Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren

Dok. nr. 15/01591-66
Notat
26. januar 2016
Høringsnotat – høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene
boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio mv.)
Kulturministeriet sendte den 24. november 2015 et udkast til lovforslag om
ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af
almene boliger (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio mv.) i
høring.
Med lovforslaget foreslås det at indføre:
 En forpligtelse til at sikre, at husstande med de i lovforslaget nærmere
beskrevne undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning til fælles
programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling hertil.
 En hjemmel til, at en såkaldt ”gatekeeper” kan distribuere digital radio ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendenet.
 En forpligtelse til at opbevare programmer i 6 måneder i overensstemmelse
med medieansvarsloven samt en ændring af bemyndigelse til at fastsætte
regler om regnskab og revision.
Høringsfristen var d. 4. januar 2016.
Ved fristens udløb var der indkommet 25 høringssvar. Efterfølgende har BFE,
Danske Medier og Dansk Energi den 5. januar og Radio- og tv-nævnet den 6.
januar efter aftale med ministeriet fremsendt deres høringssvar.
Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar. De 9 svar,
der alene går på, at man ikke har bemærkninger/ikke ønsker at udtale sig, er på
oversigten markeret med kursiv.
Nærværende høringsnotat er, jf. lovudkastet, opdelt i nedenstående tre
hovedafsnit:
A. Husstandes mulighed for at fravælge fælles programforsyning (”frit valg af tv-
distributør”)
B. Hjemmel til at udstede tilladelse til en distributør af digital radio.
Der har ikke været bemærkninger til de øvrige dele af lovudkastet.
Det bemærkes, at nærværende høringsnotat for så vidt angår afsnit A er
udarbejdet i samarbejde med Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og
efter drøftelse med en række øvrige myndigheder.
Kulturudvalget 2015-16
L 138 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Det bemærkes endvidere, at der fra en række høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer samt lovtekniske og andre ændringer, som ikke
er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i det
omfang, ministerierne har fundet det relevant. Det gælder bl.a. fjernelse af
straffebestemmelser efter fornyet drøftelse med Justitsministeriet.
A.: Husstandes mulighed for at fravælge fælles programforsyning
Generelt
Stort set samtlige høringssvar udtrykker en overordnet positiv holdning overfor
lovudkastet bl.a. med henvisning til, at det adresserer husstandenes ønsker om
bedre mulighed for frit at kunne vælge tv-distributør og behovet for at øge
konkurrencen på markedet for tv-distribution.
Canal Digital bemærker, at en forudsætning for tilslutningen er, at forslaget ikke
får en samlet effekt, som svækker konkurrence og udbud eller har en utilsigtet
prisforøgende effekt.
Teracom finder det vigtigt, at man ikke fjerner eller forringer elementer i udkastet.
Danske Udlejere fremkommer med en række mere overordnede betragtninger
omkring forsyning af tv m.v. i udlejningsejendomme. Danske Udlejere finder som
udgangspunkt, at eventuel levering af fælles tv-forsyning i en privat
udlejningsejendom er et anliggende, som udlejeren alene træffer beslutning om.
Det må endvidere sikres, at udlejere, som afholder eller har afholdt udgifter til
etablering af fællesantenneanlæg, sikres dækning for disse udgifter. Derudover
anfører Danske Udlejere, at lejernes forbrug af tv-kanaler lige så vel kan være et
mellemværende mellem lejeren og tv-distributøren som mellem udlejeren og
lejeren. Alternativt kan udlejeren overlade det til lejerne at etablere og drive en
fælles tv-løsning.
Ministeriernes kommentarer
I forhold til Danske Udlejeres betragtninger bemærkes, at det også fremover vil
være op til den enkelte private udlejer at træffe beslutning om, hvorvidt der skal
etableres og drives en fælles tv-forsyning i ejedommen, ligesom der med
lovudkastets bestemmelser er sikret udlejeren dækning for afholdte udgifter til
etablering m.v. Det er imidlertid hele formålet med lovforslaget at sikre, at
udlejeren ikke fremover kan pålægge lejere at aftage en bestemt programforsyning.
Der ændres med forslaget ikke ved lejeres adgang til at etablere og drive en
antenneforening i ejendommen.
I forhold til effekten af lovforslaget bemærkes, at ministerierne vil følge
udviklingen på området og foretage en evaluering af de nye regler og deres
virkning, når de har været gældende i to år. Dette vil blive indarbejdet i
lovudkastets bemærkninger.
Side 3
Høringssvarene giver ikke herudover anledning til ændring af lovudkastet.
Fortsat betaling til etablering, forbedring og drift, herunder
administration, af fællesantenneanlæg
Flere høringsparter (Stofa, TDC/YouSee og Dansk Energi) er kritiske overfor, at
det efter forslaget kun vil være er muligt at pålægge husstande at betale til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg (selve den fysiske kabel-
infrastruktur), hvis anlægget ejes af en ejendomsejer eller en forening, men
eksempelvis ikke en kommerciel tv-distributør eller et elselskab.
Stofa peger på, at det i dag typisk er den samme kabel-infrastruktur, der benyttes
til distribution af både tv og bredbånd, og at det derfor vil hæmme udrulningen af
digital infrastruktur til bredbånd og tv i hele landet – i strid med bl.a. fremlagte
regeringsinitiativer – hvis kommercielle aktører ikke kan indgå kollektive aftaler,
der sikrer dækning for omkostninger ved denne infrastruktur. Stofa peger med
henvisning til sin egen ny faktureringsmodel på, at kommercielle aktører vil kunne
udskille faste omkostninger til etablering, forbedring og drift mv. af
infrastrukturen, således at der ved fakturering af kunderne kan ske opdeling på
hhv. et ”abonnement” til dækning heraf, som vil være af begrænset størrelse, og
selve programforsyningen. Stofa bemærker endvidere, at størrelsen af
”abonnementet” vil kunne verificeres af Erhvervsstyrelsen, der har konkret indsigt
i omkostningsforholdene i branchen.
TDC/YouSee finder, at alle husstande – uanset fravalg af den fælles tv-forsyning –
fortsat skal kunne forpligtes til at betale til de faste omkostninger ved
fællesantenneanlæg, også når de er ejet af en kommerciel tv-distributør. Det vil
medvirke til at sikre, at anlæggene fortsat udbygges og opdateres, hvilket også vil
være til gavn for de husstande, som ikke er en del af den fælles tv-forsyning, men
som bruger anlægget til internetforbindelse. Det er TDC’s antagelse, at den
foreslåede skelnen vil kunne medvirke til at begrænse udbredelsen af
højhastighedsbredbånd. TDC/YouSee bemærker, at man i dag investerer store
beløb i at opgradere egne og andres net, og at incitamentet hertil reduceres, hvis
ikke alle husstande kan forpligtes til at bidrage til fællesudgifterne ved anlægget.
Dansk Energi peger på behovet for store investeringer i ny bredbåndsinfrastruktur
bl.a. som følge af, at traditionel programforsyning i fællesantenneanlæg – i
stigende grad – fravælges til fordel for individuel streaming af tv-kanaler over
bredbåndsinfrastruktur. Der henvises bl.a. til regeringens 2020-målsætning om, at
alle danskere senest i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser med
hastigheder på mindst 100 Mbit/2 download og 30 Mbit/s upload. Det anføres, at
det i vid udstrækning er kommercielle udbydere, der står for udbygningen af
kabelbaseret infrastruktur til fremme af hurtigt bredbånd og tv-distribution.
Dansk Energi finder det på den baggrund essentielt, at kommercielle udbydere
ikke hindres i fortsat at kunne indgå kollektive aftaler med boligforeninger mv. om
udrulning af ny fiberinfrastruktur til fremme af konkurrencen på bredbånd og tv-
distribution. Det vurderer man imidlertid vil være et resultat af den foreslåede
Side 4
regulering, da nye udbydere vil blive afskåret fra at tilbyde traditionel
programforsyning via kollektive aftaler med boligforeninger i tillæg til
internettjenester over fiberinfrastruktur. Dansk Energi bemærker, at lovforslaget
ikke ses at berøre teleudbyderes mulighed for at indgå kollektive aftaler med
boligselskaberne om etablering af bredbåndsinfrastruktur og levering af internet-
tjenester, som er særkilt reguleret i bl.a. telelovgivningen. Dansk Energi bemærker
endvidere, at energiselskabernes fiberudrulning i boligforeninger i dag bygger på
kollektive aftaler, der ikke indeholder aftalepligt og betaling for tv-kanaler. Det er
således op til den enkelte hussstand i boligforeningen selv at beslutte, om man
ønsker at aftage og betale for traditionel programforsyning af tv-kanaler over
fibernet, eller om man ønsker at aftale programforsyning fra en alternativ tv-
distributør, alternativt streame tv-indhold over internettet. Sammenfattende
finder Dansk Energi det essentielt, at også anlæg ejet af kommercielle udbydere
omfattes af den i lovudkastets § 6, stk. 2, nævnte mulighed for at pålægge
husstande at betale til etablering, forbedring og drift af anlægget.
Boxer TV ser det som et vigtigt skridt i retning af ligestilling af
konkurrencevilkårene, at kommercielle konkurrenter ikke får adgang til dækning
af faste omkostninger ved selve den fysiske kabel-infrastruktur.
Ejendomsforeningen Danmark er positiv overfor, at det med lovforslaget fastslås,
at udlejere m. fl. også fremover er sikret dækning for afholdte udgifter til
etablering, forbedring og drift af et fællesantenneanlæg. Ejendomsforeningen
Danmark foreslår dog, at det præciseres i bemærkningerne, at den pligt, alle lejere
også fremover vil have til at deltage i refusionen af udlejerens udgifter til
etablering m.v. af et fællesantenneanlæg, ikke vil være i strid med bestemmelsen i
radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 4, hvorefter ejere af fællesantenneanlæg ikke
gennem vilkår m.v. må hindre husstande i at blive fritaget for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning. Ejendomsforeningen Danmark finder det
endvidere uklart, præcis hvilke omkostninger udlejeren eller foreningen kan kræve
dækket i de tilfælde, hvor fællesantenneanlægget ikke ejes af udlejeren eller
foreningen.
Endelig finder Ejendomsforeningen Danmark, at det i lovforslagets bemærkninger
angivne beløb på 100 kr. til dækning af udlejerens eller foreningens administration
af fællesantenneanlægget er lavt sat.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår, at det i lovbemærkningerne i relation
til størrelsen af et administrationsgebyr beskrives, om den i bemærkningerne
nævnte øvrige grænse på 100 kr. årligt pr. husstand ikke kun vil kunne forhindre,
at gebyret sættes så højt, at det reelt har virkning som en binding af forbrugerne,
men også, om den vil kunne have en normerende virkning.
FDA er enig i adskillelsen af faste og variable omkostninger, idet man bemærker,
at betaling til Verdens TV (hvis den ikke reguleres som foreslået af FDA) bør gøres
til en fast omkostning.
Side 5
Ministeriernes kommentarer
Efter den i høringsudkastet foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, vil husstande,
der har fravalgt fælles tv-forsyning over et anlæg, ikke kunne pålægges at betale
til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ikke er ejet af en
udlejer eller en forening (men af en tv-distributør eller anden kommerciel
distributør).
De af Stofa, TDC/YoySee og Dansk Energi anførte betragtninger har givet
ministerierne anledning til at genoverveje de i høringsudkastet indeholdte
bestemmelser herom.
Ministerierne anerkender, at det i stigende omfang er den samme fysiske
infrastruktur, der benyttes til forsyning af husstande med både tv og
bredbånd/internet. Da sådanne ”blandede” anlæg efter Kulturministeriets tolkning
er omfattet af radio- og fjernsynslovens definition af et fællesantenneanlæg, vil det
med de foreslåede bestemmelser generelt ikke være muligt at pålægge husstande
at betale til faste omkostninger ved etablering, vedligeholdelse og drift af nettene.
Dette vurderes at indebære en ikke tilsigtet effekt af lovforslaget, da det ikke er
hensigten at forringe mulighederne for at etablere og drive fælles internetløsninger
i ejendomme og foreninger. Ministerierne er enige i, at det vil kunne få negative
konsekvenser for udrulningen af ny og hurtig bredbåndsinfrastruktur, hvis ikke
ejerne af fortsat kan indgå kollektive aftaler med boligforeninger mv., der sikrer
dem dækning for de faste omkostninger ved anlæg med ”blandet” benyttelse.
Samtidig vurderes det ikke muligt i praksis at opdele de faste omkostninger ved
sådanne anlæg på hhv. tv og bredbånd/internet, sådan at husstande evt. kunne
fritages for betaling til ”tv-delen” heraf.
På den baggrund finder ministerierne anledning til en justering af lovudkastet, så
det kommer til at fremgå, at husstande – uanset hvem der ejer anlægget – fortsat
skal kunne forpligtes til at bidrage til anlæggets etablering, forbedring og drift
(men ikke programforsyning over anlægget), såfremt det ud over fælles
programforsyning også fremfører andre tjenester end lyd- og billedprogrammer
(dvs. bredbånd/internet) i den pågældende ejendom eller forening.
Ministerierne finder derimod ikke grundlag for at ændre på adgangen for
husstande, der er fritaget for fælles programforsyning, til at blive fritaget for at
betale til etablering, vedligeholdelse eller drift, hvis der er tale om et anlæg, der
alene benyttes til fremføring af tv i den pågældende ejendom eller forening.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at kulturministeren efter forslaget vil kunne
fastsætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning. Det gælder bl.a. nærmere regler vedrørende muligheden for at
pålægge husstande omkostninger til etablering, vedligeholdelse og drift af
fællesantenneanlæg. Sådanne regler vil blive udarbejdet i samarbejde med
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen (som tilsynsmyndighed) og
Side 6
eventuelle øvrige relevante parter. Herudover er det hensigten, at Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede ministerier
udarbejder en nærmere vejledning til ejere af fællesantenneanlæg, udlejere,
foreninger og husstande.
I forhold til Ejendomsforeningen Danmarks bemærkninger kan det anføres, at det
af både lovtekst og bemærkninger i det udsendte udkast ses at fremgå, at
husstande kan pålægges at bidrage til de af en udlejer eller foreningen afholdte
udgifter til administration af fællesantenneanlæg, uanset husstandens eventuelle
fravalg af programforsyning over anlægget og uanset ejerskabet til anlægget. Dette
vil dog i forbindelse med justering af lovudkastet blive søgt beskrevet endnu
tydeligere.
For så vidt angår størrelsen af det beløb, der kan opkræves til dækning af
administrationsomkostninger, jf. også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
bemærkninger, bemærkes, at det ikke forventes, at udlejeres og foreningers
administrationsomkostninger vil blive forøget væsentligt som følge af indførelse af
mulighed for at fravælge programforsyning. Derved vurderes de faktiske
administrationsomkostninger heller ikke at ville overstige det i bemærkningerne
skønsmæssigt fastsatte beløb på 100 kr. pr. år. Omvendt vurderes beløbet på 100
kr. ikke at være sat for højt, da der må påregnes en vis begrænset
meradministration som følge af lovforslaget. Der ses på den baggrund ikke at være
anledning til ændring af lovudkastet på dette punkt.
Undtagelse af ”sløjfeanlæg”
Boxer TV foreslår, at ejere af sløjfeanlæg pålægges at oplyse de tilsluttede
husstande, når anlægget opgraderes/udskiftes og derfor ikke længere er undtaget
fra pligten til at sikre husstandene mulighed for fritagelse for den fælles
programforsyning.
Dansk Energi står uforstående overfor undtagelsen af sløjfeanlæg med henvisning
til, at det afskærer et betydeligt antal husstande fra muligheden for til- og fravalg
af tv-distributør. Det foreslås derfor, at man overvejer muligheden for at fastsætte
en tidsfrist for modernisering af disse anlæg. Også Ole Hansen (privatperson)
foreslår fastsat en frist for ombygning af sløjfeanlæg til stikledningsanlæg.
Forbrugerrådet Tænk finder det beklageligt, at der ikke er fundet en løsning for de
ca. 130.000 husstande, der er tilsluttet sløjfeanlæg. Man foreslår indarbejdet i
lovbemærkningerne, at der efter to år gøres status over den nu forventede
udfasning af anlæggene med henblik på at vurdere, om der er behov for særlige
tiltag for at ligestille disse husstande med resten.
FDA spørger, hvad der skal ske med sløjfeanlæg, hvis lovforslaget vedtages.
Side 7
Ministeriernes kommentarer
Der ses ikke at være grundlag for at indføre en oplysningspligt særligt i forhold til
sløjfeanlæg. En oplysningspligt burde således i givet fald omfatte også anlæg, der
som udgangspunkt er omfattet af forslaget. En oplysningspligt vil i givet fald
indebære en administrativ belastning både i forhold til de pågældende
ejere/foreninger og formentlig også de organer, der efter forslaget skal føre tilsyn
med overholdelse af lovens bestemmelser, herunder en eventuel oplysningspligt.
Der vurderes at være tale om en belastning, som ikke vil være proportional med
fordelene for husstandene i form af øget kendskab til muligheden for at blive
undtaget fra en fælles programforsyning. Det må være udgangspunktet, at det kan
forventes, at ejere af fællesantenneanlæg, ejendomsejere og foreninger efterlever
loven. I modsat fald vil der kunne klages til de nævnte tilsynsorganer.
For så vidt angår en eventuel frist for ombygning af sløjfeanlæg bemærkes, at der
herved vil kunne påføres ejerne af disse anlæg en førtidig udgift, der er af
ekspropriationslignende karakter. Samtidig forventes anlæggene som nævnt i
udkastet udfaset over de kommende år. Det vurderes på den baggrund ikke
hensigtsmæssigt at justere lovudkastet, så der fastsættes en frist for ombygning.
For så vidt angår Forbrugerrådet Tænks forslag om at gøre status over
udfasningen efter to år, bemærkes, at dette vil kunne indgå i den foreslåede
generelle evaluering af effekten af den nye regulering.
Forbud mod gennem vilkår at hindre retten til fritagelse for fælles
programforsyning
Boxer TV finder forbuddet mod gennem vilkår at hindre retten til fritagelse for
fælles programforsyning væsentligt, da den udbredte praksis med at ”bundle”
internet og tv ikke må føre til, at en forbruger mister sin internetforbindelse, hvis
man ikke ønsker at modtage tv via den fælles programforsyning. Boxer ønsker –
med henvisning til YouSee seneste udmelding vedrørende mulighed for at
abonnere på internet alene – en præcisering af, at det vil være i strid med
bestemmelsen, hvis kun private kunder og ikke kunder med kollektiv tilslutning af
flere husstande får mulighed for at abonnere på internet uden samtidig at skulle
aftage en tv-pakke.
Ministeriernes kommentarer
Der ses ikke umiddelbart at være behov for den af Boxer ønskede præcisering, da
forbuddet retter sig mod netop husstande, der som udgangspunkt er omfattet af
fælles programforsyning.
Opsigelsesvarsel
Boxer TV noterer med tilfredshed, at forbrugeraftalelovens bestemmelser kommer
til at gælde for kabel-tv-udbyderes kollektive kunder.
Side 8
Forbrugerrådet Tænk finder det positivt, at der skabes ens retsstilling for alle
forbrugere omkring opsigelse, idet varsling af fritagelse vil skulle ske svarende til
opsigelsesvarslerne i forbrugeraftaleloven.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Tilsyn
Lejernes Landsorganisation finder, at det bør præciseres, at beboerklagenævnet
har kompetence til at bedømme tvister mellem udlejeren og lejeren om lejerens
eventuelle fravalg af programforsyning.
Ministeriernes kommentarer
Det vurderes, at beboerklagenævnets kompetence til at afgøre tvister mellem
udlejeren og lejeren om lejerens fravalg af programforsyning er fastlagt i
almenlejelovens § 62, stk. 4, jf. den foreslåede ændring i lovens § 62, stk. 1.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede ændring af
almenlejelovens § 62, stk. 1, at lovforslaget indebærer, at beboerklagenævnenes
kompetence udvides til også at behandle klager vedrørende spørgsmål om
fritagelse fra den fælles programforsyning.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Ikrafttrædelse
Stofa finder ikrafttrædelsestidspunktet relevant og med respekt for allerede
indgåede aftaler.
TDC/YouSee bemærker, at både de kommercielle aktører og foreningerne står
overfor en stor og ressourcekrævende opgave med at tilpasse forholdene og aftaler
som følge af lovændringerne, herunder i forhold til håndtering af stigningen i
antallet af individuelle henvendelser. Man kvitterer derfor for de foreslåede
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Straffebestemmelser
Ejendomsforeningen Danmark finder, at det vil være en skærpelse af
ejendomsejernes pligter, at der kan pålægges bødestraf for manglende overholdelse
af de foreslåede regler. I den forbindelse bemærkes desuden, at eventuel bødestraf
til andelsforeninger og ejerforeninger bør tage højde for, at der ikke er tale om
professionelle aktører.
Side 9
Ministeriernes kommentarer
Forslaget om at pålægge bødestraf for overtrædelser af den foreslåede bestemmelse
i radio- og fjernsynsloven om husstandes ret til at blive fritaget for tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning er efter høringen taget op til fornyet
overvejelse.
