Skriftlig fremsættelse (26. februar 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN123

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20151/lovforslag/L144/20151_L144_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (26. februar 2016)
    Sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om elektroniske cigaretter m.v.
    (Lovforslag nr. L 144)
    Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Euro-
    pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april
    2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
    administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation
    og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse
    af direktiv 2001/37/EF (tobaksvaredirektivet) i dansk ret.
    Det sker ved at indføre en produktspecifik regulering af
    elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til elek-
    troniske cigaretter med nikotin. Med lovforslaget indføres
    en mindre restriktiv adgang til at markedsføre og fremstille
    elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere til for-
    brugerne, idet elektroniske cigaretter, der lever op til direkti-
    vets krav, ikke længere skal leve op til reglerne i lægemid-
    dellovgivningen.
    Med lovforslaget indføres specifikke krav til kvaliteten,
    sammensætningen og sikkerheden af elektroniske cigaretter
    og genopfyldningsbeholdere med nikotin. Endvidere indfø-
    res der regler for markedsføring og kontrol med sådanne
    produkter. Der stilles bl.a. krav om, at fabrikanter og impor-
    tører af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere
    indgiver en anmeldelse til Sikkerhedsstyrelsen, inden pro-
    duktet bringes på markedet. Desuden stilles der krav om, at
    fabrikanter, importører og distributører af elektroniske ciga-
    retter og genopfyldningsbeholdere etablerer et system til
    indsamling af oplysninger om sundhedsskadelige virkninger
    af deres produkter.
    Herudover har lovforslaget til formål at indføre en alders-
    grænse for salg til forbrugerne af elektroniske cigaretter og
    genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt regler
    for anvendelse af elektroniske cigaretter på steder, hvor børn
    og unge opholder sig, i kollektive transportmidler og i taxa-
    er. Det foreslås samtidig at stille krav om, at der på uddan-
    nelsesinstitutioner og arbejdspladser, der ikke omfattes af
    det foreslåede forbud, og på steder, hvortil offentligheden
    har adgang, udarbejdes og offentliggøres en skriftlig politik
    om brugen af elektroniske cigaretter på det pågældende sted.
    Desuden foreslås et forbud mod at reklamere for elektroni-
    ske cigaretter med og uden nikotin over for offentligheden.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Fol-
    ketingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 144 Folketinget 2015-16
    CN000123