Fremsat den 26. februar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 26. februar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om
arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love
(Overførsel af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering samt nedlæggelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af
13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr.
639 af 12. juni 2013, § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, §
17 i lov nr. 403 af 28. april 2015, § 8 i lov nr. 1490 af 23.
december 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1810 af 23.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1, udgår »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring,«.
2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »praktikforløb m.v.,« til: »prak-
tikforløb m.v. og«.
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:
»3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlan-
det i arbejdsgiverens tjeneste.«
5. § 3, stk. 2, ophæves.
6. I § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens
direktør fastsætter efter forhandling med« til: »Beskæftigel-
sesministeren fastsætter efter indstilling fra«.
7. I § 7, stk. 3, 2. pkt., § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 3 og stk.
9, 2. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 26, stk. 2, § 31, stk. 4,
1. pkt., § 33, stk. 2, § 34, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt. og stk.
3-5, § 35, stk. 1, stk. 4, 1. og 3. pkt., to steder i stk. 5, og stk.
6, § 35 a, § 36, stk. 4, 1. pkt., § 37, stk. 1, stk. 2, 1., 3. og 4.
pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 37 a, § 38, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
og to steder i stk. 4, 1. pkt., § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk.
2, 2. pkt., § 40, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 1, og stk. 1, nr. 1 og
2, § 41, stk. 2, to steder i § 42, stk. 2, § 44, stk. 6, stk. 7, 1.
og 2. pkt., og stk. 8, § 46, § 48, stk. 6, 2. pkt., § 49, stk. 2, 2.
pkt., og stk. 4, 1. pkt., § 51, 2. og 3. pkt., § 52, stk. 1-4, to
steder i § 54, stk. 1, 1. pkt., § 54, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., § 57, stk. 2 og 3, § 60, 1. pkt., § 81, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, og § 82 a, stk. 1 og 4, ændres »Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
8. I § 9, stk. 1, ændres »Arbejdsskadestyrelsen løbende skal
forhandle med for at revidere,« til: »indstiller til beskæfti-
gelsesministeren«.
9. I § 9, stk. 3, ændres ». Formanden udnævnes efter indstil-
ling fra Arbejdsskadestyrelsen,« til: », således:«.
10. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget kan ikke
samtidig være medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
11. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller af Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring m.fl.« til: »m.fl. eller af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.
12. I § 15, stk. 5 og 6, § 24, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, § 35, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 38, stk. 5, ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsens direktør fastsætter« til: »Beskæftigel-
sesministeren fastsætter«.
13. I § 15, stk. 6, udgår »og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring«.
Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2015-16
Beskæftigelsesmin., J.nr. 2016-960
BE006720
14. I § 17 a, stk. 4, 2. pkt., § 37, stk. 2, 1. pkt., § 38, stk. 1, 3.
pkt., og § 52, stk. 2, ændres »styrelsen« til: »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
15. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens di-
rektør bekendtgør« til: »Beskæftigelsesministeren bekendt-
gør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
16. I § 26, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »af bidrag, jf. § 55«.
17. I § 27, stk. 4, 5. pkt., ændres »Direktøren for Arbejdsska-
destyrelsen fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fast-
sætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
18. I § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring af bidrag, jf. § 55,«.
19. I § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,«.
20. I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 35, stk. 1 og 7, § 38, stk. 4, 1. og
3. pkt., § 42, stk. 2, § 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8, § 55, stk. 3,
2. pkt., to steder i stk. 4, stk. 5, 1. og 3. pkt., og stk. 6, § 56,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 56 a, § 57, stk. 2, 4 og 5, §
58, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., og
stk. 5, § 58 a, stk. 1-3, § 58 b, stk. 3, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, §
63 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, stk. 3, nr. 2, stk. 4, stk. 5, 3.
pkt., og stk. 6, § 65 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1, nr. 2, og
to steder i nr. 3, § 65 b, stk. 1, 1. pkt., § 66, stk. 2 og 5, og
stk. 8, 2. pkt., § 67, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 67 a, § 68, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 3, § 69, stk. 2, 1., pkt., § 69 a, stk. 1,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 71, stk. 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., § 73,
stk. 1 og 2, to steder i § 73 a, tre steder i § 74, § 75, § 76 b,
stk. 1, 1. pkt., to steder i stk. 1, 2. pkt., stk. 1, 3.-5. pkt. og 7.
pkt., stk. 2, 4.-7. pkt., og stk. 3, tre steder i § 76 f, stk. 1 og 2,
§ 78, 1. pkt., og § 82, stk. 1 og 2, ændres »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring«.
21. I § 34, stk. 5, 2. pkt., § 58 a, stk. 2, og § 58 c, stk. 2,
ændres »Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter«
til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter«.
22. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
23. I § 35, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrel-
sens direktør kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan«, og i
stk. 4, 2. pkt., ændres » Direktøren kan« til: »Beskæftigel-
sesministeren kan«.
24. § 35, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sags-
oplysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til
sagsoplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdom-
me, jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«
25. I § 35 a udgår »Pensionsstyrelsen,«.
26. I § 38, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 1 og 5, og § 49, stk.
4, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejds-
markedets Erhvervssikrings«.
27. I § 38, stk. 2, 5 pkt., ændres: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »bidrag, jf. § 55«.
28. § 39 a ophæves.
29. I § 40, stk. 2, indsættes efter »instruktioner«: », herunder
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
30. I § 40 a, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3
i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
31. To steder i § 42, stk. 2, udgår », Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring«.
32. I § 44, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring« til: »bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension«.
33. I § 44, stk. 5, indsættes som nyt punktum:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har
ret til aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og
Ankestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.«
34. I § 45 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ef-
ter §§ 55-58 c«.
35. I § 48, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
36. § 48, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for
denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-
markedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsy-
net.«
37. I § 48, stk. 6, 4. pkt., og § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.
38. § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne
til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, in-
tensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«
39. § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
2
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne
til en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, in-
tensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«
40. I § 49, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings ydelser« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
41. I § 49, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »erhvervssygdom-
me«: »af bidrag, jf. § 55«.
42. Overskriften før § 50 affattes således:
»Arbejdsulykker.«
43. I § 51, stk. 1, 3. pkt., ændres »fastsat af Arbejdsskadesty-
relsen« til: »fastsat af beskæftigelsesministeren efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
44. I § 52, stk. 1, og § 57, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 3 og 4«
til: »§ 35, stk. 7,«.
45. Overskriften før § 55 affattes således:
»Erhvervssygdomme.«
46. § 55, stk. 1, affattes således:
»§ 55. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og
frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejds-
markedets Erhvervssikring.«
47. I § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, 1. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring har« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf.
§ 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
48. I § 57, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bi-
drag efter § 55«.
49. Overskriften før § 58 ophæves.
50. I § 58, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3
i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
51. I § 58 a, stk. 1, indsættes efter »henfører«: »som led i
opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
52. I § 58 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
53. I § 58 c, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
54. § 59 affattes således:
Ȥ 59. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-
relsens administration af de forhold, der er omfattet af loven
finansieres af:
1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsik-
ring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har teg-
net forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfat-
tet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så
vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågæl-
dende, og
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bi-
draget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf.
§ 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdom-
me.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og
som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang
til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte mini-
sterområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne
på de enkelte institutioner.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsik-
ringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe
statistiske oplysninger og lignende.
Stk. 4. Betalingen for administrationen beregnes på
grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behand-
lingen af såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagel-
ser og for de af Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring fastsatte
revisioner af allerede afgjorte sager.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for be-
talingen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herun-
der efter forhandling med social- og indenrigsministeren for
så vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesmi-
nisteren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang
årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigs-
ministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.«
55. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 6, og § 52, stk. 1
og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ef-
ter § 57« til: »§ 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og § 57«.
56. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens di-
rektør« til: »beskæftigelsesministeren«.
57. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
»Kapitel 11
Administrationen af opgaver efter § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.«
58. §§ 61 og 62 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 61. Reglerne i dette kapitel vedrører alene Arbejds-
markedets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.«
59. I § 63 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 65 j, stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, § 65 m, stk. 1, § 66, stk. 5, § 68, stk. 2,
nr. 3, og § 71, stk. 3 og 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.,
ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til:
»bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
3
60. I § 63 a, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, 3. pkt., § 65 b, stk. 3, 2.
pkt., § 65 e, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 f, stk. 1, 1. pkt., §
65 i, 1. pkt., § 65 l, § 65 m, stk. 2, § 66, stk. 1, 1. pkt., § 67 a,
§ 68, stk. 1, 2. pkt., § 68 a, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk. 1, § 69 a,
stk. 1, § 70, stk. 1, og stk. 1, nr. 4, § 70 a, stk. 1, § 72, stk. 1,
og stk. 2, 1. pkt., § 73 a, § 76 b, stk. 1, 3. og 5. pkt., og stk. 2,
3., 4. og 6. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
61. Overskriften før § 63 b ophæves.
62. §§ 63 b og 63 c ophæves.
63. I § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 73, stk. 1, og § 74, 2. pkt.,
ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
64. I § 71, stk. 1, udgår », § 63 b«.
65. § 71, stk. 4-10, ophæves.
66. I § 73 a ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings pligt« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings pligt«.
67. § 76 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
68. § 80 affattes således:
»§ 80. Ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager
opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1,
nr. 3, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et for-
sikringsselskab.«
69. I § 81, stk. 1, ændres »Styrelsen« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
70. I § 81, stk. 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør«
til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrel-
sen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
71. § 84 ophæves.
72. I § 88, 4. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen i samar-
bejde med Finanstilsynet« til: »beskæftigelsesministeren i
samarbejde med erhvervs- og vækstministeren«.
§ 2
I lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse
til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og to steder i stk. 2, § 5, stk. 2, og § 6, 2. pkt.,
ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
2. I § 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 3
I lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8, ændres »Arbejds-
skadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2. I § 8, stk. 8, ændres »direktøren for Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »beskæftigelsesministeren«.
§ 4
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf.
lovbekendtgørelse nr. 279 af 14. marts 2013, foretages
følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring«, og »Arbejdsskadestyrel-
sens« ændres til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 5
I lov om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens
ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, to steder i stk. 5, 1. pkt., og § 3 ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«, og i § 1, stk. 4, og § 2, stk. 1, ændres »Arbejdsskade-
styrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 6
I lov om tillæg til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om
erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 14. marts 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 1 ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
§ 7
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret senest ved lov nr. 1869 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 67, stk. 4, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
2. I § 68, stk. 1, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for
så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af
erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
4
3. I § 68, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
4. I § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. stk. 1, nr. 2,«.
5. I § 68, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så
vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af er-
hvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,«.
§ 8
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr.
994 af 30. august 2015 og § 4 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 74 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., § 74 c, stk. 3, 1.
pkt., og § 78, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsskade-
styrelsen« til: »Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering«.
2. I § 74 f, stk. 3, 2. pkt., og § 77 a, stk. 9, 2. pkt., ændres
»direktøren for Arbejdsskadestyrelsen« til: »direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
3. I § 86, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, § 88, stk. 3, 1. pkt., og §
91, stk. 2 og stk. 9, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejds-
skadestyrelsen«.
4. I § 90 b, stk. 2, 1. pkt., udgår »og Arbejdsskadestyrelsen«.
5. I § 91, stk. 6, § 98, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, og § 99,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår »eller direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen«.
6. I § 92 udgår »direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og«.
7. § 94 affattes således:
»§ 94. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering samt jobcentrene må ikke være ansat eller have
lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«
8. I § 99, stk. 1, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejdsska-
destyrelsens«.
9. I § 99, stk. 4, udgår »eller direktøren for Arbejdsskadesty-
relsens«.
10. I § 100 b, stk. 2, udgår », Arbejdsskadestyrelsen«.
§ 9
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved § 35
i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 2 i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 1
i lov nr. 1875 af 29. december 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 132, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 10
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15.
september 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres »Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 11
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved
§ 9 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 1 i lov nr. 1569
af 15. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 24 d, stk. 4, 2. pkt., og § 26 c, stk. 1, ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret ved § 7 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27.
december 2014 og § 2 i lov 1569 af 15. december 2015,
foretages følgende ændring:
1. I § 5 c, stk. 4, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
Erhvervs- og Vækstministeriet
§ 13
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
1563 af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 2, nr. 10, og § 361, stk. 1, nr. 1, ændres »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring«.
2. I § 230 og § 250, stk. 2, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadesty-
relsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
5
§ 14
I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder (revisorloven), som senest ændret
ved § 4 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages
følgende ændring:
1. I § 21, stk. 3, nr. 4, litra k, ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
Forsvarsministeriet
§ 15
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667
af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16.
december 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »Arbejdsskades-
tyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Justitsministeriet
§ 16
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266
af 21. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1493 af 23.
december 2014, foretages følgende ændring:
1. I overskriften før § 10, og § 10, stk. 1, 1. og 3. pkt., æn-
dres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«, og i § 10, stk. 2 og 3, ændres »Arbejdsska-
destyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 17
I lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om
erstatning for skader ved LSD-behandling og om ændring af
ligningsloven, foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i stk. 3, 2. pkt., æn-
dres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings«.
§ 18
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 742 af
1. juni 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og § 58, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
Skatteministeriet
§ 19
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v., som ændret ved § 3 i lov
nr. 1810 af 23. december 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I lovens titel, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, stk.
3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og § 9, stk. 1, ændres »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
2. I § 1 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt an-
går opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 2, to steder i stk. 6, 1. pkt., og i overskrif-
ten til bilaget ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejds-
markedets Erhvervssikring«.
4. I § 3, stk. 6, 1. pkt., og § 4, stk. 3, ændres »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings«.
5. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »efter at Arbejdsskadestyrel-
sen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring om summen« til: »efter at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har opgjort summen«.
6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 1, ændres
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal, som led i opgavevare-
tagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring,«.
7. I § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring afrunde« til: »beløbet afrundes«.
9. § 8, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3
opgør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring størrelsen af de til-
kendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.«
10. I § 8, stk. 5, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 20
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, som ændret ved
6
§ 2 i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende
ændring:
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 21
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30.
september 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 16, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Social- og Indenrigsministeriet
§ 22
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september
2015, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1741 af 22.
december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 12 d, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehand-
ler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejds-
markedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikraft-
træden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer i
forbindelse med klage afgørelser, der er truffet, men ikke
genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikraft-
træden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.
Stk. 4. Behandlingen af verserende sager samt af sager,
der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring uden fornyet samtykke.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som
sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af
Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings akti-
ver og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v.
overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved
lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende kon-
krete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder til-
svarende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskades-
tyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved-
rørende konkrete sager.
§ 24
Stk. 1. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lo-
vene i §§ 1, 4 og 5 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
ændres.
Stk. 2. For administrationen af sager i Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og Ankestyrelsen i 2016 gælder de takster,
der er fastsat af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter
de hidtil gældende regler.
Territorial gyldighed
§ 25
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1. Indledning
1.2. Baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til arbejdsskadesikringsloven
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til øvrig lovgivning om personskader
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats og lov om seniorjob
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Ændringer i øvrig lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område samt af andre ministeriers lovgiv-
ning
2.5.1. Arbejdsmiljøloven
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2. Arbejdsskadeafgiftsloven
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.3. Øvrig lovgivning, som foreslås ændret
2.5.3.1. Gældende ret
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
1. Indledning og baggrund for lovforslaget
1.1 Indledning
Som led i regeringens ønske om, at statslige arbejdspladser
skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne fore-
slås det, at de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen i dag va-
retager, overføres til en nyoprettet selvejende institution, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, som modtager teknisk og
administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Forslaget kræver lovgivning, da opgaverne overføres fra en
styrelse under ministeriet til en selvejende institution.
Formålet med dette lovforslag er at overføre Arbejdsskades-
tyrelsens sagsbehandlingsopgaver til den nye institution Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Derudover foreslås det, at overføre de opgaver, som er til-
lagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter gæl-
dende regler i arbejdsskadesikringsloven i relation til finan-
siering af udgifter og udbetaling af erstatning på erhvervs-
sygdomsområdet, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
1.2 Baggrund
Regeringen fremlagde den 1. oktober 2015 en plan for ud-
flytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstads-
området til landets fire andre regioner. Formålet er, at de
statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og
tættere på borgerne.
8
Af Regeringens plan ”Bedre balance – Statslige arbejds-
pladser tættere på borgere og virksomheder” fra oktober
2015 fremgår blandt andet:
”Regeringen ønsker at overflytte alle konkrete sagsbehand-
lingsopgaver vedrørende personskader fra Arbejdsskadesty-
relsen til ATP eller Udbetaling Danmark. De konkrete sags-
behandlingsopgaver vedrører arbejdsskadesager, private
erstatningssager samt øvrige mindre sagsområder. Området
for Klagesager over Arbejdsløshedsforsikring (CKA) samt
koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområ-
det påtænkes ikke overflyttet. …”
Regeringen har besluttet at oprette en ny selvejende instituti-
on, ”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring”, med tilknytning til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Samtidig med nærværen-
de lovforslag fremsættes forslag til lov om den selvejende
institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med det for-
mål at fastlægge den organisatoriske ramme for Arbejds-
markedets Erhvervssikring, så alle Arbejdsskadestyrelsens
nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sag-
er om personskader efter de lovgivninger, der i dag admini-
streres i Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder,
kan overføres hertil.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil efter forslaget være
en selvstændig offentligretlig enhed, blandt andet således, at
forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, of-
fentlighedsloven og de regler i persondataloven, der gælder
for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er endvidere underlagt
de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved
opgavevaretagelsen som fx ligebehandling, saglighed og
tavshedspligt samt åbenhed om beslutningerne.
Det foreslås, at administrationen og sagsbehandlingen leve-
res af Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostnings-
dækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører så-
ledes de daglige driftsopgaver efter aftale med bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets
Tillægspension har mange års erfaring med administration i
stor skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter myndighedsover-
dragelsen konsolidere driften af opgaven. Såfremt bestyrel-
sen for den nye selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring beslutter sig for at fortsætte den nuværende
proces med indkøb af nyt it-system, vil det påvirke takster-
ne. Taksterne vil dermed forventeligt stige i 2017 og nogle
år frem.
Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften inden for de
nuværende rammer. Endvidere vil mulighederne for at til-
passe det nye forretningsområde til Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions eksisterende forretningsmodel blive undersøgt
med den hensigt på sigt at udflytte væsentlige dele af sags-
behandlingen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions decen-
trale centre, forventeligt Vordingborg og Haderslev. Der vil
i den forbindelse skulle ske afklaring af finansiering af om-
kostningerne hermed.
Overførsel af de nuværende medarbejdere i Arbejdsskades-
tyrelsen vil ske efter reglerne om virksomhedsoverdragelse.
De medarbejdere, som er tjenestemandsansat, vil bevare de-
res statslige ansættelse og blive udlånt til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
De indholdsmæssige regler for de områder, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal varetage, er fortsat beskre-
vet i de gældende materielle love, herunder arbejdsskadesi-
kringsloven. Med nærværende lovforslag foretages de nød-
vendige ændringer i arbejdsskadesikringsloven og en lang
række andre love, således at den nyoprettede organisation,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, overtager alle Arbejds-
skadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling
af konkrete sager om personskader samt tilknyttede opgaver.
Koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområ-
det påtænkes ikke overflyttet.
Dette lovforslag indeholder ikke ændringer af tilskadekom-
nes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter
arbejdsskadesikringsloven.
Lovforslag, som følger op på anbefalingerne fra Ekspertud-
valget om et moderne arbejdsskadesystem forventes fremsat
på et senere tidspunkt. Lovforslaget herom forudsætter en
politisk aftale om de enkelte elementer.
Lovforslaget indeholder endvidere ændringer som følge af,
at behandlingen af klagesager efter arbejdsløshedsforsik-
ringsloven m.v., som hidtil har været varetaget af Arbejds-
skadestyrelsen, pr. 1. januar 2016 er overgået til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil endvidere overtage de
opgaver, der i gældende lov er henlagt til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Det drejer sig om opgaverne for-
bundet med opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne til fi-
nansiering af udgifterne til erstatning og godtgørelse samt
udbetaling af erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og
efterladte i relation til erhvervssygdomme.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager ikke opgaven
med at vurdere de afgørelser i erhvervssygdomssager, som
træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, med henblik
på eventuel anke til Ankestyrelsen over afgørelserne. Denne
opgave overtages af en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP.
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver i relation til
loven om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ligeledes
overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Loven om
arbejdsskadesikring i Grønland foreslås i den forbindelse
ændret med henblik på at sikre opgaveoverførelsen. Lovfor-
slag herom forhandles med det grønlandske Selvstyre og
forventes senere i denne folketingssamling at blive fremsat i
Folketinget.
9
2. Lovforslagets indhold
2.1. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til lov om
arbejdsskadesikring
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsskadesikringsloven sikrer personer, der ansættes til
at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver mod følger-
ne af arbejdsskade. Arbejdet kan være lønnet eller ulønnet
og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående. Hertil
kommer, at loven sikrer en række andre personer i tilfælde
af arbejdsskade, for eksempel under forsøg på redning af
menneskeliv uden at forsøget er en naturlig del af pågælden-
des arbejde.
Ved arbejdsskade forstås ulykker og erhvervssygdomme,
der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået
under. Ved ulykke forstås en personskade, der er forårsaget
af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller
inden for 5 dage.
Ved erhvervssygdom forstås dels sygdom, der er optaget på
fortegnelsen over erhvervssygdomme og anden sygdom, når
det godtgøres, enten at sygdommen efter den nyeste medi-
cinske dokumentation opfylder kravene til at blive optaget
på fortegnelse over erhvervssygdomme, eller at sygdommen
må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være
forårsaget af arbejdets særlige art.
Sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssyg-
domme, når sygdommene efter medicinsk dokumentation er
forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persong-
rupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår
under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant
arbejde.
Anerkendes en arbejdsskade efter loven, har tilskadekomne,
når betingelserne er opfyldt, ret til betaling af udgifter til sy-
gebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., erstatning
for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.
Afgår tilskadekomne ved døden har efterladte ægtefælle/
samlever og børn m.v., når betingelserne er opfyldt, ret til
overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger
og særlig godtgørelse til efterladte.
For de tidligere love gælder, at de er ophævede med be-
mærkning om, at de fortsat anvendes for de skadesager, der
er indtrådt eller anmeldt på de tidspunkter, hvor de var gæl-
dende. Der vil fremover fortsat eksistere en betydelig be-
stand af sager efter tidligere lovgivning, som giver anled-
ning til administration og erstatningsudbetalinger.
Det bemærkes, at reglerne om erstatning og godtgørelse i
ældre lovgivning på arbejdsskadeområdet ikke svarer til reg-
lerne i gældende lovgivning. Således indeholder ulykkesfor-
sikringsloven, der gælder for skader før 1. april 1978, regler
om livsvarig invaliditetserstatning og ikke regler om godt-
gørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Arbejdsskadestyrelsens hovedopgave vedrører behandling af
konkrete sager om ulykker og sygdomme, der overgår eller
påføres ansatte, herunder lærlinge og elever, under og som
følge af arbejdet. Sikring af ansatte for arbejdsskader er re-
guleret i arbejdsskadesikringsloven og tidligere love vedrø-
rende arbejdsskadesikring.
Arbejdsgiverne har pligt til at anmelde arbejdsulykker til
forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne har pligt til
at sende anmeldelser, der medfører ret til erstatning eller
godtgørelse efter loven samt sager med langvarigt fravær fra
arbejdet, videre til Arbejdsskadestyrelsen.
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssyg-
domme til både Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Lægernes og tandlægernes pligt til at anmelde erhvervssyg-
domme omfatter både de sygdomme, som de konstaterer
skyldes arbejdet og de sygdomme, som de har en mistanke
om kan være arbejdsrelateret.