Ministerierne er enige i, at indførelse af bødestraf for overtrædelser af
bestemmelsen vil være en skærpet sanktion set i forhold til, hvad der ellers gælder
i forhold til andre overtrædelser af boliglovgivningen. Lejere har således mulighed
for at indbringe spørgsmål om uenighed om betaling af antennebidrag m.v. for
henholdsvis huslejenævn og beboerklagenævn.
Derfor finder ministerierne anledning til at justere lovudkastet, således at den
foreslåede bødebestemmelse udgår af lovforslaget.
Økonomi
FDA finder, at der mangler en tilbundsgående undersøgelse af de økonomiske
konsekvenser for borgerne. FDA finder det tvivlsomt, om den forudsatte
økonomiske besparelse for husstande (35-115 mio.kr.) vil kunne opnås, idet man
bl.a. finder forudsætningen om, at de husstande, der forbliver i den fælles
programforsyning, ikke får højere udgifter direkte forkert, med mindre der indføres
den af FDA foreslåede regulering af Verdens TV og programudbyderne.
TDC/YouSee kan ikke tilslutte sig de beregninger over de økonomiske
konsekvenser for husstandene, der henvises til i lovbemærkningerne (årlig
besparelse på 68 mio.kr.), da man ikke finder dem fuldt dækkende. Man anfører i
den forbindelse, at den årlige besparelse ved kollektive tv-aftaler med
boligforeningerne kan anslås til at være 288 mio.kr. årligt, baseret på samme
forudsætninger som benyttet ved i beregningen af de 68 mio.kr. Da indførelsen af
frit valg af tv-distributør med stor sandsynlighed vil betyde prisstigninger, da der
ikke vil være samme mulighed for at give mængderabat som nu, og da man i øvrigt
kun vurderer, at 10 pct. og ikke som forudsat 15 pct. af husstandene vil fravælge
en fælles tv-løsning med besparelser til følge, finder TDC/YouSee, at
gennemførelsen af lovforslaget vil betyde øgede omkostninger for langt størstedelen
af danskerne. En fastholdelse af kollektive tv-løsninger vurderes på den baggrund
at give bedre mening set fra et samfundsøkonomisk perspektiv.
Canal Digital bemærker, at besparelsen for forbrugerne vil være koncentreret i den
lille andel, der gør brug af muligheden for frit at vælge udbyder, og bemærker i
øvrigt, at prisstrukturen på markedet sandsynligvis vil blive påvirket af den
foreslåede regulering, hvad der ikke er taget højde for i de beregninger, der ligger
til grund for lovudkastet.
Danske Medier bemærker, at lovforslaget synes at basere sig på at stille borgerne
mere frit, mens det er mindre tydeligt, om det i sidste ende vil indebære en reel
besparelse.
Side 10
Ministeriernes kommentarer
De i lovudkastet oplyste anslåede økonomiske besparelser for husstandene på
samlet set mellem 35 mio. kr. og 115 mio.kr. er – som det fremgår af
bemærkningerne i det foreliggende lovudkast – baseret på en analyse fra
konsulentfirmaet Incentive, hvis rapport blev offentliggjort af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i april 2015. I denne analyse har det – bl.a. på baggrund af
interviews med både YouSee og Stofa, jf. side 17 i rapporten – ikke været
vurderingen, at de husstande, der forbliver i fælles tv-løsninger, vil få merudgifter
som følge af prisstigninger. Ministerierne er opmærksomme på, at de økonomiske
konsekvenser er behæftet med betydelig usikkerhed, da de vil afhænge af bl.a.
forbrugernes reaktion på adgangen til at fravælge fælles programforsyning og
udviklingen i konkurrencen mellem de kommercielle aktører på markedet for tv-
distribution. Ministerierne må imidlertid henholde sig til de af Incentive anslåede
økonomiske konsekvenser, idet usikkerheden herom vil blive søgt (yderligere)
understreget i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Øvrige forhold
Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) finder betegnelsen ”frit valg af tv-
distributør” i lovudkastets undertitel misvisende, da der ”blot” er tale om fravalg af
en ellers kollektiv tv-pakke. Valget vil bestå mellem en luftbåren og en
kabelbaseret udbyder.
Ministeriernes kommentarer
Med lovforslaget skabes bedre mulighed for at fravælge en fælles programforsyning
i en ejendom eller forening, hvilket gør det lettere at vælge en anden tv-distributør.
Heraf undertitlen. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til
ændring af lovudkastet.
FDA finder, at en forudsætning for, at lovforslaget skal give nogen form for
mening, er, at der sker en regulering af Verdens TV og deres prismodel, så
husstande ikke straffes, hvis flere husstande, der er tilsluttet et
fællesantenneanlæg, fravælger den fælles programforsyning. Der bør endvidere ske
regulering af programforetagenderne, hvis mere frit valg ikke skal resultere i
højere priser.
Ministeriernes kommentarer
Copydan Verdens TV håndterer visse ophavsrettigheder i forbindelse med
distribution af danske og udenlandske tv- og radiokanaler. Der ses ikke at være
grundlag for en regulering af bl.a. antenneforeningers betaling til CopyDan
Verdens TV for de pågældende kanaler, idet bemærkes, at tvister desangående kan
indbringes for Ophavsretslicensnævnet eller i sidste ende domstolene. Hvad angår
programforetagender i forhold til deres fastsættelse af priser for deres
programmer/kanaler, ses der heller ikke at være grundlag for regulering. Der
Side 11
henvises til ministeriernes kommentar til bemærkningerne vedrørende
økonomiske forhold. Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til
ændring af lovudkastet.
FDA bemærker, at forslaget gennemføres for at tilgodese de 15 pct. der ved frit
valg vil fravælge deres nuværende fælles programforsyning og i stedet
udelukkende se gratis-tv (8 pct.) eller vælge en billigere løsning (7 pct.). FDA
savner en redegørelse for, at der kan vælges en billigere løsning, der matcher de 7
procents præferencer forudsat, at de ikke vil nøjes med udelukkende at aftage DR’s
kanaler.
Ministeriernes kommentarer
Der ses at være taget højde for muligheden for at vælge en billigere løsning i
Incentives analyse, der har indgået i grundlaget for lovudkastet. Høringssvaret
giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
TDC/YouSee understreger, at TDC Group i dag ikke stiller krav i sine kontrakter
med foreninger o.l. om, at samtlige medlemmer skal aftage et tv-produkt. Graden
af medlemmernes forbrugsvalg afgøres således af beslutninger truffet i foreninger,
idet det dog bemærkes, at antallet af tv-brugere som oftest har betydning for
prissætningen i kontrakten.
Ministeriernes kommentarer
TDC’s/YouSees bemærkning er noteret. For så vidt angår prissætning henvises til
ministeriernes kommentar til bemærkningerne vedrørende økonomiske forhold.
Høringssvaret giver på den baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Canal Digital udtrykker tilfredshed med, at der ikke foreslås indført krav om frit
kanalvalg. Generelt finder Canal Digital, at det bør være konkurrence og ikke
regulering, der udvikler tilbuddene til forbrugerne på markedsvilkår. Canal Digital
anerkender dog den her foreslåede regulering som et muligt led til at øge borgernes
valgmuligheder og udbud og som en måde at øge konkurrencen på.
Ministeriernes kommentarer
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Dansk Journalistforbund anfører, at lovændringerne ikke må forhindre, at alle de
berørte husstande fortsat modtager de danske og nabolandenes public service-
kanaler.
Ministeriernes kommentarer
De foreslåede lovændringer påvirker ikke i sig selv mulighederne for at modtage de
danske og nabolandenes public service-kanaler. Forskydninger i ”markedsandele”
Side 12
mellem de forskellige tv-distributører som afledte konsekvens af den foreslåede
regulering vil muligvis – afhængig af de enkelte distributørers udbud af tv-kanaler
– kunne betyde en begrænsning i udbredelsen af public service-kanalerne. En
eventuel sikring herimod synes ikke umiddelbart mulig, bl.a. fordi de gældende
”must carry”-regler omfatter et meget begrænset antal programmer og i øvrigt ikke
retter sig mod distributører af antenne-tv og satellit-tv, men alene mod ejere af
fællesantenneanlæg. Der vil i øvrigt i tilfælde af en sådan begrænsning i givet fald
være tale om et resultat af husstandenes frie valg. Høringssvaret giver på den
baggrund ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Danske Medier finder, at frit valg er uundgåeligt, om end konsekvenserne for
mindre, nicheprægede kanaler kan være negative.
Ministeriernes kommentarer
Bemærkningerne fra Danske Medier giver ikke anledning til kommentarer eller
ændring af lovudkastet.
Danmarks Lejerforeninger finder overordnet set, at det er uhensigtsmæssigt, at
nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning fastsættes i en bekendtgørelse. Derudover foreslås det, at det
nærmere indhold af bekendtgørelsen i videst muligt omfang fastlægges i
overensstemmelse med de anbefalinger, som organisationerne på boligområdet i
2008 fremkom med i den såkaldte enighedsliste som led i arbejdet med at
modernisere og forenkle lejelovgivningen.
Ministeriernes kommentarer
Det er hensigten, at de nærmere regler om fritagelse for fælles programforsyning
fastsættes i en bekendtgørelse udstedt af kulturministeren. I løbet af de kommende
år skal der ske en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringsloven. I den
forbindelse og som led i gennemskrivningen af reglerne om lejerens betaling til
fællesantenne m.v. kan behovet for at indarbejde dele af reguleringen i den nævnte
bekendtgørelse overvejes.
Som led i arbejdet vedrørende forenkling og modernisering af lejelovgivningen blev
det tilkendegivet, at organisationernes forslag til ændrede antenneregler måtte
afvente resultatet af det udvalgsarbejde, som blev igangsat som følge af de seneste
medieaftaler.
Dette udvalgsarbejde og opfølgningen herpå har resulteret i lovudkastets
bestemmelser om frit valg af tv-distributør. Det er bl.a. vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt, at der foreslås indført samme model for frit valg m.v. for samtlige
boligformer.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovudkastet.
Side 13
B.: Hjemmel til at udstede tilladelse til en distributør af digital radio
Gatekeeper eller sendesamvirke
BFE og Teracom konstaterer med glæde, at lovændringen giver mulighed for, at en
gatekeeper vil kunne etablere og drive DAB-blok 1. Danske Medier og Bauer Media
foretrækker, at den landsdækkende kommercielle DAB-blok drives som et
sendesamvirke, mens Borch Teknik foretrækker en operatør eller et
sendesamvirke. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker, at både
gatekeeper- og sendesamvirkemodellen kan give udfordringer i forhold til
konkurrencen mellem radiostationer, men at der vil kunne tages højde for disse
udfordringer på forskellig vis.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene fra Bauer Medier, BFE, Borch Teknik, Danske Medier,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Teracom giver ikke anledning til
kommentarer.
Udvikling af radiomarkedet
BFE og Teracom bemærker, at en gatekeeper vil kunne skabe de bedste betingelser
for udviklingen af radiomarkedet og den største pluralitet, da gatekeeper har et
incitament til at udvikle radiomarkedet ved at arbejde for mangfoldighed og
kontinuert fornyelse. Teracom finder, at sendesamvirkemodellen har vist sine
svagheder ved, at der stadig i ingen af DAB-blok 3 regionerne er opbygget
sendenet.
Kulturministeriets kommentarer
Høringssvarene fra BFE og Teracom giver ikke anledning til kommentarer.
Kontrol over adgangen til at sende radio
Danske Medier og Borch Teknik finder det uhensigtsmæssigt, hvis en gatekeeper
kan beslutte, hvilke radiostationer, der kan sende, og hvad prisen herfor skal være.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mener, at det skal sikres, at en gatekeeper
giver adgang til sendenettet ud fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier.
Kulturministeriets kommentarer
Der er mulighed for at regulere gatekeepers adfærd overfor radiostationerne i
forbindelse med fastsættelse af regler i udbudsbekendtgørelsen. Det vil
eksempelvis kunne fastlægges, at gatekeeper skal give adgang til sendenettet ud
fra objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Der vil ligeledes kunne fastlægges
nogle principper for gatekeepers prissætning overfor radiostationerne.
Side 14
Økonomi og administration i gatekeepermodellen
BFE og Teracom fremhæver, at gatekeepermodellen er den mest
omkostningseffektive løsning pga. stordriftsfordele, ligesom den friholder
radiostationerne fra den økonomiske risiko, der ligger i at deltage i en
sendesamvirkemodel, hvor der kan være underskud i en opstartsperiode. BFE og
Teracom bemærker i øvrigt, at gatekeepermodellen er administrativt enkel og
ubureaukratisk for alle parter. Der henvises desuden til, at modellen benyttes i en
lang række lande i Europa.
Danske Medier finder ikke, at det fremstår utvetydigt, at gatekeepermodellen er
billigst, og at den administrative byrde ved en gatekeepermodel vil være lav for
radiostationerne. Borch Teknik finder, at et sendesamvirke eller en operatør vil
kunne tilpasse løsningen dynamisk og dermed opnå lavere investeringer samt en
mindre administration. Borch Teknik finder i øvrigt, at et beregningsgrundlag for
omkostninger til etablering og drift må fremlægges, hvis det foreligger.
Kulturministeriets kommentarer
Der er i tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 om digital radio mv. lagt op
til, at de landsdækkende kommercielle radioer som minimum skal dække 80
procent af landet. Dette vil gælde uanset hvilken driftsmodel, der vælges.
Kulturministeriet vurderer derfor ikke, at mulighederne for dynamisk tilpasning
er bedre i en sendesamvirkemodel end i en gatekeepermodel. Vedrørende prisen
for etablering og drift af et sendenet for landsdækkende kommerciel radio er denne
efter Kulturministeriets vurdering et forhandlingsspørgsmål. Der foreligger på den
baggrund ikke noget beregningsgrundlag.
Hvem skal kunne byde på at blive gatekeeper?
Bauer Media, Danske Medier og Borch Teknik mener ikke, at man som aktiv
radioaktør skal fratages muligheden for at kunne byde ind på gatekeeperrollen
alene eller i et konsortium. Bauer Media finder dog, at der skal iværksættes nogle
tiltag, som kan sikre, at der er den nødvendige adskillelse mellem virksomhedens
drift af radiostationer og gatekeeperdriften. Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen
finder ligeledes, at det er nødvendigt at sikre, at gatekeeper ikke får adgang til
konkurrencefølsomme oplysninger om konkurrenter. Teracom vurderer, at følgende
aktører vil overveje at byde, hvis sendemulighederne i DAB-blok 1 udbydes til en
gatekeeper: Arqiva, Bauer Media, Broadcast Partners, Norkring, Borch Teknik,
Teracom, Global og MTG.
Kulturministeriets kommentarer
Bemærkningerne vil kunne indgå i kommende overvejelser om fastsættelsen af
reglerne i udbudsbekendtgørelsen.
Udvælgelseskriterier
Teracom og BFE opfordrer til, at gatekeeper vælges ved en skønhedskonkurrence,
hvor en række kriterier sikrer, at der opnås mangfoldighed. Teracom foreslår, at
Side 15
der søges inspiration og viden i England og henviser til, at der i England er
gennemført udbud med følgende seks kriterier: 1. Så høj dækning som muligt, 2.
Tidsplan for udbygning, 3. Redegørelse for at udbyder er økonomisk solid og
besiddere de nødvendige faglige kompetencer, 4. Mangfoldigt kanaludbud, 5.
Markedsføringsplan, 6. Fair og reel prissætning. BFE foreslår, at et parameter i en
skønhedskonkurrence kan være, at sendemulighederne udnyttes bedst muligt,
således at der foretages vægtninger af sendekapacitet alt efter geografiske
muligheder, regional efterspørgsel og kvalitet i signalerne.
Kulturministeriets kommentarer
Bemærkningerne vil kunne indgå i kommende overvejelser om fastsættelsen af
reglerne i udbudsbekendtgørelsen.
Dækningsgrad
Danske Medier mener, at dækningsgraden bør opgøres befolkningsmæssigt og ikke
geografisk. Bauer Media finder, at kravet til dækningen skal sænkes, så der kun
stilles krav om, at en startdækning for et sendenet skal være på 70 procent
befolkningsdækning.
Kulturministeriets kommentarer
Der fremgår af tillægsaftalen om digital radio mv., at der stilles krav om, at de
landsdækkende kommercielle radioer som minimum dækker 80 procent af landet.
Hvis dækningsgraden sænkes vil det betyde, at dækningen for de ”landsdækkende”
kommercielle DAB-kanaler bliver lavere end dækningen for de ”landsdækkende”
kommercielle FM-kanaler, som netop dækker ca. 80 procent af landet. Det vil
kunne afføde kritik fra de borgere, som stilles ringere.
Mulighed for ændring af radioformat mv.
Bauer Media finder, at tilpasningerne af radioformater mv. alene skal styres af
markedet og de enkelte radiostationer.
Kulturministeriets kommentarer
For at sikre borgerne nem adgang til alle de radiokanaler, de ønsker at lytte til,
vurderes det at være mest hensigtsmæssigt med en vis koordinering af, hvilke
radioformater, der sendes i.
FM5 og FM6’s DAB-forpligtelser
Bauer Media og Danske Medier mener, at DAB-forpligtelsen for FM 5 og FM 6,
automatisk bør bortfalde hvis det vedtages, at driftsmodellen for DAB-blok 1 skal
være en gatekeepermodel, da DAB-forpligtelsen ifølge Bauer Media og Danske
Medier underminerer forhandlingsmulighederne med gatekeeper.
Kulturministeriets kommentarer
Side 16
Det er ikke udbudsretligt muligt at lade DAB-forpligtelsen for FM 5 og FM 6
bortfalde, men der vil kunne fastlægges nogle principper for gatekeepers
prissætning overfor FM 5 og FM 6 i en kommende udbudsbekendtgørelse.
Tidsperspektiv
Teracom finder det beklageligt, at der henstår ubrugt landsdækkende
frekvensplads og opfordrer til, at blokbyttet mellem DAB-blok 1 og DAB-blok 2 og
udbuddet af den ledige landsdækkende kapacitet bliver fremskyndet.
Kulturministeriets kommentarer
Ingen bemærkninger.
Krav om distributionstilladelse
Radio- og tv-nævnet foreslår, at DR – i lighed med hvad der gælder for distribution
ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet – skal have en tilladelse fra nævnet
for at kunne distribuere programmer ved hjælp af jordbaserede digitale
radiosendenet. Radio- og tv-nævnet foreslår desuden, at der indsættes en specifik
undtagelse, så det fremgår, at distribution i sendesamvirker ikke kræver en
distributionstilladelse.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af DR’s public service-kontrakt for 2015-2018, at DR udlejer kapacitet
i DAB-blok 2 til de kommercielle radiostationer, der som en del af deres
tilladelsesvilkår har en forpligtelse til at sende i DAB-nettet. Det fremgår videre,
at vilkår for udnyttelsen af kapaciteten aftales parterne imellem, herunder
betalingen for kapaciteten, i overensstemmelse med EU-Kommissionens afgørelse
af 26. juli 2012 om fastsættelse af betalingsmodel (trappemodellen).
Kulturministeriet vurderer, at DR’s vilkår for udleje af kapacitet til kommerciel
radio er tilstrækkeligt reguleret i public service-kontrakten og finder på den
baggrund ikke anledning til som noget nyt at introducere et krav om
distributionstilladelse overfor DR.
Kulturministeriet finder heller ikke anledning til i lovteksten at indsætte en
specifik undtagelse af sendesamvirker fra kravet om distributionstilladelse, idet
der efter Kulturministeriets vurdering ikke på baggrund af det foreliggende
lovudkast kan være tvivl om, at sendesamvirker ikke skal have
distributionstilladelse.
Anden teknologi
Borch Teknik finder, at jordbaseret digital radio også bør omfatte distribution via
4G og det kommende 5G net.
Side 17
Kulturministeriets kommentarer
Der er allerede i dag mulighed for at sende radio vha. mobilt bredbånd.
Side 18
Bilag:
Oversigt over modtagne høringssvar
Kulturministeriet har modtaget i alt 29 høringssvar (ud over bemærkninger fra
visse ministerier og styrelser). Heraf har 8 svaret, at de ikke har bemærkninger
(markeret med kursiv).
Bauer Media
BFE
Borch Teknik
Boxer TV ApS
Canal Digital Danmark A/S
Danmarks Lejerforeninger
Dansk Byggeri
Dansk Energi
Dansk Journalistforbund
Danske Medier
Danske Udlejere
Datatilsynet
DR
Ejendomsforeningen Danmark
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forenede Danske Antenneanlæg
Grundejernes Investeringsfond
Håndværksrådet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Lejernes Landsorganisation
Privatpersoner (Ole Hansen)
Vestre Landsret
Østre Landsret
Radio- og tv-nævnet
Rigsrevisionen
Stofa A/S
TDC/YouSee
Teracom (Broadcast Service
Danmark A/S)


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/00450-28
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
26. februar 2016
Kulturministeren fremsætter i dag Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov om leje af almene boliger (frit valg af tv-
distributør, distribution af digital radio m.v.).
Til brug for Kulturudvalgets behandling af lovforslaget (der vedlægges) fremsendes
hermed et kommenteret høringsnotat om høringen over udkast til lovforslag, bilagt
høringssvarene.
Bertel Haarder
Kulturudvalget 2015-16
L 138 Bilag 1
Offentligt


Kulturudvalget
2015-16
L
138
Bilag
1
Offentligt


Fremsat den 26. februar 2016 af kulturministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om leje og lov
om leje af almene boliger
(Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.)
