmark. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt gå mere i detaljer med konkrete delelementer i pakken. Eva Kjer Hansen / Henrik Hedeman Olsen