Det er herefter Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om der
er tale om en arbejdsskade efter loven og træffer afgørelse
herom. I sager, der anerkendes som arbejdsskader, skal Ar-
bejdsskadestyrelsen tillige træffe afgørelse om erstatning og
godtgørelse, når der er erhvervsmæssige eller helbredsmæs-
sige følger af den anerkendte skade. Arbejdsskadestyrelsens
afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen af sagens parter.
Erhvervssygdomsudvalget har to væsentlige opgaver i for-
bindelse med behandlingen af sager om erhvervssygdomme:
- Forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om, hvilke sygdom-
me der opfylder kravene for at kunne optages på fortegnel-
sen over erhvervssygdomme
- Behandle konkrete sager om anmeldte sygdomme, der ikke
er optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. I disse
sager indstiller udvalget til Arbejdsskadestyrelsen, om sagen
skal anerkendes. Udvalget fastsætter ikke erstatning og
godtgørelse i sagerne.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet finder, at regeringens udspil
»Bedre balance« kan udmøntes ved, at alle Arbejdsskade-
styrelsens nuværende sagsbehandlingsopgaver om arbejds-
skader overføres til en ny selvejende institution »Arbejds-
markedets Erhvervssikring«, der oprettes med en selvstæn-
dig bestyrelse bestående af arbejdsmarkedets parter.
Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får til-
lagt de kompetencer vedrørende sagsbehandling af person-
skader, der i dag er henlagt til Arbejdsskadestyrelsen, herun-
der kompetencen til at træffe afgørelse i konkrete sager om
tilskadekomnes ret til erstatning og godtgørelse i arbejdsska-
desager. Endvidere får Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
mulighed for at indgå i Arbejdsskadestyrelsens nuværende
myndighedssamarbejde.
10
Beskæftigelsesministeriet finder, at en overflytning af opga-
ver vedrørende administrationen af sager efter lov om ar-
bejdsskadesikring fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, ikke vil give anledning til retssik-
kerhedsmæssige betænkeligheder, idet alle nuværende rets-
sikkerhedsbestemmelser vedrørende behandlingen af kon-
krete sager opretholdes. Det drejer sig om retten til at ind-
bringe afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
for Ankestyrelsen samt om de retssikkerhedsgarantier, der
følger af den almindelige forvaltningsret samt af forvalt-
ningslov, offentlighedslov, persondatalov og lov om Folke-
tingets Ombudsmand m.v. Den nuværende adgang til dom-
stolsprøvelse af Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens
afgørelser opretholdes ligeledes.
Den hidtil eksisterende arbejdsskadeordning videreføres
dermed i den form, som borgerne kender, indtil der som
planlagt gennemføres en reform af ordningen.
Med hensyn til Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver i
relation til Erhvervssygdomsudvalget finder Beskæftigelses-
ministeriet ligeledes, at der ikke er retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved at overføre de fleste af Arbejdsskades-
tyrelsens nuværende opgaver til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Beskæftigelsesministeriet finder således, at opgaverne med
hensyn til sekretariatsfunktionen for Erhvervssygdomsud-
valget, herunder forberedelse af både principielle møder og
sagsmøder samt opfølgning på møderne, fremover kan vare-
tages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Som hidtil vil Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer blive
udnævnt af beskæftigelsesministeren, der ligeledes fastsæt-
ter udvalgets forretningsorden. Beskæftigelsesministeriet
finder dog, at der er behov for en regel om medlemmernes
habilitet i Erhvervssygdomsudvalget i forhold til bestyrel-
serne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ATP. Det
skyldes, at arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i besty-
relserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Arbejdsmar-
kedets Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget, og
at der derfor kan opstå habilitetsmæssige spørgsmål i for-
hold til enkeltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervs-
sygdomsudvalget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og ATP. Med lovforslaget forslås det derfor,
at samme person ikke kan være medlem af såvel Erhvervs-
sygdomsudvalget som af bestyrelserne for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og for ATP.
Der foretages ikke indholdsmæssige ændringer af Erhvervs-
sygdomsudvalgets opgaver og kompetence i øvrigt. Dog æn-
dres proceduren med hensyn til ændringer af fortegnelsen
over erhvervssygdomme, idet det foreslås, at Erhvervssyg-
domsudvalget indstiller direkte til beskæftigelsesministeren
om ændringer af fortegnelsen. Bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring vil således ikke blive inddraget i det-
te arbejde. Det skyldes, at arbejdsmarkedets parter er repræ-
senteret både i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring og i Erhvervssygdomsudvalget.
Bemyndigelser, der efter gældende lov er givet til direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen, overføres til beskæftigelsesmini-
steren.
Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der på nuværende
tidspunkt er grundlag for andre indholdsmæssige ændringer
af lovgivningen i øvrigt.
Der henvises til lovforslagets § 1.
2.2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opga-
ver
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af en selv-
stændig bestyrelse og af en direktør. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring har efter lovgrundlaget overladt ad-
ministrationen til ATP.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til opgave at
1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved
erhvervssygdomme og
2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres ef-
terladte.
For sager fra perioden fra oprettelsen af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring 1. januar 1999 til 31. december
2007 er der opkrævet bidrag fra arbejdsgiverne, der sikrer,
at der er opkrævet alle udgifter, herunder fremtidige udgif-
ter, vedrørende disse sager. Det samme gælder i et vist om-
fang sager før 1. januar 1999, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring har fået overdraget de kapitaler, som
forsikringsselskaberne (i det væsentligste Forsikringsselska-
bet for Erhvervssygdomme) havde opkrævet fra arbejdsgi-
verne vedrørende sager om erhvervssygdomme.
For sager fra 1. januar 2008 er der årligt alene opkrævet et
bidrag fra arbejdsgiverne svarende til årets udgifter.
Arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring indgår i en fællesopkrævning sam-
men med opkrævning af andre arbejdsgiverbidrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udbetaler såvel
kapitalerstatninger som løbende erstatninger til tilskadekom-
ne og efterladte i sager om erhvervssygdomme på grundlag
af de afgørelser, der træffes i Arbejdsskadestyrelsen.
Endelig er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kla-
geberettiget i forhold til de afgørelser om anerkendelse og
erstatning m.v., der træffes i Arbejdsskadestyrelsen vedrø-
rende anerkendelse og erstatning m.v. i sager om erhvervs-
sygdomme.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet finder, grundet opgavernes karak-
ter, at oprettelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med
11
en selvstændig bestyrelse med administrativ bistand fra ATP
det hensigtsmæssigt tillige at lægge Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til
beregning og opkrævning af bidrag til finansiering af udgif-
terne ved erhvervssygdomme samt udbetaling af erstatning
og administration m.v. til tilskadekomne og efterladte ind
under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette betyder, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges som
selvstændig institution, og at de nuværende opgaver i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver overflyttet
til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dog
således at kompetencen med hensyn til at klage over Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i erhvervssyg-
domssager lægges i bestyrelsen for ATP.
Det indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring - udover de opgaver, der modtages fra Ar-
bejdsskadestyrelsen - også får ansvaret for at beregne og op-
kræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdom-
me og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres
efterladte. Denne opgave udføres i tilknytning til den sik-
ringsplan, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
hidtil har udarbejdet for det kommende år. Da sikringspla-
nen er afgørende for det kommende års bidragssatser har
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel i §§ 56
og 58 i lov om arbejdsskadesikring til at udstede bekendtgø-
relser om fastsættelse af bidrag og om det kommende års bi-
drag. Ubetalte bidrag kan inddrives ved udpantning.
Ved at oprette Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med ad-
ministrativ bistand fra ATP opstår et særligt habilitets-
spørgsmål i forhold til administrationen af erhvervssyg-
domssagerne, idet finansiering af udgifterne ved erhvervs-
sygdomme og afgørelseskompetencen i erhvervssygdomssa-
gerne fremover vil ligge i samme institution.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at dette giver
anledning til overvejelser i relation til de nuværende opga-
ver med hensyn til at beregne og opkræve bidrag fra ar-
bejdsgiverne samt udbetale erstatning og godtgørelse til til-
skadekomne.
Det forudsættes, at der i forhold til de to områder (afgørelse
af konkrete sager og finansiering af erstatningsudbetalinger
for erhvervssygdomme) opretholdes adskilt økonomi.
Regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som
følge heraf indeholde to særskilte regnskaber, der vil være
væsensforskellige. Det skyldes, at der efter kapitel 11 i ar-
bejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisi-
onen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lov-
forslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De samme
krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra
Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i det samtidigt frem-
satte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeriet finder dog, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ikke kan overtage adgangen til at klage over
de afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv
træffer i sager om erhvervssygdomme.
Beskæftigelsesministeriet finder herefter, at opgaven med at
klage over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i
sager om erhvervssygdomme skal overføres til bestyrelsen
for ATP.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der ikke findes hen-
sigtsmæssige alternative administrative enheder, som Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgave med at
vurdere, hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relser skal indbringes for Ankestyrelsen, vil kunne overføres
til.
Det er ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven, men en
enhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer, at bestyrelsen
for ATP får ansvaret for, at en enhed opbygger og vedlige-
holder de nødvendige kompetencer til at vurdere indholdet
af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i er-
hvervssygdomssager.
Omkostninger forbundet med behandlingen af klagesager i
enheden under bestyrelsen for ATP finansieres af de bidrag,
der opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for at
varetage opgaver efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovfor-
slag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets § 1.
2.3. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til anden
lovgivning om personskade
2.3.1. Gældende ret
Efter lov om erstatning og godtgørelse for tidligere udsendte
soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret post-
traumatisk belastningsreaktion (PTSD) tilkender Arbejds-
skadestyrelsen erstatning og godtgørelse for PTSD til tidli-
gere udsendte soldater m.v., uanset at der mangler doku-
mentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning
og sygdomsdebut, såfremt der foreligger en psykiatrisk spe-
ciallægeerklæring udstedt mere end seks måneder efter be-
lastningens ophør, hvori det erklæres, at sygdommen er op-
stået i tilknytning til og som følge af udsendelsen i tjenstligt
medfør.
For de sager om sent diagnosticeret PTSD, har Arbejdsska-
destyrelsen i dag de samme opgaver med hensyn til at aner-
kende og fastsætte erstatning, som gælder på arbejdsskade-
området, jf. afsnit 2.1.1.
Den sikrede personkreds efter lov om erstatning til tilskade-
komne værnepligtige m.fl. omfatter udover værnepligtige
også personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bi-
standsarbejde i udviklingslande, udfører tjeneste som frivil-
lig i hjemmeværnet, eller udfører tjeneste som frivillig i red-
ningsberedskabet og som kontraktansat menig i det statslige
regionale redningsberedskab.
12
Efter loven kan der ydes erstatning og godtgørelse for ulyk-
ke eller sygdom, der med rimelig sandsynlighed kan henfø-
res til udførelsen af de pligter, der er forbundet med tjene-
sten, eller til de forhold, hvorunder tjenesten foregår. Ulyk-
kesbegrebet efter lov om erstatning til tilskadekomne værne-
pligtige m.fl. svarer til ulykkesbegrebet efter arbejdsskadesi-
kringsloven, hvorimod loven ikke indeholder et sygdomsbe-
greb svarende til arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse og
fastsætter erstatning og godtgørelse efter lov om erstatning
til tilskadekomne værnepligtige m.fl., og Arbejdsskadesty-
relsens opgaver i den forbindelse svarer i det væsentligste til
Arbejdsskadestyrelsens opgaver i arbejdsskadesager.
Lovgivningen om erstatning til besættelsestidens ofre omfat-
ter frihedskæmpere m.fl., der har pådraget sig helbredsmæs-
sige gener som følge af deres indsats under besættelsen fra
1940 til 1945, samt deres efterladte.
Arbejdsskadestyrelsen modtager fortsat anmeldelser om
krav på erstatning efter loven.
Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en an-
søger er berettiget til erstatning. Det indebærer, at Arbejds-
skadestyrelsen indhenter den fornødne dokumentation og
herefter fastsætter den erstatning, som ansøgeren er beretti-
get til.
I tilknytning til lovgivningen om erstatning til besættelsesti-
dens ofre administrerer Arbejdsskadestyrelsen lovgivningen
om hædersgaver. Hædersgaver udbetales af Statens Admini-
stration efter anvisning fra Arbejdsskadestyrelsen. Opgaven
med udbetaling af hædersgaver forventes overført til Udbe-
taling Danmark ved selvstændigt lovforslag.
Loven om erstatning til personer, der havde pådraget sig
helbredsskade som følge af LSD behandling, blev ophævet i
1992, dog således, at de personer, der havde søgt om erstat-
ning, fortsat kunne få betalt udgifter til lægebehandling og
hjælpemidler.
Disse sager behandles i dag af Arbejdsskadestyrelsen.
Endvidere afgiver Arbejdsskadestyrelsen efter erstatnings-
ansvarsloven og efter private ulykkesforsikringspolicer vej-
ledende udtalelser i sager om personskade, der ikke er om-
fattet af arbejdsskadesikringsloven.
Det gælder for eksempel tvister mellem skadelidte og et for-
sikringsselskab om følgerne af en ulykke, der er omfattet af
en privat ulykkesforsikring, ligesom Arbejdsskadestyrelsen
kan afgive vejledende udtalelser, der har karakter af sagkyn-
dige udtalelser, i sager om personskade i øvrigt.
Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige vejledende udtalelser
vedrørende varigt mén og tab af erhvervsevne til brug for
tvister mellem skadelidte og skadevolder (ansvarsforsik-
ringsselskabet) om følgerne af personskade m.v., der ikke er
omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der kan for eksempel
være tale om trafikskader i fritiden eller om private ulykkes-
forsikringer efter erstatningsansvarsloven.
Arbejdsskadestyrelsen træffer i disse sager ikke afgørelser,
der kan indbringes for Ankestyrelsen, men afgiver vejleden-
de udtalelser, som skadelidte og skadevolder kan lægge til
grund for den endelige erstatningsfastsættelse. Opgaven lig-
ger i Arbejdsskadestyrelsen, der besidder de fornødne juridi-
ske og lægefaglige kompetencer, der er tilvejebragt ved be-
handlingen af arbejdsskadesagerne.
Er skadelidte og skadevolder uenige i personskadens følger,
herunder i Arbejdsskadestyrelsens vejledende udtalelser, af-
gøres tvisterne ved domstolene. Arbejdsskadestyrelsens vej-
ledende udtalelser indgår som bevismidler (sagkyndig udta-
lelse) i retssagerne.
Til brug for opgørelsen af skadelidtes krav på differenceer-
statning opgør Arbejdsskadestyrelsen i dag værdien af er-
statningen efter arbejdsskadesikringsloven.
Krav på differenceerstatning kan i nogle situationer opstå på
grund af de forskellige regler i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven om fastsættelse, beregning og ud-
betaling af erstatning. Der er primært tale om differenceer-
statning vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne. Her-
til kommer krav på differenceerstatning vedrørende de er-
statningsarter, der ikke findes i arbejdsskadesikringsloven.
Det drejer sig især om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Arbejdsskadestyrelsen har endvidere mulighed for at afgive
vejledende udtalelser efter anmodning fra for eksempel
Voldsoffererstatningsnævnet og Patienterstatningen.
Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige sagkyndige udtalelser
efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december
2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) til
brug for afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium
efter § 7, stk. 3, i SU-loven.
Derudover kan Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i en ar-
bejdsskadesag have betydning for retten til en supplerende
løbende ydelse efter lov om forsvarets personel. På denne
baggrund er Arbejdsskadestyrelsen omtalt i lov om forsva-
rets personel. Overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forudsætter der-
for en ændring i lov om forsvarets personel.
Efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet har Arbejdsskadestyrelsen i dag et samarbejde
med Patienterstatningen vedrørende patientskader og med
ministeren for sundhed og forebyggelse vedrørende læge-
middelskader. Arbejdsskadestyrelsen har en pligt til efter
anmodning at give oplysninger til brug for behandlingen af
sager om erstatning for patientskader og lægemiddelskader.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
13
Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er retssikker-
hedsmæssige problemer forbundet med at overflytte de
ovenfor under afsnit 2.3.1. nævnte ordninger til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring.
Der er heller ikke retssikkerhedsmæssige problemer forbun-
det med at overflytte de ovenfor nævnte opgaver med hen-
syn til vejledende udtalelser i sager efter erstatningsansvars-
loven og i sager om private ulykkesforsikringer til Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
De vejledende udtalelser vil ligeledes fortsat kunne indgå
som sagkyndige udtalelser ved domstolenes behandling af
sagerne. Den hidtil eksisterende administration af disse ord-
ninger sideløbende med administrationen af den egentlige
arbejdsskadesikring vil dermed kunne videreføres i den
form, som borgerne kender. Beskæftigelsesministeriet finder
det derfor ubetænkeligt at overdrage opgaverne til Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets §§ 2-6 og 15-18.
2.4. Arbejdsskadestyrelsens opgaver i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring, lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og lov om seniorjob
2.4.1. Gældende ret
Arbejdsskadestyrelsen har siden 2009, hvor Arbejdsdirekto-
ratet blev nedlagt, og indtil 31. december 2015, varetaget
behandlingen af klagesager efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at klager over
afgørelser i sager om arbejdsløshedsforsikring bedst kan
placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som
i forvejen administrerer et antal arbejdsmarkedsordninger.
Beskæftigelsesministeriet finder derfor, at opgaverne på det-
te område ikke bør flyttes til den nye arbejdsskadeinstitution
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Som konsekvens heraf foreslås det, at Arbejdsskadestyrel-
sens opgaver i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., overføres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring, samt at de beføjelser m.v., der i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrel-
sen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens nuværende opga-
ver til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter
disse love gennemføres ved lovforslagets §§ 8-10.
2.5. Ændringer i øvrig lovgivning på Beskæftigelsesmini-
steriets område samt af andre ministeriers lovgivning
2.5.1. Arbejdsmiljøloven
2.5.1.1. Gældende ret
Arbejdsskadestyrelsen har én repræsentant uden stemmeret i
Arbejdsmiljørådet. Arbejdsmiljørådet, der er sammensat af
arbejdsmarkedets parter m.fl., deltager i tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem
rådgivning af beskæftigelsesministeren. I rådet deltager
uden stemmeret også en repræsentant for bl.a. Beskæftigel-
sesministeriet. Rådet afgiver blandt andet indstilling til be-
skæftigelsesministeren om overordnede mål for og priorite-
ring af arbejdsmiljøindsatsen, fordeling af visse midler mel-
lem blandt andet branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmil-
jørådet og opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.
Parternes arbejdsmiljøindsats m.v. finansieres ved bidrag fra
blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Beregningsgrundlaget herfor foretages af Arbejdsskadesty-
relsen.
2.5.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Der er en nær sammenhæng mellem forebyggelse af ar-
bejdsskader og erstatning for arbejdsskader. Arbejdsskades-
tyrelsen har på den baggrund haft en repræsentant i Arbejds-
miljørådet. Beskæftigelsesministeriet vurderer imidlertid, at
de interesser, som Arbejdsskadestyrelsen varetager i Ar-
bejdsmiljørådet i dag, fremover kan varetages af Beskæfti-
gelsesministeriets repræsentant i rådet. Der er derfor ikke
behov for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får en re-
præsentant i rådet. Beskæftigelsesministeriet bemærker i
den forbindelse, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fore-
slås oprettet som en institution, der varetager sagsbehand-
ling på arbejdsskadeområdet samt finansiering af udgifter
ved erhvervssygdomme, hvorimod de udviklings- og analy-
seopgaver, der i dag varetages af Arbejdsskadestyrelsen, ik-
ke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men til
Beskæftigelsesministeriet.
Opkrævningen af bidrag efter lov om arbejdsmiljø er nært
knyttet til administrationen af arbejdsskadeområdet og er
baseret på opgørelser over tilkendte erstatninger fra arbejds-
skadesikringen, som foretages af Arbejdsskadestyrelsen. Ar-
bejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med hensyn til be-
regningen af midler til finansiering af Arbejdsmiljørådets
aktiviteter m.v. overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det skyldes, at grundlaget for beregningerne er knyttet
til administrationen af skadesagerne, der overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager således dels
opgaven fra Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til at opgøre
grundlaget for arbejdsmiljøafgiften for de bidragspligtige.
Desuden overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring pligten til at fi-
nansiere den andel af bidraget, der vedrører erhvervssyg-
domsområdet. Dette bidrag udredes af de midler Arbejds-
markedets Erhvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i
det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende institu-
14
tion Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ifølge hvilket Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af
udgifterne ved erhvervssygdomme.
Der henvises til lovforslagets § 7.
2.5.2. Arbejdsskadeafgiftsloven
2.5.2.1. Gældende ret
Arbejdsskadeafgiftsloven sorterer under Skatteministeriet.
Afgiften består af to dele: En afgift på 17 pct. af bidraget ef-
ter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, samt en afgift
på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger for tab af er-
hvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangsbeløb
ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger, godtgørelser
til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidige lø-
bende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatninger
for tab af forsørger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
i det foregående kalenderår som følge af en arbejdsulykke.
Efter arbejdsskadeafgiftsloven er Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring den eneste afgiftspligtige. Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring beregner og opkræver
afgiften på baggrund af opgørelser fra Arbejdsskadestyrel-
sen.
2.5.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at overførslen af sagsbe-
handlingsopgaver på arbejdsskadeområdet fra Arbejdsska-
destyrelsen og opgaver med hensyn til finansiering af udgif-
ter og udbetaling af erstatninger på erhvervssygdomsområ-
det fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ligeledes indebærer, at en
samling af opgaverne vedrørende arbejdsskadeafgiften i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil være hensigtsmæssig.
Administrationen af arbejdsskadeafgiften vurderes samtidig
at kunne effektiviseres ved samlingen af opgaverne i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager således dels
opgaven fra Arbejdsskadestyrelsen med hensyn til at opgøre
grundlaget for arbejdsskadeafgiften. Desuden overtager Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring pligten til at finansiere afgiften. Den-
ne afgift udredes af de midler, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring administrerer, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte
lovforslag om den selvejende institution Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, ifølge hvilket forslag Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved er-
hvervssygdomme.
Der henvises til lovforslagets § 19.
2.5.3. Øvrig lovgivning, som foreslås ændret
2.5.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er nævnt i en
række love, som derfor er omfattet af lovforslaget.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder et for-
bud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver
selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen el-
ler driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP
eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller
indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder
(eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undta-
get herfra er dog engagementer med virksomheder, hvori
ATP, LD og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring el-
ler finansielle virksomheder i fællesskab (samt disses virk-
somheder oprettet i henhold til lov om finansiel virksomhed)
ejer mere end 4/5 af kapitalandelene. Lov om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond indeholder en tilsvarende regel.
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder end-
videre en regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions
anbringelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må med-
føre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sam-
men med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller
sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre der
er hjemmel hertil.
Efter lov om finansiel virksomhed har Arbejdsskadestyrel-
sen enkelte opgaver i de situationer, hvor et forsikringssel-
skab ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Be-
stemmelserne har endnu ikke været i brug.
Derudover følger det af lov om finansiel virksomhed, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler en årlig af-
gift til Finanstilsynet. Det fremgår derudover udtrykkeligt af
loven, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke er
omfattet af en bestemmelse om krav om tilladelse for at
kunne drive forsikringsvirksomhed.
Loven om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven) indeholder bestemmelse om revisionsproto-
kollens indhold for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring.
Efter lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtaget fra
skattepligten efter loven.
Opkrævningsloven indeholder en henvisning til lov om af-
gift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring og af arbejdsulykkesforsikringer m.v.
Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område har Arbejdsskadestyrelsen et samarbejde vedrørende
behandlingen af arbejdsskadesager og sager om dagpenge
m.v. med kommunerne.