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret
ved lov nr. 1517 af 27. december 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften før § 3 affattes således:
»Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder«
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter "digitale": " radio- og".
3. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Ejere af fællesantenneanlæg samt ejere af ejen-
domme, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende
i det omfang de indgår aftale med ejere af fællesantennean-
læg om fælles programforsyning, skal sikre, at husstande ef-
ter anmodning fritages for tilslutning til og betaling for fæl-
les programforsyning i anlægget, herunder etablering, for-
bedring og drift af anlægget, jf. dog stk. 2 og 3. Fritagelse
skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende
regler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjeneste-
ydelser i lov om forbrugeraftaler.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der
ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbolig-
foreningen eller lignende, ligesom husstande kan pålægges
at betale rimelige omkostninger ved den administration, som
ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger
eller lignende har i forbindelse med et fællesantenneanlæg.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til
etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ik-
ke ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbo-
ligforeningen eller lignende, hvis anlægget ud over pro-
gramforsyning også benyttes til fremføring af andre elektro-
niske kommunikationstjenester i ejendommen eller forenin-
gen.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, hvor det
teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande.
Stk. 5. Ejere af fællesantenneanlæg må ikke opstille vilkår
m.v., der i kraft af kobling mellem modtagelse af program-
forsyning og modtagelse af andre tjenester eller på anden vis
hindrer husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret eller hin-
drer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforenin-
ger eller lignende i at efterkomme husstandes anmodning
om fritagelse efter stk. 1.
Stk. 6. En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmu-
ligheden i stk. 1, må ikke på ny forpligtes til tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles program-
forsyning, jf. stk. 1-6 og § 7 b.«
4. Efter § 7 a indsættes:
»§ 7 b. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overhol-
delse af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7,
såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet administra-
tivt klageorgan i medfør af lov om leje og lov om leje af al-
mene boliger. Slots- og Kulturstyrelsens kan på baggrund af
sit tilsyn træffe afgørelser vedrørende § 6 a, stk. 1-6, samt
regler udstedt i medfør af stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsens
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.«
5. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter "digitale": " radio- og".
6. I § 42, stk. 1, nr. 2, indsættes efter "digitale": " radio- og".
7. I § 47, stk. 1, 1. pkt., udgår ", jordbaserede digitale tv-sen-
deligheder" og ", jf. dog stk. 2".
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2015-16 (2. samling)
Journalnummer
DokumentId
Kulturudvalget 2015-16
L 138 Bilag 1
Offentligt
8. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed
ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemulig-
heder, hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold
til § 3, stk. 1, eller stk. 4, og som hører under dansk myndig-
hed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog
stk. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
9. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter ”stk. 1, 1.
pkt.”: ”, og stk. 2. ”
10. I § 47, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”,
stk. 1-3” og efter ”seerne” indsættes: ”, lytterne”.
11. I § 87, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., ændres ”3 måneder” til:
”6 måneder”.
12. I § 92 a, stk. 1, indsættes efter ”fordelingen af tilskud,”:
”regnskabsaflæggelse og revision,”.
13. I § 93, stk. 1, nr. 6, indsættes efter ”§ 47, stk. 1” : ”og
2”.
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015,
foretages følgende ændring:
1. § 46 c, stk. 1, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §
6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør
af § 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ud-
stedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af
elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer
dog kun betale for de programmer eller de elektroniske
kommunikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har le-
jeren fravalgt tilslutning til og betaling for programforsy-
ning i et fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udleje-
ren, kan lejeren ikke pålægges at betale til etablering, for-
bedring og drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til
administration. Ejes fællesantenneanlægget af andre end ud-
lejeren, og benyttes anlægget også til fremføring af andre
elektroniske kommunikationstjenester, kan alle husstande
uanset fravalg af fælles programforsyning pålægges at beta-
le til etablering, forbedring og drift, herunder administration
af anlægget.«
§ 3
I lov om leje af almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 11. august 2010, som senest ændret ved § 4 i lov nr.
439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 62, stk. 1, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §
6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør
af § 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed ud-
stedte regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles
tv-forsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elek-
troniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog
kun betale for de programmer eller de elektroniske kommu-
nikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren
fravalgt tilslutning til og betaling for programforsyning i et
fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udlejeren, kan le-
jeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring og
drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til administra-
tion. Ejes fællesantenneanlægget af andre end udlejeren, og
benyttes anlægget også til fremføring af andre elektroniske
kommunikationstjenester, kan alle husstande uanset fravalg
af fælles programforsyning pålægges at betale til etablering,
forbedring og drift, herunder administration af anlægget.«
2. I § 62, stk. 2, ophæves 4. pkt.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Er der før 1. juli 2016 indgået aftale mellem ejeren
af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller program-
udbyder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,
andelsboligforening eller lignende og ejeren af et fællesan-
tenneanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår
m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1 i lov om
radio- og fjersynsvirksomhed, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 3, nævnte ret eller hindrer ejere af ejendomme, ejerfor-
eninger, andelsboligforeninger eller lignende i at efterkom-
me husstandes anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1,
får forpligtelsen i § 6 a, stk. 1, først virkning fra det tidligste
af følgende tidspunkter:
1) aftalens udløb eller
2) udgang af en periode, der svarer til aftalens opsigelses-
varsel, regnet fra den 1. oktober 2016 eller det senere
tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Frit valg af tv-distributør
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Distribution af digital radio
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forlængelse af opbevaringspligt
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den forelåede ordning
3.4. Bemyndigelse til udstedelse af regler om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Frit valg af tv-distributør
5.2. Distribution af digital radio
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema.
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at indføre en forpligtelse til at
sikre, at husstande med de i forslaget nærmere beskrevne
undtagelser får mulighed for at blive fritaget fra tilslutning
til fælles programforsyning i fællesantenneanlæg og betaling
hertil. Som udgangspunkt gælder, at husstande kan fritages
for betaling til såvel selve programforsyningen som de med
det pågældende anlæg forbundne faste udgifter. Husstande
kan dog fortsat for visse anlæg forpligtes til at betale til faste
udgifter ved anlægget, ligesom husstande generelt – uanset
fravalg af fælles programforsyning – kan forpligtes til at be-
tale til rimelige udgifter forbundet med ejendomsejeres og
foreningers administration af en fælles programforsyning.
Forslaget indebærer ændringer i såvel radio- og fjernsynslo-
ven som lov om leje og lov om leje af almene boliger.
Herudover foreslås der i radio- og fjernsynsloven tilveje-
bragt hjemmel til, at Radio- og tv-nævnet efter udbud kan
udstede tilladelse til et foretagende (en såkaldt gatekeeper)
til at distribuere digital radio (DAB) ved hjælp af jordbase-
rede digitale radiosendemuligheder.
Endelig foreslås varigheden af forpligtelsen i radio- og
fjernsynsloven for radio- og tv-foretagender til at opbevare
programmer forhøjet fra 3 til 6 måneder i overensstemmelse
med medieansvarsloven, ligesom der i radio- og fjernsynslo-
ven foreslås en ændring af kulturministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om tilskudsadministration, så den også
omfatter regler om regnskab og revision.
2. Baggrund
Formålet med lovforslaget er at sikre borgerne størst mulig
frihed til selv at kunne vælge det udbud af radio- og tv-pro-
grammer, der passer bedst til husstandens behov, samtidig
med at konkurrencen på tv-distributionsmarkedet vil blive
øget. Forslaget er en opfølgning på aftalen om en vækstpak-
ke mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni
2014.
I en del ejendomme og foreninger er der i dag etableret en
eller anden form for fælles programforsyning. Dette er såle-
des ganske sædvanligt i private og almene udlejningsejen-
domme, private andelsboligforeninger og ejerforeninger, og
det ses også i grundejerforeninger og lignende. Fælles pro-
gramforsyning i en ejendom eller forening leveres via et
fællesantenneanlæg.
Fællesantenneanlæg er i den gældende radio- og fjernsyns-
lovs § 2, stk. 2, defineret som ”fællesantenneanlæg og andre
kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lo-
kaler, som anvendes til privat beboelse”.
3
I nogle ejendomme og foreninger er alle husstande forpligtet
til at deltage i og betale til en fælles programforsyning,
mens det i andre ejendomme og foreninger er overladt til
den enkelte husstand selv at beslutte, om husstanden vil del-
tage i den fælles programforsyning. Blandingsmodeller,
hvor husstandene er forpligtet til at modtage og betale for en
basisforsyning (grundpakke) med mulighed for individuelt
tilvalg, er også forekommende. Formålet med at indgå afta-
ler om fælles programforsyning er, at der kan være økono-
miske fordele herved for ejendomme og foreninger i de kon-
krete aftaler, ligesom husstande ikke selvstændigt behøver
indgå aftaler om programforsyning.
Blandt andet på baggrund af de øgede tekniske muligheder
for at frakoble enkelte husstande fra en fælles programforsy-
ning samt et øget ønske om fleksible programforsynings-
løsninger til den enkelte husstand har de bindinger, der kan
være for husstande, som er tilsluttet fælles programforsy-
ning, gennem de senere år været i fokus – bl.a. i kredsen af
partier bag de indgåede mediepolitiske aftaler.
I Medieaftale 2011-2014 blev det således besluttet at se på,
om de gældende regler på boligområdet fortsat er hensigts-
mæssige, herunder i hvilket omfang de enkelte husstandes
muligheder for frit valg af programforsyning vil kunne styr-
kes. Det blev i den forbindelse forudsat, at eventuelle regel-
ændringer ikke måtte medføre øgede udgifter for lejerne.
Endvidere blev det forudsat, at der i givet fald skulle etable-
res overgangsordninger til sikring af, at ejerne af eksisteren-
de fællesantenneanlæg ikke kom økonomisk i klemme. Til-
svarende blev det i Medieaftale 2012-2014 varslet, at der
kunne blive behov for via lovgivning at give øget mulighed
for individuelt valg af tv-distributør.
Forslaget om at indføre hjemmel til, at en gatekeeper kan di-
stribuere digital radio ved hjælp af jordbaserede digitale ra-
diosendemuligheder, skal ses på baggrund af, at det, jf. Me-
dieaftale 2015-2018, er en mediepolitisk målsætning at give
befolkningen de bedste muligheder for at benytte de mange
nye tilbud, som de teknologiske fremskridt og globaliserin-
gen giver os mulighed for. Med henblik på at sikre grundla-
get for, at den danske befolkning kan få adgang til et øget
radioudbud, foreslås der indført hjemmel i radio- og fjern-
synsloven til, at en gatekeeper kan distribuere digital radio
ved hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
3.1. Frit valg af tv-distributør
3.1.1. Gældende ret
Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 255 af
20. marts 2014 med senere ændringer, indeholder i §§ 5-9
bestemmelser, der regulerer distribution af lyd- og billedpro-
grammer i fællesantenneanlæg. Disse bestemmelser om-
handler imidlertid alene forpligtelser for ejere af fællesan-
tenneanlæg i forhold til den rent tekniske fordeling af pro-
grammer i det givne anlæg samt i forhold til fordeling af
visse programmer i anlægget (de såkaldte must carry-reg-
ler). Radio- og fjernsynsloven regulerer således for nærvæ-
rende ikke spørgsmål relateret til husstandes tilslutning til
fællesantenneanlæg.
Et fællesantenneanlæg er i radio- og fjernsynslovens § 2,
stk. 2, defineret som ”fællesantenneanlæg og andre kabelan-
læg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som
anvendes til privat beboelse”. Definitionen omfatter ikke ba-
re traditionel infrastruktur (COAX-kabler), men også mo-
derne fiberanlæg, i det omfang sådanne benyttes til fremfø-
ring af flow-tv, det vil sige tv, som ses på et af programfore-
tagendet fastlagt tidspunkt på traditionelle tv-platforme
(analogt, DVB-C, DVB-T eller IP multicast signal). Fi-be-
ranlæg, der ikke benyttes til fremføring af flow-tv, betragtes
ikke som fællesantenneanlæg i radio- og fjernsynslovens
forstand, uagtet at det via sådanne anlæg er muligt at modta-
ge lyd- og billedprogrammer via internettet.
Der er i dag mulighed for at etablere en fælles programfor-
syning i alle boligformer. Programforsyningen leveres af en
tv-distributør, dvs. typisk et kommercielt foretagende eller
en større antenneforening, der distribuerer (radio og) tv. Tv-
distributøren kan i visse tilfælde samtidig være ejer af fæl-
lesantenneanlægget, mens anlægget i andre tilfælde ejes af
ejeren af den pågældende ejendom, en ejerforening, andels-
boligforening eller lignende eller af et andet kommercielt fo-
retagende (eksempelvis et selskab, der etablerer bredbånds-
infrastruktur via fiberanlæg).
En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelin-
ger, private andelsboligforeninger, ejer- og grundejerfor-
eninger ved, at et flertal blandt beboerne på beboermødet el-
ler generalforsamlingen træffer beslutning om at etablere en
fælles programforsyning. Det kan ske ved enten selv at eta-
blere et fællesantenneanlæg, der programforsynes fra en tv-
distributør, eller ved at lade tv-distributøren eller et andet
kommercielt foretagende stå for etablering og drift af anlæg-
get, mens foreningen helt eller delvist står for opkrævning af
betaling fra de husstande, der er koblet til anlægget. Dette
adskiller sig ikke fra andre beslutninger, som træffes i så-
danne fællesskaber om driften af ejendommen hhv. forenin-
gen. Er der således under iagttagelse af de beboerdemokrati-
ske regler, der gælder i den pågældende afdeling eller fore-
ning, truffet en lovlig beslutning om at etablere en fælles
programforsyning, omfatter denne som udgangspunkt alle
beboere i ejendommen hhv. foreningen. Med en sådan be-
slutning følger en pligt til at deltage i betalingen af de med
den fælles programforsyning forbundne udgifter, dvs. både
udgifter til selve anlægget og udgifter til programforsyning
heraf. I praksis ses dog ofte, at der med den trufne beslut-
ning er åbnet mulighed for helt eller delvist fravalg af pro-
grampakker.
I private udlejningsejendomme beror en eventuel fælles pro-
gramforsyning i ejendommen på aftale mellem lejer og udle-
jer. Det vil således være fastsat i lejeaftalen, hvis lejeren er
forpligtet til at deltage i en fælles programforsyning og i gi-
vet fald i hvilket omfang.
4
En fælles programforsyning er typisk forbundet med både
faste og variable udgifter, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.3.
Efter gældende regler i kapitel VII A i lov om leje (lejelo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015, kan udle-
jeren forlange de nødvendige og rimelige udgifter til etable-
ring, forbedring og drift, herunder udgifter til administra-
tion, af eget fællesantenneanlæg og programforsyning ude-
fra refunderet hos lejerne. Udgifterne fordeles ligeligt på de
lejemål i ejendommen, der som følge af aftale mellem udle-
jeren og lejeren er forpligtet til at bidrage til den fælles pro-
gramforsyning, jf. ovenfor. I ejendomme, hvor lejeren har
individuelt valg af programudbud, skal den enkelte lejer dog
kun betale for de programmer, lejeren har adgang til. For at
sikre, at der ikke betales boligstøtte til lejerens udgifter til
programforsyning m.v., må udgifterne ikke indeholdes i
huslejen, men skal opgøres særskilt på huslejeopkrævnin-
gen. Eventuel uenighed mellem lejer og udlejer om betalin-
gen af antennebidrag afgøres af huslejenævnet.
Stort set tilsvarende bestemmelser gælder efter lov om leje
af almene boliger (almenlejeloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
961 af 11. august 2010 med senere ændringer. Kompetencen
til at afgøre eventuelle uenigheder om betaling af antennebi-
drag er dog her tillagt beboerklagenævnet.
I private andelsboligforeninger er der ikke lovregler, som
hjemler en pligt for andelshaveren til at betale til en fælles
programforsyning. Medlemmerne af en andelsboligforening
påtager sig i kraft af medlemskabet af foreningen en række
forpligtelser af økonomisk art, herunder betaling af antenne-
bidrag, hvis der i foreningen er truffet beslutning om en fæl-
les programforsyning. Det er således – og helt i overens-
stemmelse med den selvbestemmelsesret, som i mange hen-
seender kendetegner andelsboligformen – overladt til an-
delsboligforeningerne selv at bestemme, hvordan afholdte
udgifter til en fælles programforsyning betales af andelsha-
verne. Ligesom i de to lejelove er der dog regler i andelsbo-
ligloven, som har til formål at sikre, at der ikke kan ydes bo-
ligstøtte til udgifter til programforsyning m.v. En sådan be-
stemmelse findes i § 7 a i lov om andelsboligforeninger og
andre boligfællesskaber (andelsboligloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 447 af 21. marts 2015.
For ejerlejligheder gælder efter lov om ejerlejligheder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1713 af 16. december 2010, at der
uadskilleligt fra ejendomsretten til lejligheden hører rettig-
heder og forpligtelser, herunder af økonomisk art, for ejeren,
som deltager i et fællesskab, der omfatter samtlige ejere
(ejerforeningen). Som følge heraf kan en ejer af en ejerlej-
lighed være forpligtet til at deltage i betalingen af udgifter til
en fælles programforsyning. I ejerlejlighedsloven er der in-
gen bestemmelser om betaling af antennebidrag.
For andre ejerboliger er der ingen lovgivning, der regulerer
eventuel tilslutning til og betaling for en fælles programfor-
syning. Ejerboliger kan eksempelvis være pålagt medlem-
skab af en grundejerforening i kraft af tinglyste servitutter. I
så fald kan enkelte husstande som følge af en beslutning
truffet i grundejerforeningen pålægges at bidrage til en fæl-
les programforsyning.
3.1.2. Kulturministeriets overvejelser
I forlængelse af de mediepolitiske aftaler, jf. afsnit 2, har
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (nu Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriet), Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Finansministeriet og Kulturministeriet nærmere overvejet
konsekvenserne af at give husstande mulighed for at fravæl-
ge en eventuel fælles programforsyning og betaling hertil.
Som led heri er de økonomiske konsekvenser for husstande-
ne undersøgt af konsulentfirmaet Deloitte og efterfølgende
af konsulentfirmaet Incentive.
I en rapport fra Deloitte fra juni 2013 blev det anslået, at ca.
650.000 husstande ud af de i alt ca. 2,6 mio. husstande i
Danmark har fælles programforsyning. Det svarer til ca. 25
pct. af husstandene. Det vurderes i undersøgelsen, at det
særligt er almene boliger, andelsboliger og kollegier, der har
en fælles programforsyning, mens det samme gør sig gæl-
dende for en mindre andel af private udlejningsejendomme.
De 650.000 er baseret på de i alt ca. 1 mio. husstande, der
bor i etageboliger eller på kollegier, og medtager således ik-
ke fritliggende boliger (parcelhuse m.v.). Da disse også kan
være tilsluttet en fælles programforsyning, f.eks. i kraft af
medlemskab af en grundejerforening, ligger skønnet på
650.000 husstande formentlig i underkanten.
Deloitte anslog desuden, at ca. 130.000 ud af de ca. 650.000
husstande har en fælles programforsyning via et ældre så-
kaldt sløjfeanlæg, hvor der kun kan leveres én og samme
forsyning til alle tilkoblede husstande. Her er det således ik-
ke teknisk muligt for den enkelte ejendom eller forening at
koble enkelte husstande fra den fælles løsning, medmindre
der investeres i nye anlæg.
Deloittes analyse viste endelig, at ca. 45 pct. af husstandene
med fælles programforsyning ville skulle betale 28-52 pct.
mere, hvis de valgte samme tv-pakke ved et individuelt tv-
valg med en uforandret prisstruktur. Særligt for husstande
med en lille tv-pakke ville der kunne blive tale om prisstig-
ninger (anslået ca. 50 kr. om måneden), mens prisen for hus-
stande med større pakker ikke ville ændres mærkbart.
Som et tillæg til Deloittes analyse blev – som opfølgning på
vækstpakken fra juni 2014 – igangsat en undersøgelse af,
om øget frit valg af tv-distributør vil føre til bedre og billi-
gere programforsyninger for forbrugerne. Denne yderligere
undersøgelse skulle blandt andet undersøge forbrugernes så-
vel som foreningernes og udlejernes reaktioner på frit valg –
et forhold, som ikke indgik i Deloittes undersøgelse.
Tillægsanalysen blev gennemført af Incentive efter opdrag
af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og blev offentlig-
gjort i april 2015. I analysen estimeres, at anslået 15 pct. af
de husstande, der i dag har fælles programforsyning, vil fra-
vælge denne og enten købe et billigere produkt (7 pct.) eller
kun modtage gratiskanaler via en stueantenne, alternativt
5
helt fravælge tv (8 pct.). Herved vurderes de at kunne opnå
en væsentlig besparelse (149 kr. pr. måned i snit), samtidig
med at der skabes et bedre match mellem deres tv-præferen-
cer og den programforsyning, de betaler for. De resterende
85 pct. vil ifølge Incentive ønske at fortsætte i en fælles løs-
ning. Som en konsekvens af indførelse af fravalgsmulighed
vurderes nogle ejendomsejere og foreninger imidlertid at
ophøre med at tilbyde en fælles programforsyning. På den
baggrund anslås, at kun 66 pct. også fremover vil kunne
fortsætte med at modtage fælles programforsyning. De re-
sterende ca. 19 pct. af husstandene, der uanset fravalgsmu-
lighed har et ønske om at fortsætte i en fælles programforsy-
ning, vil ikke få mulighed for det, fordi ejendommen eller
foreningen stopper med at tilbyde den. For disse vil den
tvungne overgang til en anden tilsvarende programforsyning
ifølge Incentive betyde en merudgift på gennemsnitlig 37 kr.
pr. måned. For de 66 pct., der fortsætter i en fælles tv-løs-
ning, vurderede Incentive, at der vil blive tale om en meget
begrænset månedlig merudgift på i snit 7 kr., der skyldes, at
husstandene forudsættes at kunne fritages for betaling af fas-
te udgifter ved anlægget, hvorved disse skal fordeles på fær-
re husstande.
Baseret på Deloittes overslag over antallet af husstande, der
i dag har fælles programforsyning, og hvor det vil være tek-
nisk muligt at framelde sig denne (520.000 husstande), vur-
derer Incentive i rapporten, at husstandene vil kunne opnå
en samlet besparelse på mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr.,
alt afhængig af hvor mange der vælger et alternativ til den
fælles programforsyning (heri ses ikke medregnet etable-
ringsomkostninger i forbindelse med et eventuelt skifte til
en anden tv-distributør, idet tv-distributørerne ofte har kam-
pagner, hvor etableringen er gratis). Det bemærkes i den for-
bindelse, at den samlede besparelse alt andet lige vil kunne
være lidt højere, da Incentives analyse baserer sig på Deloit-
tes skøn over antal husstande med fælles programforsyning
og således ikke medtager fritliggende boliger. Endvidere be-
mærkes, at beregningen af besparelserne for husstande base-
rer sig på nogle forudsætninger vedrørende husstandenes be-
taling til faste omkostninger forbundet med en fælles pro-
gramforsyning (i rapporten forudsat at udgøre i snit 55 kr.
pr. husstand pr. måned), der ikke svarer til forudsætningerne
i nærværende lovforslag, jf. nærmere herom i afsnit 3.1.3.
Endelig bemærkes, at analysen ikke ser på de dynamiske ef-
fekter af en mulighed for at framelde sig en fælles program-
forsyning. Et færre antal tilsluttede husstande i den enkelte
ejendom eller forening vil kunne betyde, at den tv-distribu-
tør, der forsyner ejendommen hhv. foreningen med tv-pro-
grammer, på kort sigt vil forsøge at modvirke en reduceret
indtjening ved at sætte prisen op for de husstande, der fort-
sat er tilsluttet. Distributørens mulighed herfor må dog anta-
ges at blive begrænset af en styrket konkurrence på tv-mar-
kedet. Hvis beboere i ejendomme og foreninger ikke længe-
re bindes til en given distributør, vil det give nye distributø-
rer adgang til at levere tv til disse forbrugere. Det kan have
effekt på priserne i nedadgående retning.
Det vurderes at have en positiv effekt på konkurrencen på
tv-markedet, hvis alle husstande i ejendomme og foreninger
får mulighed for selv at beslutte, om husstanden vil deltage i
den fælles programforsyning. Det skyldes, at den enkelte
husstand herved får mulighed for at skifte tv-distributør uaf-
hængigt af ejendomsejeren hhv. foreningen, hvorved der
skabes mere dynamik i markedet. Derudover får husstande-
ne flere valgmuligheder, fordi de også kan få programforsy-
ning fra en tv-distributør, der alene leverer til individuelle
husstande.
Da der således vurderes at være overvejende positive konse-
kvenser af at give husstande mulighed for at fravælge en
fælles programforsyning, foreslås denne mulighed sikret ved
lov.
Det findes mest hensigtsmæssigt at fastsætte en generel re-
gulering af spørgsmålet i radio- og fjernsynsloven, da regu-
leringen skal omfatte samtlige boligformer m.v., hvor hus-
stande for nærværende kan være pålagt tilslutning og beta-
ling til en fælles programforsyning via et fællesantennean-
læg. Boliglovgivningen regulerer således efter gældende ret
som nævnt i afsnit 3.1.1. alene spørgsmål om betaling til
fælles programforsyning for private udlejningsboliger samt
almene boliger, men ikke andre boligtyper, hvorimod radio-
og fjernsynsloven i forvejen indeholder bestemmelser, der
retter sig mod ejere af fællesantenneanlæg generelt. Som en
konsekvens af den foreslåede ændring af radio- og fjern-
synsloven må der foretages nødvendige ændringer i lov om
leje og lov om leje af almene boliger. Der vurderes alene at
være et behov for ændringer i lejeloven og almenlejeloven.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås på baggrund af ovenstående i radio- og fjern-
synsloven som en hovedregel indarbejdet en generel forplig-
telse for ejere af fællesantenneanlæg, som defineret i radio-
og fjernsynslovens § 2, stk. 2, til at sikre, at husstande efter
anmodning fritages fra tilslutning til og betaling for en fæl-
les programforsyning i anlægget. Ejere af fællesantennean-
læg kan være både private og almene udlejere, ejerforenin-
ger, private andelsboligforeninger, grundejerforeninger e.l.
samt virksomheder som f.eks. kommercielle tv-distributører,
elselskaber e.l.
En forpligtelse til at tilslutte sig og betale for fælles pro-
gramforsyning er imidlertid ikke altid et anliggende mellem
en husstand og ejeren af det pågældende fællesantennean-
læg. Husstande kan således efter gældende ret som nævnt i
afsnit 3.1.1. være forpligtet til at bidrage til fælles program-
forsyning i kraft af en lejeaftale eller tvungent, eksempelvis
servitutbestemt, medlemskab af en forening, selv om anlæg-
get ejes af eksempelvis en kommerciel tv-distributør. Den
foreslåede forpligtelse for ejere af fællesantenneanlæg til at
sikre husstande mulighed for at kunne fritages for tilslutning
til og betaling for programforsyning i et fællesantenneanlæg
foreslås derfor tilsvarende at gælde for ejere af ejendomme,
ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende, i det
6
omfang de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg
om fælles programforsyning.
I praksis vil forpligtelsen være rettet mod den, der reelt har
forpligtet husstanden til tilslutning til og betaling for den
fælles programforsyning. Det foreslås i tilknytning hertil, at
der ikke gennem fastsættelse af vilkår mv. må lægges hin-
dringer i vejen for husstandes reelle mulighed for fritagelse,
f.eks. at levering af et internetprodukt til de husstande, der
ønsker fritagelse, betinges af, at der tillige aftages en tv-
pakke e.l. (koblingssalg). Endvidere vil fritagelse for tilslut-
ning til den fælles programforsyning ikke kunne betinges af,
at der betales et vederlag e.l.
Forpligtelsen til at sikre en husstand fritagelse fra tilslutning
til og betaling for en fælles programforsyning gælder ikke
for de anlæg, hvor det ikke er muligt at til- og frakoble hus-
stande (de såkaldte sløjfeanlæg). Disse anlæg er således ikke
omfattet af forslaget.
En fælles programforsyning er forbundet med både faste og
variable omkostninger. Faste omkostninger omfatter om-
kostninger forbundet med etablering, forbedring og drift af
selve anlægget. Disse omkostninger ligger som udgangs-
punkt fast, uafhængigt af hvor mange husstande der er til-
sluttet anlægget. Udgifter til administration og lignende an-
ses i denne sammenhæng som faste, uagtet at de kan påvir-
kes af eventuelle til- og fravalg til den fælles programforsy-
ning.
Variable omkostninger er omkostninger, der varierer med
antal tilsluttede husstande, hvilket typisk er omkostninger til
selve programforsyningen, herunder rettighedsbetaling til
CopyDan.
Efter lovforslaget vil husstandes ret til efter anmodning at
blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles pro-
gramforsyning i et fællesantenneanlæg som udgangspunkt
gælde generelt og omfatte både de faste og de variable om-
kostninger. Varslingen af fritagelsen foreslås at følge de til
enhver tid gældende regler om ret til opsigelse af aftaler om
løbende tjenesteydelser i lov om forbrugeraftaler.
Retten til fritagelse vil, hvad angår de variable omkostnin-
ger, være ubetinget og gælde uanset fællesantenneanlæggets
nærmere karakter. Dette gælder dog ikke i forhold til sløj-
feanlæg, jf. ovenfor.
For så vidt angår de faste omkostninger, er der derimod be-
hov for at skelne mellem anlæg med hensyn til ejerskab og
egenskaber, således at husstandene i nogle situationer fortsat
kan pålægges at betale til de faste omkostninger ved den
fælles programforsyning.
For traditionelle fællesantenneanlæg, der ejes af kommerci-
elle tv-distributører e.l., og som alene kan benyttes til forsy-
ning med tv, er det vurderingen, at distributørerne vil træffe
deres beslutninger om etablering og drift af anlæg til fælles
programforsyning ud fra almindelige kommercielle betragt-
ninger og uden at være sikret et fast kundegrundlag, ligesom
det gælder for de dele af distributørens anlæg, der forsyner
enkelthusstande, der ikke indgår i en fælles programforsy-
ning. For disse traditionelle anlæg vil der derfor efter forsla-
get ikke kunne pålægges husstande at betale til etablering,
forbedring og drift af anlægget.
Hvor fællesanlægget er ejet af ejeren af en privat eller almen
udlejningsejendom (udlejeren) eller af en forening, kan an-
lægget anses som en del af ejendommens hhv. foreningens
fællesfaciliteter, som alle husstande i ejendommen hhv. for-
eningen betaler til uanset omfanget af den enkeltes benyttel-
se. I dag dækkes de faste omkostninger ved sådanne anlæg
over antennebidraget, fællesudgifterne, foreningskontingen-
tet eller lignende. Alle tilsluttede husstande betaler typisk
hertil – også i de tilfælde, hvor der består mulighed for at
fravælge programforsyningen.
Det vurderes, at det i praksis vil rumme betydelige udfor-
dringer for en udlejer eller en forening, hvis de enkelte hus-
stande kan fritages for at bidrage til finansiering af de faste
omkostninger, som er afholdt til etablering m.v. af et anlæg,
der er en del af ejendommens hhv. foreningens egne fælles-
faciliteter.
For det første vil indførelse af en mulighed for at opnå frita-
gelse for at betale til de faste omkostninger kræve løbende
(om)beregning af antennebidrag. Udgiften for den enkelte
tilsluttede husstand vil således løbende ændre sig, alt afhæn-
gigt af hvor mange husstande der aktuelt er tilsluttet den
fælles programforsyning. Dette vil indebære en betydelig
meradministration for udlejeren hhv. foreningen. For det an-
det vil det kunne sætte en negativ spiral i gang, da en stig-
ning i antallet af ikke-tilsluttede må antages at føre til en hø-
jere betaling for de tilsluttede, hvilket potentielt vil kunne
virke inciterende for flere frameldinger. På sigt er der såle-
des risiko for, at den fælles programforsyning helt vil ophø-
re, uagtet at en stor andel af husstandene i ejendommen hhv.
foreningen ønsker fortsat at være tilsluttet.
Derfor foreslås det som en undtagelse til den generelle frita-
gelsesmulighed, at alle husstande – også de som fravælger
fælles programforsyning – fortsat kan forpligtes til at betale
til faste omkostninger, der er forbundet med etablering, for-
bedring og drift af anlægget, hvis dette ejes af udlejeren hhv.
foreningen.
For fællesantenneanlæg, der ejes af andre end udlejeren eller
foreningen, ses der i dag praktiseret mange forskelligartede
aftaler mellem udlejer hhv. forening og anlægsejeren om be-
taling for den fælles tv-forsyning.
I nogle tilfælde køber udlejer eller foreningen en fuldpakke
fra en kommerciel tv-distributør til samtlige husstande og
opkræver betaling fra husstandene herfor via et antennebi-
drag eller foreningskontingentet. I andre tilfælde købes ale-
ne en grundpakke med mulighed for, at den enkelte husstand
kan tilkøbe yderligere programforsyning direkte fra tv-dis-
tributøren. Husstandenes betaling udgør i disse situationer et
samlet beløb til dækning af både faste og variable omkost-
7
ninger ved programforsyningen, uden at det er specificeret,
hvordan den samlede betaling fordeler sig på hhv. betaling
for etablering mv. af anlægget og betaling for programforsy-
ning. Der ses også ordninger, hvor al programforsyning er et
individuelt anliggende, således at den enkelte husstand alene
er pligtig til at bidrage til finansiering af de af udlejeren eller
foreningen afholdte faste omkostninger til fællesantennean-
lægget.
Det er i stadig stigende grad den samme fysiske infrastruk-
tur, der benyttes til forsyning af ejendomme og foreninger
med både tv og bredbånd (internet). For de pågældende an-
læg, der efter loven er at betragte som fællesantenneanlæg,
jf. definitionen heraf, er det ikke muligt i praksis at afgøre,
om nettet fortrinsvis benyttes til forsyning af ejendomme og
foreninger med tv eller bredbånd.
Udviklingen ses således at gå i retning af, at tv-distributører
og andre anlægsejere (eksempelvis elselskaber) udskiller de-
res faste omkostninger ved selve anlægget og fakturerer et
bidrag til finansiering heraf separat over for husstandene
sammen med opkrævning af eventuel betaling for forsynin-
gen med tv hhv. bredbånd. I nogle tilfælde kan der i en peri-
ode være pligt for de tilsluttede husstande til at aftage for et
nærmere fastsat beløb, idet husstanden frit kan vælge, om
beløbet bruges til tv eller bredbånd.
Det vurderes at kunne få negative konsekvenser for udrul-
ningen af ny og hurtig bredbåndsinfrastruktur i Danmark,
hvis den ønskede sikring af husstandes mulighed for at kun-
ne fravælge fælles programforsyning får den konsekvens, at
ejerne af sådanne anlæg ikke fortsat kan sikre deres investe-
ringer heri ved at indgå kollektive aftaler med udlejere og
foreninger.
Det er med lovforslaget ikke hensigten at påvirke investe-
ringsincitamenterne for udrulning af højhastighedsbredbånd,
og det foreslås på den baggrund som en undtagelse til den
generelle fritagelsesmulighed, at udlejere og foreninger fort-
sat kan indgå aftaler, der medfører, at husstande kan pålæg-
ges at betale til faste omkostninger ved etablering, vedlige-
holdelse og drift af sådanne blandede anlæg. Det afgørende
er, at husstanden ikke forpligtes til at aftage programforsy-
ning via anlægget.
Efter gældende regler i lejelovene (lov om leje, lov om leje
af almene boliger og lov om midlertidig regulering af bolig-
forholdene) kan udlejeren forlange udgifter til administra-
tion af fællesantennen refunderet hos samtlige lejere. Det er
ikke hensigten at ændre ved det, jf. nærmere herom i be-
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1. Det
foreslås derfor præciseret i radio- og fjernsynsloven, at alle
husstande i ejendomme og foreninger, hvor der er etableret
fællesantenneanlæg, også fremover vil kunne afkræves et
beløb til dækning af udlejerens eller foreningens udgifter til
administration af fællesantennen. Dette gælder både i ejen-
domme og foreninger, hvor de selv ejer fællesantenneanlæg-
get, og i ejendomme og foreninger, hvor en tv-distributør el-
ler andre ejer anlægget.
For så vidt angår klager over manglende efterlevelse af be-
stemmelserne, forudsættes det også fremover at gælde, at
huslejenævnet og beboerklagenævnet træffer afgørelse i tvi-
ster om lejerens betaling til fællesantenne m.v. efter hen-
holdsvis lejeloven og almenlejeloven. Det foreslås, at Slots-
og Kulturstyrelsen bliver tilsynsmyndighed i forhold til hus-
stande i andels- og ejerboliger, og at tilsynsvirksomheden
bl.a. vil blive gennemført med udgangspunkt i eventuelle
klager, men at styrelsen også kan tage en sag op af egen
drift. Styrelsen kan som tilsynsmyndighed afgive henstillin-
ger og træffe afgørelser i klager over manglende efterlevelse
af reglerne, som led i tilsynet. Hvis en af disse tre myndig-
heder modtager en klage fra en husstand, som myndigheden
ikke er klageinstans for, vil den pågældende myndighed væ-
re forpligtet til at videresende klagen til den relevante myn-
dighed (huslejenævn, beboerklagenævn eller Slots- og Kul-
turstyrelsen).
De foreslåede nye bestemmelser i radio- og fjernsynsloven
medfører behov for ændringer i lov om leje og lov om leje
af almene boliger, jf. forslagets §§ 2 og 3. Der henvises til
de specielle bemærkninger herom.
Kulturministeren vil med lovforslaget få hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og beta-
ling for fælles programforsyning, jf. nærmere herom i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.
Herudover er det forventningen, at Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede ministe-
rier udarbejder en nærmere vejledning til ejere af fællesan-
tenneanlæg, udlejere, foreninger og husstande.
Det bemærkes afslutningsvis, at Kulturministeriet sammen
med øvrige involverede ministerier og styrelser vil følge ud-
viklingen på området og foretage en evaluering af de nye
regler og deres virkning, når de har været gældende i to år.
3.2. Distribution af digital radio
3.2.1. Gældende ret
Den gældende radio- og fjernsynslovs kapitel 2 omhandler,
hvem der har ret til at distribuere lyd- og billedprogrammer
ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Dis-
tributionen af lyd- og billedprogrammer via jordbaserede di-
gitale tv-sendemuligheder kan alene finde sted med tilladel-
se fra Radio- og tv-nævnet efter udbud. Undtaget herfra er
dog DR, TV 2 DANMARK A/S og de regionale TV 2-virk-
somheder, som uden udbud kan meddeles tilladelse efter mi-
nisterens nærmere bestemmelse.
Efter de gældende regler kan der alene opnås tilladelse til
udøvelse af jordbaseret programvirksomhed for radiofore-
tagender efter udbud foretaget af Radio- og tv-nævnet, jf. ra-
dio- og fjernsynsloven § 45, stk. 1. Udøvelse af radiovirk-
somhed ved hjælp af radioanlæg forudsætter således i dag
en programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynslovgiv-
ningen og en frekvenstilladelse i henhold til frekvenslovgiv-
ningen.
8
3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Partierne bag Medieaftale 2015-2018 har besluttet, at sende-
mulighederne til landsdækkende jordbaseret digital kom-
merciel radio skal udbydes til en gatekeeper. De landsdæk-
kende digitale radiosendemuligheder, som skal stilles til rå-
dighed for kommerciel landsdækkende radiovirksomhed,
skal således udbydes til ét operatørselskab med henblik på
distribution af landsdækkende kommerciel radioprogram-
virksomhed. Gatekeeperen vil på forretningsmæssige vilkår
skulle drive den jordbaserede digitale radioplatform for
kommercielle radioudbydere.
Ligesom for distribution af tv-programmer via jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder kan der for radio blive tale om
distribution af programmer, der i forvejen distribueres på
anden måde, for eksempel via FM-frekvenser eller via net-
tet.
Udøvelse af digital radiovirksomhed ved hjælp af jordbase-
rede sendemuligheder, som er tildelt en gatekeeper, vil med
lovforslaget kræve, at radioprogramudbyderen registreres
som udøver af digital radioprogramvirksomhed hos Radio-
og tv-nævnet. Desuden vil udsendelse af jordbaseret digital
radioprogramvirksomhed forudsætte, at der indgås aftale
med det foretagende, som opnår tilladelse til distribution af
radioprogrammer ved hjælp af sendemulighederne til jord-
baseret digital radio.
Det foreslås på denne baggrund, at lovens kapitel 2 om di-
stribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordba-
serede digitale tv-sendemuligheder udvides til også at om-
fatte distribution af lydprogrammer ved hjælp af jordbasere-
de digitale radiosendemuligheder. De nærmere regler for til-
rettelæggelse og gennemførelse af et udbud af radiosende-
mulighederne vil blive fastlagt i bekendtgørelsesform efter
drøftelse med partierne bag den mediepolitiske aftale.
Alternativet til at udbyde de jordbaserede digitale sendemu-
ligheder til en gatekeeper er at udbyde sendemulighederne
enkeltvis og give de radioforetagender, der opnår program-
tilladelse, ansvar for i sammenslutning at etablere og drive
sendenettet i et sendesamvirke. Det vil fortsat efter lovæn-
dringen være muligt at drive jordbaserede digitale radiosen-
denet via en sendesamvirkekonstruktion, hvilket for nærvæ-
rende er tilfældet for det kommende regionale DAB blok 3-
sendenet og de eksisterende landsdækkende DAB-sendenet.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.
3.3. Forlængelse af opbevaringspligt
3.3.1. Gældende ret
Den gældende § 87, stk. 1 i radio- og fjernsynsloven, inde-
holder en forpligtelse for DR, de regionale TV 2-virksomhe-
der, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og regi-
strerede foretagender til at optage og opbevare alle program-
mer i 3 måneder, ligesom det kan pålægges foretagendet at
opbevare programmerne i længere tid.
En tilsvarende opbevaringspligt for DR, TV 2 DANMARK
A/S og de regionale TV 2-virksomheder og foretagender,
der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio-
eller fjernsynsvirksomhed m.v., findes i medieansvarsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, jf. § 7, stk.
1 og 2. Det fremgår af denne bestemmelse, at redaktøren
skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af al-
le udsendelser i 6 måneder. Uanset at denne frist er udløbet,
skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet
klage eller rejst sag, opbevares, indtil 6 måneder efter sagen
er afgjort. Opbevaringspligten består, så længe en sag be-
handles ved Pressenævnet eller domstolene.