2.5.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
15
Beskæftigelsesministeriet finder det ubetænkeligt at foretage
de nødvendige ændringer af de i afsnit 2.5.3.1. beskrevne lo-
ve med det formål at skabe overensstemmelse med de opga-
ver, der overflyttes til den nyoprettede institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de administrative reg-
ler, der er indeholdt i de pågældende love ikke indebærer
ændringer i rettigheder og pligter efter de respektive love.
Der er tale om administrative regler, og den foreslåede ord-
ning indebærer således alene, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring kan indgå i det samarbejde m.v., som Ar-
bejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring har i dag.
Der henvises til lovforslagets §§ 11-14 og 20-22.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vedrører en overflytning af Arbejdsskadesty-
relsens gebyrfinansierede område til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, og der forudsættes ingen ændringer i admini-
strationen af arbejdsskadesager eller gebyrfinansieringen he-
raf. Lovforslaget påvirker derfor ikke de offentlige udgifter.
Lovforslaget medfører, at den gebyrfinansierede del af Ar-
bejdsskadestyrelsen overføres til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Det medfører, at fastlæggelse af gebyrernes
størrelse ikke længere sker på de årlige finanslove, men fast-
sættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra besty-
relsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Gebyrernes stør-
relse skal fortsat afspejle omkostningerne ved administratio-
nen og forventes ikke at blive påvirket af overflytningen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget forventes ikke at ville påvirke erhvervslivets
omkostninger, idet overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens
sagsbehandling til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke
skønnes at ville fordyre administrationen på området og ge-
byrerne vil fortsat skulle afspejle administrationsomkostnin-
gerne på området.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden 17. december 2015 til 15. januar
2016 været i høring hos følgende organisationer og myndig-
heder:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
Arbejdsskadeforeningen AVS, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening,
Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsik-
ringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Dan-
ske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk
Metal, Datatilsynet, Den danske Aktuarforening, Den Ko-
operative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark,
Det færøske Ulykkesforsikringsråd, Fagligt Fælles Forbund,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, Frederiksberg kommune, Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd (FTF), Grønlands Hjemmestyre, HK/Danmark, Hånd-
værksrådet, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettig-
heder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Københavns kommune, Landbrug & Fødevarer, Lands-
foreningen af Arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværen-
de og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsorganisationen
i Danmark (LO), Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Cen-
tralorganisation, Offentlige Ansattes Organisationer, Produ-
centforeningen, Rederiforeningen af 2010, Sundhedskartel-
let og Tandlægeforeningen.
16
9. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som
selvejende institution. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræve bi-
drag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved er-
hvervssygdomme samt opgaven med at udbetale erstatning
og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i overens-
stemmelse med afgørelserne herom i konkrete skadesager
overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Som konsekvens af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings nedlæggelse foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 1, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgår i bestem-
melserne i § 1, stk. 2, og § 35, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 2-5
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, fastsætter Ar-
bejdsskadestyrelsens direktør regler om, hvordan loven skal
gælde for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i
udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at bestemmelsen i § 3,
stk. 2, ophæves.
Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, nr. 4, at der i ste-
det indsættes hjemmel for beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om arbejdsskadesikring for personer, der ud-
sendes til midlertidigt arbejde i udlandet, som ny § 3, stk. 1,
nr. 3.
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, indeholder konsekvensændrin-
ger hertil.
Kompetencen til at fastsætte reglerne overføres til beskæfti-
gelsesministeren, da der er tale om at fastsætte regler om lo-
vens dækningsområde svarende til kompetencen til at fa-
stætte regler om lovens dækningsområde i øvrigt.
Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer i reglerne i
øvrigt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 1, fastsæt-
ter direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling
med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en fortegnelse,
hvilke sygdomme, der anses for at være erhvervssygdomme.
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at det fremover er
beskæftigelsesministeren, der fastsætter erhvervssygdoms-
fortegnelsen efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.
Kompetencen til at fastsætte, hvilke sygdomme der anses
for at være erhvervssygdomme, overføres således fra direk-
tøren for Arbejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Erhvervssygdomsudvalget.
Ændringen indebærer ikke ændringer i kriterierne for, at
sygdomme kan optages på fortegnelsen over erhvervssyg-
domme.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 7
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nu-
17
værende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete per-
sonskader.
Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr.
7, at "Arbejdsskadestyrelsen" i loven ændres til "Arbejds-
markedets Erhvervssikring".
Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på sam-
me måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nedsætter be-
skæftigelsesministeren et udvalg (Erhvervssygdomsudval-
get), som Arbejdsskadestyrelsen skal forhandle med for at
revidere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive
optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme efter § 7.
Ved lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at Erhvervssyg-
domsudvalget indstiller til beskæftigelsesministeren, hvilke
sygdomme der opfylder kravene for at blive optaget på for-
tegnelsen over erhvervssygdomme, jf. lovens § 7, stk. 1.
Erhvervssygdomsudvalget vil således fremover indstille re-
visioner af erhvervssygdomsfortegnelsen direkte til beskæf-
tigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, udnævner be-
skæftigelsesministeren formanden for Erhvervssygdomsud-
valget efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at formanden ud-
nævnes af beskæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af, at en række af Arbejdsska-
destyrelsens opgaver overføres til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 10
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager de opgaver,
som Arbejdsskadestyrelsen har efter gældende lovgivning i
relation til Erhvervssygdomsudvalgets opgaver. Det vil sige,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udfører sekretariatsop-
gaverne for udvalget, herunder forbereder og følger op på
møderne.
Arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i bestyrelserne for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets
Tillægspension samt i Erhvervssygdomsudvalget. Der kan
derfor opstå habilitetsmæssige spørgsmål i forhold til en-
keltpersoners deltagelse i henholdsvis Erhvervssygdomsud-
valget og bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og ATP.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 4, kan et med-
lem af Erhvervssygdomsudvalget ikke samtidig kan være
medlem af bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og ATP.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 11
Efter den gældende bestemmelse i § 10 a, stk. 3, kan Ar-
bejdsskadestyrelsen kræve udgifter til erstatning og godtgø-
relse m.v. betalt af pågældende forsikringsselskab eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis skaden har
ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge, forhin-
dre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde hjælp, assi-
stance eller anden indsats før, under eller efter en sådan
handling. Det samme gælder, når skaden har ramt personer,
der er udsendt af den danske stat eller af en dansk virksom-
hed til arbejde i lande, hvor der er en særlig risiko for terror,
samt når handlingen rammer ansatte ombord på et dansk
skib, der sejler i et område, hvor der er en særlig risiko for
terror.
Arbejdsskadestyrelsen betaler således på statens vegne er-
statning og godtgørelse m.v. til tilskadekomne og efterladte,
hvis en skade skyldes en terrorhandling, jf. § 10 a, stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at § 10 a, stk. 3, 1.
pkt., ændres således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
kan kræve udgifter til erstatning og godtgørelse m.v. betalt
af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og opgaverne med at
fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og
med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres
efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om den selvejende in-
stitution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget forudsætter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
betaler udgifterne til den berettigede personkreds af de mid-
ler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne i forbindelse
med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter § 55.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 12
18
Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lo-
vens administration m.v.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i en række bestem-
melser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere
regler.
Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til be-
skæftigelsesministeren.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de
enkelte regler, der kan fastsættes.
Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørel-
ser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæ-
ves eller ændres.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 13
Af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, fremgår, at Ar-
bejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om, at forsik-
ringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af ud-
gifter omfattet af stk. 1-4. Udgifterne er bl.a. udgifter til sy-
gebehandling, optræning og hjælpemidler.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 13, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring udgår af § 15, stk. 6.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges som selvejende instituti-
on, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opga-
ver med hensyn til at fastsætte og opkræve bidrag fra ar-
bejdsgiverne til finansiering af udgifterne ved erhvervssyg-
domme samt opgaven med at udbetale erstatning og godtgø-
relse til tilskadekomne og efterladte i overensstemmelse
med afgørelserne herom i konkrete skadesager overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 14
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
oprettes den selvejende institution Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nu-
værende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete per-
sonskader.
Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr.
14, at "styrelsen" i loven ændres til "Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring".
Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på sam-
me måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 15
Niveauet for erstatning og godtgørelse ved anerkendte ar-
bejdsskader er fastsat i arbejdsskadesikringsloven, der sam-
tidig indeholder regler om de årlige reguleringer af niveauet.
Efter den gældende bestemmelse i § 25, stk. 3, bekendtgør
Arbejdsskadestyrelsens direktør hvert år inden udgangen af
oktober måned, hvilke reguleringer der skal finde sted af lo-
vens beløb fra den følgende 1. januar.
Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det, at beskæftigelses-
ministeren bekendtgør reguleringerne efter indstilling fra be-
styrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Lovforslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte (re-
gulere) beløbene efter loven overføres til beskæftigelsesmi-
nisteren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring. Der foretages ikke øvrige ændringer af
bestemmelsen, og principperne for regulering af lovens be-
løb ændres ikke.
Reguleringerne har betydning for rammerne for Arbejds-
markedets Erhvervssikrings virke, og dermed for bestyrel-
sen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås der-
for, at bestyrelsen inddrages i arbejdet med reguleringerne,
og at bestyrelsen indstiller til beskæftigelsesministeren, hvil-
ke reguleringer der skal foretages.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 16
Efter gældende lov udbetales erstatning og godtgørelse til
tilskadekomne og efterladte af forsikringsselskaberne (sager
om ulykker) og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring (sager om erhvervssygdomme). I særlige tilfælde kan
Arbejdsskadestyrelsen efter den gældende bestemmelse i §
26, stk. 2, udbetale erstatnings- og godtgørelsesbeløb til til-
skadekomne og efterladte og derefter kræve det udlagte be-
løb ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "af bidrag, jf. §
55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings forpligtelse efter § 26, stk. 2, overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, og at det fastsættes, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring betaler udgifterne af de
midler, der opkræves i bidrag efter § 55.
19
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at
fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og
at udbetale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 17
Efter den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, 5. pkt., fast-
sætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for
omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb en gang år-
ligt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det, at beskæftigelses-
ministeren fastsætter reglerne efter indstilling fra bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesmini-
steren, der kan fastsætte nærmere regler om omsætning af
løbende erstatning til kapitalbeløb, og at reglerne fastsættes
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Det skyldes, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring har adgang til de fornødne aktuarmæs-
sige kompetencer, der er forudsætningen for beregningen af
kapitaliseringsfaktorerne.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 18
Efter den gældende bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, nedsæt-
tes erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger i
visse situationer, når tilskadekomne har ret til pension efter
lov om tjenestemandspension eller de efterladte har ret til
pension efter lov om tjenestemandspension som følge af ar-
bejdsskaden. Nedsættelsen udgør 2/3 af værdien af det be-
løb, hvormed tjenestemandspensionen er forhøjet ud over
den pension, der svarer til den optjente pensionsalder på
tidspunktet for pensioneringen.
Bestemmelserne anvendes tilsvarende på andre erstatnings-
berettigede efter loven, for hvem der er fastsat pensionsreg-
ler, der svarer til reglerne i lov om tjenestemandspension. I
disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgiveren et beløb
svarende til det beregnede fradrag i tilskadekomnes eller ef-
terladtes erstatning efter denne lov, jf. den gældende be-
stemmelse i § 28, stk. 3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" i § 28, stk. 3, ændres til
"Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal betale udgifter-
ne af de midler, der opkræves i bidrag efter § 55.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges og opgaverne med at fast-
sætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og ud-
betale erstatning ved erhvervssygdomme overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 19
Efter den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, 1. pkt., har
kommunerne og Udbetaling Danmark på hvert sit sagsområ-
de krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne el-
ler de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social
pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor
der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af
erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger, jf. §§ 20-22.
Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som
efter de nævnte love er udbetalt, og det beløb, som ville væ-
re blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt sam-
tidig med de sociale ydelser. Kommunens og Udbetaling
Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter
denne lov er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.
Tilsvarende har den erstatningsansvarlige skadevolder eller
dennes ansvarsforsikringsselskab krav på at få godtgjort er-
statning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet
eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er
udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejds-
skaden til tilskadekomne eller dennes efterladte, jf. den gæl-
dende bestemmelse i § 29, stk. 2, 1. pkt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring" i § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bi-
drag, jf. § 55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgave efter denne bestemmelse overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme måde som an-
dre opgaver efter arbejdsskadesikringsloven.
Det indebærer således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal refundere kommunerne, Udbetaling Danmark, skade-
volderne og ansvarsforsikringsselskaberne af de bidrag, der
opkræves til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme
efter § 55, i de situationer, der er omfattet af § 29.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med at
fastsætte, beregne og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne og
med at udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne og deres
efterladte overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
20
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 20
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som
selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræ-
ve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne
ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale er-
statning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i
overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete ska-
desager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 20, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" i en række bestemmelser
ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 21
Efter gældende lov har direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
fået tillagt kompetence til at fastsætte nærmere regler om lo-
vens administration m.v.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det i en række bestem-
melser, at beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere
regler.
Forslaget indebærer, at disse bemyndigelser overføres til be-
skæftigelsesministeren.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer af de
enkelte regler, der kan fastsættes.
Ved lovforslagets § 24, stk. 1, opretholdes de bekendtgørel-
ser, der er fastsat efter gældende lovgivning, indtil de ophæ-
ves eller ændres.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 22
Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 1. pkt., fast-
sætter Arbejdsskadestyrelsens direktør regler for, hvilke op-
lysninger en anmeldelse om arbejdsskade skal indeholde, og
hvorledes anmeldelse skal ske.
Det er foreslået, at reglerne fastsættes af beskæftigelsesmini-
steren, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, 2. pkt., skal
det af reglerne, der fastsættes i medfør af 1. pkt., fremgå,
hvilke anmeldelser forsikringsselskabet og Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring skal sende til Arbejdsskade-
styrelsen, hvilke anmeldelser Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring skal sende til forsikringsselskabet, og hvilke
anmeldelser forsikringsselskabet skal sende til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring.
Reglerne findes i Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 36
af 8. marts 1993. Vejledningen er udarbejdet efter tidligere
lovgivning og er på flere områder ikke længere aktuel. Vej-
ledningen indeholder generelle oplysninger om samarbejdet
mellem myndighederne. Der er ikke fastsat nye regler efter
gældende lov.
Ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås det at ophæve reglen i
§ 35, stk. 2, 2. pkt.
Forslaget skal ses i lyset af, at Arbejdsskadestyrelsen og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at
opgaverne herfra overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, og at der således ikke er behov for at udstede regler
om forhold omfattet af § 35, stk. 2, 2 pkt.
Til nr. 23
Efter den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4, kan Arbejds-
skadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at oplysninger i
forbindelse med anmeldelse af arbejdsulykker skal være di-
gitale, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrel-
sen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse
hermed skal foregå digitalt. Direktøren kan herunder fast-
sætte regler om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur. Arbejdsskadestyrelsens
direktør kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen
kan undtage arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital
kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler
for det.
Ved lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at "Arbejdsska-
destyrelsens direktør" i § 35, stk. 4, 1., 2. og 3. pkt., ændres
til "beskæftigelsesministeren".
Det foreslås således, at kompetencen til at fastsætte disse
regler overføres til beskæftigelsesministeren. Der foreslås
ikke ændringer med hensyn til indholdet af de regler, be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 24
Efter den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 7, betaler for-
sikringsselskabet alle udgifter til sagsoplysning i konkrete
sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon-
krete sager vedrørende erhvervssygdomme, jf. § 7, af bi-
drag, jf. § 55.
Der er en række udgifter ved behandlingen af konkrete ska-
desager. Det drejer sig blandt andet om udgifter til special-
21
lægeerklæringer og andre sagsoplysninger, jf. lovens kapitel
7.
Det vil være forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, der betaler alle udgifter til sagsoplysning i
konkrete sager. Forsikringsselskaberne betaler i sager om ar-
bejdsulykker, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring betaler i
sager om erhvervssygdomme af det bidrag, der betales af ar-
bejdsgiverne efter § 55.
Beløbet betales således ikke af taksterne for administratio-
nen af skadesager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
§ 59.
Herved sikres parallelitet mellem finansieringen af udgifter
til sagsoplysning i sager om arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme, og de konkrete udgifter til sagsoplysning kommer
derved ikke til at påvirke driften af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, der finansieres via taksterne efter § 59.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 35,
stk. 7, og princippet i gældende lov opretholdes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 25
Efter gældende lov § 35 a kan Arbejdsskadestyrelsen videre-
give nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent priva-
te forhold til Pensionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, på-
gældende skatteforvaltning og pågældende kommune, hvor
dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskat-
ning af indkomst.
Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det, at Pensionsstyrel-
sen udgår af bestemmelsen.
Pensionsstyrelsen blev nedlagt og opgaverne overført til Ud-
betaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013. Bestem-
melsen i § 35 a i arbejdsskadesikringsloven er ved en fejl ik-
ke konsekvensrettet ved denne lovændring.
Til nr. 26
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
oprettes den selvejende institution »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«, der får overført Arbejdsskadestyrelsens nu-
værende sagsbehandlingsopgaver i relation til konkrete per-
sonskader.
Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr.
26, at "Arbejdsskadestyrelsen" i en række bestemmelser æn-
dres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter
lovens ikrafttræden kan behandle arbejdsskadesager på sam-
me måde, som Arbejdsskadestyrelsen hidtil har gjort.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 27
Efter den gældende bestemmelse i § 38, stk. 2, i gældende
lov har tilskadekomne ret til at få betalt rejseudgifter og tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandling m.v. ef-
ter § 38, stk. 1. Udgifterne hertil betales i sager om ulykker
af forsikringsselskabet og i sager om erhvervssygdomme af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" i § 38, stk. 2, 5. pkt.", æn-
dres til "bidrag, jf. § 55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings forpligtelse efter bestemmelsen overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, idet det samtidig fasts-
lås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal betale disse
udgifter af bidrag efter § 55.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse i § 39 a kan beskæftigel-
sesministeren fastsætte regler om, at visse typer af doku-
menter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden under-
skrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på til-
svarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig hen-
seende sidestilles med et dokument med personlig under-
skrift.
Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 367 af 13.
maj 2009 om dokumenter uden underskrift eller med ma-
skinelt gengivet underskrift.
Ved lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås det at ophæve bestem-
melsen.
En tilsvarende bestemmelse er indsat i det samtidigt frem-
satte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Her-
ved samles alle bestemmelser om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings generelle adgang til digitalisering i loven om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Til nr. 29
Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, er Arbejds-
skadestyrelsen ved behandlingen af skadesagerne ikke bun-
det af parternes påstande, og Arbejdsskadestyrelsen er uaf-
hængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.
Ved lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det fastslået, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring ved behandlingen af sager
er uafhængig af instruktioner, herunder fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
22
Forslaget forhindrer ikke, at bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring kan udarbejde generelle retningslinjer
for behandlingen af skadesagerne.
Forslaget er en konsekvens af, at de fleste af Arbejdsskades-
tyrelsens sagsbehandlingsopgaver overføres til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 30
Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 1, kan Ar-
bejdsskadestyrelsen i en række situationer træffe afgørelse
om, at en udbetalt erstatning eller godtgørelse m.v. skal be-
tales tilbage. Det er i ulykkessager forsikringsselskaberne
m.fl. og i erhvervssygdomssager Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring, der opkræver tilbagebetalingsbelø-
bet, jf. den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" i § 40 a, stk. 2, ændres til
"Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at tilbagebetalingsbeløbet i erhvervs-
sygdomssager opkræves af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det forudsættes, at beløbet indgår i samme regnskab i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, som beløbet oprindeligt er
udbetalt fra.
Bestemmelsen er omformuleret som konsekvens af, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges, og at
opgaverne med hensyn til at finansiere udgifter og udbetale
erstatninger ved erhvervssygdomme overtages af Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 31
Efter den gældende bestemmelse i § 42, stk. 2, påhviler det
modtageren af en løbende ydelse efter § 17 at underrette for-
sikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring, eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver forandring, der
kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af ydel-
sen. Tilsvarende har myndighederne en forpligtelse til at
være opmærksom på forandringer i modtagerens forhold.
Ved lovforslagets § 1, nr. 31, foreslås det, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig instituti-
on, og at de fleste af opgaverne overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 32
Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 1, nr. 3, har Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kompetencen til at
klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i sager om er-
hvervssygdomme. Den nuværende adgang for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring til at klage over Arbejdsska-
destyrelsens afgørelser omfatter både spørgsmålet om aner-
kendelse af sagen og af erstatningsudmålingen. Herved gæl-
der princippet om to parter også i sager om erhvervssyg-
domme på samme måde som i sager om ulykker, hvor for-
sikringsselskaberne har adgangen til at klage over Arbejds-
skadestyrelsens afgørelser. Tilskadekomne og efterladte har
tilsvarende adgang til at klage over Arbejdsskadestyrelsens
afgørelser.
Den gældende adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring til at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgø-
relse kan ikke overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både ville skul-
le træffe afgørelse i sagerne og tage stilling til, hvorvidt dis-
se afgørelser skal påklages til Ankestyrelsen.
Efter den gældende bestemmelse i § 44, stk. 5, har en klage
opsættende virkning i det omfang arbejdsgiveren, forsik-
ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring indbringer Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Anke-
styrelsen.
Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" i bestemmelsen i § 44, stk.
1, nr. 3, og § 44, stk. 5, ændres til "bestyrelsen for ATP".
Forslaget til § 44, stk. 1, nr. 3, indebærer, at bestyrelsen for
ATP får kompetence til at klage over Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings afgørelser i sager om erhvervssygdomme.
Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP vil delegere denne
kompetence til en klageenhed, der besidder de fornødne
kompetencer til at vurdere Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings afgørelser vedrørende anerkendelsesspørgsmålene og
erstatningsudmålingen i konkrete sager.
Som det fremgår af afsnit 2.2.2 i de almindelige bemærknin-
ger er det ikke selve bestyrelsen, der skal have opgaven,
men en klageenhed under bestyrelsen. Opgaven indebærer,
at bestyrelsen for ATP får ansvaret for, at en klageenhed op-
bygger og vedligeholder de nødvendige kompetencer til at
vurdere indholdet af afgørelser fra Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i erhvervssygdomssager. Klageenheden skal
være uafhængig og adskilt fra den øvrige administration i
ATP i forhold til administrationen i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring. Adskillelse gælder både i forhold til instrukti-
ons- og personalemæssige beføjelser, fysiske lokaliteter, ad-
gang til sagsoplysning og it-systemer. Det forudsættes såle-
des, at adskillelsen tillige indebærer en personalemæssig ad-
skillelse, således at der ikke opstår habilitetsmæssige proble-
mer, herunder inhabilitet i forhold til de enkelte afgørelser,
23
der træffes i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der forud-
sættes i den forbindelse tillige en lokalemæssig fysisk ad-
skillelse. Klageenheden forudsættes endvidere oprettet uden
for administrationsafdelingen i ATP. Selve bestyrelsen for
ATP skal således ikke behandle afgørelser i konkrete sager.
Bestyrelsen for ATP kan heller ikke kræve, at enkeltsager
behandles i bestyrelsen med henblik på vurdering af, om af-
gørelser i sagerne skal påklages til Ankestyrelsen.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at dette er den mest hen-
sigtsmæssige placering af kompetencen til at klage over Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser i sager om er-
hvervssygdomme.
Der er intet til hinder for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring og klageenheden etableres på samme it-platform, blot
de er adskilt fra hinanden.
Forslaget til § 44, stk. 5, indebærer, at dette også gælder, når
bestyrelsen for ATP klager over en afgørelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 33
Efter forvaltningsloven har sagens parter adgang til alle op-
lysninger i de konkrete skadesager. Det betyder, at tilskade-
komne og efterladte på den ene side og forsikringsselskaber-
ne m.fl. og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på
den anden side har adgang til oplysningerne.
Andre end sagens parter har alene adgang til oplysningerne
efter reglerne i offentlighedsloven.
Ved lovforslagets § 1, nr. 32, foreslås det at give bestyrelsen
for ATP adgang til at klage over de afgørelser, som Arbejds-
markedets Erhvervssikring træffer i konkrete skadesager.
Bestyrelsen for ATP er ikke part i sagen og har derfor ikke
adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at varetage
opgaven med at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Arbejds-
markedets Erhvervssikring skal indbringes for Ankestyrel-
sen.
Det foreslås derfor at give bestyrelsen for ATP ret til aktind-
sigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sag efter forvalt-
ningslovens kapitel 4. Herved får bestyrelsen for ATP sam-
me ret til aktindsigt som sagens parter. Det svarer til den ad-
gang til sagens oplysninger, som forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i dag med
hensyn til oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsens sag.
Det forudsættes, at bestyrelsen for ATP ikke formelt skal
anmode om aktindsigt, men at oplysningerne stilles til rådig-
hed for bestyrelsen på samme måde, som oplysningerne i
dag stilles til rådighed for forsikringsselskaberne og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Den foreslåede
bestemmelse beskriver således omfanget af de oplysninger,
bestyrelsen for ATP kan få adgang til. Den foreslåede be-
stemmelse beskriver ikke, hvordan de kan få adgang til op-
lysningerne.
Dette kan ske digitalt via Arbejdsskadestyrelsens digitale
system »SeSag« eller på anden måde. SeSag omfatter de op-
lysninger, som sagens parter har adgang til at se efter for-
valtningsloven.
Ankestyrelsens afgørelse i sagerne kan indbringes for dom-
stolene af sagens parter.
Det betyder, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i dag kan indbringe Ankestyrelsens
afgørelser for domstolene.
Det foreslås derfor tillige at give bestyrelsen for ATP ret til
aktindsigt efter reglerne i forvaltningslovens kapitel 4 i An-
kestyrelsens sag. Det indebærer, at bestyrelsen for ATP får
et grundlag for at vurdere, hvorvidt en afgørelse fra Anke-
styrelsen skal indbringes videre for domstolene.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 34
Efter den gældende bestemmelse i § 45 kan Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions afgørelser efter loven indbringes for Arbejds-
markedets Tillægspensions ankenævn indenfor en frist på fi-
re uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings afgørelser efter §§ 55-58 c".
Forslaget indebærer, at det fremover bliver muligt at klage
over Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser om ar-
bejdsgivernes bidragsbetaling efter §§ 55-58 c.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til
at fastsætte og opkræve bidrag fra arbejdsgiverne overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der er ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen i
øvrigt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 35
Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 4, skal den sik-
ringspligtige arbejdsgiver tegne forsikring mod følgerne af
arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme. På
samme måde skal selvstændige erhvervsdrivende og medar-
bejdende ægtefæller, der sikrer sig frivilligt, tegne forsikring
mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig Arbejdsmar-
24
kedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervs-
sygdomme.
Ved lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
overtager pligten til at sikre både de sikringspligtige arbejds-
givere mod følgerne af erhvervssygdomme og pligten til at
sikre de selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende
ægtefæller, der vælger at sikre sig frivilligt efter loven.
Sikringspligtige arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdri-
vende m.fl., der vælger at sikre sig frivilligt, opfylder såle-
des deres pligter ved som hidtil at tegne forsikring mod føl-
gerne af arbejdsulykker og fremover tilslutte sig Arbejds-
markedets Erhvervssikring og betale bidrag som hidtil.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings nuværende opgaver med hensyn til
at finansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervs-
sygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 36
Efter den gældende bestemmelse i § 48, stk. 6, 3. pkt., fast-
sætter Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsy-
net nærmere regler for fordelingen efter 1. og 2. pkt. Det føl-
ger således af § 48, stk. 6, 1. og 2. pkt., at sikringspligten ik-
ke omfatter medhjælp under arbejde i privat husholdning el-
ler under udførelse af privat tjeneste, hvis den samlede be-
skæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.
Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp,
betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for
hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner ar-
bejdsskadeforsikringer.
De gældende regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1259 af
12. december 2003 om fordeling og forrentning af beløb,
der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov
om arbejdsskadesikring og lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade.
I den foreslåede bestemmelse til § 48, stk. 6, 3. pkt., foreslås
det, at beskæftigelsesministeren fastsætter reglerne for den-
ne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring i samarbejde Finanstilsynet.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til
beskæftigelsesministeren om fordeling af udgifterne ved
ulykker, der indtræder under denne beskæftigelse. Det for-
udsættes, at de fremtidige regler om fordeling af disse udgif-
ter bliver fastsat efter samme principper som hidtil. Der til-
tænkes således ingen ændring på baggrund af, at kompeten-
ce flyttes til beskæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 37
Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 4. pkt. og §
49, stk. 1, 2. pkt., betales udgifter ved erhvervssygdomme af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 37, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55".
Forslaget indebærer, at det fastslås i lovteksten, at Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings hidtidige forpligtelse
overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf.
§ 55.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
finansierer udgifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdom-
me af de bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne efter § 55.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af ud-
gifter ved erhvervssygdomme.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 38 og 39
Efter de gældende bestemmelser i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt.,
og i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., underretter Arbejdsskadesty-
relsen ved udgifter til erhvervssygdomme Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold under
hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tids-
mæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring henfører herefter udgifterne til en branche.
Bestemmelserne i § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., vedrører finan-
sieringen af erstatninger m.v. ved erhvervssygdomme, der
indtræder under udførelse af privat tjeneste og i privat hus-
holdning samt for sikrede personer, som ikke er omfattet af
ATP-ordningen.
Bestemmelserne i § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., vedrører gene-
relt finansieringen af sager om erhvervssygdomme.
Ved lovforslagets § 1, nr. 38 og 39, foreslås det, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring henfører udgifterne til en bran-
che under hensyn til arten af påvirkningerne, intensiteten og
den tidsmæssige udstrækning heraf.
25
Branchetilhørsforholdet har betydning for, hvilken branche-
gruppe i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring der
skal afholde udgifterne til erstatning og administration m.v. i
erhvervssygdomssager, jf. også brancheinddelingen i § 58 a,
og har dermed også betydning for arbejdsgivernes betaling
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forslaget indebærer, at det gældende princip opretholdes i
den fremtidige administration, hvor Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både Arbejdsskadestyrelsens og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opga-
ver.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 40
Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 5, refunderes
forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings ydelser af statskassen, når en skade er indtruf-
fet som følge af sikrede personers forsøg på redning af men-
neskeliv, jf. lovens § 4, stk. 2, nr. 3.
Ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås det, at lovteksten æn-
dres, således at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings ydelser" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at statskassen refunderer de ydelser,
der er udbetalt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som
led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte
lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver med hensyn til finansierin-
gen af udgifter ved erhvervssygdomme overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 41
Efter den gældende bestemmelse i § 49, stk. 8, 2. pkt., beta-
ler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udgifter ved
erhvervssygdomme, der er en følge af udøvelse af borgerli-
ge, regionale eller kommunale ombud.
Ved lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det, at der efter er-
hvervssygdomme i bestemmelsen indsættes "af bidrag, jf. §
55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover betaler udgifterne hertil, og at udgifterne dækkes
af de midler, der opkræves i bidrag fra arbejdsgiverne efter
§ 55.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til at finansiere udgifter
ved erhvervssygdomme.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 42
Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning,
godtgørelse og administration af sager om arbejdsulykker af
forsikringsselskaberne, der opkræver forsikringspræmier fra
arbejdsgiverne. I den gældende lov er der før § 50 en over-
skrift i relation hertil.
Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af ud-
gifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det i den anledning, at
den nuværende overskrift før § 50 ændres fra "tegning af
forsikring" til "arbejdsulykker".
Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne
om finansiering af udgifterne ved arbejdsskader ved forsla-
get.
Til nr. 43
Efter de gældende bestemmelser i § 51, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
skal sikringspligtige arbejdsgivere, der har undladt at tegne
den lovpligtige arbejdsulykkesforsikring eller at holde en så-
dan forsikring i kraft, betale et beløb svarende til den præ-
mie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab.
Det er Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse om belø-
bets størrelse.
Efter den gældende bestemmelse i § 51, stk. 1, 3. pkt., skal
beløbet betales til Arbejdsskadestyrelsen og godskrives alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring,
efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i samarbejde
med Finanstilsynet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 43, foreslås det, at reglerne fast-
sættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra besty-
relsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde
med Finanstilsynet.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
og Finanstilsynet i samarbejde udarbejder en indstilling til
beskæftigelsesministeren om reglerne. Det forudsættes, at de
fremtidige regler bliver fastsat efter samme principper som
hidtil. Der tiltænkes således ingen ændring på baggrund af,
at kompetence flyttes til beskæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
26
Til nr. 44
Efter de gældende regler i § 52, stk. 1, betaler Arbejdsska-
destyrelsen forskudsvis en række udgifter ved arbejdsulyk-
ker, når arbejdsgiveren ikke har tegnet forsikring. Tilsvaren-
de betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter
§ 57, stk. 1, forskudsvis udgifterne ved erhvervssygdomme,
når arbejdsgiveren ikke har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. Beløbene opkræves efterfølgende
hos arbejdsgiveren.
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det, at henvisningen
til § 35, stk. 3 og 4, ændres til § 35, stk. 7.
Forslaget indebærer, at det fremgår, hvilke udgifter der er
tale om.
Forslaget er lovtekniske korrektioner.
Til nr. 45
Efter gældende regler finansieres udgifter til erstatning,
godtgørelse og administration af sager om erhvervssygdom-
me af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der op-
kræver bidrag fra arbejdsgiverne. I den gældende lov er der
før § 55 overskrifter i relation hertil.
Ved lovforslaget overføres Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til finansieringen af ud-
gifter ved erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 45, foreslås det i den anledning, at
overskriften før § 55 "tilslutning til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring" ændres til "erhvervssygdomme".
Forslaget er en konsekvens af denne overførsel, idet det be-
mærkes, at overskrifterne samtidig er præciseret. Der er ikke
tiltænkt indholdsmæssige ændringer af reglerne om finansie-
ring af udgifterne ved arbejdsskader ved forslagene.
Til nr. 46
Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1 og 2, skal sik-
ringspligtige arbejdsgivere samt frivilligt sikrede selvstæn-
dige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller betale
bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
I den foreslåede bestemmelse til § 55, stk. 1, skal sikring-
spligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede
efter § 48, stk. 2, betale bidrag til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Forslaget indebærer, at bidraget fremover skal betales til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at be-
regne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i øv-
rigt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 47
Efter de gældende bestemmelser i § 56, stk. 3, og § 57, stk.
6, har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udpant-
ningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr m.v.
Ved lovforslagets § 1, nr. 47, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover får tillagt udpantningsretten, som Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring hidtil har haft. Forslaget præ-
ciserer samtidig, at denne udpantningsret er et led i opgave-
varetagelsen efter § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at be-
regne og opkræve bidrag hos arbejdsgiverne overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 48
Efter den gældende bestemmelse i § 57, stk. 1, betaler Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis udgif-
ter til erstatning og administration m.v. når der foreligger en
erhvervssygdom, og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke
har betalt bidrag.
Ved lovforslagets § 1, nr. 48, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring af bidrag efter § 55".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover kan betale de forskudsvise udgifter, som Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring hidtil har betalt, idet det
præciseres, at disse udgifter betales af de bidrag, der er ind-
betalt af arbejdsgiverne efter § 55.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaven med at fi-
nansiere udgifter og udbetale erstatninger ved erhvervssyg-
domme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 49
27
Den gældende overskrift før § 58 lyder fastsættelse af det
samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det, at overskriften
ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at finansieringen af
udgifter og udbetalingen af erstatninger ved erhvervssyg-
domme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 50
Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, dækker de
sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede udgif-
terne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervs-
sygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 50, foreslås det, at "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring" ændres til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring".
Forslaget indebærer, at bidragene fremover indbetales til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, idet forslaget fastslår, at
dette sker som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samti-
digt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 51
Efter den gældende bestemmelse i § 58 a, stk. 1, henfører
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alle arbejdsgi-
vere til en brancheundergruppe med udgangspunkt i 8 ho-
vedbranchegrupper.
Branchegrupperne og brancheundergrupper har betydning
for de enkelte arbejdsgiveres betaling til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring. De enkelte brancheundergrupper
er økonomisk selvbærende grupper, hvor arbejdsgivernes bi-
drag til de enkelte grupper skal svare til gruppernes udgifter
til erstatning og administration m.v. Overskud og underskud
skal udlignes over de følgende 2 bidragsår.
Ved lovforslagets § 1, nr. 51, foreslås det, at "som led i op-
gavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring" indsættes.
Forslaget indebærer, at det fastslås, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager denne opgave fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. §
3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 52
Efter den gældende bestemmelse i § 58 b, stk. 3, 2. pkt.,
fastsætter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring blandt
andet regler om opkrævning af et særskilt tillæg til finansie-
ring af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekom-
ne og efterladte samt administration vedrørende brancher
med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til er-
statning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte er-
hvervssygdomme.
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse
regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er
varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er
omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 53
Efter den gældende bestemmelse i § 58 c kan Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring give arbejdsgiverne rabat på
bidraget. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds
indsats for arbejdsmiljøet.
Efter den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 2, er det di-
rektøren for Arbejdsskadestyrelsen, der efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter regler
om rabat på bidrag.
Bemyndigelsen i gældende lov er ikke udnyttet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 53, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte disse
regler overføres til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er
varetaget af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er
omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
28
Til nr. 54
Efter de gældende bestemmelser i § 59 betaler forsikrings-
selskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring, regioner og kommuner, der
ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner,
der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48,
stk. 5, for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens admi-
nistration af de forhold, der er omfattet af loven, og som ve-
drører de pågældende. Arbejdsgivere, der i medfør af tidli-
gere lovgivning har opnået ret til at være selvforsikrede for
så vidt angår arbejdsulykker, sidestilles med forsikringssel-
skaber, jf. § 88 i arbejdsskadesikringsloven. Beskæftigelses-
ministeren fastsætter regler for betalingen, taksternes stør-
relse og opkrævningen heraf.
De gældende regler er fastsat i Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 340 af 2. april 2014 om betaling for Ar-
bejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration af
forhold, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Be-
kendtgørelsen indeholder tillige en oversigt over de erstat-
ningsordninger m.v., der administreres i Arbejdsskadestyrel-
sen.
Betalingen for administrationen beregnes efter gældende
regler på grundlag af en takst pr. anmeldt sag. Der betales
for såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser,
herunder for de af styrelsen fastsatte revisioner af allerede
afgjorte sager. Betalingen for administrationen i Ankestyrel-
sen beregnes på grundlag af en takst pr. oprettet sag. Tak-
sternes størrelse fastsættes i dag i de årlige bevillingslove.
Det foreslås, at § 59 nyaffattes, idet ovenstående principper
videreføres.
Med den foreslåede bestemmelse i § 59, stk. 1, foreslås det,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens
administration af de forhold, der er omfattet af loven finan-
sieres af:
1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring,
folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet for-
sikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af
statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt
angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende,
og
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget
til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55,
for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.
Forslaget indebærer, at administrationen af sager om ar-
bejdsulykker i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i An-
kestyrelsen som hidtil betales af de forsikringsselskaber
m.fl., som i øvrigt finansierer udgifterne til erstatning og
godtgørelse i sagerne. Forsikringsselskaberne kan opkræve
præmier hos arbejdsgiverne til finansiering af denne udgift.
Med forslaget fastslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
skal betale for administrationen af sager om erhvervssyg-
domssager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag ef-
ter § 55 i arbejdsskadesikringsloven. Bidraget efter § 55 op-
kræves hos arbejdsgiverne.
Forslaget i stk. 1 svarer i det væsentligste til § 59, stk. 1, i
gældende lov. Bemyndigelsen i gældende lov stk. 1, 2. pkt.,
er flyttet til stk. 5.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 2, foreslås det, at beta-
ling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører
institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsik-
ring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde.
Det foreslås videre, at vedkommende minister kan fordele
udgifterne på de enkelte institutioner.
Forslaget indebærer, at de selvforsikrede statsinstitutioner
betaler for administrationen af de skadesager, der vedrører
de pågældende. De enkelte statsinstitutioner betaler udgif-
terne over de årlige bevillinger.
Det er op til det enkelte ministerområde, om det er minister-
området som sådan, der betaler udgifterne, eller om udgif-
terne skal betales af de institutioner under ministerområdet,
der genererer skaderne.
Forslaget i stk. 2 svarer til gældende lovs § 59, stk. 2.
Efter gældende lov kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
pålægge forsikringsselskaberne m.fl. og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe de pågældende op-
lysninger.
I den foreslåede bestemmelse i i stk. 3, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber
m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplys-
ninger og lignende.
Det foreslås at flytte kompetencen fra direktøren for Ar-
bejdsskadestyrelsen til beskæftigelsesministeren i lighed
med overførelsen af andre kompetencer i lovforslaget. Det
foreslås videre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal
bidrage med de pågældende oplysninger.
Forslaget afløser § 59, stk. 3, i gældende lov.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 4, foreslås det, at betalin-
gen for administrationen beregnes på grundlag af en takst pr.
anmeldt sag. Der betales for behandlingen af såvel første-
gangsanmeldelser som for genoptagelser og for de af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner af alle-
rede afgjorte sager.
Denne bestemmelse er ny i selve loven. Bestemmelsen fin-
des i dag i §§ 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 340 af 2. april
2014 om betaling for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrel-
sens administration af forhold, der er omfattet af lov om ar-
bejdsskadesikring.
De årlige takster for administrationen af arbejdsskadesager
forudsættes fortsat fastsat på omkostningsdækket basis med
29
udgangspunkt i denne opdeling. Det betyder, at taksterne
skal dække alle omkostninger forbundet med opgaveløsnin-
gen med udgangspunkt i reglerne om fastsættelse af taksten
for andre afgifter og gebyrer, hvor der skal tilstræbes balan-
ce mellem indtægter og omkostninger over en flerårlig peri-
ode.
Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren
regler for betalingen og opkrævningen heraf. De årlige tak-
ster for administrationen fastsættes af direktøren for Ar-
bejdsskadestyrelsen.
I den foreslåede bestemmelse i stk. 5, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen, tak-
sternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder efter for-
handling med social- og indenrigsministeren for så vidt an-
går reglerne for Ankestyrelsens administration og sagsbe-
handling. Denne bemyndigelse svarer til den gældende be-
myndigelse i stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås videre, at det fremover bliver beskæftigelsesmi-
nisteren, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring bekendtgør taksternes størrelse en
gang årligt, herunder efter forhandling med social- og inden-
rigsministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster. Det
foreslås således, at kompetencen til at fastsætte de årlige
takter overføres fra direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til
beskæftigelsesministeren. Forslaget skyldes, at Arbejdsska-
destyrelsens nuværende opgaver med hensyn til behandlin-
gen af konkrete sager overføres til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Udover betalingen for behandlingen af arbejdsskadesager
efter § 59 opkræver Arbejdsskadestyrelsen betaling for vej-
ledende udtalelser og opgørelser ved behandlingen af priva-
te erstatningssager efter § 81.
Til nr. 55
Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 1. pkt., for-
rentes de beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskades-
tyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, med en
årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af National-
banken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente.
Ved lovforslagets § 1, nr. 55, foreslås det, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring udgår af bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at disse regler opretholdes for Arbejds-
markedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrel-
sens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opga-
ver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 56
Efter den gældende bestemmelse i § 60, stk. 1, 2. pkt., fast-
sætter Arbejdsskadestyrelsens direktør nærmere regler for
beregning af den rente, der skal anvendes ved forrentning af
beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen el-
ler af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 56 foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsens direktør" til "beskæftigelsesministeren".
Forslaget indebærer, at kompetencen til at fastsætte regler
om beregningen af renten overføres til beskæftigelsesmini-
steren.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens di-
rektørs hidtidige kompetence til at udstede regler overføres
til beskæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 57
Kapitel 11 i gældende lov om arbejdsskadesikring fastsætter
reglerne om bestyrelsen og direktionen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring og administrationen af de bi-
drag, der opkræves hos arbejdsgiverne til finansiering af ud-
gifter til erstatning m.v. ved erhvervssygdomme. Kapitlet in-
deholder tillige regler om tilsyn med Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring. Kapiteloverskriften lyder Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 57, foreslås det, at overskriften til
kapitel 11 ændres til "administrationen af opgaver efter § 3 i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig instituti-
on, og at opgaverne vedrørende finansieringen af udgifter og
udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme over-
føres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det sam-
tidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 58
Den gældende bestemmelse i § 61 fastlægger Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikrings opgaver og sammensæt-
ning af bestyrelse.
Den gældende bestemmelse i § 62 indeholder krav til egnet-
hed og hæderlighed for bestyrelsesmedlemmerne og direktø-
ren i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (fit and
proper).
Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det, at bestemmelser-
ne ophæves.
30
Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges som selvejende instituti-
on, og at opgaverne med at finansiere udgifterne og udbetale
erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt frem-
satte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Tilbage i kapitel 11 bliver en række regler, der vedrører de
opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal vare-
tage efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det drejer sig om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revi-
sion, investeringsregler og tilsyn m.v.
Ved lovforslagets § 1, nr. 58, foreslås det samtidig, at der
som ny § 61 indsættes en bestemmelse, der fastslår, at regle-
rne i kapitel 11 alene vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Forslaget indebærer således, at det bliver fastslået, at regle-
rne i kapitel 11 alene gælder for den del af Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, der overtager opgaverne vedrørende
finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.
Med hensyn til de tilbageværende bestemmelser i kapitel 11
om regnskab og revision, bemærkes, at regnskabet for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte
regnskaber, der vil være væsensforskellige.
Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringslo-
ven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver,
der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De
samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der
overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovfor-
slaget om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 59
Det følger af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 3,
bl.a., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan, som skal anmeldes til Finanstilsynet
senest samtidig med, at sikringsplanen tages i anvendelse.
Efter den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 8, kan Finans-
tilsynet afgive indberetning til beskæftigelsesministeren,
hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har
overholdt en sikringsplan, jf. stk. 3.
Efter den gældende bestemmelse i § 65 j, stk. 2, jf. stk. 1,
skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indsende
supplerende beretninger sammen med de obligatoriske be-
standdele af årsrapporten til Beskæftigelsesministeriet og Fi-
nanstilsynet, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring ønsker at få offentliggjort de supplerende beretninger.
Det følger af bestemmelsen i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring samtidig skal indsende årsrapporten
fra samtlige dattervirksomheder.
Efter den gældende bestemmelse i § 65 m, stk. 1, kan Fi-
nanstilsynet forlange, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring skal foretage regelmæssige regnskabsindberet-
ninger til Finanstilsynet.
Efter den gældende bestemmelse i § 66, stk. 5, skal Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring og afgående revisor ved
revisorskifte afgive en særlig redegørelse til Finanstilsynet,
hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, nr.
3), at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis man
har indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for,
at aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, skal medregne
værdien af kontrakterne i aktivernes værdi.
Efter de gældende bestemmelser i § 71, stk. 3-5, kan Finans-
tilsynet give Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på-
bud om at foretage foranstaltninger og om at afsætte direk-
tøren. Det følger endvidere af bestemmelsen i stk. 6, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og direktøren kan
forlange påbuddet indbragt for domstolene.