3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Medieansvarslovens frister var tidligere 3 måneder, men
blev pr. 1. januar 2014 ændret til de nuværende 6 måneder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014. Begrundel-
sen for ændringen var en sammenhæng med en generel for-
længelse af klagefrister i medieansvarsloven, da det fremgik
af Pressenævnets årsberetning for 2012, at der hvert år afvi-
ses klager, som er indgivet efter udløbet af klagefristen, og
at der således hvert år er et antal sager, hvor der har været et
ønske om at klage over et massemedie til Pressenævnet,
men hvor det – af den ene eller anden årsag – ikke er nået
inden for fristerne.
I lyset af at fristerne for at klage i medieansvarsloven blev
ændret, blev det tillige fundet nødvendigt at foreslå opbeva-
ringspligten i medieansvarsloven forlænget for at undgå, at
der vil kunne opstå tilfælde, hvor der klages til Pressenæv-
net, men hvor Pressenævnet ikke kan nå at give radio- eller
fjernsynsforetagendet meddelelse om, at der er indgivet en
klage, inden den gældende opbevaringspligt på 3 måneder er
udløbet.
Det foreslås at bringe radio- og fjernsynslovens opbeva-
ringspligt i overensstemmelse med medieansvarslovens til-
svarende bestemmelser om opbevaringspligt, hvorfor det
foreslås at ændre radio- og fjernsynslovens § 87 fra en opbe-
varingspligt på 3 måneder til 6 måneder.
3.4. Bemyndigelse til udstedelse af regler om regnskab og
revision af projekt- og aktivitetstilskud
3.4.1. Gældende ret
Den gældende § 92 a i radio- og fjernsynsloven indeholder
bemyndigelse for kulturministeren til at fastsætte regler om
fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og
indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der ud-
betales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Bestemmelsens nuværende formulering blev fastlagt ved lov
nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og admini-
strative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturmi-
nisteriet, der samlede Kulturministeriets regler om regnskab
og revision for så vidt angår driftstilskud i én lov og dermed
ændrede ordlyden af radio- og fjernsynslovens § 92 a til den
9
nuværende formulering. Før denne lovændring indeholdt be-
stemmelsen ud over det nuværende desuden bemyndigelse
til at fastsætte regler om regnskabsaflæggelse, revisions-
kompetence og revisionens udførelse m.v.
Ændringen af § 92 a var derfor en konsekvensrettelse som
følge af, at lovgivningen på Kulturministeriets område ved-
rørende tilskudsanvendelsen samledes i en lov.
3.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Lov om økonomiske og administrative forhold for modtage-
re af driftstilskud fra Kulturministeriet vedrører udelukken-
de driftstilskud. Regnskab og revision af projekt- og aktivi-
tetstilskud fra Kulturministeriet er dermed ikke reguleret af
denne lov. Det må bero på en fejl, at der med konsekvens-
rettelsen af § 92 a ved lov om økonomiske og administrative
forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet
ikke blev taget højde for, at § 92 a fortsat skulle indeholde
en bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende regn-
skabsaflæggelse og revision af projekt- og aktivitetstilskud
fra Kulturministeriet.
Med forslaget genindsættes kulturministerens bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om fordelingen af tilskud, vil-
kår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger
m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§
11 a og 43, til også at omfatte regler om regnskabsaflæggel-
se og revision.
Hermed skabes der hjemmel til reglerne om regnskab og re-
vision for så vidt angår projekttilskud i medfør af radio- og
fjernsynsloven, jf. bkg. nr. 1479 af 22. december 2014 om
regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kul-
turministeriet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Muligheden for fravalg af fælles programforsyning vil ikke
have konsekvenser for det offentliges udgifter til boligstøtte,
da husstandenes udgifter til programforsyning i form af an-
tennebidrag e.l. ikke er støtteberettiget.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige ved forslaget vurderes på den baggrund udelukken-
de at relatere sig til afgørelse i tvister om, hvorvidt ejere af
fællesantenneanlæg hhv. foreninger o.l. overholder forplig-
telsen efter lovforslaget.
Som nævnt i afsnit 3.1.3. forudsættes huslejenævnet og be-
boerklagenævnet også fremover at træffe afgørelse i tvister
om lejerens betaling til fællesantenne m.v. Udlændinge-, In-
tegrations- og Boligministeriet vurderer, at indførelse af en
mulighed for lejere for at fravælge fælles programforsyning
vil medføre en meget begrænset stigning i antallet af tvister
mellem udlejere og lejere. I modsat retning trækker, at le-
jere, som tidligere har haft en tvist med udlejer angående be-
talingen og størrelsen af antennebidraget, nu får mulighed
for at vælge den fælles antenneløsning fra. Derved fjerner
lovforslaget tvistpotentialet mellem lejer og udlejer for så
vidt angår de lejere, som benytter sig af fravalgsmuligheden.
Dette vil alt andet lige på sigt føre til færre tvister. Det vur-
deres, at de to effekter vil udligne hinanden. Det bemærkes i
øvrigt, at antallet af sager i huslejenævn og beboerklage-
nævn ligger på et meget lavt niveau, og at lovforslaget ikke
vil ændre på dette. Forslaget forventes på den baggrund ikke
at medføre øgede udgifter for huslejenævn og beboerklage-
nævn, idet det bemærkes, at der i sagens natur er knyttet no-
gen usikkerhed til denne vurdering.
Tilsvarende er det Kulturministeriets vurdering, at antallet af
klager til Slots- og Kulturstyrelsen fra husstande i andels- og
ejerboliger vil være meget begrænset. Sager vil formentlig
primært vedrøre tilfælde, hvor en andelsboligforening, ejer-
forening eller grundejerforening (der mange gange alene er
baseret på frivillig arbejdskraft) ikke er opmærksom på lov-
givningen. Den ekstra opgave for Slots- og Kulturstyrelsen
vurderes på den baggrund at kunne rummes inden for givne
økonomiske rammer.
Efter lovforslaget får kulturministeren hjemmel til at fast-
sætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og beta-
ling for fælles programforsyning, jf. nærmere herom i de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3. Herudo-
ver er det, jf. afsnit 3.1.3. hensigten, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i samarbejde med bl.a. de involverede
ministerier udarbejder en nærmere vejledning til ejere af
fællesantenneanlæg, udlejere, foreninger og husstande, lige-
som der lægges op til gennemførelse af en evaluering, når
reglerne har virket i to år.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
5.1. Frit valg af tv-distributør
Almene boligorganisationer, andelsboligforeninger, ejerfor-
eninger, grundejerforeninger og lignende betragtes i forhold
til opgørelse af erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke som
en del af erhvervslivet, men som sammenslutninger af bor-
gere.
Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede administrative
byrder for private udlejere i forbindelse med beboeres even-
tuelle framelding af en fælles programforsyning. Af den af
Deloitte gennemførte analyse fremgår, at knap halvdelen af
de private udlejningsboliger har fælles programforsyning.
Samtidig vurderes det – som nævnt i afsnit 3.1.2. – i den af
Incentive gennemførte analyse, at kun 15 pct. af beboerne
vil framelde sig fælles programforsyning med administrative
omkostninger for udlejerne til følge. Gældende lejekontrak-
ter vurderes ikke at skulle ændres som følge af lovforslaget.
Samtidig vil husstandene fortsat – også selv om de fravæl-
ger fælles programforsyning – kunne forpligtes til at betale
til den private udlejers faste omkostninger til bl.a. admini-
10
stration af den fælles programforsyning, således at den ad-
ministrative byrde for udlejer ved håndtering af til- og fra-
meldinger reduceres.
Da reguleringen i praksis som udgangspunkt retter sig mod
den, der reelt har pålagt husstanden bindinger, for så vidt an-
går tilslutning til og betaling for en fælles programforsyning
– dvs. private og almene udlejere samt foreninger – er even-
tuelle afledte administrative byrder for kommercielle tv-dis-
tributører o.l. ikke opgjort.
Den administrative byrde for de private udlejere vurderes på
baggrund af ovenstående at være under 4 mio. kr. i løbende
årlig byrde, hvorfor lovforslaget ikke skal AMVAB-måles.
Byrden for de private udlejere må forventes overvæltet på
lejerne via lejernes betaling for udlejerens administration af
fællesantennen, jf. den fortsatte mulighed herfor.
Forslaget vil betyde, at samtlige ejere af fællesantennean-
læg, hvor det efter lovforslaget vil være muligt at pålægge
husstande at betale til faste omkostninger ved etablering,
forbedring og drift af anlægget, fremover vil skulle udskille
sådanne omkostninger ved anlægget fra udgifterne ved pro-
gramforsyning af anlægget. Det er ikke muligt uden detalje-
ret kendskab til de enkelte anlægsejeres forhold (økonomi-
systemer mv.) at vurdere, hvilke meromkostninger dette vil
kunne indebære for de pågældende anlægsejere. Det bemær-
kes i den forbindelse, at udviklingen under alle omstændig-
heder ses at gå i retning af øget gennemsigtighed i forhold
til husstandenes betaling for fælles programforsyning.
Forslaget forventes ikke at have andre direkte omkostninger
for erhvervslivet. Der vurderes således eksempelvis ikke at
være behov for tilpasning af eksisterende fællesantennean-
læg, idet det bemærkes, at de anlæg, hvor det ikke er muligt
at til- og frakoble husstande (de såkaldte sløjfeanlæg), ikke
er omfattet af lovforslaget.
Forslaget forventes derimod at få afledte økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, da tv-distributører vil få bedre
mulighed for at få nye kunder, der ellers har været bundet til
en given tv-distributør. Fravalgsmuligheden vil således føre
til en øget konkurrence på markedet for tv-distribution.
Som nævnt vurderes den foreslåede regulering at kunne
medføre besparelser for husstandene på kort og ikke mindst
lidt længere sigt. Besparelsen vil være forskellig fra hus-
stand til husstand, alt afhængig af deres nuværende tv-forsy-
ning og valg af fremtidig forsyning. Incentive har anslået
den samlede besparelse for husstandene (på kort sigt) til
mellem 35 mio. kr. og 115 mio. kr., alt afhængig af hvor
mange der vælger et alternativ til den fælles tv-forsyning.
For de husstande, hvor den fælles programforsyning stop-
per, har Incentive vurderet, at priserne vil stige. Incentive
har ikke vurderet, at priserne vil stige for de husstande, der
fastholder fælles programforsyning, ud over en begrænset
merudgift, såfremt husstande også skal kunne fritages for
betaling af faste omkostninger ved fællesantenneanlæg,
hvad der efter lovforslaget kun vil gøre sig delvist gældende.
Den samlede besparelse for husstandene må antages afspej-
let i en tilsvarende samlet mindre indtægt for de tv-distribu-
tører, der forsyner de pågældende ejendomme og foreninger
med tv. Der må i den forbindelse samtidig antages, at mulig-
heden for husstande for at kunne vælge en anden tv-distribu-
tør end den nuværende vil føre til omfordeling af indtjening
mellem tv-distributørerne.
Det bemærkes, at der knytter sig betydelig usikkerhed til de
nævnte anslåede økonomiske konsekvenser af forslaget. Ek-
sempelvis vil den samlede effekt kunne være lidt højere, da
Incentives analyse baserer sig på Deloittes skøn over antal
husstande med fælles tv-forsyning og således ikke medtager
fritliggende boliger. Endvidere bemærkes, at analysen ikke
ser på de dynamiske effekter af en mulighed for at framelde
sig en fælles tv-forsyning. Det gælder bl.a. tv-distributørers
reaktion på en eventuelt reduceret indtjening i form af en
eventuel forhøjelse af pakkepriser o.l. for de husstande, der
ønsker at fortsætte med fælles programforsyning, og den ef-
fekt på priserne på programforsyning (i nedadgående ret-
ning), der kan blive et resultat af den øgede konkurrence
mellem tv-distributører.
5.2. Distribution af digital radio
Lovforslaget skaber hjemmel til, at jordbaserede digitale ra-
diosendemuligheder kan udbydes til en gatekeeper. Den
kommende gatekeeper vil få rådighed over sendemuligheder
til landsdækkende kommerciel radio i DAB blok 1 og an-
svar for etablering og drift af sendenettet. Gatekeeperen vil
desuden bl.a. ud fra vilkårene i distributionstilladelsen kun-
ne beslutte, hvilke radiostationer der kan sende, og hvad pri-
sen herfor skal være. De enkelte radiostationer vil skulle re-
gistreres hos Radio- og tv-nævnet.
I forhold til en gatekeepermodel deles udgifterne i sende-
samvirkemodellen mellem alle de radioforetagender, der har
tilladelse i sendenettet, og den enkelte radios udgifter af-
hænger derfor bl.a. af, hvor mange radioer der har program-
tilladelse. Radioerne kan eventuelt sammen i sendesamvir-
ket indgå aftale med en operatør, der på vegne af radioerne
opbygger og driver nettet.
Radiostationernes pris for at anvende sendenettet vil hos en
gatekeeper formentlig være relativt fast, hvorimod prisen i
et sendesamvirke kan være mere usikker, da der skal betales
for en forholdsmæssig andel af evt. ledig kapacitet. Den en-
kelte radiostation vil således hos en gatekeeper bære en rela-
tivt lavere risiko end i et sendesamvirke. Den enkelte radio-
stations administrative byrde vil hos en gatekeeper forment-
lig være relativt beskeden, da den enkelte radiostation for-
mentlig vil indgå en aftale med gatekeeper, som kan sam-
menlignes med en lejeaftale. Til sammenligning vil den en-
kelte radiostations administrative byrde i et sendesamvirke
relativt set være større, da alle beslutninger skal træffes i
fællesskab med de andre radiostationer, som har programtil-
ladelse, og der skal fastlægges formaliteter ved ind- og ud-
træden af sendesamvirket.
11
Hvis DAB-platformen på et tidspunkt bliver den domineren-
de platform for radio, vil gatekeeper kunne få en form for
monopol på distribution af landsdækkende radio. Det skal i
et gatekeeperudbud sikres, at den eksisterende konkurrence-
lovgivning kan håndtere denne situation. Såfremt den gæl-
dende konkurrencelovgivning ikke kan håndtere denne situ-
ation, skal der gennemføres særskilt regulering i bekendtgø-
relsen om udbuddet af sendemulighederne til en gatekeeper.
På baggrund af ovenstående er det den umiddelbare vurde-
ring, at de økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet vil afhænge af, hvilke regler der fastsættes i en
kommende bekendtgørelse om udbud af sendemulighederne,
samt hvordan gatekeeperens forretning vil udvikle sig. De
samlede økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet skønnes ikke at overstige 10 mio. kr. årligt.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Husstandene vil ikke med lovforslaget blive pålagt øgede
administrative omkostninger, da det er op til dem selv, om
de vil søge fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles
tv-forsyning.
Almene boligorganisationer, andelsboligforeninger, ejerfor-
eninger og grundejerforeninger vurderes – ligesom de priva-
te udlejere, jf. ovenfor – at få øgede administrative omkost-
ninger, i det omfang de administrerer fælles programforsy-
ning. Det er vanskeligt at skønne over de øgede omkostnin-
ger i almene boligorganisationer, andelsboligforeninger og
ejerforeninger m.v. Dette hænger bl.a. sammen med, at bo-
ligorganisationerne og foreningerne kan have organiseret
deres fælles programforsyning på forskellig vis. Den fore-
slåede bestemmelse om, at husstande – også selvom de fra-
vælger den fælles programforsyning – fortsat kan tilpligtes
til at betale til boligorganisationernes og foreningernes faste
omkostninger til administration, vil dog i et vist omfang
modvirke de øgede omkostninger.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden 24. november 2015 til
den 4. januar 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.: A2012, Advokatrådet, Al-
ler Media A/S, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsenta-
tion, ANR, Bauer Media, BBC, Berlingske Media, BFE, BL
– Danmarks Almene Boliger, Bonnier Publications A/S,
Borch Teknik, BOSAM, Boxer TV ApS, Brancheforum Di-
gitale Medier c/o BFE, Broadcast Dialogue, Broadcast Ma-
gazine, Canal Digital Danmark A/S, Copydan, CRAOL
(The Community Radio Forum of Ireland), Danmarks Lejer-
foreninger, Dansk Andelsbolig Analyse, Dansk Annoncør-
forening (DAF), Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske Ar-
kitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Døves
Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handi-ca-
porganisationer, Danske Medier, Danske Mediers Forum,
Danske Regioner, Danske Udlejere, Dantoto Racing Live,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kristne
Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det ny Kanal
1, Digitaler Rundfunk, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske Ide-
baserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, Dommerfuld-
mægtigforeningen, DR, Egmont International Holding A/S,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, EMAP (East Midland Allied Press), Energistyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, FMQB (Friday Morning Quarterback),
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Antenneanlæg, Foreningen Radio Hirtshals – Skaga FM,
FTVS – Fællesrådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Glo-
bal Radio, Globus Guld, Gold FM ApS., GRAMEX, Grund-
ejernes Investeringsfond, Haymarket, HI3G, Huslejenævns-
og Beboerklagenævnsforeningen, Højderyggens Lokalra-
dio/-Højderyggens Weekendradio, Højesteret, Høreforenin-
gen, Håndværksrådet, International Receiver Company, IT-
Branchen, ITEK – Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Kanal
Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus Nordsjælland, Klein Re-
port, KODA, Kommunernes Landsforening (KL), Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet & Kommunika-
tion, Kulturstyrelsen, Landsforeningen for beskikkede advo-
kater, Lejernes Landsorganisation, Limfjord Plus, Media
UK, MetroXpress A/S, MTG TV A/S, Nordisk Film, NRJ
Scandinavia, Ophavsretligt Forum, Penton, Pop FM, Produ-
centforeningen, Vestre Landsret, Østre Landsret, Radio 1,
Radio 100FM (Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Radio 3 (Ny-
borg), Radio ABC, Radio Alfa, Radio Als, Radio AURA,
Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio ALFA
Sydfyn, Radio Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov,
Radio Globus, Radio go! FM, Radio Holstebro, Radio Hor-
sens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio Klitholm,
Radio Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio
Mojn/Radio 100FM, Radio Nord, Radio- og tv-nævnet, Ra-
dio Rødovre, Radio SLR, Radio Soft, Radio Solskin, Radio
SydhavsØerne Guld, Radio Today, Radio Viborg, Radio
VLR Fredericia, RadioMedia, Radioszene, Radiozentrale,
Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvoka-
ten, Ringkøbing Guld FM, Samarbejdsforum for Danske
Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af lokale
radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV
A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København, Silkeborg
Guld, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM, Stofa A/S, Sø-
og Handelsretten, TDC, Teleklagenævnet, Telenor, Telia
Danmark, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), TV
2/Bornholm, TV 2 DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/
Lorry, TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S,
TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD, Vestkyst FM, Viasat,
Viborg Favorit FM, VLR (Kolding), WAOO, YOUSEE.
12
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Slots- og Kulturstyrelsens merudgifter i
forbindelse med behandling af klager
fra husstande over manglende mulig-
hed for at framelde sig fælles program-
forsyning vurderes at være meget be-
grænsede og vil kunne rummes inden
for givne økonomiske rammer. Forsla-
get ventes samlet set ikke at indebære
merudgifter for huslejenævn og beboer-
klagenævn.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det vurderes, at Slots- og Kulturstyrel-
sen forpligtelse til at behandle klager
over manglende mulighed for at fra-
melde sig fælles programforsyning vil
betyde en begrænset forøgelse af klage-
sagsbehandlingen for styrelsen. Forsla-
get vil kunne rummes inden for styrel-
sens givne økonomiske rammer. På
samme måde kan udvidelsen af beføjel-
sen for beboerklagenævnet og lejenæv-
net i begrænset omfang øge sagsmæng-
den. Forslaget ventes samlet set ikke at
indebære merudgifter for huslejenævn
og beboerklagenævn.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Konkurrencen på markedet for tv-distribu-
tion vil blive øget til fordel for de tv-distri-
butører, der i dag er begrænset af husstan-
denes manglende mulighed for at framelde
sig fælles programforsyning.
Lovforslaget ventes fsva. frit valg af tv-
distributør at have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, dels i kraft af
øgede administrative byrder og eventu-
elle omkostninger ved udskillelse af
faste omkostninger ved programforsy-
ningen, dels i kraft af en samlet reduk-
tion i de kommercielle tv-distributørers
indtjening samt omfordeling af denne
mellem tv-distributører som følge af
øget konkurrence. Påvirkningen af
indtjeningen vil afhænge af husstande-
nes reaktion på adgangen til at blive fri-
taget for fælles programforsyning.
De samlede økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet som følge af den fore-
slåede model for distribution af digital
radio vil afhænge af de regler, der fast-
sættes i en kommende udbudsbekendt-
gørelse, men skønnes ikke at overstige
10 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
De administrative konsekvenser for radio-
foretagender ved den foreslåede model for
distribution af digital radio vurderes at væ-
Lovforslaget vurderes at medføre be-
grænsede administrative byrder for pri-
vate udlejere i forbindelse med beboe-
res eventuelle framelding af fælles tv-
13
re mindre end ved den nuværende sende-
samvirkemodel.
forsyning. Den løbende byrde vurderes
at være mindre end 4 mio. kr. årligt.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Borgerne pålægges som udgangspunkt
ikke administrative byrder. Almene bo-
ligorganisationer, andelsboligforenin-
ger, ejerforeninger og grundejerfor-
eninger vil kunne få øget administra-
tion i forbindelse med husstandes til-
og framelding til fælles programforsy-
ning, alt afhængig af niveauet heraf.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Radio- og fjernsynslovens kapitel 2 om distribution af lyd-
og billedprogrammer indeholder under overskriften ”Distri-
bution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbasere-
de digitale tv-sendemuligheder” særlige bestemmelser i §§ 3
og 4 om denne form for distribution.