Ved lovforslagets § 1, nr. 59, foreslås det, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring ændres til bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestem-
melserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
idet det dog præciseres, at det er omfattet af bestyrelsens an-
svarsområde.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen
af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i
det samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 60
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger
nedlægges Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som
selvejende institution, og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver med hensyn til at fastsætte og opkræ-
ve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne
ved erhvervssygdomme samt opgaven med at udbetale er-
statning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i
overensstemmelse med afgørelserne herom i konkrete ska-
desager overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Som konsekvens heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr.
60, at "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" i en
31
række bestemmelser ændres til "Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring".
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 61
Den gældende overskrift før § 63 b lyder indberetningsord-
ning.
Overskriften knytter sig til bestemmelserne i §§ 63 b og 63
c, der foreslås ophævet ved forslaget til § 1, nr. 62.
Ved lovforslagets § 1, nr. 61, foreslås det derfor tillige at op-
hæve overskriften før § 63 b.
Til nr. 62
Ved de gældende bestemmelser i §§ 63 b og 63 c er der fast-
sat en whistleblowerordning for ansatte i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 62, foreslås det at ophæve disse
bestemmelser i arbejdsskadesikringsloven.
Bestemmelserne foreslås fastsat i forslaget til lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, der fremsættes samtidig
med dette lovforslag.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges som selvstændig instituti-
on, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuvæ-
rende opgaver vedrørende finansieringen af udgifter og ud-
betaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 63
Det følger af den gældende bestemmelse i § 69 a, stk. 3, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt kan
drive en anden virksomhed eller medvirke ved omstrukture-
ring af erhvervsvirksomheder for at sikre allerede foretagne
investeringer. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal underrette Finanstilsynet herom.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give Fi-
nanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets
virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 74, stk. 1, 2.
pkt., jf. 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring underrettes om indholdet af Finanstilsynets årlige beret-
ning med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en
beretning baseret på en gennemgang af den ansvarshavende
aktuars beretning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 63, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver, rettigheder og pligter efter bestem-
melserne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
idet det fastslås, at det er omfattet af bestyrelsens ansvars-
område.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen
af udgifterne og udbetaling af erstatninger vedrørende er-
hvervssygdomme overføres til bestyrelsen for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte lov-
forslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 64 - 65
Efter den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1, påser Finans-
tilsynet overholdelsen af § 63 b, der ophæves i arbejdsska-
desikringsloven.
Endvidere har Finanstilsynet i de gældende bestemmelser i §
71, stk. 4 -10, en række tilsynsopgaver vedrørende bestyrel-
sen og direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås nedlagt
som selvstændig institution, og opgaverne med hensyn til fi-
nansiering af udgifter ved erhvervssygdomme foreslås over-
ført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 64, foreslås det på denne bag-
grund, at henvisningen til § 63 b udgår af § 71, stk. 1.
Ved lovforslagets § 1, nr. 6 r, foreslås det endvidere, at be-
stemmelserne i § 71, stk. 4 – 10, ophæves.
Forslagene er en konsekvens af forslagene om, at §§ 62 og
63 b ophæves, jf. lovforslagets nr. 58 og 62.
Til nr. 66
Efter den gældende bestemmelse i § 73 a kan erhvervs- og
vækstministeren fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger
om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet kan offent-
liggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 66, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings pligt" til "Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikrings pligt".
32
Forslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte regler om bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger om Fi-
nanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver vedrørende finansieringen
af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme overføres til
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
idet det med bestemmelsernes ordlyd er præciseret, at det er
omfattet af bestyrelsens ansvarsområde.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 67
Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, finder §
354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videre-
givelse af oplysninger om en person, der har indberettet
overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan-
sielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysnin-
ger, som en person har indberettet efter 63 b.
Det foreslås at ophæve § 76 a, stk. 2, som konsekvens af, at
§ 63 b ophæves.
Til nr. 68
Efter den gældende bestemmelse i § 80 må ansatte i Ar-
bejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens lægekonsulenter,
ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringssel-
skab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Ved lovforslagets § 1, nr. 68, foreslås det, at ansatte, herun-
der lægekonsulenter, i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
der er beskæftiget med bistand til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, og ansatte, der varetager opgaver med hensyn
til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, ikke må være
ansat i eller tage del i ledelsen af et forsikringsselskab.
Forslaget indebærer, at den hidtidige habilitetsregel opret-
holdes.
Den foreslåede omformulering er en konsekvens af, at Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring nedlægges og op-
gaverne overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.2.2.
Til nr. 69
Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 1, kan Arbejds-
skadestyrelsen efter anmodning afgive udtalelse om spørgs-
mål vedrørende personskade, der ikke er omfattet af loven.
Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter § 10 i lov om er-
statningsansvar.
Ved lovforslagets § 1, nr. 69, foreslås det at ændre "styrel-
sen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 70.
Efter den gældende bestemmelse i § 81, stk. 3, fastsætter
Arbejdsskadestyrelsens direktør et beløb, der betales for ud-
talelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 70, foreslås det at ændre Arbejds-
skadestyrelsens direktør til beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Forslaget indebærer, at det fremover er beskæftigelsesmini-
steren, der kan fastsætte nærmere regler efter indstilling fra
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager de fleste af de opgaver, der hidtil er
varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, og at Arbejdsskadesty-
relsens direktørs hidtidige kompetence til at fastsætte regler
overføres til beskæftigelsesministeren, idet det fastslås, at
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ind-
stille, hvordan reglerne skal udformes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til nr. 71
Efter den gældende bestemmelse i § 84 aflægger Arbejds-
skadestyrelsen skriftlig beretning med statistiske oversigter
en gang årligt. Beretningen og statistikken skal også omfatte
Erhvervssygdomsudvalgets arbejde. Erhvervssygdomsud-
valget afgiver en årlig redegørelse til Beskæftigelsesudval-
get om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder
om udviklingen i retspraksis.
Ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslås det, at bestemmelsen
ophæves i arbejdsskadesikringsloven.
En tilsvarende bestemmelse er indsat i lov om Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, jf. § 15, stk. 2 og 3, i det samtidigt
fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
idet bestemmelsen i forbindelse hermed er præciseret.
Til nr. 72
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 88, 4. pkt., at
fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53 og 56 fore-
tages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsskadestyrelsen i
samarbejde med Finanstilsynet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 72, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet" til "beskæf-
33
tigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og vækstmi-
nisteren".
Forslaget indebærer, at reglerne fremover kan fastsættes af
beskæftigelsesministeren i samarbejde med erhvervs- og
vækstministeren.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens
hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til be-
skæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.1.2.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende bestemmelse i § 2 foretager Arbejdsska-
destyrelsen af egen drift i forlængelse af arbejdsskadesagen
vedrørende den berettigede personkreds en vurdering af, om
de pågældende er berettigede til erstatning, når der er truffet
endelig afgørelse om, at den anmeldte sygdom ikke kan an-
erkendes efter arbejdsskadesikringsloven, herunder forteg-
nelsen over erhvervssygdomme.
Erstatning og godtgørelse efter loven svarer til arbejdsska-
desikringsloven.
Ved lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, foreslås det, at "Arbejds-
skadestyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring", og at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejds-
markedets Erhvervssikrings".
Forslagene til nr. 1 og 2, indebærer, at Arbejdsskadestyrel-
sens opgaver med sagsbehandling efter denne lov overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslagene sikrer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ef-
ter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om er-
statning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og an-
dre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk be-
lastningsreaktion på samme måde som Arbejdsskadestyrel-
sen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, behandler Ar-
bejdsskadestyrelsen skadesager vedrørende den berettigede
personkreds. Det drejer sig udover værnepligtige også om
personer, der aftjener værnepligt ved udførelse af bistands-
arbejde i udviklingslande, udfører tjeneste som frivillig i
hjemmeværnet, eller udfører tjeneste som frivillig i red-
ningsberedskabet og som kontraktansat menig i det statslige
regionale redningsberedskab.
Lovens ulykkesbegreb svarer til arbejdsskadesikringsloven,
hvorimod lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige
har et selvstændigt sygdomsbegreb, der ikke er identisk med
erhvervssygdomsbegrebet efter arbejdsskadesikringsloven.
Erstatning og godtgørelse efter loven svarer i det væsentlig-
ste til arbejdsskadesikringsloven, idet der dog gælder særli-
ge regler for fastsættelse af den årsløn, der lægges til grund
ved beregningen af erstatningen.
Ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås det, at "Arbejdsskades-
tyrelsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring"
overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver med sagsbehandling af personskader overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslagene indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
efter lovens ikrafttræden kan behandle sager efter lov om er-
statning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. på samme må-
de som Arbejdsskadestyrelsen i dag.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til nr. 2
Modtagerne af rente kan efter den gældende bestemmelse i
§ 8, stk. 7, forlange, at renten, efter at denne er nedsat ved
det fyldte 67. år, omsættes til et kapitalbeløb. Efter § 21, stk.
4, og § 22, stk. 6, nedsættes renten til modtagere af rente ef-
ter tidligere lovgivning om erstatning til tilskadekomne vær-
nepligtige m.fl. (før 1. april 1978), når de pågældende fylder
67 år.
Fristen, inden for hvilken omsætningen af rente til kapital
kan ske, fastsættes efter den gældende bestemmelse i § 8,
stk. 8, af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes
fastsætter regler for omsætning af rente til efterladte.
Ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at "direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "beskæftigelsesministe-
ren".
Forslaget indebærer, at reglerne fremover fastsættes af be-
skæftigelsesministeren.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens
hidtidige kompetence til at fastsætte regler overføres til be-
skæftigelsesministeren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 4
Efter den gældende bestemmelse i § 4 træffer Arbejdsska-
destyrelsen afgørelse om, hvorvidt en ansøger er omfattet af
loven, og behandler erstatningskrav efter loven. Endvidere
udbetaler Arbejdsskadestyrelsen erstatning m.v. til de beret-
34
tigede, undtagen hædersgaver, der i det væsentligste udbeta-
les af Statens Administration.
Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås, at "Arbejdsskadesty-
relsen" ændres til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", og
at "Arbejdsskadestyrelsens" ændres til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings" overalt i loven.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er
varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 5
Efter § 1 i gældende lov kan Arbejdsskadestyrelsen genopta-
ge sager om ydelse af invaliditetsydelse efter lov om erstat-
ning til besættelsestidens ofre med henblik på ydelse af en
yderligere invaliditetserstatning, uanset at fristen på 5 år fra
første afgørelse er overskredet.
Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring" overalt i loven.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er
varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Der henvises til punkt 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Efter § 1 i gældende lov administrerer Arbejdsskadestyrel-
sen også denne lov. Loven udvider den berettigede person-
kreds efter lov om erstatning til besættelsestidens ofre blandt
andet med danske statsborgere og deres efterladte, der er
vendt hjem til Danmark, og som i årene l939-45 havde væ-
ret frihedsberøvet som følge af deltagelse i frihedsbevægel-
sen i vedkommende land.
Det foreslås, at "Arbejdsskadestyrelsen" ændres til "Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring" i § 1 i loven.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
fremover kan varetage de opgaver efter loven, der hidtil er
varetaget af Arbejdsskadestyrelsen.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver med sagsbehandling overføres til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende bestemmelse i § 67, stk. 4, deltager Beskæf-
tigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsskadestyrelsen samt
Indenrigs- og Sundhedsministeriet med hver én repræsentant
uden stemmeret i Arbejdsmiljørådet.
Ved lovforslagets § 7, nr. 1, foreslås det at ophæve § 67, stk.
4, nr. 4.
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende
repræsentation i Arbejdsmiljørådet udgår som konsekvens
af, at Arbejdsskadestyrelsen nedlægges. De interesser, der
hidtil er varetaget af Arbejdsskadestyrelsen, vil blive vareta-
get af Beskæftigelsesministeriets repræsentant i Arbejdsmil-
jørådet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 2
Efter de gældende bestemmelser i § 68, stk. 1, nr. 2, og stk.
5, finansieres parternes arbejdsmiljøindsats m.v. ved bidrag
fra blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Det bliver fremover Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der
bidrager hertil og opkræver bidrag til dækning heraf.
Ved lovforslagets § 7, nr. 2, forslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrø-
rende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings nuværende opgave med hensyn til at medvirke
til finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats overføres
til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en
henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Ar-
bejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af
bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af
erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er
der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår
35
finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejds-
markedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 2, består mid-
lerne til gennemførelse af partsindsatsen på arbejdsmiljøom-
rådet af et 45 mio. kroners bidrag, som fordeles forholds-
mæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele
af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsska-
destyrelsen har tilkendt i arbejdsskadesager.
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består mid-
lerne endvidere af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2
procent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskades-
tyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Bidraget fordeles
forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres an-
dele af de samlede godtgørelser og erstatninger, som Ar-
bejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkessager.
Ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som
led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring".
Som følge af flytningen af opgaver fra Arbejdsskadestyrel-
sen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås det, at be-
regningsgrundlaget for finansieringen af partsindsatsen i
fremtiden foretages af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrel-
sens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opga-
ver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Finan-
sieringen af erhvervssygdomssikringsområdet skal dog fort-
sat holdes adskilt fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
økonomi i øvrigt. Derfor er der behov for en klar angivelse i
arbejdsmiljøloven af, hvornår Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring varetager opgaver, som hidtil har været varetaget af
Arbejdsskadestyrelsen, og hvornår Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring varetager opgaver vedrørende finansieringen
af erhvervssygdomsområdet. Angivelsen har således betyd-
ning for, hvilken del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
der skal indbetale bidrag til finansiering af parternes ar-
bejdsmiljøindsats. Det er i forslaget til bestemmelsen fast-
slået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i denne sammen-
hæng er den del af den selvejende institution, der varetager
administrationen af, herunder sagsbehandlingen af konkrete
sager, efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven og en ræk-
ke love i tilknytning til arbejdsskadeområdet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 3, består mid-
lerne til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og
branchearbejdsmiljørådenes indsats m.v. på arbejdsmiljøom-
rådet bl.a. af et 2 procents bidrag, som beregnes som 2 pro-
cent af godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadesty-
relsen har tilkendt i arbejdsulykkessager. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er undtaget fra bidragspligt til 2
procents bidraget.
Ved lovforslagets § 7, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2".
Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, der er undtaget fra bidragspligt til 2 pro-
cents bidraget. Det er fastslået, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring i denne sammenhæng er den del af den selv-
ejende institution, der vedrører opgaverne i relation til at be-
regne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved er-
hvervssygdomme og udbetale erstatning m.v. til tilskade-
komne eller deres efterladte, jf. § 3 i det samtidigt fremsatte
lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Ar-
bejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring, til at udrede den del af
bidraget, der angår erhvervssygdomme. Da finansieringen af
erhvervssygdomssikringsområdet fortsat skal holdes adskilt
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige økonomi, er
der i forslaget foretaget en henvisning til § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring, for at fastslå, at forslaget angår
finansiering af erhvervssygdomsområdet og ikke Arbejds-
markedets Erhvervssikrings øvrige opgavevaretagelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.1.2.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 68, stk. 5, kan Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lov-
pligtig sikring.
Ved lovforslagets § 7, nr. 5, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrø-
rende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
som led i opgavevaretagelsen vedrørende finansieringen af
erhvervssygdomssikringsområdet efter § 3 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget på
samme måde som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring har mulighed for i dag.
Det er endvidere fastslået, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring i denne sammenhæng er den del af den selvejende insti-
36
tution, der vedrører opgaverne i relation til at beregne og op-
kræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdom-
me og udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.1.2.
Til § 8
Til nr. 1
Efter den gældende § 74 a er det en betingelse for at gå på
efterløn, at man opfylder et anciennitetskrav, som består af
en periode med medlemskab af en a-kasse og indbetaling af
efterlønsbidrag. For personer, der er født før 1976, er det en
betingelse, at perioden med medlemskab og indbetaling af
efterlønsbidrag er uafbrudt indtil anciennitetskravet er op-
fyldt. Efter § 74 a, stk. 7, kan direktøren for Arbejdsskades-
tyrelsen undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser
i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.
Efter § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man
opfylder betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed,
herunder at fuldtidsforsikrede opfylder et krav om 1924 ti-
mers beskæftigelse inden for 3 år (deltidsforsikrede; 1258 ti-
mers beskæftigelse inden for 3 år). Efter § 74 a, stk. 8, kan
personer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år,
og som ved forsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling
af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet ved efter-
lønsalderen, gå på efterløn uden at beskæftigelseskravet for
ret til dagpenge er opfyldt. Det er i den forbindelse en betin-
gelse, at personen går på efterløn ved efterlønsalderen. Efter
§ 74 a, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen tilla-
de, at en person, som er fritaget for at opfylde beskæftigel-
seskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er
forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan over-
gå til efterløn på et senere tidspunkt.
Efter § 74 c skal den skriftlige ansøgning om efterløn indgi-
ves til a-kassen, inden retten til dagpenge ophører, og perso-
ner, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, skal indgive ansøgning,
inden personen når efterlønsalderen. Efter § 74 c, stk. 3, kan
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tilla-
de, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå
til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.
Efter § 78, stk. 1, skal et medlem af en a-kasse betale med-
lemsbidrag på de tidspunkter, som a-kassen fastsætter. En
person kan kun slettes som medlem af a-kassen, hvis perso-
nen ikke har betalt medlemsbidraget senest 3 uger efter, at
a-kassen skriftligt har rykket for betalingen. Efter § 78, stk.
5, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beslutte, at fri-
sten for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fø-
rer til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af
medlemmer af a-kasse.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 1, at
de beføjelser m.v., der efter § 74 a, stk. 7 og 9, § 74 c, stk. 3,
og § 78, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er til-
lagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direk-
tøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk.
7, kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af
anciennitet for ret til efterløn.
Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter §
74 a, stk. 9, kan tillade, at en person, som efter § 74 a, stk. 8,
er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til ef-
terløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på
efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et
senere tidspunkt.
Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74
c, stk. 3, kan tillade, at en person, der ikke rettidigt har an-
søgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efter-
løn.
Forslaget betyder endelig, at det fremover er direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 78,
stk. 5, kan beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag
til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-
kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 74 f, stk. 2, kan en person videreføre
en selvstændig virksomhed under den såkaldte 962-timers
ordning, som forudsætter, at virksomheden alene er baseret
på personens egen arbejdskraft. Efter § 74 f, stk. 3, kan virk-
somheden dog drives med en ægtefælle, hvis det dokumen-
teres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres ar-
bejdstid. Efter bestemmelsen kan direktøren for Arbejdsska-
destyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person driver
virksomheden med en ansat.
Efter § 77 a, stk. 9, kan beskæftigelsesministeren efter for-
handling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler
om tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan også fastsæt-
tes regler om, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i sær-
lige tilfælde kan give tilladelse til tilbagebetaling af efter-
lønsbidrag, hvor personen uden egen skyld mister retten til
at gå på efterløn.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 2, at
de beføjelser m.v., der efter § 74 f, stk. 3, og § 77 a, stk. 9,
37
er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 f, stk.
2, kan tillade, at en person, som viderefører en selvstændig
virksomhed under den såkaldte 962-timers ordning, driver
virksomheden med en ansat.
Forslaget betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandling med Beskæftigelsesrådet efter § 77 a, stk. 9,
kan fastsætte nærmere regler om, at direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kan give tilladelse til til-
bagebetaling af efterlønsbidrag, hvor personen uden egen
skyld mister retten til at gå på efterløn.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 3
Efter den gældende § 86, stk. 4, har en a-kasse, som har ud-
betalt dagpenge eller andre ydelser med urette, ikke ret til
refusion fra staten, medmindre udbetalingen skyldes ydel-
sesmodtagerens svigagtige forhold eller udbetalingen er sket
med forbehold. Efter bestemmelsen kan direktøren for Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde give tilladelse til, at
a-kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke
har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejlud-
betalte beløb.
I tilfælde, hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes
fejlagtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden a-kas-
se, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter §
86, stk. 5, bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig
for fejludbetalingen.
Efter § 88, stk. 3, kan direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadesty-
relsen ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om med-
lemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgørelse
om disse forhold.
Efter § 91, stk. 1, skal en arbejdsgiver på begæring afgive
oplysninger til brug for administrationen af lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. De oplysninger, som arbejdsgiveren
skal afgive, kan efter § 91, stk. 2, indhentes af direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen, og for så vidt angår egne med-
lemmers vedkommende, arbejdsløshedskassen.
Efter § 91, stk. 9, kan direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadesty-
relsen til brug ved administrationen af lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. indhente oplysninger fra andre offentli-
ge myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplys-
ninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresse-
forhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersam-
køring i kontroløjemed.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 3, at
de beføjelser m.v., der følger af § 86, stk. 4 og 5, § 88, stk.
3, og § 91, stk. 2, og 9, alene tillægges direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 86, stk.
4, kan give tilladelse til, at en a-kasse, der har udbetalt dag-
penge eller andre ydelser med urette, helt eller delvis får ret
til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af
samme størrelse som det fejludbetalte beløb.
Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der, i tilfælde,
hvor en a-kasses fejlagtige udbetaling skyldes fejlagtige el-
ler mangelfulde oplysninger fra en anden a-kasse, efter § 86,
stk. 5, kan bestemme, at denne a-kasse skal være ansvarlig
for fejludbetalingen.
Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter §
88, stk. 3, kan ændre en arbejdsløshedskasses afgørelser om
medlemmernes rettigheder og pligter efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. eller pålægge kassen at træffe afgø-
relse om disse forhold.
Forslaget betyder også, at de oplysninger, som arbejdsgive-
ren skal afgive efter § 91, stk. 1, efter § 91, stk. 2, fremover
kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og, for så vidt angår egne medlemmer, ved-
kommendes arbejdsløshedskasse.
Forslaget betyder endelig, at direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 9, til brug ved
administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder
og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkelt-
personers indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektro-
nisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontrol-
øjemed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 4
Efter den gældende § 90 b, stk. 1, skal administrationen af
arbejdsløshedsforsikringssystemet i videst muligt omfang
ske på grundlag af de oplysninger om løn, løntimer m.v., der
fremgår af indkomstregistret. Efter § 90 b, stk. 2, kan Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Arbejdsskadesty-
relsen få terminaladgang til indkomstregistret til brug for ad-
ministrationen af arbejdsløshedsdagpengesystemet.
38
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 4, at
de beføjelser m.v., der følger af § 90 b, stk. 2, alene tillæg-
ges Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering efter § 90 b, stk. 2, kan få terminaladgang til ind-
komstregistret til brug for administrationen af arbejdsløs-
hedsdagpengesystemet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 5
Efter den gældende § 91, stk. 6, skal pensionskasser, livsfor-
sikringsselskaber og pengeinstitutter på begæring af direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen give oplysninger om
bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsfor-
hold m.v. i det omfang, pensionskassen, livsforsikringssel-
skabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede op-
lysninger.
Efter § 98, stk. 1, kan klage over en a-kasses afgørelse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indbringes for direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen af den, afgørelsen ve-
drører. Hvilken styrelse, der er den kompetente klageinstans,
er fastsat i bekendtgørelse nr. 446 af 8. maj 2014 om klage
over a-kassernes afgørelser. Klagen skal indbringes inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Hvis a-kassens hovedledelse helt eller delvis fastholder af-
gørelsen, videresender a-kassen klagen sammen med sagens
akter til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen.
Efter § 98, stk. 2, kan direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskades-
tyrelsen se bort fra overskridelse af klagefristen på 4 uger,
når der er særlig grund hertil.
Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettighe-
der og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den
afgørelsen vedrører. Klagen sendes til direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. Fastholder
direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes klagen til
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Efter § 99, stk. 3, kan alle øvrige afgørelser, der træffes af
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., indbringes for beskæfti-
gelsesministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 5, at
de beføjelser m.v., der følger af § 91, stk. 6, § 98, stk. 1 og
2, og § 99, stk. 1-3, alene tillægges direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at pensionskasser, livsforsikringsselska-
ber og pengeinstitutter på begæring af direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 91, stk. 6,
skal give oplysninger om bestemte dagpenge-, og efterløns-
modtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskas-
sen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besid-
delse af de ønskede oplysninger.