Det foreslås at ændre overskriften over § 3 til ”Distribution
af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digi-
tale radio- og tv-sendemuligheder”.
Med forslaget udvides overskriften for § 3 således, at det
fremgår, at bestemmelserne i §§ 3 og 4 udvides til også at
omfatte distribution ved hjælp af jordbaserede digitale ra-
diosendemuligheder, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr.
2.
Til nr. 2
Efter § 3 i radio- og fjernsynsloven gælder, at distribution af
danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp
af jordbaserede digitale tv-sendenet kun kan ske med tilla-
delse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at omfatte ra-
dio, således at distribution af lydprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale radiosendemuligheder alene kan finde
sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Formålet med ændringen er at etablere hjemmel til at kunne
udbyde jordbaserede digitale radiosendemuligheder til en
gatekeeper.
Det er tanken at udbyde de til rådighed værende digitale ra-
diosendemuligheder i DAB blok 1 til en operatør med hen-
blik på distribution af radioprogrammer mv. Det forudsæt-
tes, at operatøren efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor,
administrerer sendekapaciteten og herunder indgår aftaler
med danske og udenlandske udøvere af radioprogramvirk-
somhed om distribution af deres programmer. Det forudsæt-
tes videre, at etableringen og driften sker på forretnings-
mæssige vilkår. Nærmere regler vil blive fastsat i bekendt-
gørelsesform efter drøftelse med partierne bag den mediepo-
litiske aftale for 2015-2018.
De gældende regler om eventuel betaling af koncessionsaf-
gift for distribution af jordbaserede digitale tv-sendemulig-
heder i radio- og fjernsynslovens § 4 finder også anvendelse
for en tilladelseshaver til distribution af lydprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder.
Der er tradition for, at indehavere af programtilladelser til
samme sendemulighed samarbejder om etablering og drift af
sendenet i såkaldte sendesamvirker. Sendesamvirker skal
heller ikke fremover have distributionstilladelse, da pro-
gramtilladelseshaverne, som udgør sendesamvirket, ifølge
deres respektive tilladelser er forpligtet til at udøve pro-
gramvirksomhed, hvilket omfatter udsendelse af lyd- og bil-
ledprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg, jf.
radio- og fjernsynslovens § 2, stk. 1.
Det samarbejde, som DR og indehaverne af programtilladel-
serne til FM 4, FM 5 og FM 6 har om udsendelse af lyd- og
billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio-
sendemuligheder, er at sidestille med et sendesamvirke, da
udsendelsen sker på baggrund af DR’s forpligtelser til at ud-
øve programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale
radiosendemuligheder (jf. DR’s public service-kontrakt) og
de forpligtelser til at udøve programvirksomhed ved hjælp
af jordbaserede digitale sendemuligheder, som fremgår af
programtilladelserne til FM 4, FM 5 og FM 6.
Til nr. 3
Radio- og fjernsynsloven indeholder ikke i dag bestemmel-
ser, der regulerer spørgsmål vedrørende husstandes tilslut-
ning til og betaling for fælles programforsyning.
Det foreslås, at der i loven indsættes en ny paragraf 6 a med
bestemmelser i stk. 1-6 vedrørende husstandes mulighed for
at blive fritaget for tilslutning til og betaling for fælles pro-
gramforsyning i fællesantenneanlæg, herunder omkostnin-
14
ger til etablering, forbedring og drift af anlægget samt en
hjemmelsbestemmelse i stk. 7 til kulturministeren til at fast-
sætte nærmere bestemmelser om fritagelse for tilslutning til
og betaling for fælles programforsyning, jf. stk. 1-6.
Formålet med bestemmelsen i § 6 a, stk. 1, er at sikre, at
husstande efter anmodning fritages for tilslutning til og beta-
ling for fælles programforsyning, der leveres via et fællesan-
tenneanlæg.
I en del ejendomme og foreninger er der etableret en eller
anden form for fælles programforsyning. Dette er således
sædvanligt i private og almene udlejningsejendomme, priva-
te andelsboligforeninger og ejerforeninger, og det ses også i
grundejerforeninger og lignende. Fælles programforsyning i
en ejendom eller forening leveres via et fællesantenneanlæg.
Fællesantenneanlæg er i radio- og fjernsynslovens § 2, stk.
2, defineret som fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til
fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som an-
vendes til privat beboelse. Definitionen omfatter ikke bare
traditionel infrastruktur (COAX-kabler), men også moderne
fiberanlæg i det omfang sådanne benyttes til fremføring af
flow-tv (analogt DVB-C, DVB-T eller IP multicast signal).
Fiberanlæg, der ikke benyttes til fremføring af flow-tv, be-
tragtes ikke som fællesantenneanlæg i radio- og fjernsynslo-
vens forstand, uagtet at det via sådanne anlæg er muligt at
modtage lyd- og billedprogrammer via internettet. I nogle
ejendomme og foreninger er alle husstande forpligtet til at
deltage i og modtage fælles programforsyning.
En fælles programforsyning etableres i almene boligafdelin-
ger, private andelsboligforeninger samt grundejer- og ejer-
foreninger ved, at et flertal blandt beboerne på beboermødet
eller generalforsamlingen træffer beslutning om at etablere
en fælles programforsyning. En sådan beslutning omfatter
som udgangspunkt alle beboere i ejendommen hhv. forenin-
gen. Med en sådan beslutning følger en pligt til at deltage i
betalingen af de med programforsyningen forbundne udgif-
ter, dvs. både udgifter til selve anlægget og som oftest også
udgifter til programforsyning heraf.
Bestemmelsen i lovforslagets § 6 a, stk. 1, indebærer, at de
enkelte husstande som hovedregel får mulighed for at fra-
melde sig en eventuel fælles, pligtmæssig tilslutning til og
betaling for programforsyning, såfremt de anmoder herom.
Dette uanset at et flertal af beboerne på f.eks. en generalfor-
samling har truffet beslutning om fælles programforsyning
omfattende alle husstande.
Forpligtelsen til at sikre, at husstande fritages for tilslutning
til og betaling for fælles programforsyning i fællesanten-
neanlægget, retter sig, jf. bestemmelsens 1. pkt., mod ejeren
af det fællesantenneanlæg, der forsyner de pågældende hus-
stande med tv. Ejeren af fællesantenneanlægget kan være
ejeren af den pågældende ejendom, en ejerforening, andels-
boligforening eller lignende. Det kan også være en tv-distri-
butør eller et andet kommercielt foretagende (eksempelvis et
elselskab).
Af bestemmelsens stk. 1 fremgår, at forpligtelsen også retter
sig mod dem, der måtte have indgået aftale med ejere af fæl-
lesantenneanlæg om fælles programforsyning, og som følge
af en sådan aftale har forpligtet de pågældende husstande til
at tilslutte sig og betale til den fælles programforsyning.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en tv-distributør ejer
fællesantenneanlægget og har indgået aftale med f.eks. en
andelsboligforening, hvorefter andelsboligforeningen i kraft
af en beslutning på generalforsamlingen forpligter alle for-
eningens medlemmer til at tilslutte sig og betale til den fæl-
les programforsyning. I disse tilfælde påhviler forpligtelsen
til at sikre fritagelse for tilslutning ifølge stk. 1 ikke blot eje-
ren af fællesantenneanlægget, men også den forening m.v.,
der har indgået aftale med ejeren af fællesantenneanlægget.
I praksis vil forpligtelsen være rettet mod den, der reelt har
forpligtet husstanden til tilslutning til og betaling for den
fælles programforsyning, dvs. som hovedregel ejeren af den
pågældende ejendom eller den forening, husstanden er med-
lem af.
Der henvises i øvrigt til bestemmelsen i § 7 b (lovforslagets
§ 1, nr. 4) om tilsyn og til bemærkningerne til lovforslagets
§ 4 for så vidt angår forholdet til aftaler om fælles program-
forsyning, der er indgået ved lovens ikrafttræden.
Af bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at fritagelsen efter 1. pkt.
skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende
regler i lov om forbrugeraftaler om ret til opsigelse af aftaler
om løbende tjenesteydelser (for nærværende lovens §§ 28
og 29).
Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at husstande kan
fritages fra den fælles programforsyning med et varsel, der
er rimeligt både i forhold til husstanden og i forhold til eje-
ren af fællesantenneanlægget henholdsvis udlejeren, ejerfor-
eningen, andelsboligforeningen m.v. Det foreslås derfor, at
varsling af fritagelse generelt skal ske svarende til opsigel-
sesvarslerne i forbrugeraftaleloven. Hovedreglen efter den
gældende forbrugeraftalelov er vedrørende løbende levering
af varer eller tjenesteydelser opsigelse med 1 måneds varsel
til udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter af-
talens indgåelse.
Af stk. 2 fremgår at en husstand – uanset fritagelsesmulighe-
den i § 6 a, stk. 1, – fortsat kan pålægges at betale til etable-
ring, forbedring og drift af selve fællesantenneanlægget, så-
fremt dette er ejet af ejeren af den pågældende ejendom,
ejerforeningen, andelsboligforeningen eller lignende. Det
fremgår endvidere af bestemmelsen, at husstande kan på-
lægges at betale til de omkostninger, som ejere af ejendom-
me, ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende har
i forbindelse med deres administration af en fælles program-
forsyning. Det gælder således, uanset om de selv ejer anlæg-
get, eller det ejes af en tv-distributør eller et andet kommer-
cielt foretagende.
Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor et fællesan-
tenneanlæg indgår som en del af ejendommens eller bebyg-
gelsens fællesfaciliteter, og hvor det som nævnt i de almin-
15
delige bemærkningers afsnit 3.1.3. ville være forbundet med
bl.a. betydelige administrative byrder, hvis det ikke længere
skulle være muligt at pålægge alle i ejendommen eller for-
eningen fortsat at bidrage til finansiering af omkostninger
vedrørende anlæggets etablering, forbedring og drift. Stør-
relsen af disse udgifter er som udgangspunkt uafhængig af
antal tilsluttede husstande.
Med omkostninger til etablering, forbedring og drift af fæl-
lesantenneanlægget menes omkostninger til forrentning og
afskrivning af anlægget, vedligeholdelse, administration
m.v. Derimod kan omkostninger til programforsyning ikke
pålægges en husstand, jf. stk. 1. Det er hensigten, at kultur-
ministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-
ler herom, jf. stk. 7.
For så vidt angår udlejeres og foreningers administrations-
omkostninger bemærkes, at der for udlejere og foreninger er
en vis administration forbundet med et fællesantenneanlæg.
Administrationen omfatter i dag beregning og løbende regu-
lering af antennebidrag e.l., der typisk er ens for alle hus-
stande i ejendommen hhv. foreningen. Fremover vil der end-
videre skulle foretages til- og frameldinger til den fælles
programforsyning. Det vurderes på den baggrund, at det, og-
så i de tilfælde, hvor anlægget ikke er ejet af foreningen,
men af f.eks. en kommerciel tv-distributør, vil være rimeligt,
hvis alle husstande i ejendomme og foreninger med fælles
programforsyning uanset eventuelt fravalg af programforsy-
ning kan forpligtes til at bidrage til betaling for udlejerens,
ejerforeningens, andelsboligforeningens eller lignendes ad-
ministration af den fælles programforsyning.
For så vidt angår udgifter til administration bemærkes, at der
med nærværende lovforslag ikke foreslås fastsat et specifikt
beløb for, hvad der kan anses for at være rimeligt til dæk-
ning af udgiften, jf. dog nedenfor.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som
udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-
neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-
ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter
til fællesantenner m.v.) blev der i en række boliglove indsat
særlige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-
gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-
stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-
tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb
reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de
enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærknin-
gerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette ik-
ke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgif-
ter, udlejeren kan forlange refunderet via antennebidraget.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til
dækning af husstandes administration af fællesantennean-
lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-
tionsbidrag i 2015-niveau vil kunne være på ca. 100 kr. pr.
år. pr. husstand i lighed med praksis på lejeområdet.
Af stk. 3 fremgår, at husstande, uanset adgangen til fritagel-
se for fælles programforsyning i medfør af stk. 1, kan på-
lægges at betale til etablering, forbedring og drift af fælles-
antenneanlæg, der ikke ejes af ejeren af ejendommen, ejer-
foreningen, andelsboligforeningen eller lignende, hvis an-
lægget ud over programforsyning også benyttes til fremfø-
ring af andre elektroniske kommunikationstjenester i ejen-
dommen eller foreningen.
Bestemmelsen skal, jf. lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, ses på baggrund af, at det i stigende omfang er den
samme fysiske infrastruktur, der benyttes til forsyning af
husstande med både tv og bredbånd (internet). Det kan være
meget vanskeligt at opdele faste omkostninger til etablering,
vedligeholdelse og drift af anlægget på hhv. programforsy-
ning og forsyning med bredbånd. Samtidig vurderes det at
kunne få negative konsekvenser for udrulningen af ny og
hurtig bredbåndsinfrastruktur i Danmark, hvis ikke ejerne af
anlæg med blandet benyttelse fortsat kan indgå kollektive
aftaler med boligforeninger m.v., der sikrer deres investerin-
ger heri.
Af stk. 4 fremgår, at stk. 1 ikke finder anvendelse for de fæl-
lesantenneanlæg, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble
enkelte husstande.
Bestemmelsen tager sigte på de anlæg, der teknisk er indret-
tet som såkaldte sløjfeanlæg. Sløjfeanlæg er ældre fællesan-
tenneanlæg, hvor det teknisk kun er muligt at levere én og
samme tv-pakke til samtlige tilsluttede husstande.
Ca. 130.000 husstande modtager fælles programforsyning
via såkaldte sløjfeanlæg. Det er ikke i disse anlæg muligt at
frakoble enkelte husstande. Da sløjfeanlæggene forventes
udfaset over de kommende år, vurderes det ikke hensigts-
mæssigt at stille krav om at ombygge disse anlæg til fælles-
antenneanlæg, hvor fravalg for enkelte husstande er muligt.
For fællesantenneanlæg, der teknisk er indrettet som sløj-
feanlæg, og hvor individuel tilslutning således ikke er tek-
nisk mulig, forudsættes forpligtelsen til at sikre fritagelse for
den fælles programforsyning derfor først at få virkning i takt
med, at anlæggene udfases og udskiftes med nye anlæg
(stikledningsanlæg), der vil være omfattet af bestemmelsen i
stk. 1.
Det vil være ejeren af fællesantenneanlægget henholdsvis
ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforenin-
gen eller lignende, der har bevisbyrden for, at et anlæg ikke
teknisk giver mulighed for at fritage husstande efter stk. 1.
For at løfte bevisbyrden kan der evt. rettes henvendelse til
den relevante brancheforening m.v. med henblik på at få en
uvildig udtalelse om anlæggets tekniske indretning.
16
Af stk. 5 fremgår, at ejere af fællesantenneanlæg ikke gen-
nem fastsættelse af vilkår m.v. må hindre husstande i at udø-
ve den i stk. 1 nævnte ret til at blive fritaget fra tilslutning til
og betaling for den fælles programforsyning. Det fremgår
desuden af bestemmelsen, at heller ikke ejere af ejendomme,
ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende må hin-
dres i at efterkomme husstandes anmodning om fritagelse
efter stk. 1. Bestemmelsen hindrer ikke pålæggelse af faste
omkostninger efter stk. 2 og 3.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at alle husstande får
en reel mulighed for at blive fritaget for tilslutning til og be-
taling for fælles programforsyning efter stk. 1. Det vil f.eks.
ikke være tilfældet, hvis levering af et internetprodukt til de
husstande, der ønsker fritagelse, betinges af, at der tillige af-
tages fælles tv-programforsyning (koblingssalg). Endvidere
vil fritagelse for tilslutning til den fælles programforsyning
ikke kunne betinges af, at der betales et vederlag m.v. (ud
over eventuelt sædvanligt betalingsgebyr i forbindelse med
framelding).
Af stk. 6 fremgår, at en husstand ikke på ny må forpligtes til
tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, så-
fremt husstanden har benyttet sig af muligheden for fritagel-
se fra den fælles programforsyning efter stk. 1.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at husstande – ek-
sempelvis i en situation, hvor en forening investerer i et nyt
fællesantenneanlæg – eventuelt igen skal anmode om frita-
gelse efter stk. 1 med et opsigelsesvarsel og en eventuel bin-
dingsperiode. Det vil således fremadrettet kræve en aktiv til-
slutning fra husstanden, såfremt husstanden igen ønsker at
deltage i den fælles programforsyning.
Af stk. 7 fremgår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere
regler om fritagelse for tilslutning og betaling, jf. stk. 1-6.
Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte
nærmere regler, bl.a. om den praktiske udmøntning af reglen
om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles pro-
gramforsyning, herunder regler om omkostninger til etable-
ring, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, regler om
sløjfeanlæg, dokumentation, varsling og tilsyn.
Til nr. 4
Slots- og Kulturstyrelsen (det tidligere Kulturstyrelsen) fører
i dag tilsyn med overholdelse af radio- og fjernsynslovens §
6, stk. 1, (de såkaldte must carry-regler) og nærmere regler
om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg ud-
stedt i medfør af § 6, stk. 2. Kulturstyrelsen kan i forbindel-
se med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantennean-
læg om overholdelse af § 6, stk. 1, og regler udstedt i med-
før af § 6, stk. 2. Afgørelser vedrørende § 6, stk. 1, og afgø-
relser efter regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2, kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås med § 7 b, at Slots- og Kulturstyrelsens tilsyns-
opgave udvides til også at omfatte tilsyn med overholdelse
af den foreslåede § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør
af stk. 7, såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet ad-
ministrativt klageorgan i medfør af lov om leje (husleje-
nævn) eller lov om leje af almene boliger (beboerklagen-
ævn).
Efter gældende ret kan lejere af private lejeboliger klage til
huslejenævnet, hvis udlejeren opkræver større beløb end til-
ladt efter reglerne i lejelovens kapitel VII A om antennebi-
drag, jf. lejelovens § 46 e. På tilsvarende vis kan lejere af al-
mene lejeboliger indbringe spørgsmål om antennebidrag
m.v. for beboerklagenævnet, jf. almenlejelovens § 62, stk. 4.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på denne
retstilstand.
Med lovforslaget udvides huslejenævnets og beboerklage-
nævnets kompetencer til også at behandle klager fra hen-
holdsvis lejere i private lejeboliger og lejere af almene boli-
ger vedrørende fritagelse fra og betaling for den fælles pro-
gramforsyning i medfør af § 6 a, stk. 1, jf. dette lovforslags
§§ 2 og 3 om ændringer i henholdsvis lejelovens § 46 c, stk.
1, og almenlejelovens § 62, stk. 1, jf. den gældende § 46 e
og almenlejelovens § 62, stk. 4.
For andre boligformer end private og almene lejeboliger vil
en eventuel uenighed om betalingen til en fælles program-
forsyning efter gældende ret skulle indbringes for domstole-
ne. For andelshavere og ejere findes der således ikke – lige-
som for lejere – et administrativt klageorgan, som afgør tvi-
ster om betaling af den enkelte andelshavers eller ejers ud-
gifter til fællesantenne.
Det foreslås med § 7 b, at klager fra de husstande, der ikke
kan klage til huslejenævnet eller beboerklagenævnet, kan
klage til Slots- og Kulturstyrelsen, der fører tilsyn med over-
holdelse af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af
stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsen fører efter gældende ret til-
syn med ejere af fællesantenneanlæg, for så vidt angår over-
holdelse af bl.a. must carry-bestemmelserne i radio- og
fjernsynslovens §§ 5-9, der retter sig mod ejere af fællesan-
tenneanlæg.
Det er hensigten med lovforslaget, at Slots- og Kulturstyrel-
sen skal føre tilsyn med ejere af fællesantenneanlæg som
f.eks. ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignendes
manglende imødekommelse af anmodninger om fritagelse
fra tilslutning til og betaling for den fælles programforsy-
ning i fællesantenneanlægget, og om de gældende regler
vedrørende opsigelsesvarsler er iagttaget, jf. § 6 a, stk. 1, så-
fremt forholdet ikke kan indbringes for andet administrativt
klageorgan i medfør af boliglovgivningen (lov om leje, lov
om leje af almene boliger og lov om midlertidg regulering af
boligforholdene). Det er hensigten, at Slots- og Kulturstyrel-
sens tilsyn skal basere sig på klagesager, idet en forudsæt-
ning for styrelsens behandling af en klage er, at klager har
fået afslag på en anmodning om fritagelse fra fælles pro-
gramforsyning fra ejeren af det pågældende fællesantenne-
anlæg eller den, der har pålagt klager at betale til den fælles
programforsyning i anlægget (dvs. andelsboligforeningen,
ejerforeningen eller grundejerforeningen). Slots- og Kultur-
styrelsen kan dog i særlige tilfælde vælge at tage en sag op
17
af egen drift, eksempelvis hvis styrelsen på baggrund af om-
tale i medierne eller på anden vis bliver opmærksom på
manglende imødekommelse af anmodninger om fritagelse
fra tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i
fællesantenneanlæg, der umiddelbart ses at være i strid med
bestemmelserne i den foreslåede § 6 a, stk. 1.