Forslaget betyder endvidere, at klage over en a-kasses afgø-
relse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter § 98,
stk. 1, kan indbringes for direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering af den, afgørelsen vedrører.
Forslaget betyder også, at direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering efter § 98, stk. 2, kan se bort
fra overskridelse af klagefristen i § 98, stk. 1, på 4 uger, når
der er særlig grund hertil.
Forslaget betyder også, at klage over direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om med-
lemmers rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v. efter § 99, stk. 1 og 2, kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen ve-
drører. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, der vurderer sagen på ny.
Fastholder direktøren sin afgørelse helt eller delvis, sendes
klagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Endelig betyder forslaget, at alle øvrige afgørelser, der træf-
fes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ef-
ter § 99, stk. 3, kan indbringes for beskæftigelsesministeren
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 6
Efter § 92 er Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadesty-
relsen i spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
39
og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 6, at
henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår
af § 92.
Forslaget betyder, at Beskæftigelsesrådet efter § 92 frem-
over er rådgivende for direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 7
Efter den gældende § 94 må direktøren for Arbejdsskadesty-
relsen, direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og personalet i Arbejdsskadestyrelsen, Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering og jobcentrene ikke væ-
re ansat eller have lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse.
Bestemmelsen blev oprindelig sat i lovens § 88 ved lov nr.
114 af 24. marts 1970. Begrundelsen for bestemmelsen var
hensynet til de opgaver af tilsynsmæssig art, som påhvilede
det daværende Arbejdsdirektoratet og arbejdsformidlinger-
ne. Bestemmelsen blev ved lov nr. 446 af 7. juni 2001 flyttet
fra § 88 til § 94 som led i en præcisering og modernisering
af tilsynsbestemmelserne i loven.
Ved lovforslagets § 8, nr. 7, foreslås det, at direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, personalet i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt jobcen-
trene ikke må være ansat eller have lønnet hverv i en aner-
kendt arbejdsløshedskasse.
Forslaget indebærer, at henvisningen til direktøren for Ar-
bejdsskadestyrelsen og til personalet i Arbejdsskadestyrel-
sen udgår af § 94.
Forslaget er en konsekvens af beslutningen om at flytte be-
handlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 8
Efter § 99, stk. 1 og 2, kan klage over direktøren for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og direktøren for
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser om medlemmers rettighe-
der og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af den
afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det, at de beføjelser m.v., der føl-
ger af § 99, stk. 1, alene tillægges direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at klage over direktøren for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om medlemmers
rettigheder og pligter efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. efter § 99, stk. 1, kan indbringes for Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg af den afgørelsen vedrører inden 4
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 9
Efter den gældende § 99, stk. 4, kan direktøren for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings eller direktøren for Ar-
bejdsskadestyrelsens afgørelser i anledning af klage over en
kasses sagsbehandling ikke indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 9, at
henvisningen til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen udgår
af § 99, stk. 4.
Forslaget betyder, at direktøren for Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings afgørelser i anledning af klage
over en kasses sagsbehandling efter § 99, stk. 4, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til nr. 10
Efter den gældende § 100 b, stk. 2, kan beskæftigelsesmini-
steren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte
regler om digital kommunikation mellem arbejdsløshedskas-
serne, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Ar-
bejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det i lovforslagets § 8, nr. 10, at
henvisningen til Arbejdsskadestyrelsen udgår af § 100 b,
stk. 2.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren, jf. bemyndi-
gelsesbestemmelsen i § 100 b, stk. 2, efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætter regler om digital kommuni-
kation mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
40
Til § 9
Efter § 132 kan en a-kasses afgørelser om jobrettet uddan-
nelse efter reglerne i lovens kapitel 8 a og om befordrings-
godtgørelse efter lovens kapitel 15, indbringes for Arbejds-
skadestyrelsen af den, som afgørelsen vedrører, inden 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt. §§ 98 og 99 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 9, nr. 1, at
den kompetence m.v., der efter § 132 er tillagt Arbejdsska-
destyrelsen, overgår til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Forslaget betyder, at klage over en a-kasses afgørelser om
jobrettet uddannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befor-
dringsgodtgørelse efter kapitel 15, efter § 132 kan indbrin-
ges for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af den,
som afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til § 10
Efter den gældende § 12, stk. 2, må kommunen ikke træffe
afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i
henholdsvis Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Ar-
bejdsskadestyrelsen, i tilfælde, hvor den pågældende klager
til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg over, at det ordinæ-
re henviste arbejde ikke har været rimeligt, eller klager til
Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i § 98 i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. over afgørelsen om manglende ind-
betaling af medlems- eller efterlønsbidrag.
Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sag-
er om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, foreslås det, at henvisningen til Arbejds-
skadestyrelsen i § 12, stk. 2, ændres til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder, at i tilfælde, hvor et medlem klager til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter reglerne i
§ 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen
om manglende indbetaling af medlems- eller efterlønsbi-
drag, må kommunen ikke træffe afgørelse om ophør af se-
niorjob, før der er truffet afgørelse i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.4.2.
Til § 11
Den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, indeholder et for-
bud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver
selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen el-
ler driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at ATP
eller virksomheder, der indgår i koncern med ATP har eller
indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder
(eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undta-
gelsesbestemmelsen i § 24 d, stk. 4, omfatter engagementer
med virksomheder, hvori ATP, LD og Arbejdsmarkeds Er-
hvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fæl-
lesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til lov
om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalande-
lene.
Den gældende bestemmelse i § 26 c, stk. 1, indeholder en
regel om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse
af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med
dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende
indflydelse på virksomheden, medmindre der er hjemmel
hertil.
Ved lovforslagets § 11, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring".
Forslagene indebærer, at disse regler fremover kommer til at
gælde for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på samme må-
de, som de gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring i dag.
Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 12
Den gældende bestemmelse i § 5 c, stk. 1 og 2, indeholder et
forbud mod, at direktionen og visse ansatte ejer eller driver
selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltager i ledelsen el-
ler driften af anden erhvervsvirksomhed i tilfælde af, at LD
eller virksomheder, der indgår i koncern med LD har eller
indgår engagementer med sådanne erhvervsvirksomheder
(eller virksomheder, der indgår i koncern med disse). Undta-
gelsesbestemmelsen i § 5 c, stk. 4, omfatter engagementer
med virksomheder, hvori LD, ATP og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i
fællesskab (samt disses virksomheder oprettet i henhold til
lov om finansiel virksomhed) ejer mere end 4/5 af kapitalan-
delene.
Ved lovforslagets § 12, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring".
41
Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 13
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, skal virk-
somheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder gen-
forsikringsvirksomhed, som udgangspunkt have tilladelse
som forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab.
Tilladelsen skal angive de forsikringsklasser, som tilladelsen
omfatter. Efter § 11, stk. 2, nr. 10, gælder dette ikke for
blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Efter den gældende bestemmelse i § 361 betaler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring et årligt beløb til Fi-
nanstilsynet.
Ved lovforslagets § 13, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at reglerne overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Forslagene er konsekvenser af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 230 kan et forsikrings-
selskab, der driver arbejdsulykkesforsikring, ikke opløses,
medmindre det forinden har overdraget hele sin arbejdsulyk-
kesforsikringsbestand til et andet selskab i overensstemmel-
se med regler fastsat efter § 204 i loven, eller dets arbejds-
ulykkesforsikringsbestand er taget under administration af
Arbejdsskadestyrelsen efter § 54 i lov om arbejdsskadesik-
ring.
Finanstilsynet kan efter den gældende bestemmelse i § 250
under visse betingelser (for eksempel krav til økonomisk so-
liditet) tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive arbejds-
ulykkesforsikringsvirksomhed, hvorefter forsikringsbestan-
den tages under administration af Arbejdsskadestyrelsen i
henhold til § 54 i lov om arbejdsskadesikring.
Ved lovforslagets § 13, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver på
dette område overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring. Det bemærkes, at ingen af de nævnte situationer er
forekommet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 14
Efter den gældende bestemmelse i § 21, stk. 1, skal revisor
for blandt andet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
i revisionsprotokoller, der vedrører et årsregnskab m.v. op-
lyse om følgende:
1) Andre ydelser end revision, der er leveret til den revidere-
de virksomhed af revisionsvirksomheden og dens dattervirk-
somheder, og
2) de foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventu-
elle trusler mod revisors uafhængighed, som dokumenteret
af revisor.
Ved lovforslagets § 14, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at reglen overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 15
Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 1. pkt.,
fastsætter forsvarsministeren regler for udbetaling af en sup-
plerende skattepligtig løbende ydelse i tilfælde, hvor perso-
nel, der ikke er omfattet af lov om tjenestemandspension el-
ler lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret,
omkommer eller påføres varigt mén under eller som følge af
tjenesten under udsendelse til udlandet med henblik på del-
tagelse i de i § 11 a, stk. 1, nævnte opgaver.
Efter den gældende bestemmelse i § 11 b, stk. 1, 2. pkt., er
det en betingelse for udbetaling af den supplerende løbende
ydelse efter 1. pkt., at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt
dødsfaldet eller tilskadekomsten som en arbejdsskade. Der-
udover er det efter § 11 b, stk. 3, en forudsætning for udbe-
taling af supplerende løbende ydelse, at Arbejdsskadestyrel-
sen har vurderet, at den pågældende har lidt et tab af er-
hvervsevne på mindst 15 procent.
Ved lovforslagets § 15, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
42
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende
opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 16
Efter den gældende bestemmelse i § 10 kan såvel tilskade-
komne som skadevolder indhente en vejledende udtalelse
om spørgsmålet om fastsættelse af varigt mén og tab af er-
hvervsevne fra Arbejdsskadestyrelsen.
Ved lovforslagets § 16, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver ef-
ter erstatningsansvarsloven overføres til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver med at afgive vejledende udtalelser i sager om person-
skade m.v. overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 17
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt., jf. stk.
2, har Arbejdsskadestyrelsen kompetence til at behandle vis-
se sager om krav om erstatning for skader ved LSD-behand-
ling. Selve erstatningsloven blev ophævet med virkning fra
1. juli 1992.
Arbejdsskadestyrelsen træffer på den baggrund afgørelse om
retten til behandling og hjælpemidler efter samme princip-
per som i lov om erstatning for skader ved LSD- behand-
ling.
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 2. pkt., kan
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse i disse sager ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Ved lovforslagets § 17, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver ef-
ter loven overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der er på nuværende tidspunkt få verserende sager (mindre
end 10), og der kommer ikke nye sager, men der betales
fortsat for behandling og hjælpemidler efter loven.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 18
Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1. pkt., kan
Patientforsikringsforeningen af blandt andet Arbejdsskade-
styrelsen forlange meddelt enhver oplysning, som forenin-
gen skønner, er af betydning for behandling af sager om pa-
tientskader.
Efter den gældende bestemmelse i § 58, stk. 1, 1. pkt., kan
ministeren for sundhed og forebyggelse eller den, som mini-
steren bemyndiger til at varetage opgaverne, af blandt andet
Arbejdsskadestyrelsen forlange meddelt enhver oplysning,
som skønnes at være af betydning for behandling af sager
om lægemiddelskader.
Ved lovforslagets § 18, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende
pligt til at meddele oplysninger til Patientforsikringen ve-
drørende patientskader og til ministeren for sundhed og
forebyggelse vedrørende lægemiddelskader overføres til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.3.2.
Til § 19
Til nr. 1
Efter gældende lov opkræves der hos Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring en arbejdsskadeafgift til staten. Den-
ne består af to dele, henholdsvis en afgift på 17 pct. af bidra-
get, som de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt si-
krede har indbetalt vedrørende det foregående kalenderår,
samt en afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger,
som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående ka-
lenderår som følge af en arbejdsulykke.
Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings an-
givelse og indbetaling af afgiften til staten opgør Arbejds-
skadestyrelsen hvert år summen af Arbejdsskadestyrelsens
tilkendte erstatninger. Afgiftsgrundlaget er nærmere beskre-
vet i loven.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er efter gælden-
de regler den eneste afgiftspligtige efter loven og er tillagt
en række opgaver efter loven.
Ved lovforslagets § 19, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring" i en række bestemmelser i loven samt i lo-
vens titel.
43
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings nuværende opgaver overføres til Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring nedlægges, og at opgaverne med
hensyn til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme
overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i det
samtidigt fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 1 opkræves der en ar-
bejdsskadeafgift til staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring.
Ved lovforslagets § 19, nr. 2, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for så vidt angår opgavevaretagelsen efter §
3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at det fremover er Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, der er afgiftspligtig efter loven.
Der er i forslaget til bestemmelsen samtidig foretaget en
henvisning til § 3 i det samtidigt fremsatte lovforslag om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Ar-
bejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften.
Da afgiften vedrører de opgaver, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring varetager, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 3
Arbejdsskadeafgiften beregnes efter den gældende bestem-
melse i § 3, stk. 1, nr. 2, på baggrund af de erstatninger, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter arbejdsskadesi-
kringsloven m.v. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen efter
den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, til brug for Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og indbeta-
ling af afgiften hvert år skal opgøre summen af tilkendte er-
statninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt
mén, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af
forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskades-
tyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge
af en arbejdsulykke.
Bilag 1 i loven indeholder de hensættelsesfaktorer, som Ar-
bejdsskadestyrelsen anvender til opgørelse af værdien af de
løbende erstatninger med henblik på opgørelse af bereg-
ningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften ef-
ter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Ved lovforslagets § 19, nr. 3, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsens nuværende
opgaver efter loven overføres til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, herunder at grundlaget for arbejdsskadeafgif-
ten fremover beregnes af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring.
Forslagene er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens
opgaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 1. pkt.,
at Arbejdsskadestyrelsen hvert år senest den 20. april opgør
summen af tilkendte erstatninger for tab af erhvervsevne,
godtgørelser for varigt mén, overgangsbeløb ved dødsfald,
erstatninger for tab af forsørger og godtgørelser til efterlad-
te, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det foregående
kalenderår som følge af en arbejdsulykke, til brug for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings angivelse og ind-
betaling af afgiften.
Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, kan skattemi-
nisteren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings regnskabsførelse.
Ved lovforslagets § 19, nr. 4, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikrings".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings opgaver og pligter overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring, og at skatteministeren kan fastsætte
regler om regnskabsførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring for så vidt angår arbejdsskadeafgiften.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, 3. pkt.,
at ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørelser ikke
indgår i afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Ankestyrelsens
afgørelse først træffes, efter at Arbejdsskadestyrelsen har
underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om
summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.
44
Ved lovforslagets § 19, nr. 5, foreslås det at ændre "efter at
Arbejdsskadestyrelsen har underrettet Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring om summen" til "efter at Arbejds-
markedets Erhvervssikring har opgjort summen".
Forslaget indebærer, at skæringstidspunktet for, hvornår An-
kestyrelsens afgørelser kan indgå i afgiftsgrundlaget bliver
tidspunktet, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har op-
gjort summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Forslaget er en konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrel-
sens opgaver og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
rings opgaver med hensyn til finansiering af udgifter til er-
hvervssygdomme overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 6
Efter de gældende bestemmelser i § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2,
1. pkt., og § 5, stk. 1, er der pålagt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring en række administrative opgaver i
forbindelse med arbejdsskadeafgiften.
Ved lovforslagets § 19, nr. 6, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring skal" til "Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring skal, som led i opgavevaretagelsen ef-
ter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at disse administrative opgaver overfø-
res til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det
er som led i opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Ar-
bejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften.
Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, har told- og
skatteforvaltningen adgang til at foretage eftersyn hos Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til at efterse in-
stitutionens forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale,
korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbeva-
res på papir eller andre medier.
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 1. pkt., i gæl-
dende lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
for at dække arbejdsskadeafgiften forhøje bidraget efter § 55
i lov om arbejdsskadesikring.
Ved lovforslagets § 19, nr. 7, foreslås det i begge bestem-
melser at ændre "Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som led i opga-
vevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
overtager de pligter og rettigheder, som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har i dag.
Det er i forslaget til bestemmelsen samtidig fastslået, at det
vedrører opgavevaretagelsen efter § 3 i det samtidigt frem-
satte lovforslag om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring overtager både beregningsopgaven fra Ar-
bejdsskadestyrelsen og pligten, der i dag påhviler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring til at finansiere afgiften.
Da afgiften udredes af de midler Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring administrerer, jf. forslaget i § 3 i det samtidigt
fremsatte lovforslag om den selvejende institution Arbejds-
markedets Erhvervssikring, er det fastslået i forslaget.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 2. pkt., kan
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved forhøjelsen
af bidraget efter § 8, stk. 1, 1. pkt., afrunde til nærmeste hele
kronebeløb.
Ved lovforslagets § 19, nr. 8, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring afrunde" til "beløbet af-
rundes.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring har samme adgang til at afrunde forhø-
jelsen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har i
dag.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 1. pkt.,
at Arbejdsskadestyrelsen skal underrette Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring om størrelsen af de tilkendte ar-
bejdsulykkeserstatninger m.v. med angivelse af branche til
45
brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgø-
relse efter stk. 2 og 3.
Opgørelserne efter stk. 2 og 3 anvendes til at fastsætte for-
højelse af bidraget for de sikringspligtige arbejdsgivere og
de frivilligt sikrede, herunder for brancheundergruppen
”uoplyst”.
Ved den foreslåede bestemmelse til § 8, stk. 5, 1. pkt., fore-
slås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opgør størrel-
sen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt
på branche til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk.
2 og 3.
Som konsekvens af, at både Arbejdsskadestyrelsens opgaver
og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver
med hensyn til finansiering af udgifter til erhvervssygdom-
me overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås
en ændret affattelse af § 8, stk. 5, 1. pkt., hvorefter Arbejds-
markedets Erhvervssikring til brug for fastsættelsen af for-
højelsen efter stk. 2 og 3 opgør størrelsen af de tilkendte ar-
bejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, 2. pkt., finder
§ 49, stk. 1, 4. pkt., i arbejdsskadesikringsloven tilsvarende
anvendelse ved Arbejdsskadestyrelsens vurdering af bran-
chetilhørsforhold.
Ved lovforslagets § 19, nr. 10, foreslås det at ændre "Ar-
bejdsskadestyrelsens" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings".
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.2.2.
Til § 20
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 12, er Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undtaget fra skat-
tepligten efter loven.
Ved lovforslagets § 20, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
bliver undtaget fra skattepligt på samme måde som Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring er i dag.
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver med finansiering af udgifter
og udbetaling af erstatning m.v. ved erhvervssygdomme
overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 21
I den gældende bestemmelse i § 16, nr. 2, henvises til lov
om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring og af arbejdsulykkesforsikringer m.v. Det fore-
slås, at loven ændrer navn ved lovforslagets § 19, og æn-
dringen af opkrævningsloven er en konsekvens heraf.
Ved lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det således at ændre
"Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring" til "Arbejds-
markedets Erhvervssikring".
Forslaget er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings opgaver overføres til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 22
Efter den gældende bestemmelse i § 12 d kan Arbejdsska-
destyrelsen og kommunalbestyrelser udveksle oplysninger
om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om sygedag-
penge, revalidering, fleksjob og førtidspension til brug for
behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og op-
følgning af sager om sygedagpenge. Ligeledes kan Arbejds-
skadestyrelsen og kommunalbestyrelserne i arbejdsskadesa-
ger og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension udveksle oplysninger om indhentelse af sags-
oplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle
oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.
Denne udveksling kan ske automatisk og uden borgerens
samtykke.
Ved lovforslagets § 22, nr. 1, foreslås det at ændre "Arbejds-
skadestyrelsen" til "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring".
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indtræder i stedet for Arbejdsskadestyrelsen i retten til ud-
veksling af oplysninger med kommunerne.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
pkt. 2.5.3.2.
Til § 23
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring oprettes samtidig ved lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
46
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
færdigbehandler sager på sagsområder, der efter § 2 i lov
om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overføres til behand-
ling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og som ikke inden
lovens ikrafttræden er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.
Forslaget indebærer, at behandlingen af alle sager, der i dag
behandles i Arbejdsskadestyrelsen fra lovens ikrafttræden,
overgår til behandling i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det gælder både verserende sager, der ikke er afsluttede af
Arbejdsskadestyrelsen ved lovens ikrafttræden, og sager, der
er afsluttet før lovens ikrafttræden, men genoptages til for-
nyet behandling efter lovens ikrafttræden. Finansieringen af
administrationen af disse sager sker efter reglerne i § 59 i ar-
bejdsskadesikringsloven.
I stk. 3 foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i for-
bindelse med klage genvurderer afgørelser, der er truffet,
men ikke genvurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens
ikrafttræden, jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
genvurderer de afgørelser, der er truffet af Arbejdsskadesty-
relsen inden lovens ikrafttræden, men ikke genvurderet ved
lovens ikrafttræden.
I stk. 4 foreslås, at behandlingen af verserende sager samt af
sager, der genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring uden fornyet samtykke.
Efter arbejdsskadesikringsloven behandler Arbejdsskadesty-
relsen i dag sagerne på grundlag af et stiltiende samtykke.
Stiltiende samtykke indebærer, at tilskadekomne eller efter-
ladte i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er
modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplys-
ninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist
til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
ikke skal indhente et fornyet samtykke til den fortsatte be-
handling af sagerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Det foreslås i stk. 5, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indtræder som sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er an-
lagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikraft-
træden.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indtræder i de retssager, der ved lovens ikrafttræden er an-
lagt mod eller af Arbejdsskadestyrelsen i konkrete sager.
Efter arbejdsskadesikringsloven kan Arbejdsskadestyrelsens
afgørelser indbringes for Ankestyrelsen, der træffer den en-
delige administrative afgørelse i sagerne. Både Ankestyrel-
sens og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan indbringes
for domstolene. De fleste retssager anlægges mod Ankesty-
relsen, men det er ikke nødvendigt for sagens parter at ud-
nytte den administrative klagemulighed, inden der anlægges
retssag.
Ved forslaget undgås unødvendige processuelle sagsskridt
ved domstolene.
Det foreslås i stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings aktiver og forpligtelser i sager om erhvervssygdom-
me m.v. overføres den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring.
Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
overtager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings akti-
ver og forpligtelser vedrørende erhvervssygdomsområdet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbin-
delse arbejdsgivernes betaling for 2016 fra Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager i den forbin-
delse både de hensættelser, der er opbygget i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring for sager før lovens ikrafttræ-
den samt arbejdsgivernes betaling af bidrag vedrørende
2016.
Det foreslås i stk. 7, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indtræder ved lovens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens
og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrø-
rende konkrete sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
indtræder tilsvarende ved lovens ikrafttræden i krav mod
Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring vedrørende konkrete sager.
På tilsvarende måde indebærer stk. 7, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring indtræder i Arbejdsskadestyrelsens og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings rettigheder og
forpligtelser i konkrete sager. Der kan for eksempel være ta-
le om sager om tilbagebetaling, modregning eller efterbeta-
ling.
Arbejdsskadestyrelsen udbetaler således erstatning til tilska-
dekomne i visse sager. Har Arbejdsskadestyrelsen før lovens
ikrafttræden truffet en afgørelse om erstatning til tilskade-
komne overgår forpligtelsen til at udbetale erstatningen ved
lovens ikrafttræden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
der skal sikre overholdelse af for eksempel udbetalingsfri-
ster.
På tilsvarende måde indtræder Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring ved lovens ikrafttræden i et krav mod en nystartet
virksomhed, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring inden lovens ikrafttræden har udsendt opkrævning ve-
drørende virksomhedens bidrag efter § 55 i arbejdsskadesi-
kringsloven.
Til § 24
Det foreslås i stk. 1 generelt, at alle bekendtgørelser, der er
udstedt efter de hidtil gældende love forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller ændres. Dette vil sikre en stabil admini-
stration af arbejdsskadesagerne samt sikre, at beskæftigel-
sesministeren sammen med bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring får mulighed for at tage stilling til, i
47
hvilket omfang bekendtgørelserne skal videreføres uændret
eller ændres.
I stk. 2 foreslås det specifikt, at de takster, som direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen har fastsat for 2016 for admini-
strationen af sager i Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen
gælder for administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring fra lovens ikrafttræden. Disse takster er fastsat
i Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse nr. 1220 af 30. ok-
tober 2015 om satser pr. 1. januar 2016 efter lov om arbejds-
skadesikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Til § 25
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land. Dette svarer til den territoriale gyldighed for arbejds-
skadesikringsloven.
48
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278
af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af 13.
maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 639
af 12. juni 2013, § 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, § 17 i
lov nr. 403 af 28. april 2015, § 8 i lov nr. 1490 af 23. decem-
ber 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 1810 af 23. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 1. …
Stk. 2. Ved sagsbehandlingen inddrages både tilskadekomne
eller deres efterladte og arbejdsgiver, forsikringsselskab, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, myndigheder og
læger. […]
§ 35. Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen,
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordi-
nering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
Stk. 2-7. …
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 35, stk. 1, udgår »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring,«.
§ 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan
loven skal gælde for
1) de personer, der er omfattet af afsnit IV i lov om social
service, og
2) uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder
sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i
et uddannelses- eller praktikforløb m.v.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om,
hvordan loven skal gælde for personer, der udsendes til mid-
lertidigt arbejde i udlandet i arbejdsgiverens tjeneste.
2. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår »og«.
3. I § 3, stk. 1, nr. 2, ændres »praktikforløb m.v.,« til: »prak-
tikforløb m.v. og«.
4. I § 3, stk. 1, indsættes efter nr. 2:
»3) personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet
i arbejdsgiverens tjeneste.«
5. § 3, stk. 2, ophæves.
§ 7. Ved erhvervssygdomme forstås efter denne lov:
1) […] Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter efter for-
handling med Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9, i en forteg-
nelse, hvilke sygdomme der anses for at være af denne ka-
rakter.
2) …
Stk. 2-3. …
6. I § 7, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens
direktør fastsætter efter forhandling med« til: »Beskæftigel-
sesministeren fastsætter efter indstilling fra«.
§ 7. …
Stk. 2. …
Stk. 3. […] Disse sygdomme skal forelægges Erhvervssyg-
domsudvalget, når Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er
mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.
§ 16. Når der efter sygebehandling, optræning eller revalide-
ring er grundlag for at skønne over den tilskadekomnes
fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, afgør
Arbejdsskadestyrelsen, om den tilskadekomne er berettiget
7. I § 7, stk. 3, 2. pkt., § 16, stk. 1, 1. pkt., § 17, stk. 3 og stk.
9, 2. pkt., § 17 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 26, stk. 2, § 31, stk. 4,
1. pkt., § 33, stk. 2, § 34, stk. 1, stk. 2, 1. og 3. pkt. og stk.
3-5, § 35, stk. 1, stk. 4, 1. og 3. pkt., to steder i stk. 5, og stk.
6, § 35 a, § 36, stk. 4, 1. pkt., § 37, stk. 1, stk. 2, 1., 3. og 4.
pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 37 a, § 38, stk. 1, 1. og 3. pkt.,
og to steder i stk. 4, 1. pkt., § 39, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk.
49
til erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17 og godtgørel-
se for varigt mén efter § 18. […]
Stk. 2-3. …
2, 2. pkt., § 40, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 1, og stk. 1, nr. 1 og
2, § 41, stk. 2, to steder i § 42, stk. 2, § 44, stk. 6, stk. 7, 1. og
2., pkt., og stk. 8, § 46, § 48, stk. 6, 2. pkt., § 49, stk. 2, 2.
pkt. og stk. 4, 1. pkt., § 51, 2. og 3. pkt., § 52, stk. 1-4, to
steder i § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 54, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
1. pkt., § 57, stk. 2 og 3, § 60, 1. pkt., § 81, stk. 1,
§ 17. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret,
kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse
om erstatning for erhvervsevnetab.
Stk. 4. …
Stk. 9. […] Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et
tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse, el-
ler før Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen, jf. § 42.
1. pkt., og stk. 2, og § 82 a, stk. 1 og 4, ændres »Arbejdsska-
destyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 17 a. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse
efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, el-
ler når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer,
der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt.
efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse
efter stk.1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige
forhold er tilstrækkeligt afklarede.
§ 26. …
Stk. 2. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale
erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efter-
ladte og derefter kræve det udlagte beløb med tillæg af ren-
te, jf. § 60 ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3-5. …
§ 31. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes
om dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade,
herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads. […]
§ 33. …
Stk. 2. Skader anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, når
1) sikringspligten ikke er opfyldt, jf. § 48, stk. 4,
2) der ikke er sikringspligt, jf. § 48, stk. 5 og 6, eller
3) skaden er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.
§ 34. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at læger
og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede til-
fælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem
deres erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen
og Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
oplysninger efter stk. 1 skal anmeldes digitalt, og at kommu-
nikation mellem Arbejdsskadestyrelsen og lægen eller tand-
lægen i forbindelse hermed skal foregå digitalt. […] Be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejds-
skadestyrelsen kan undtage læger og tandlæger fra digital
50
anmeldelse og digital kommunikation, når ganske særlige
omstændigheder taler for det.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensa-
tion ved anmeldelser af erhvervssygdomme, uanset om de er
sendt til Arbejdsskadestyrelsen eller til Arbejdstilsynet.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldel-
ser om erhvervssygdomme, uanset om kravet om digital an-
meldelse i regler fastsat i medfør af stk. 2 er opfyldt.
Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundheds-
styrelsen om anmeldelser af særlige kræftdiagnoser, hvor
sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget kræft.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om
underretningen, herunder hvilke diagnoser og oplysninger
der er omfattet af underretningen. Det kan ved disse bestem-
melser fastsættes, at underretningen kan ske elektronisk og
uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.
§ 35. Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen,
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordi-
nering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler
om, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal anmeldes digitalt,
og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, for-
sikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed
skal foregå digitalt. […] Arbejdsskadestyrelsens direktør
kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undta-
ge arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommu-
nikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om dispensa-
tion om anmeldelser, som både er sendt til Arbejdsskadesty-
relsen og Arbejdstilsynet.
Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsen behandler modtagne anmeldel-
ser om ulykker, uanset om kravet om digital anmeldelse i
regler fastsat i medfør af stk. 4 er opfyldt.
Stk. 7. …
§ 35 a. Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pen-
sionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, pågældende skattefor-
valtning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt
for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindel-
se med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.
§ 36. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Er en arbejdsskade anmeldt inden forældelsesfristens
udløb, indtræder forældelse af krav efter loven tidligst 3 år
efter, at Arbejdsskadestyrelsen eller den, der efter regler
fastsat i medfør af § 15, stk. 6, eller § 35, stk. 3, træffer af-
gørelse eller tager stilling, har givet meddelelse om sin afgø-
relse eller stillingtagen. […]
Stk. 5. …
51
§ 37. Arbejdsskadestyrelsen kan udsende sagkyndige til at
foretage undersøgelse på stedet.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan af ar-
bejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og an-
dre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og be-
handlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning,
styrelsen skønner er af betydning. […]Arbejdsskadestyrel-
sen og Ankestyrelsen kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange rets-
ligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018,
få udskrift heraf samt forlange, at der foretages obduktion
efter reglerne om lovmæssige obduktioner, jf. dog § 13, stk.
2. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 3. Til brug for behandling af sager efter lov om arbejds-
skadesikring og opfølgning af sager efter § 8 i lov om syge-
dagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner udveks-
le oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager
om sygedagpenge, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og
førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalide-
ring, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension tillige ud-
veksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som
dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at
der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. […]
Stk. 4. …
§ 37 a. Ved behandlingen af sager om arbejdsskader i Ar-
bejdsskadestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysnin-
ger efter § 37 indhentes ved, at tilskadekomne eller efterlad-
te i den skriftlige bekræftelse af, at en anmeldelse er modta-
get, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger
det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til even-
tuelt at gøre indsigelse imod dette.
§ 38. Tilskadekomne skal snarest muligt efter arbejdsska-
dens indtræden lade sig undersøge af en læge og derefter
gennemgå den lægebehandling eller den optræning, som læ-
gen eller Arbejdsskadestyrelsen finder nødvendig. […] Til-
skadekomne skal endvidere efter Arbejdsskadestyrelsens be-
stemmelse lade sig undersøge af en læge udpeget af styrel-
sen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning afgive mundt-
lig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen. […]
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning
fra Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, for at forsik-
ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de til-
fælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen fin-
der oplysningerne nødvendige. […]
Stk. 5. …
§ 39. Hvis det viser sig, at den anmeldte skade ikke er om-
fattet af loven, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse her-
om. For sager, der behandles efter § 6 om ulykker, træffes
afgørelsen senest 3 måneder efter, at Arbejdsskadestyrelsen
har modtaget anmeldelsen. […]
52
Stk. 2. […] Fristerne regnes her fra underretningen om døds-
faldet til Arbejdsskadestyrelsen.
§ 40. Arbejdsskadestyrelsen træffer, medmindre andet er
fastsat, afgørelse om alle spørgsmål efter denne lov.
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sager
efter denne lov ikke bundet af parternes påstande og er uaf-
hængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.
§ 40 a. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om tilbage-
betaling,
1) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har
undladt at give oplysninger efter denne lov og den manglen-
de oplysning har medført en anden afgørelse, end Arbejds-
skadestyrelsen ville have truffet, hvis oplysningen havde
foreligget,
2) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har
afgivet urigtige oplysninger og den urigtige oplysning har
medført en anden afgørelse, end Arbejdsskadestyrelsen ville
have truffet, hvis den korrekte oplysning havde foreligget,
eller
3) …
Stk. 2. …
§ 41. …
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt
sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen se-
nere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen gen-
optages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejds-
skadestyrelsens afgørelse.
§ 42. …
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal under-
rette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver foran-
dring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsæt-
telse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejds-
skadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder
sådanne forandringer i modtagerens forhold.
§ 44. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsen videregiver ved afgørelsen af
anerkendelsesspørgsmålet i arbejdsskadesagen oplysning om
tilskadekomnes diagnose til arbejdsgiveren.
Stk. 7. Inden Ankestyrelsen behandler en klage efter stk. 1,
skal Arbejdsskadestyrelsen vurdere, om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen sendes
derfor til Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 8. Kan Arbejdsskadestyrelsen ikke give klageren med-
hold, sendes klagen med begrundelsen for afgørelsen og
genvurderingen videre til Ankestyrelsen.
Stk. 9. …
53
§ 46. Forsikring & Pension har ankeadgang som nævnt i §
44 i sager om arbejdsulykker, som af Arbejdsskadestyrelsen
henføres under § 48, stk. 6, og § 52.
§ 48. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. […] Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan
medhjælp, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og
fordeles for hvert kalenderår på alle forsikringsselskaber,
som tegner arbejdsskadeforsikringer. […]
§ 49. …
Stk. 2. […] Kan arbejdsskaden henføres til flere arbejdsgive-
re, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, hvilken ar-
bejdsgiver der er sikringspligtig.
Stk. 3. …
Stk. 4. Hvis en sikringspligtig arbejdsgiver efter stk. 3 ikke
med rimelig sandsynlighed kan udpeges, eller hvis virksom-
heden er ophørt, henfører Arbejdsskadestyrelsen skaden til
en branche. […]
Stk. 5-7. …
§ 51. […] Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om belø-
bets størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen
og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds-
ulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrel-
sen i samarbejde med Finanstilsynet.
§ 52. Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren
har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsik-
ring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter,
der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og §§ 38 og 59.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen
de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner,
at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder,
at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsskadestyrelsen har udbetalt ef-
ter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5. …
§ 54. Hvis en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages
under administration efter § 250, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle skader, der
anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for forsik-
ringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen.
Samtidig overdrages til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler,
som selskabet har reserveret i henhold til lov om finansiel
virksomhed, og som vedrører selskabets bestand af forsik-
ringer efter loven på ophørstidspunktet.
Stk. 2. De udgifter, der følger af forsikringsbestandens admi-
nistration, betales forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og
fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2. og 3. pkt., for hvert
54
kalenderår på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds-
ulykkesforsikring. […]
§ 57. …
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, med-
mindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der har foreligget
sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende
helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan, i det omfang det skønnes
rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4-6. …
§ 60. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskades-
tyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, forren-
tes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af
Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente.
[…]
Stk. 2. …
§ 81. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under an-
vendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalel-
ser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er om-
fattet af loven. […]
Stk. 2. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen opgøre
værdien af erstatning efter denne lov til brug for beregning
af krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven.
Stk. 3. …
§ 82 a. Ved overtrædelse af § 82 kan Arbejdsskadestyrelsen
i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nær-
mere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødefore-
lægget.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen kan få adgang til oplysninger
om lønudbetalinger i indkomstregisteret fra arbejdsgivere,
der er nødvendige til brug for behandlingen af sager efter
stk. 1.
§ 9. Beskæftigelsesministeren nedsætter et udvalg, som Ar-
bejdsskadestyrelsen løbende skal forhandle med for at revi-
dere, hvilke sygdomme der opfylder kravene for at blive op-
taget på den i § 7, stk. 1, nævnte fortegnelse.
Stk. 2. …
8. I § 9, stk. 1, ændres »Arbejdsskadestyrelsen løbende skal
forhandle med for at revidere,« til: »indstiller til beskæfti-
gelsesministeren«.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udnævner udvalgets for-
mand og medlemmer samt stedfortrædere for disse. Forman-
den udnævnes efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen, 1
medlem efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, 1 medlem
efter indstilling fra Arbejdstilsynet, 1 medlem efter indstil-
ling fra de offentlige arbejdsgivere, 1 medlem efter indstil-
ling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 2
medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i
Danmark.
9. I § 9, stk. 3, ændres ». Formanden udnævnes efter indstil-
ling fra Arbejdsskadestyrelsen,« til: », således:«.
55
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter udvalgets forret-
ningsorden, herunder regler om udvalgets indstillinger og
offentliggørelse heraf.
10. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget kan ikke
samtidig være medlemmer af bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring eller bestyrelsen for ATP.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 10 a. …
Stk. 2. ….
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen kan efter § 49, stk. 1-8, og §
59 kræve udgifterne betalt af et forsikringsselskab eller af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring m.fl., når ska-
den har ramt personer, hvis arbejde går ud på at forebygge,
forhindre eller afværge terrorhandlinger eller på at yde
hjælp, assistance eller anden indsats før, under eller efter en
sådan handling. […]
Stk. 4-5. …
11. I § 10 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »eller af Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring m.fl.« til: »m.fl. eller af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.
§ 15. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om,
i hvilket omfang udgifter efter stk. 1-4 kan dækkes, herunder
udgifter afholdt, inden sagen er anmeldt.
Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler om,
at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring kan tage stilling til krav vedrørende dækning af
udgifter omfattet af stk. 1-4.
12. I § 15, stk. 5 og 6, § 24, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, § 35, stk.
2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 38, stk. 5, ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsens direktør fastsætter« til: »Beskæftigel-
sesministeren fastsætter«.
§ 24. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter værdi-
en af kost og logi for personer, der har ophold hos arbejdsgi-
veren.
Stk. 5-6. …
Stk. 7. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter nærmere
regler for opgørelse af årsløn for selvstændige erhvervsdri-
vende.
Stk. 8. …
§ 35....
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for,
hvilke oplysninger anmeldelsen skal indeholde, og hvorle-
des anmeldelse skal ske. […]
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for
anmeldelse af arbejdsskader og for afgivelse af lægeerklæ-
ringer, der er nødvendige til sagens behandling. Arbejdsska-
destyrelsens direktør fastsætter endvidere regler for, i hvilket
omfang lægeerklæringer og lægeattester, jf. stk. 7, skal ho-
noreres med fast takst, samt størrelsen af denne takst.
Stk. 4-7. …
§ 38. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter regler for
betaling af udgifter efter stk. 2 og 3 og bekendtgør årligt,
med hvilke beløb der kan betales for transport m.v.
56
§ 15. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætter
regler om, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan tage stilling til krav vedrøren-
de dækning af udgifter omfattet af stk. 1-4.
13. I § 15, stk. 6, udgår »og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring«.
§ 17 a. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsska-
destyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne
træffe endelig afgørelse efter stk.1, når styrelsen vurderer, at
de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
14. I § 17 a, stk. 4, 2. pkt., § 37, stk. 2, 1. pkt., § 38, stk. 1, 3.
pkt., og § 52, stk. 2, ændres »styrelsen« til: »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
§ 37. …
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan af ar-
bejdsgivere, ansatte, regioner, kommuner, jobcentre og an-
dre vedkommende, herunder sygehuse, institutter og be-
handlende læger m.v., forlange meddelt enhver oplysning,
styrelsen skønner er af betydning. […]
Stk. 3-4. …
§ 38. […] Tilskadekomne skal endvidere efter Arbejdsska-
destyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge ud-
peget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning
afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen. […]
Stk. 2-5. …
§ 52. …
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsskadestyrelsen
de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre styrelsen skønner,
at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder,
at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3-5. …
§ 25. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør bekendtgør hvert år
inden udgangen af oktober måned, hvilke reguleringer der
skal finde sted. Ændringerne har gyldighed fra den følgende
1. januar.
Stk. 4-5. …
15. I § 25, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens di-
rektør bekendtgør« til: »Beskæftigelsesministeren bekendt-
gør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
§ 26. …
Stk. 2. I særlige tilfælde kan Arbejdsskadestyrelsen udbetale
erstatnings- og godtgørelsesbeløb til tilskadekomne og efter-
ladte og derefter kræve det udlagte beløb med tillæg af ren-
te, jf. § 60 ind hos forsikringsselskabet eller Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3-5. …
16. I § 26, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »af bidrag, jf. § 55«.
§ 27. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
årligt inden udgangen af oktober måned de nærmere regler
for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, der til-
kendes og beregnes i det følgende år.
17. I § 27, stk. 4, 5. pkt., ændres »Direktøren for Arbejdsska-
destyrelsen fastsætter« til: »Beskæftigelsesministeren fast-
sætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
57
Stk. 5. …
§ 28....
Stk. 2. …
Stk. 3. […] I disse tilfælde betaler forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til pensionsgive-
ren et beløb svarende til det beregnede fradrag i tilskade-
komnes eller efterladtes erstatning efter denne lov.
18. I § 28, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring af bidrag, jf. § 55,«.
§ 29. Kommunen og Udbetaling Danmark har på hvert sit
sagsområde krav på refusion fra forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskade-
komne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov
om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en pe-
riode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende
ydelse for tab af erhvervsevne, jf. § 17, eller tab af forsørger,
jf. §§ 20-22. […]
Stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder eller dennes
ansvarsforsikringsselskab har krav på at få godtgjort erstat-
ning og godtgørelse fra arbejdsskadeforsikringsselskabet el-
ler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, når der er
udbetalt erstatning eller godtgørelse som følge af arbejds-
skaden til tilskadekomne eller dennes efterladte. […]
19. I § 29, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55,«.
§ 29. …
Stk. 2. […] Kravene fra den erstatningsansvarlige skadevol-
der eller dennes ansvarsforsikringsselskab omfatter erstat-
nings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsska-
deforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kra-
vet fremsættes.
§ 35. Beskæftigelsesministeren fastsætter retningslinjer for
samarbejdet mellem Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen,
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, regioner og kommuner m.fl. med henblik på koordi-
nering af hjælpeforanstaltningerne for tilskadekomne.
Stk. 2-6. …
Stk. 7. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon-
krete sager.
§ 38. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Betingelsen om, at der skal foreligge en anmodning
fra Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, for at forsik-
ringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring betaler udgifterne efter stk. 2 og 3, kan fraviges i de til-
fælde, hvor Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen fin-
der oplysningerne nødvendige. […] I sager om erhvervssyg-
domme skal Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ale-
ne betale udgifter, der er opstået eller afholdt efter, at skaden
er anmeldt, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 5. …
20. I § 29, stk. 2, 2. pkt., § 35, stk. 1 og 7, § 38, stk. 4, 1. og
3. pkt., § 42, stk. 2, § 49, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8, § 55, stk. 3,
2. pkt., to steder i stk. 4, stk. 5, 1. og 3. pkt., og stk. 6, § 56,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 56 a, § 57, stk. 2, 4 og 5, §
58, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., stk. 4, 1. og 2. pkt., og
stk. 5, § 58 a, stk. 1-3, § 58 b, stk. 3, 1. pkt., § 58 c, stk. 1, §
63 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., stk. 3, stk. 3, nr. 2, stk. 4, stk. 5, 3.
pkt., og stk. 6, § 65 a, stk. 1, 2. pkt., § 65 a, stk. 1, nr. 2, og
to steder i nr. 3, § 65 b, stk. 1, 1. pkt., § 66, stk. 2, stk. 5 og
stk. 8, 2. pkt., § 67, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 67 a, § 68, stk.
1, 1. pkt., og stk. 2, nr. 3, § 69, stk. 2, 1., pkt., § 69 a, stk. 1,
og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 71, stk. 3, § 72, stk. 2, 1. pkt., § 73,
stk. 1 og 2, to steder i § 73 a, tre steder i § 74, § 75, § 76 b,
stk. 1, 1. pkt., to steder i stk. 1, 2. pkt., stk. 1, 3.-5. pkt. og 7.
pkt., stk. 2, 4.-7. pkt., og stk. 3, tre steder i § 76 f, stk. 1 og 2,
§ 78, 1. pkt., og § 82, stk. 1 og 2, ændres »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring«.
§ 42. …
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal under-
rette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver foran-
58
dring i sine forhold, som kan formodes at medføre nedsæt-
telse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselskabet,
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Arbejds-
skadestyrelsen skal være opmærksom på, om der indtræder
sådanne forandringer i modtagerens forhold.
§ 49. […] Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 10 a.
[… ]
Stk. 2-7. …
Stk. 8. Ved skader, der er en følge af udøvelse af borgerlige,
regionale eller kommunale ombud, betaler staten, regionerne
og kommunerne ydelser efter loven ved ulykker. Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring betaler ydelserne efter
loven for sådanne skader ved erhvervssygdomme.
§ 55. …
Stk.2. …
Stk. 3. […] De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af bidrag i
medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Til-
lægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. […]
Stk. 4. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig
erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring, selv om den ved fastsættelsen af bi-
draget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens
art og omfang.
Stk. 5. Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentli-
ge myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for
fastsættelse af bidrag efter loven. […] Pligten til at udlevere
oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fast-
sat en særlig tavshedspligt.
Stk. 6. Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af an-
meldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysnin-
ger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og
personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte
ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkræv-
ningsregistersamt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte
ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions lønmodtagerregister.
Stk. 7. …
§ 56. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring fastsætter de nærmere regler om beregning af bidrag.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om op-
krævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles op-
krævning, jf. § 55, stk. 3. […]
Stk. 3. …
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan ind-
hente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre of-
fentlige myndigheder om den sikringspligtige og den frivil-
59
ligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at vare-
tage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditions-
gebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formuefor-
hold.
§ 56 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan få
adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, der
er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bi-
drag hos sikringspligtige arbejdsgivere.
§ 57. …
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, med-
mindre Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der har foreligget
sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende
helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3. …
Stk. 4. De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af
eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48,
stk. 6, 4.-6. pkt.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan hos
arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der
efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ord-
ningen.