Derudover vil Slots- og Kulturstyrelsen føre tilsyn med
overholdelsen af § 6 a, stk. 2-6, samt regler udstedt i medfør
af stk. 7. Dette tilsyn vil ligeledes som udgangspunkt være
baseret på klagesager, jf. ovenfor. Slots- og Kulturstyrelsen
kan således f.eks. påse, hvorvidt der ved pålæg af udgifter til
etablering, forbedring og drift af et fællesantenneanlæg er
medtaget udgifter til programforsyning (jf. de særlige undta-
gelser i stk. 2 og 3 fra den generelle fritagelsesmulighed).
Styrelsen vil endvidere kunne påse, om der er tale om et an-
læg, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte hus-
stande (stk. 4), eller hvorvidt en husstand eller en forening
gennem vilkår m.v. er hindret i at udøve den i stk. 1, nævnte
ret (stk. 5). Endelig vil styrelsen kunne påse, om en husstand
på trods af at have benyttet sig af fritagelsesmuligheden på
ny pålægges at betale til en fælles programforsyning (stk. 6),
samt om der er sket overtrædelser af regler, der måtte være
udstedt i medfør af stk. 7.
Derimod er det ikke hensigten med lovforslaget, at Slots- og
Kulturstyrelsen skal føre tilsyn med, hvorvidt udgifter til
etablering, forbedring og drift, herunder administration, er
korrekt beregnet eller til størrelsen heraf.
Det bemærkes, at huslejenævnet og beboerklagenævnet i
overensstemmelse med gældende ret har kompetence til at
behandle også beregningen og størrelsen af udgifter til eta-
blering og drift, herunder administration vedrørende anten-
nebidrag. Der tilsigtes ingen ændring heri. Der vil således
med lovforslaget fremadrettet være forskel på, hvad de re-
spektive klageorganer kan behandle på dette specifikke om-
råde.
Styrelsen kan på baggrund af indbragte klager og deres til-
syn i øvrigt afgive henstillinger og træffe afgørelser i klager
over manglende efterlevelse af reglerne. Ligesom ved husle-
jenævnet og beboerklagenævnets afgørelser er det dog ikke
muligt at tvangsfuldbyrde styrelsens afgørelser. Parterne vil
således skulle indbringe sagen for de almindelige domstole,
hvis man ikke er enig i afgørelsen, eller afgørelsen ikke ef-
terleves af ejere af fællesantenneanlæg som f.eks ejerfor-
eninger, andelsboligforeninger eller lignende, for at afgørel-
serne kan få virkning. Afgørelsen vil indgå i domstolens
grundlag for behandling af sagen.
Det er hensigten, at Slots- og Kulturstyrelsen, huslejenævnet
og beboerklagenævnet løbende vil udveksle afgørelser med
henblik på at få fastlagt en praksis på området og dermed en
ensartethed i afgørelsen af sagerne. Ligeledes vil klager fra
en husstand til en myndighed, som ikke er klageinstans for
den pågældende husstand, blive fremsendt til den relevante
myndighed (huslejenævn, beboerklagenævn eller Slots- og
Kulturstyrelsen).
I de tilfælde, hvor der klages til Slots- og Kulturstyrelsen
over overtrædelse af § 6 a, stk. 5, kan Slots- og Kulturstyrel-
sen i særlige tvivlstilfælde anmode Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen om en vejledende udtalelse til brug for sagens
behandling.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens
§ 41, stk. 1, nr. 1, har Radio- og tv-nævnet til opgave at
træffe afgørelse om tilladelser til distribution af lyd- og bil-
ledprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sende-
net, at udstede tilladelser hertil og føre tilsyn med tilladel-
seshaverens programvirksomhed.
Det foreslås at tilføje jordbaserede digitale radio-sendenet til
bestemmelsen.
Formålet med bestemmelsen er at udvide Radio- og tv-næv-
nets kompetence, så nævnet også får til opgave at træffe af-
gørelse om tilladelse til distribution af danske og udenland-
ske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede di-
gitale radiosendemuligheder, at nævnet udsteder sådanne til-
ladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er
i det hele tale om en opgave, som må anskues i nær sam-
menhæng med den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-
synsloven § 3 (lovforslagets § 1, nr. 2) om udbud af den om-
handlede distribution.
Til nr. 6
Det fremgår af radio- og fjernsynslovens § 42, stk. 1, nr. 2,
at Radio- og tv-nævnet har til opgave at registrere foretagen-
der, som udøver programvirksomhed blandt andet ved jord-
baserede digitale tv-sendemuligheder, og at føre tilsyn med
disse registrerede virksomheders programvirksomhed.
Det foreslås at tilføje foretagender, som udøver program-
virksomhed ved jordbaserede digitale radio-sendemulighe-
der til bestemmelsen herunder forpligtelsen til at føre tilsyn
med disse foretagender.
Formålet med bestemmelsen er at præcisere Radio- og tv-
nævnets opgaver, så det fremgår, at nævnet får til opgave at
registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale radiosendemuligheder, og at
føre tilsyn med disse foretagenders programvirksomhed.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens
§ 47, stk. 1, skal foretagender, der udøver programvirksom-
hed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder, el-
ler øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører
under dansk myndighed, lade sig registrere hos Radio- og
tv-nævnet. Undtaget fra registreringskravet er medietjene-
steudbydere, der udbyder on demand-audiovisuel program-
virksomhed.
18
Med bestemmelsen udgår registreringskravet for foretagen-
der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-
rede digitale tv-sendemuligheder.
Formålet med bestemmelsen er at videreføre de gældende
bestemmelser om, at foretagender, der udøver programvirk-
somhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, kortbølge-
anlæg eller øvrige kommunikationsnet, og som hører under
dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-
nævnet. Krav om registrering ved udøvelse af programvirk-
somhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemulighe-
der videreføres ligeledes, men udskilles af lovtekniske grun-
de i et nyt § 47, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 8). Der henvises
til de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8. Bestemmelsen
om at medietjenesteudbydere, der udbyder on demand-au-
diovisuel programvirksomhed omfattet af radio- og fjern-
synslovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan udøve denne virksomhed
uden registrering, videreføres ligeledes.
Til nr. 8
Efter radio- og fjernsynslovens § 47, stk. 1, skal foretagen-
der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-
rede digitale tv-sendemuligjheder, og som hører under dansk
myndighed, lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.
Som det fremgår ovenfor under bemærkningerne til radio-
og fjernsynslovens § 47, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 7), vi-
dereføres de gældende bestemmelser om udøvelse af pro-
gramvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sen-
denet, men foreslås udskilt i et nyt § 47, stk. 2.
Samtidig indføres som noget nyt et krav om, at foretagen-
der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-
rede digitale radiosendemuligheder, på samme måde som
foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af
jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, skal lade sig regi-
strere hos Radio og tv-nævnet.
Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at foretagen-
der, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbase-
rede digitale radiosendemuligheder – på linje med hvad der
gælder for foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder – skal re-
gistreres, hvis de udøver programvirksomhed ved hjælp af
sendemuligheder, som der er udstedt en distributionstilladel-
se til, og de hører under dansk myndighed. Registreringskra-
vet for foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale sendemuligheder, udskilles af
lovtekniske grunde i en separat bestemmelse. Registrerings-
kravet indebærer, at man over for Radio- og tv-nævnet skal
give en række oplysninger, som er nærmere beskrevet i be-
kendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om programvirk-
somhed på grundlag af registrering samt on demand-audio-
visuel programvirksomhed, f.eks. foretagnets navn og hjem-
sted, organisationsform, økonomiske forhold m.m.
Til nr. 9
Kulturministeren er efter den gældende bestemmelse i radio-
og fjernsynslovens § 47, stk. 3, bemyndiget til at kunne fast-
sætte nærmere regler om registrering af foretagende omfat-
tet af lovens § 47, stk. 1.
Forslaget indebærer en konsekvensrettelse af bestemmelsen
i § 1, nr. 8. Samtidig foreslås bemyndigelsesbestemmelsen
udvidet, således at ministeren også kan fastsætte nærmere
regler om registrering af foretagende omfattet af radio- og
fjernsynslovens § 47, stk. 2.
Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens
hjemmel til, i lyset af den nye mulighed for distribution af
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale ra-
diosendemuligheder, at fastsætte nærmere regler om regi-
strering til også at omfatte regler om registrering af foretag-
ender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordba-
serede digitale radiosendemuligheder. Hjemlen kommer her-
med til at svare til den gældende hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om registrering af foretagender, der udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-
sendemuligheder.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens
§ 47, stk. 4, er kulturministeren bemyndiget til at kunne fast-
sætte nærmere regler om at gøre identifikation af et foreta-
gende over for seere, lyttere og brugere tilgængelig.
I forlængelse af forslaget i § 1, nr. 8, om at udvide registre-
ringskravet til også at omfatte foretagender, der udøver pro-
gramvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radio-
sendemuligheder, foreslås det, at også bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 47, stk. 4, udvides til også at omfattet fore-
tagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jord-
baserede digitale radio-sendemuligheder, herunder at udvide
gruppen, som oplysningerne skal tilgængeliggøres over for,
med lyttere.
Formålet med bestemmelsen er at udvide kulturministerens
hjemmel til fastsættelse af nærmere regler om at gøre identi-
fikation af et foretagende over for seere, lyttere og brugere
tilgængelig. Det bliver hermed muligt at fastsætte nærmere
regler om, at foretagender, der registreres, fordi de udøver
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale ra-
diosendemuligheder, også skal gøre oplysninger, der identi-
ficerer foretagendet over for seere, lyttere og brugere, til-
gængelige, svarende til hvad der allerede gælder for regi-
strerede foretagende, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Til nr. 11
Efter radio- og fjernsynslovens § 87, stk. 1, 1. pkt., skal DR,
de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af tilladelser til
programvirksomhed og registrerede foretagende optage og
opbevare alle programmer i 3 måneder i overensstemmelse
med regler, der fastsættes af kulturministeren.
19
Den gældende pligt for DR, de regionale TV 2-virksomhe-
der, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og regi-
strerede foretagender til at optage og opbevare alle program-
mer i 3 måneder foreslås ændret til 6 måneder i overens-
stemmelse med medieansvarslovens regler om opbevaring.
Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.3.1.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens
§ 92 a er kulturministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og
indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der ud-
betales i medfør af radio- og fjernsynslovens §§ 11 a og 43.
Den gældende bemyndigelse for kulturministeren til at fast-
sætte regler om fordeling af tilskud, vilkår for anvendelse af
tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. foreslås ændret,
således at der også er adgang til at fastsætte regler om regn-
skabsaflæggelse og revision.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 3.3.2.
Til nr. 13
Efter den gældende bestemmelse i radio- og fjernsynslovens
§ 93, stk. 1, nr. 6, kan foretagender, der undlader at lade sig
registrere i overensstemmelse med lovens registreringskrav,
straffes med bøde.
Det foreslås fastsat, at foretagender, der udøver program-
virksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radiosende-
muligheder, som undlader at lade sig registrere, jf. radio- og
fjernsynslovens § 47, også kan straffes med bøde. Hermed
sikres en ligestilling af alle registreingspligtige foretagender
efter radio- og fjernsynsloven.
Registreringskravet indebærer, at man over for Radio- og tv-
nævnet skal oplyse en række oplysninger, som er nærmere
beskrevet i bekendtgørelse nr. 100 af 28. januar 2010 om
programvirksomhed på grundlag af registrering samt on de-
mand-audiovisuel programvirksomhed, f.eks. foretagnets
navn og hjemsted, organisationsform, økonomiske forhold
m.m.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til
radio- og fjernsynsloven §§ 6 a og 7 b (lovforslagets § 1, nr.
3 og 4).
Efter gældende regler i lejelovens kapitel VII A kan udleje-
ren kræve sine udgifter til etablering, forbedring og drift af
fællesantenneanlæg refunderet. Udlejeren kan forlange de
nødvendige og rimelige udgifter til etablering, forbedring og
drift heraf refunderet, herunder udgifter til administration.
Udgifterne kan kræves refunderet hos de lejere, som enten
som en del af lejeaftalen eller efterfølgende har givet sam-
tykke til at være tilsluttet og deltage i betaling m.v. vedrø-
rende fællesantenneanlægget.
Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som ud-
gangspunkt på samtlige lejemål i ejendommen med lige sto-
re beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for lejerne i ejen-
dommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtag-
ne programmer.
Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjern-
synsloven vil lejere fremover og uanset eventuel aftale med
udlejer om levering af programforsyning kunne opnå frita-
gelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsy-
ning, dog med visse undtagelser.
De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren,
at lejeren ønsker at blive fritaget for tilslutning til og beta-
ling for fælles programforsyning, vil blive fastsat i den be-
kendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7,
får mulighed for at udstede.
Derfor foreslås lejelovens § 46 c, stk. 1, 4. pkt., ændret, så
det præciseres i bestemmelsen, at de lejere, der under iagtta-
gelse af reglerne i radio- og fjernsynsloven fravælger tilslut-
ning til og betaling for fælles programforsyning, kun kan
forpligtes til at betale for de programmer, lejeren har adgang
til. Det vil sige, at vælger lejeren ikke at modtage nogen
programforsyning fra den fælles programforsyning, så skal
lejeren heller ikke betale for programmer.
Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter,
som vedrører programforsyningen. For så vidt angår de faste
udgifter, det vil sige udgifter til etablering, forbedring og
drift, herunder administration, af fællesantenneanlægget,
foreslås af de grunde, som er nærmere beskrevet i afsnit
3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forskellige
regler, alt efter hvem der ejer fællesantenneanlægget, og
hvordan det er indrettet. Det fremgår af de nævnte bemærk-
ninger, at det i praksis vil rumme betydelige udfordringer i
administrationen af udlejerens fællesantenneanlæg, hvis de
enkelte husstande kan fritages for at bidrage til finansiering
af de faste omkostninger, som er forbundet med anlægget.
I den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6
a, stk. 2, er det foreslået, at husstande uanset fravalg af pro-
gramforsyning også fremover vil kunne forpligtes til at bi-
drage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til eta-
blering og forbedring m.v. af udlejerens fællesantennean-
læg. Det vil sige, at alle lejere uanset eventuelt fravalg af
programforsyning også fremover skal bidrage til refusionen
af de af udlejer afholdte såkaldte faste udgifter, det vil sige
udgifter til etablering og forbedring m.v. af fællesantennean-
lægget.
Som det fremgår af afsnit 3.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og af bemærkningerne til den foreslåede § 6
a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som indeholder en nær-
20
mere beskrivelse af de omkostninger, der er forbundet med
et fællesantenneanlæg, tænkes der her på udgifter til forrent-
ning og afskrivning af anlægget, vedligeholdelse og anden
drift, hvis størrelse som udgangspunkt er uafhængigt af antal
tilsluttede husstande. Udgifter til administration af antenne-
bidrag m.v. anses i denne sammenhæng for at være faste ud-
gifter, som alle lejere uanset eventuelt fravalg kan forpligtes
til at betale til.
Som en konsekvens af det foreslåede 4. pkt. vil alle lejere –
også de som har fravalgt tilslutning til fællesantennen – også
fremover kunne forpligtes til at betale til de udgifter, som
udlejeren har afholdt til etablering og forbedring m.v. af et
fællesantenneanlæg. Lejerne bidrager ligesom efter de gæl-
dende regler også fremover ligeligt til betalingen af sådanne
faste udgifter.
Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør e.l., vil de le-
jere, der ønsker at blive fritaget for tilslutning og betaling til
fællesantenneanlægget, efter det foreslåede § 46 c, stk. 1, 5.
pkt., derimod ikke længere kunne pålægges at betale til de
faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog også fremo-
ver kunne pålægges at betale for udlejers administration af
anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, i ra-
dio- og fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Det vil sige, at ejes anlægget af en kommerciel tv-distribu-
tør, vil de lejere, som fravælger tilslutning til fællesanten-
nen, både kunne opnå fritagelse for betaling til programfor-
syning og for faste udgifter forbundet med anlægget, bortset
fra de udgifter, der er forbundet med udlejerens administra-
tion af fællesantennen.
I det foreslåede § 46 c, stk. 1, 6. pkt., gøres dog en undtagel-
se fra 5. pkt. I de tilfælde, hvor anlægget er ejet af en kom-
merciel tv-distributør e.l., men også benyttes til fremføring
af andre elektroniske kommunikationstjenester, vil alle hus-
stande uanset eventuelt fravalg af fælles programforsyning
kunne pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af
anlægget. Alle husstande vil endvidere kunne pålægges at
betale udgifter til dækning af udlejerens administration af
anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-
synslovens § 6 a, stk. 2.
Det vil sige, at ejes et anlæg, som også fremfører internet, af
en kommerciel tv-distributør, så vil alle lejere, uanset even-
tuelt fravalg af programforsyning, kunne forpligtes til at be-
tale til de af tv-distributøren afholdte faste udgifter samt til
den administration, udlejeren har i forbindelse med fælles-
antenneanlægget.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som
udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-
neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-
ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter
til fællesantenner m.v.) blev i en række boliglove indsat sær-
lige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-
gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-
stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-
tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb
reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 udgik specifikationen af de
enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærknin-
gerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette ik-
ke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de udgif-
ter, udlejeren kan forlange dækket via opkrævningen af fæl-
lesantenneudgifter, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg
A, s. 6266.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til
dækning af udlejerens administration af fællesantennean-
lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-
tionsbidrag i 2015-niveau vil være i størrelsesordenen ca.
100 kr. pr. år. pr. lejemål, medmindre der foreligger ganske
særlige forhold.
Der ændres ikke ved de øvrige regler i lejelovens kapitel VII
A, herunder reglerne om, at huslejenævnet afgør uenighed
mellem lejeren og udlejeren vedrørende lejerens betaling til
fællesantenne m.v., og at udgifter til fællesantenne m.v. ikke
må indeholdes i lejen. Som det fremgår af bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 4, indebærer lovforslaget dog, at
huslejenævnets kompetence udvides til også at behandle
klager vedrørende spørgsmål om fritagelse fra den fælles
programforsyning i medfør af radio- og fjernsynslovens § 6
a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfæl-
de, hvor der klages til huslejenævnet over overtrædelse af §
6 a, stk. 5, kan huslejenævnet i særlige tvivlstilfælde anmo-
de Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende
udtalelse til brug for sagens behandling.
Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i lejelovens § 46 d,
stk. 1, til, at udlejeren uanset modstående aftale med 6 må-
neders varsel kan ophøre med at levere fælles tv-signaler i
ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil ek-
sempelvis kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del af
lejerne har fravalgt den fælles programforsyning i ejendom-
men.
De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse
for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning in-
debærer, at også lejere, hvor det i lejekontrakten er anført, at
udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode om fri-
tagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før
reglernes ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og
en tv-distributør om levering af programforsyning, henvises
til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.
Til § 3
21
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af de foreslåede bestemmelser til
radio- og fjernsynsloven §§ 6 a og 7 b (lovforslagets § 1, nr.
3 og 4).
I almene boligorganisationer er det som led i beboerdemo-
kratiet beboerne selv, som beslutter, om der skal være en
fælles programforsyning, og hvilken programforsyning der i
givet fald skal leveres i ejendommen. Beslutning herom
træffes af et flertal blandt lejerne på et beboermøde.
Efter gældende regler i almenlejelovens kapitel 11 kan udle-
jeren, det vil sige den almene boligorganisation, kræve sine
udgifter til etablering og drift af en fælles programforsyning
refunderet. Udlejeren kan forlange de nødvendige og rimeli-
ge udgifter til etablering, forbedring og drift heraf refunde-
ret, herunder udgifter til administration.
Udgifterne til fællesantenneanlæg m.v. fordeles som ud-
gangspunkt på samtlige lejemål i ejendommen med lige sto-
re beløb. Er der hel eller delvis valgfrihed for lejerne i ejen-
dommen, skal lejerne dog kun betale for de faktisk modtag-
ne programmer.
Som følge af den i § 6 a foreslåede regel i radio- og fjern-
synsloven vil lejere fremover og uanset beboermødets even-
tuelle beslutning om levering af fælles programforsyning
kunne opnå fritagelse for tilslutning til og betaling for den
fælles programforsyning.
De nærmere regler for, hvordan lejeren meddeler udlejeren,
at lejeren ønsker at blive fritaget for tilslutning til og beta-
ling for fælles programforsyning, vil blive fastsat i den be-
kendtgørelse, som kulturministeren i medfør af § 6 a, stk. 7,
får mulighed for at udstede.
Derfor foreslås almenlejelovens § 62, stk. 1, 4. pkt., ændret,
så det præciseres i bestemmelsen, at de lejere, der under
iagttagelse af reglerne i radio- og fjernsynsloven fravælger
tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, kun
skal betale for de programmer, lejeren har adgang til. Det vil
sige, at vælger lejeren ikke at modtage nogen programforsy-
ning fra den fælles programforsyning, så skal lejeren heller
ikke betale for nogen programmer.
Fritagelse for betaling omfatter imidlertid kun de udgifter,
som vedrører programforsyningen. For så vidt angår de faste
udgifter til etablering, forbedring og drift, herunder admini-
stration, af fællesantenneanlæg m.v., foreslås af de grunde,
som er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, forskellige regler, alt efter hvem
der ejer fællesantenneanlægget, og hvordan det er indrettet.
Det fremgår af de nævnte bemærkninger, at det i praksis vil
rumme betydelige udfordringer i administrationen af udleje-
rens fællesantenneanlæg, hvis de enkelte husstande kan fri-
tages for at bidrage til finansiering af de faste omkostninger,
som er forbundet med anlægget.
I den foreslåede bestemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6
a, stk. 2, er det foreslået, at husstande, uanset fravalg af fæl-
les programforsyning, også fremover vil kunne forpligtes til
at bidrage til refusion af de af udlejeren afholdte udgifter til
etablering, forbedring og drift af udlejerens fællesantenne-
anlæg. Det vil sige, at alle lejere uanset eventuelt fravalg af
programforsyning også fremover skal bidrage til refusion af
de af udlejeren afholdte såkaldte faste udgifter, det vil sige
udgifter til etablering og forbedring m.v. af fællesantennean-
lægget.
Som det fremgår af afsnit 3.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger og af bemærkningerne til den foreslåede be-
stemmelse i radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 2, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 3, som indeholder en nærmere beskrivelse
af de omkostninger, der er forbundet med et fællesantenne-
anlæg, tænkes der her på udgifter til forrentning og afskriv-
ning af anlægget, vedligeholdelse og anden drift, hvis stør-
relse som udgangspunkt er uafhængig af antal tilsluttede
husstande. Udgifter til administration af antennebidrag m.v.
anses i denne sammenhæng for at være faste udgifter, som
alle lejere uanset eventuelt fravalg skal betale til.
Som en konsekvens af det foreslåede 4. pkt. vil alle lejere –
også de som har fravalgt tilslutning til fællesantennen – også
fremover kunne forpligtes til at betale til de udgifter, som
udlejeren har afholdt til etablering og forbedring m.v. af et
fællesantenneanlæg. Lejerne bidrager ligesom efter de gæl-
dende regler også fremover ligeligt til betalingen af sådanne
faste udgifter.
Ejes anlægget af en kommerciel tv-distributør e.l., vil de le-
jere, der ønsker at blive fritaget for tilslutning og betaling til
fællesantenneanlægget, efter det foreslåede § 62, stk. 1, 5.
pkt., derimod ikke længere kunne pålægges at betale til de
faste udgifter ved anlægget. Disse lejere vil dog også fremo-
ver kunne pålægges at betale for udlejers administration af
anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i § 6 a, stk. 2, i ra-
dio- og fjernsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Det vil sige, at ejes anlægget af en kommerciel tv-distribu-
tør, vil de lejere, som fravælger tilslutning til fællesanten-
nen, både kunne opnå fritagelse for betaling til programfor-
syning og for faste udgifter forbundet med anlægget, bortset
fra de udgifter, der er forbundet med udlejerens administra-
tion af fællesantennen.
I det foreslåede § 62, stk. 1, 6. pkt., gøres dog en undtagelse
fra 5. pkt. I de tilfælde, hvor anlægget er ejet af en kommer-
ciel tv-distributør e.l., men også benyttes til fremføring af
andre elektroniske kommunikationstjenester, vil alle hus-
stande uanset eventuelt fravalg af fælles programforsyning
kunne pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af
anlægget. Alle husstande vil endvidere kunne pålægges at
betale udgifter til dækning af udlejerens administration af
anlægget, jf. den foreslåede bestemmelse i radio- og fjern-
synslovens § 6 a, stk. 2.
22
Det vil sige, at ejes et anlæg, som også fremfører internet, af
en kommerciel tv-distributør, så vil alle lejere, uanset even-
tuelt fravalg af programforsyning, kunne forpligtes til at be-
tale til de af tv-distributøren afholdte faste udgifter samt til
den administration, udlejeren har i forbindelse med fælles-
antenneanlægget.
I gældende lejelov er ikke angivet et specifikt beløb, som
udlejer kan beregne sig for administration af fællesanten-
neanlægget. Der har imidlertid tidligere været sådanne reg-
ler i lejeloven. Med lov nr. 380 af 20. maj 1992 om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene, lov om boligbyggeri, lov om boliger for ældre og per-
soner med handicap, lov om andelsboligforeninger og andre
boligfællesskaber og lov om individuel boligstøtte (udgifter
til fællesantenner m.v.) blev i en række boliglove indsat sær-
lige regler om betaling af udgifter til fællesantenner m.v.
Efter disse regler kunne udlejeren eller andelsboligforenin-
gen beregne sig et beløb til dækning af udgifter til admini-
stration af fællesantenneanlægget, der svarer til 3 pct. af an-
tennebidraget, dog højst 60 kr. pr. lejemål pr. år. Dette beløb
reguleredes én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Ved lov nr. 968 af 17. december 1997 udgik specifikationen
af de enkelte poster på antennebudgettet af loven. I bemærk-
ningerne til disse lovændringer var imidlertid anført, at dette
ikke er udtryk for en ændring i størrelsen og arten af de ud-
gifter, udlejeren kan forlange dæket via opkrævningen af
fællesantenneudgifter, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg
A, s. 750.
Med lovforslaget foreslås ikke fastsat et specifikt beløb til
dækning af udlejerens administration af fællesantennean-
lægget. Det forudsættes imidlertid, at et rimeligt administra-
tionsbidrag i 2015-niveau vil være i størrelsesordenen ca.
100 kr. pr. år. pr. lejemål, medmindre der foreligger ganske
særlige forhold.
Ud over den foreslåede ændring af almenlejelovens § 62,
stk. 2 (lovforlagets § 3, nr. 2), ændres der ikke ved de øvrige
regler i almenlejelovens kapitel 11, herunder reglerne om, at
beboerklagenævnet afgør uenighed mellem lejeren og udle-
jeren vedrørende lejerens betaling til fællesantenne m.v., og
at udgifter til fællesantenne m.v. ikke må indeholdes i lejen.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
4, indebærer lovforslaget dog, at beboerklagenævnenes
kompetence udvides til også at behandle klager vedrørende
spørgsmål om fritagelse fra den fælles programforsyning i
medfør af radio- og fjernsynslovens § 6 a, stk. 1-6, samt reg-
ler udstedt i medfør af stk. 7. I de tilfælde, hvor der klages
til beboerklagenævnet over overtrædelse af § 6 a, stk. 5, kan
beboerklagenævnet i særlige tvivlstilfælde anmode Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen om en vejledende udtalelse til
brug for sagens behandling.
Der ændres endvidere ikke ved hjemlen i almenlejelovens §
63, stk. 1, til, at udlejeren uanset modstående aftale med 6
måneders varsel kan ophøre med at levere fælles tv-signaler
i ejendommen, hvis udlejeren måtte ønske dette. Dette vil
eksempelvis kunne være aktuelt i tilfælde, hvor en stor del
af lejerne har fravalgt den fælles programforsyning i ejen-
dommen.
De foreslåede regler i radio- og fjernsynsloven om fritagelse
for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning in-
debærer, at også lejere, hvor det i lejekontrakten er anført, at
udlejer leverer programforsyning, vil kunne anmode om fri-
tagelse for at være tilsluttet programforsyningen. Er der før
reglernes ikrafttræden indgået en aftale mellem udlejeren og
en tv-distributør om levering af programforsyning, henvises
til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 62, stk. 2, 4. pkt., i almenlejeloven kan
lejeren forlange at betale de etablerings- og forbedringsud-
gifter, udlejeren med rimelighed har afholdt, kontant.
Det vides ikke, om bestemmelsen har været anvendt i prak-
sis. Da det imidlertid vurderes, at hensynet til udlejeren og
det administrative besvær, der kan være forbundet med en
kontant indbetaling, vurderes unødigt bebyrdende for udle-
jeren, foreslås bestemmelsen ophævet. Der kan for eksempel
være lejere, som vælger at betale deres andel af afholdte ud-
gifter til etablering eller forbedring af fællesantenneanlæg-
get m.v. kontant, hvorefter der indtræder en situation, hvor
udlejeren må tilbagebetale det kontant indbetalte beløb helt
eller delvist. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis udle-
jeren vælger at ophøre med at levere fælles programforsy-
ning, idet udlejeren i så fald skal tilbagebetale den del af den
kontant betalte godtgørelse, som vedrører den restende del
af afskrivningsperioden.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft 1. juli 2016.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 lægges der op til at
etablere en særlig overgangsordning for de tilfælde, hvor der
ved lovens ikrafttræden er indgået en aftale mellem ejeren af
et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller programud-
byder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,
andelsboligforening eller lignende og ejeren af et fællesan-
tenneanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår
m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte
ret, eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andels-
boligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes
anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1 (lovforslagets §
1, nr. 3).
Det følger således af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at
hvis der ved lovens ikrafttræden er indgået en sådan aftale,
træder forpligtelsen til at fritage husstande for tilslutning til
og betaling for fælles programforsyning i bestemmelsen i §
6 a, stk. 1, først i kraft enten fra aftalens udløb eller ved ud-
gangen af en periode, der svarer til aftalens opsigelsesvarsel,
23
således at det er det tidligste af disse tidspunkter, der finder
anvendelse.
Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen
ikke udløber men indeholder et opsigelsesvarsel, regnes for-
pligtelsen først fra udgangen af en periode svarende til opsi-
gelsesvarslet regnet fra den 1. oktober 2016.
Endelig følger det af bestemmelsen i stk. 2, at hvis aftalen –
ud over at indeholde et opsigelsesvarsel – også indeholder
en uopsigelighedsperiode, får lovens forpligtelse først virk-
ning fra det senere tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsi-
ges.
For aftaler, der ikke indeholder opsigelsesvarsler eller uopsi-
gelighedsperioder og dermed er fuldt fleksible i forhold til
fritagelse af husstande, får loven virkning ved ikrafttrædel-
sestidspunktet.
Bestemmelsen i stk. 2 gennembryder ikke i sig selv allerede
indgåede aftaler. Det vil således være foreningen hhv. udle-
jeren, der skal opsige en allerede indgået kontrakt med hen-
blik på at kunne imødekomme husstandes anmodning om
fritagelse efter § 6 a, stk. 1, på det tidspunkt, hvor fritagel-
sesretten får virkning. Foreningen hhv. udlejeren må tage
stilling til, hvorvidt aftalen reelt indebærer en hindring for,
at husstande kan udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte ret, eller
hindrer ejeren af ejendomme, ejerforeningen, andelsbolig-
foreningen eller lignende i at efterkomme husstandes an-
modning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, og om den som føl-
ge heraf bør opsiges.
Vilkår m.v., der hindrer fritagelse, kan ud over et egentligt
forbud også antage andre former, jf. nærmere herom i de
specielle bemærkninger til § 6 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr.
3).
Overgangsordningen vil sikre, at forpligtelsen i den foreslå-
ede bestemmelse i § 6 a, stk. 1, til at fritage husstande fra en
allerede indgået aftale om tilslutning til og betaling for tv-
forsyning først vil få virkning, når eksisterende aftaler ved-
rørende ejendommens eller foreningens fælles programfor-
syning ophører eller kan opsiges (alternativt genforhandles).
Herved sikres det, at hverken ejendomsejeren, foreningen
eller kommercielle aftaleparter påføres et tab som følge af,
at husstandene fritages fra tilslutning til og betaling for fæl-
les programforsyning.
24
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1517
af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jord-
baserede digitale tv-sendemuligheder
1. Overskriften før § 3 affattes således:
”Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jord-
baserede digitale radio- og tv-sendemuligheder”.
§ 3. Distribution af danske og udenlandske lyd- og billed-
programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet
kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Stk. 2-5. ---
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter "digitale": " radio- og".
3. Efter § 6 indsættes:
”6 a. Ejere af fællesantenneanlæg samt ejere af ejendomme,
ejerforeninger, andelsboligforeninger eller lignende i det
omfang, de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg
om fælles programforsyning, skal sikre, at husstande efter
anmodning fritages for tilslutning til og betaling for fælles
programforsyning i anlægget, herunder etablering, forbed-
ring og drift af anlægget, jf. dog stk. 2 og 3. Fritagelse skal
ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende reg-
ler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser i
lov om forbrugeraftaler.
Stk. 2. Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til eta-
blering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ejes
af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligfor-
eningen eller lignede, ligesom husstande kan pålægges at be-
tale til den administration, som ejere af ejendomme, ejerfor-
eninger, andelsboligforeninger eller lignende har i forbindel-
se med et fællesantenneanlæg.
Stk. 3. Uanset stk. 1, kan husstande pålægges at betale til eta-
blering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ikke
ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsbolig-
foreningen eller lignende, hvis anlægget ud over programfor-
syning også benyttes til fremføring af andre elektroniske
kommunikationstjenester i ejendommen eller foreningen.
Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, hvor det tek-
nisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande.
Stk. 5. Ejere af fællesantenneanlæg må ikke opstille vilkår
m.v., der hindrer husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret,
eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsbo-
25
ligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes an-
modning om fritagelse efter stk. 1.
Stk. 6. En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmulig-
heden i stk. 1, må ikke på ny forpligtes til tilslutning til og
betaling for fælles programforsyning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fri-
tagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsy-
ning, jf. stk. 1-6."
4. Efter § 7 a indsættes:
”§ 7 b. Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdel-
se af § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af stk. 7,
såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet administra-
tivt klageorgan i medfør af boliglovgivningen. Slots- og Kul-
turstyrelsen kan på baggrund af sit tilsyn træffe afgørelser
vedrørende § 6 a, stk. 1-6, samt regler udstedt i medfør af
stk. 7. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed. ”
§ 41. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrøren-
de distribution af lyd og billedprogrammer ved hjælp af jord-
baserede digitale sendemuligheder:
1) At træffe afgørelse om tilladelser til distribution af dan-
ske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at udstede
sådanne tilladelser og at føre tilsyn med virksomheden,
jf. § 3.
5. I § 41, stk. 1, nr. 1, indsættes efter "digitale": " radio- og".
2-3) ---
§ 42. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrøren-
de programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller regi-
strering:
1) ---
2) At registrere foretagender, som udøver programvirk-
somhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jord-
baserede digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesende-
muligheder eller øvrige elektroniske kommunikations-
net, og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. §
47.
6. I § 42, stk. 1, nr. 2, indsættes efter "digitale": " radio- og".
3-5) ---
26
§ 47. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale
tv-sendemulighedelser, kortbølgesendemuligheder eller øvri-
ge elektroniske kommunikationsnet, og som hører under
dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-
nævnet, jf. dog stk. 2. Medietjenesteudbydere, der udbyder
on demand-audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 4, kan udøve programvirksomhed uden registre-
ring.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
registrering i henhold til stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4. Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om de foretagender, der er omfattet af stk. 1 og 2, her-
under regler om, at foretagenderne skal gøre oplysninger, der
identificerer foretagendet over for seerne og brugerne, til-
gængelige.
7. I § 47, stk. 1, 1. pkt., udgår ", jordbaserede digitale tv-sen-
deligheder" og ", jf. dog stk. 2".
8. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved
hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder,
hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold til § 3,
stk. 1, eller stk. 4, og som hører under dansk myndighed,
skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog stk.
3. ”
Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 3-5.
9. I § 47, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter ”stk. 1, 1.
pkt.”: ”, og stk. 2. ”
10. I § 47, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”,
stk. 1-3” og efter ”seerne” indsættes: ”, lytterne”.
§ 87. DR, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af
tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender
skal optage og i 3 måneder opbevare alle programmer i over-
ensstemmelse med regler, der kan fastsættes af kulturmini-
steren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte rekla-
mer, kan det pålægges foretagender at aflevere optagelser af
programmerne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødven-
digt, kan det pålægges foretagendet at opbevare program-
merne i mere end 3 måneder.
Stk. 2. ---
11. I § 87, stk. 1, 1. pkt. og 3. pkt., ændres ”3 måneder” til:
”6 måneder”.
§ 92 a. Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelin-
gen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse
af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i med-
før af lovens §§ 11 a og 43.
Stk. 2-4. ---
12. I § 92 a, stk. 1 indsættes efter ”fordelingen af tilskud,”:
”regnskabsaflæggelse og revision,”.
§ 93. Med bøde straffes den, der
1-5) ---
6) undlader at lade sig registrere i overensstemmelse med
§ 47, stk. 1,
13. I § 93, stk. 1, nr. 6, indsættes efter ”§ 47, stk. 1” : ”og 2”.
7-14) ---
Stk. 2-3. ---
§ 2
I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 1. juli 2015,
foretages følgende ændring:
§ 46 c. Er ejendommen forsynet med eget fællesantennean-
læg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen
programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødven-
dige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.
2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administra-
27
tion. Det samme gælder for ejendommens forsyning med ad-
gang til elektroniske kommunikationstjenester. Udgifterne
fordeles ligeligt på de lejemål i ejendommen, som ifølge af-
tale med lejeren er forpligtet til at bidrage til fællesanten-
neanlægget eller til den fælles forsyning med adgang til elek-
troniske kommunikationstjenester. I ejendomme, hvor lejer-
en har individuelt valg af programudbud eller elektroniske
kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun be-
tale for de programmer eller de elektroniske kommunikati-
onstjenester, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke inde-
holdes i lejen.
Stk. 2-3. ---
1. § 46 c, stk. 1, 4. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i § 6
a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør af §
6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udstedte
regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles pro-
gramforsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af
elektroniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer
dog kun betale for de programmer eller de elektroniske kom-
munikationstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren
fravalgt tilslutning til og betaling for programforsyning i et
fællesantenneanlæg, som ejes af andre end udlejeren, kan le-
jeren ikke pålægges at betale til etablering, forbedring og
drift af anlægget, bortset fra rimelige udgifter til administra-
tion. Ejes fællesantenneanlægget af andre end udlejeren, og
benyttes anlægget også til fremføring af andre elektroniske
kommunikationstjenester, kan alle husstande uanset fravalg
af fælles programforsyning pålægges at betale til etablering,
forbedring og drift, herunder administration af anlægget. ”.
§ 3
I lov om almene boliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af
11. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1611 af 22. de-
cember 2010, § 3 i lov nr. 517 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr.
518 af 5. juni 2012, § 2 i lov nr. 273 af 19. marts 2013, § 3 i
lov nr. 901 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 439 af 6. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 62. Er ejendommen forsynet med eget fællesantennean-
læg til radio- og fjernsynsmodtagelse, eller har ejendommen
programforsyning udefra, kan udlejeren forlange de nødven-
dige og rimelige udgifter til etablering og forbedring, jf. stk.
2, og drift heraf refunderet, herunder udgifter til administra-
tion. Det samme gælder for ejendommens forsyning med ad-
gang til elektroniske kommunikationstjenester. Udgifterne
fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen. I ejendomme,
hvor lejeren har individuelt valg af programudbud eller elek-
troniske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog
kun betale for de programmer eller de elektroniske kommu-
nikationstjenester, lejeren har adgang til. Udgifterne kan ikke
indeholdes i lejen.
Stk. 2. Udlejeren kan forlange, at lejeren godtgør udlejeren
de etablerings- og forbedringsudgifter, der med rimelighed er
afholdt. Den del af udgiften, der dækkes af udbetaling fra
Landsbyggefonden efter kapitel 7 i lov om almene boliger
m.v., medregnes ikke i etableringsudgiften. Udlejer kan for-
lange en passende forrentning og afskrivning af udgifterne.
Lejeren kan dog forlange at betale beløbet kontant.
Stk. 3-4. ---
1. § 62, stk. 1, 4. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
”For lejemål, hvor lejeren under iagttagelse af reglerne i §
6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og de i medfør af
§ 6 a, stk. 7, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udsted-
te regler har fravalgt tilslutning til og betaling for fælles tv-
forsyning, eller hvor lejeren har individuelt valg af elektroni-
ske kommunikationstjenester, skal den enkelte lejer dog kun
betale for de programmer eller de elektroniske kommunikati-
onstjenester, som lejeren har adgang til. Har lejeren fravalgt
tilslutning til og betaling for et fællesantenneanlæg, som ejes
af andre end udlejeren, kan lejeren ikke pålægges at betale til
etablering, forbedring og drift af anlægget, bortset fra rimeli-
ge udgifter til administrationen. Ejes fællesantenneanlægget
af andre end udlejeren, og benyttes anlægget også til fremfø-
ring af andre elektroniske kommunikationstjenester, kan alle
husstande uanset fravalg af fælles programforsyning pålæg-
28
ges at betale til etablering, forbedring og drift, herunder ad-
ministration af anlægget. ”.
2. I § 62, stk. 2, udgår 4. pkt.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Er der før 1. juli 2016 indgået aftale mellem ejeren
af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller program-
udbyder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening,
andelsboligforening eller lignede og ejeren af et fællesanten-
neanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår
m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, nævnte
ret, eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andels-
boligforeninger eller lignende i at efterkomme husstandes
anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, får forpligtelsen i
§ 6 a, stk. 1, først virkning fra det tidligste af følgende tids-
punkter:
1) aftalens udløb eller
2) udgang af en periode, der svarer til aftalens opsigelses-
varsel, regnet fra den 1. oktober 2016 eller det senere tids-
punkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.
29