Stk. 6. …
§ 58. …
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring fastsætter bidragssatserne for hvert kalenderår. […]
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til dækning af
et eventuelt underskud på hensættelser for erhvervssygdom-
me anmeldt før den 1. januar 2008 og pludselige løfteskader,
jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der er nødven-
digt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig admini-
stration. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mu-
lighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over 2
år. […]
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til erhvervssyg-
domme, der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, såle-
des at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af ud-
gifterne efter denne lov, herunder § 58 c, kun opkræves,
hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at
udligne eventuelle over- eller underskud over 2 år.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver
endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang
dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.
§ 58 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører
alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf. stk. 2, med
udgangspunkt i følgende hovedbranchegrupper:
1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding.
60
2) Industri.
3) Energi og vandforsyning.
4) Bygge og anlæg.
5) Handel, hotel og restauration.
6) Transport, post og tele.
7) Finansiering og forretningsservice.
8) Offentlige og personlige tjenester.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring kan i bidragsberegningen henføre arbejdsgivere til en
anden branchegruppering, jf. stk. 1, hvis arbejdsgiverens
branchekode ikke svarer til den reelle erhvervssygdomsrisi-
ko.
§ 58 b. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan årligt
opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansie-
ring af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekom-
ne og efterladte samt administration vedrørende brancher
med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til er-
statning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte er-
hvervssygdomme. […]
§ 58 c. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan give
arbejdsgiverne rabat på bidraget efter § 58. Rabatten er base-
ret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.
Stk. 2. …
§ 63 a. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal ansætte en ansvarshavende aktuar til udførelse
af de nødvendige beregningstekniske funktioner, herunder
fastsættelse af det samlede bidragsniveau, samt undersøgel-
ser. Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen
som direktør eller medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan. Sikringsplanen skal anmeldes til Fi-
nanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i
anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende æn-
dring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i
1) …
og
2) en hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser
og indeholder regler for opgørelse af
a) hensættelser for løbende ydelser for erhvervssygdomme,
der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfte-
skader, jf. § 85 a, stk. 2,
b) anden erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der
er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader,
jf. § 85 a, stk. 2, og
c) hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1.
januar 2008 eller senere.
61
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring overholder sin sikringsplan,
herunder at hensættelserne er opgjort således, at de under
hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er
tilstrækkelige.
Stk. 5. […]Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktua-
ren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.
Stk. 6. Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende en
beretning til Finanstilsynet, herunder en redegørelse for hen-
sættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 7-10. …
§ 65 a. […] De skal give deres underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funk-
tion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) …
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens ak-
tiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse
for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske for-
hold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker-
hedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2-3. …
§ 65 b. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis kon-
cernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resulta-
tet. [… ]
Stk. 2-3. …
§ 66. …
Stk. 2. Revisorerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksom-
heder.
Stk. 3-4. …
Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter
fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skif-
tet skyldes særlige forhold.
Stk. 6-7. …
Stk. 8. […]Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne
revisionschef og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde
end revisionsopgaver i virksomheder inden for koncernen, i
ordninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
administrerer, eller i virksomheder inden for samme admini-
strationsfællesskab. […]
Stk. 9. …
§ 67. …
Stk. 2. …
62
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler om revisionens gen-
nemførelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
[…]
Stk. 4. Finanstilsynet kan pålægge revisor, og hvis bestyrel-
sen efter § 66, stk. 4, har oprettet en intern revision tillige
den interne revisionschef, at give oplysninger om forholdene
i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
§ 67 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er
af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revi-
sorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som
revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i
lov om finansiel virksomhed.
§ 68. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til
enhver tid have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi,
der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser
for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2008 og
pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2. […]
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne
i dette kapitel efter følgende regler:
1) …
2) …
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået
finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiver-
ne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af så-
danne kontrakter i aktivernes værdi.
4) …
§ 69. …
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har
en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foreta-
ge og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datter-
virksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandelene
i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som ak-
tiver efter stk. 1. […]
§ 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbrin-
gelse af midler svarende til størrelsen af hensættelserne for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008,
og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, i en enkelt virk-
somhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at
sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en
anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af er-
hvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal underrette Finanstilsynet herom.
§ 71. …
63
Stk. 2. …
Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foreta-
ge de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødven-
dige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1
nævnte bestemmelser i denne lov.
Stk. 4-10. …
§ 72. …
Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direk-
tør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den
interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrø-
rer afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. […]
Stk. 3-4. …
§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsy-
nets virksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legiti-
mation uden retskendelse få adgang til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring med henblik på indhentelse af op-
lysninger, herunder ved inspektioner.
§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring.
§ 74. Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en
årlig beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring og en beretning baseret på en gennemgang
af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegø-
relsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, jf. § 63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring underrettes om beretningens indhold.
§ 75. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler af-
gift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
§ 76 b. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 71, stk. 2,
jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå,
at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, jf. dog stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside
på et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst muligt,
og senest 3 hverdage efter at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring har modtaget underretning om reaktionen.
Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring indsætte et link, som giver direkte ad-
gang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmarkedets Er-
64
hvervssygdomssikringshjemmeside på en synlig måde, og
det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt
fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kommenterer
reaktionen, skal dette ske i forlængelse af denne, og kom-
mentarerne skal være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse
af linket på forsiden og informationerne fra Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skal finde sted
efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog tid-
ligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesi-
den i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen af før-
stkommende årsrapport. […] Reaktioner givet i henhold til §
71, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksom-
hed, og Finanstilsynets beslutninger om at overgive sager til
politimæssig efterforskning skal offentliggøres på Finanstil-
synets hjemmeside med angivelse af, at den vedrører Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. [… ] Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til dommen, bødevedtagelsen eller resu-
meet, på forsiden af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings hjemmeside på en synlig måde, og det skal af linket
og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale
om en dom eller bødevedtagelse. Hvis Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring kommenterer dommen, bødevedta-
gelsen eller resumeet, skal dette ske i forlængelse heraf, og
kommentarerne skal være klart adskilt fra dommen, bøde-
vedtagelsen eller resumeet. Fjernelse af informationerne fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen
af førstkommende årsrapport. Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring skal give meddelelse til Finanstilsynet om
offentliggørelsen, herunder fremsende en kopi af dommen
eller bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentlig-
gøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin
hjemmeside.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 kan dog ikke ske,
hvis det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller efterforsk-
ningsmæssige henholdsvis samfundsmæssige hensyn i øv-
rigt taler imod offentliggørelse. Der kan desuden ikke ske
offentliggørelse af sager omfattet af § 63 a, stk. 8, 1. pkt. Of-
fentliggørelsen må ikke indeholde oplysninger omfattet af §
30 i lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 4-6. …
§ 76 f. Videregiver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring, og er oplysningerne kommet offentligheden til
kendskab, kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring at offentliggøre berigtigende oplys-
ninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
65
1) oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisen-
de og
2) Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skade-
virkning for arbejdsgiverne, øvrige kreditorer eller den fi-
nansielle stabilitet generelt.
Stk. 2. Berigtiger Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring ikke oplysningerne i overensstemmelse med Finanstil-
synets påbud og inden for den af Finanstilsynet fastsatte
frist, kan Finanstilsynet offentliggøre påbuddet meddelt efter
stk. 1.
§ 78. Aftaler mellem sikringspligtige og de berettigede er
ugyldige, når de går ud på eller fører til, at bestemmelser i
loven ikke skal gælde, eller at de berettigede skal udrede en
forsikringspræmie til et forsikringsselskab eller et bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som efter loven
påhviler den sikringspligtige, eller at pligtige ydelser ikke
skal beregnes efter loven. […]
§ 82. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at tegne
forsikring eller tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, straffes med bøde.
Stk. 2. En sikringspligtig arbejdsgiver, der undlader at holde
forsikringen i kraft eller betale bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, straffes med bøde.
Stk. 3-5. …
§ 34. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. […] Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter
regler om underretningen, herunder hvilke diagnoser og op-
lysninger der er omfattet af underretningen. […]
21. I § 34, stk. 5, 2. pkt., § 58 a, stk. 2, og § 58 c, stk. 2,
ændres »Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter«
til: »Beskæftigelsesministeren fastsætter«.
§ 58 a. …
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.
Stk. 3. …
§ 58 c. …
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
regler om rabat på bidrag
§ 35. …
Stk. 2. […] Det skal af reglerne fremgå, hvilke anmeldelser
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring skal sende til Arbejdsskadestyrelsen, hvilke an-
meldelser Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal
sende til forsikringsselskabet, og hvilke anmeldelser forsik-
ringsselskabet skal sende til Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring.
Stk. 3. …
22. § 35, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan fastsætte regler
om, at oplysninger efter stk. 2 og 3 skal anmeldes digitalt,
og at kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen, for-
sikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed
23. I § 35, stk. 4, 1. og 3. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrel-
sens direktør kan« til: »Beskæftigelsesministeren kan«, og i
stk. 4, 2. pkt., ændres »direktøren kan« til: »Beskæftigelses-
ministeren kan«.
66
skal foregå digitalt. […] Arbejdsskadestyrelsens direktør
kan fastsætte regler om, at Arbejdsskadestyrelsen kan undta-
ge arbejdsgiveren fra digital anmeldelse og digital kommu-
nikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 5-6. …
Stk. 7. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring betaler alle udgifter til sagsoplysning i kon-
krete sager.
24. § 35, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Forsikringsselskabet betaler alle udgifter til sagsop-
lysning i konkrete sager vedrørende ulykker, jf. § 6, og Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring betaler alle udgifter til sags-
oplysning i konkrete sager vedrørende erhvervssygdomme,
jf. § 7, af bidrag, jf. § 55.«
§ 35 a. Arbejdsskadestyrelsen kan videregive nødvendige
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til Pen-
sionsstyrelsen, Udbetaling Danmark, pågældende skattefor-
valtning og pågældende kommune, hvor dette er nødvendigt
for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindel-
se med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.
25. I § 35 a udgår »Pensionsstyrelsen,«.
§ 38. […] Tilskadekomne skal endvidere efter Arbejdsska-
destyrelsens bestemmelse lade sig undersøge af en læge ud-
peget af styrelsen, lade sig arbejdsprøve og efter anmodning
afgive mundtlig forklaring for Arbejdsskadestyrelsen. […]
Stk. 2. Tilskadekomne har ret til at få betalt rejseudgifter ved
lægebehandling m.v., jf. stk. 1, når lægebehandlingen m.v.
sker efter Arbejdsskadestyrelsens anmodning. [… ]
Stk. 3-5. …
26. I § 38, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 1 og 5, og § 49, stk.
4, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejds-
markedets Erhvervssikrings«.
§ 41. Efter anmodning fra tilskadekomne eller de efterladte
eller på Arbejdsskadestyrelsens foranledning kan enhver af-
gørelse om, at en skade ikke er omfattet af loven, genopta-
ges inden for en frist på 5 år fra afgørelsen. […]
Stk. 2. Har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at en anmeldt
sygdom ikke hører under loven, og optages sygdommen se-
nere på fortegnelsen nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, kan sagen gen-
optages, selv om der er forløbet mere end 5 år fra Arbejds-
skadestyrelsens afgørelse.
§ 42. Efter anmodning fra tilskadekomne eller på Arbejds-
skadestyrelsens foranledning kan erstatnings- og godtgørel-
sesspørgsmålene, jf. §§ 15, 17 og 18, genoptages inden for
en frist af 5 år fra første afgørelse, hvis der er sket væsentli-
ge ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for afgø-
relsen. […]
Stk. 2. …
§ 44. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 40 kan ind-
bringes for Ankestyrelsen af
1) tilskadekomne eller dennes efterladte,
2) forsikringsselskabet i sager om ulykker,
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om er-
hvervssygdomme og
4) arbejdsgiveren, for så vidt angår afgørelser om anerken-
delse af arbejdsskader og afgørelser efter § 35, stk. 5.
Stk. 2-4. …
Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet el-
ler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indbringer
67
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, har kla-
gen opsættende virkning.
Stk. 6-9. …
§ 49. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om branchetil-
hørsforhold træffes efter en konkret vurdering af, i hvilken
branche den tilskadekomne eller frivilligt sikrede især har
været udsat for de påvirkninger, der antages at have medført
den pågældende sygdom. Ved vurderingen indgår påvirknin-
gernes art, intensitet og tidsmæssige udstrækning.
Stk. 5-8. …
§ 38. …
Stk. 2. […] I sager om erhvervssygdomme betales udgifterne
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Stk. 3-5. …
27. I § 38, stk. 2, 5 pkt., ændres: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »bidrag, jf. § 55 «.
§ 39 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan ud-
stedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet under-
skrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne doku-
menter i retlig henseende sidestilles med et dokument med
personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for så vidt angår
Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager, efter for-
handling med velfærdsministeren.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende
regler, jf. stk. 1, vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behand-
ling af sager efter § 81 og § 10 i erstatningsansvarsloven.
28. § 39 a ophæves.
§ 40. …
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen er ved behandlingen af sager
efter denne lov ikke bundet af parternes påstande og er uaf-
hængig af instruktioner om afgørelsen af den enkelte sag.
29. I § 40, stk. 2, indsættes efter »instruktioner«: », herunder
fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
§ 40 a. …
Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opkræves af forsikringssel-
skabet m.fl. i sager om ulykker og af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring i sager om erhvervssygdomme.
30. I § 40 a, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 42. …
Stk. 2. Modtageren af løbende ydelse efter § 17 skal
underrette forsikringsselskabet, Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring eller Arbejdsskadestyrelsen om enhver for-
andring i sine forhold, som kan formodes at medføre ned-
sættelse eller bortfald af ydelsen, ligesom forsikringsselska-
bet, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller Ar-
bejdsskadestyrelsen skal være opmærksom på, om der ind-
træder sådanne forandringer i modtagerens forhold.
31. To steder i § 42, stk. 2, udgår », Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring«.
§ 44. Arbejdsskadestyrelsens afgørelser efter § 40 kan ind-
bringes for Ankestyrelsen af
1) …
2) …
3) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager om er-
hvervssygdomme og
68
4) …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. I det omfang arbejdsgiveren, forsikringsselskabet el-
ler Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring indbringer Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse for Ankestyrelsen, har klagen opsættende virkning.
Stk. 6-9. …
33. I § 44, stk. 5, indsættes som nyt punktum:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension har ret til
aktindsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankesty-
relsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.«
§ 45. Klager over Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings eller Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter
denne lov kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte anke-
nævn.
34. I § 45 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ef-
ter §§ 55-58 c«.
§ 48. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Arbejdsgiveren som nævnt i stk. 1 og 3 opfylder sin
sikringspligt ved at tegne forsikring mod følgerne af arbejds-
ulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme, jf. §
55. Selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægte-
fæller, jf. stk. 2, sikrer egen person ved at tegne forsikring
mod følgerne af arbejdsulykker, jf. § 50, og tilslutte sig Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af
erhvervssygdomme, jf. § 55.
35. I § 48, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Stk. 5. …
Stk. 6. […] Arbejdsskadestyrelsen fastsætter i samarbejde
med Finanstilsynet nærmere regler for denne fordeling. Ud-
gifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp,
betales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. […].
Arbejdsskadestyrelsen underretter Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold under hen-
syn til arten af påvirkningerne, intensiteten og den tidsmæs-
sige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring henfører herefter udgifterne til en branche.
36. § 48, stk. 6, 3. pkt., affattes således:
»Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for
denne fordeling efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-
markedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsy-
net.«
37. I § 48, stk. 6, 4. pkt., og § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55«.
38. § 48, stk. 6, 6. og 7. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til
en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensi-
teten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«
§49. […] Ved erhvervssygdomme betales udgifterne af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog § 10 a. […]
Stk. 2-8. …
§ 49. […] Arbejdsskadestyrelsen underretter Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring om branchetilhørsforhold un-
der hensyn til påvirkningernes art, intensitet og tidsmæssige
udstrækning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører udgifterne til en branche.
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Når en skade er indtruffet som følge af sikrede perso-
ners forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3,
refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings ydelser af statskassen.
Stk. 6-7. …
39. § 49, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører udgifterne til
en branche under hensyn til arten af påvirkningerne, intensi-
teten og den tidsmæssige udstrækning heraf.«
40. I § 49, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings ydelser« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikr-
ings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
41. I § 49, stk. 8, 2. pkt., indsættes efter »erhvervssygdom-
me«: »af bidrag, jf. § 55«.
69
Stk. 8. […] Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beta-
ler ydelserne efter loven for sådanne skader ved erhvervs-
sygdomme.
Tegning af forsikring 42. Overskriften før § 50 affattes således:
»Arbejdsulykker«.
§ 51. […] Beløbet skal betales til Arbejdsskadestyrelsen og
godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejds-
ulykkesforsikring, efter regler fastsat af Arbejdsskadestyrel-
sen i samarbejde med Finanstilsynet.
43. I § 51, stk. 1, 3. pkt., ændres »fastsat af Arbejdsskadesty-
relsen« til: »fastsat af beskæftigelsesministeren efter indstil-
ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«
§ 52. Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren
har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsik-
ring, betaler Arbejdsskadestyrelsen forskudsvis de udgifter,
der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og §§ 38 og 59.
Stk. 2-5. …
44. I § 52, stk. 1, og § 57, stk. 1, ændres »§ 35, stk. 3 og 4«
til: »§ 35, stk. 7,«.
§ 57. Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikring-
spligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter,
der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og §§ 38 og 59.
Stk. 2-6. …
45. Overskriften før § 55 affattes således:
Tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring »Erhvervssygdomme«.
§ 55. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal betale bi-
drag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. § 61.
Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.
Stk. 2-7. …
46. § 55, stk. 1, affattes således:
»§ 55. Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og fri-
villigt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejds-
markedets Erhvervssikring.«
§ 56. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har ud-
pantningsret for bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 4. …
§ 57. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har ud-
pantningsret for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf ef-
ter § 60 samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf ef-
ter § 56, stk. 2. […]
47. I § 56, stk. 3, og § 57, stk. 6, 1. pkt., ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring har« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf.
§ 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
§ 57. Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikring-
spligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring forskudsvis de udgifter,
der er nævnt i § 11, § 35, stk. 3 og 4 og §§ 38 og 59.
Stk. 2-6. …
48. I § 57, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bi-
drag efter § 55«.
Fastsættelse af det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring
49. Overskriften før § 58 ophæves.
§ 58. De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikre-
de efter § 48, stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lo-
vens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem ind-
50. I § 58, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3
i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
70
betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring.
Stk. 2-5. …
§ 58 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
henfører alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf.
stk. 2, med udgangspunkt i følgende hovedbranchegrupper:
1) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding.
2) Industri.
3) Energi og vandforsyning.
4) Bygge og anlæg.
5) Handel, hotel og restauration.
6) Transport, post og tele.
7) Finansiering og forretningsservice.
8) Offentlige og personlige tjenester.
Stk. 2-3. …
51. I § 58 a, stk. 1, indsættes efter »henfører«: »som led i
opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring,«.
§ 58 b. …
Stk. 2. …
Stk. 3. […] Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fast-
sætter regler herom.
52. I § 58 b, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Bestyrelsen for Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
§ 58 c. …
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
regler om rabat på bidrag.
53. I § 58 c, stk. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
§ 59. Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsik-
ring, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, regioner
og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5,
og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvfor-
sikring, jf. § 48, stk. 5, skal betale for Arbejdsskadestyrel-
sens og Den Sociale Ankestyrelses administration af de for-
hold, der er omfattet af loven, og som vedrører de pågælden-
de. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalingen
og opkrævningen heraf.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte minister-
område. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på
de enkelte institutioner.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsens direktør kan pålægge de for-
sikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, og Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring at tilvejebringe statistiske
oplysninger og lignende.
54. § 59 affattes således:
Ȥ 59. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrel-
sens administration af de forhold, der er omfattet af loven fi-
nansieres af:
1) Forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring,
folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet for-
sikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af
statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt
angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende,
og
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget
til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55,
for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme.
Stk. 2. Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som
vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte minister-
område. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på
de enkelte institutioner.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikrings-
selskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statisti-
ske oplysninger og lignende.
Stk. 4. Betalingen for administrationen beregnes på grundlag
af en takst pr. anmeldt sag. Der betales for behandlingen af
såvel førstegangsanmeldelser som for genoptagelser og for
de af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte revisioner
af allerede afgjorte sager.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for betalin-
gen, taksternes størrelse og opkrævningen heraf, herunder
efter forhandling med social- og indenrigsministeren for så
71
vidt angår reglerne for Ankestyrelsen. Beskæftigelsesmini-
steren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang
årligt, herunder efter forhandling med social- og indenrigs-
ministeren for så vidt angår Ankestyrelsens takster.«
§ 60. De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskades-
tyrelsen efter § 48, stk. 6, og § 52, stk. 1 og 5, eller af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 57, forren-
tes med en årlig rente, der svarer til gennemsnittet af den af
Nationalbanken opgjorte dag til dag-pengemarkedsrente. De
nærmere regler for beregning af renten fastsættes af Ar-
bejdsskadestyrelsens direktør.
Stk. 2. …
55. I § 60, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 6, og § 52, stk. 1
og 5, eller af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ef-
ter § 57« til: »§ 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og § 57«.
56. I § 60, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens di-
rektør« til: »beskæftigelsesministeren«.
Kapitel 11 57. Overskriften til kapitel 11 affattes således:
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring »Kapitel 11
Administrationen af opgaver efter § 3 i lov om Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring«.
§ 61. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en selv-
ejende institution.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har til op-
gave at
1) beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved
erhvervssygdomme og
2) udbetale erstatning m.v. til tilskadekomne eller deres ef-
terladte.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ledes af
en direktør og en bestyrelse, der består af en formand og 20
andre medlemmer. Heraf udpeges
1) 5 medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 1 medlem af finansministeren,
3) 2 medlemmer af KL (Kommunernes Landsforening) og
regionsrådene i forening.
4) 1 medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
5) 1 medlem af Ledernes Hovedorganisation,
6) 7 medlemmer af Landsorganisationen i Danmark,
7) 2 medlemmer af Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd og
8) 1 medlem af Akademikernes Centralorganisation.
Udpegning af medlemmer sker efter reglerne i lov om lige-
stilling af kvinder og mænd.
Stk. 4. Bestyrelsen udpeger selv sin formand, som ikke må
have tilknytning til en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorgani-
sation. Formandens stemme er udslaggivende i tilfælde af
stemmelighed.
Stk. 5. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges
for 4 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Et medlem af
bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssyg-
domsudvalget, jf. § 9.
Stk. 6. Hvis de i stk. 3 nævnte udpegningsberettigede ikke
afgiver indstilling i overensstemmelse med reglerne for ud-
pegning i stk. 3 og 5, kan beskæftigelsesministeren beslutte,
at bestyrelsen kan fungere uden de pågældende medlemmer.
Stk. 7. Bestyrelsen er ansvarlig for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings administration. Bestyrelsen overla-
58. §§ 61 og 62 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 61. Reglerne i dette kapitel vedrører alene Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikrings opgaver efter § 3 i lov om Arbejds-
markedets Erhvervssikring.«
72
der administrationen, jf. stk. 2, til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension.
§ 62. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren i Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring skal have fyldestgøren-
de erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktøren skal opfyl-
de følgende:
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafansvar for
overtrædelse af denne lov, straffeloven, den finansielle lov-
givning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit
hverv eller sin stilling på betryggende måde.
2) Må ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbe-
handling, konkurs eller gældssanering eller være under re-
konstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssa-
nering.
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et
selskab, som vedkommende ejer, deltager i driften af eller
har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for
tab.
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd, hvor der er
grund til at antage, at vedkommende ikke vil varetage hver-
vet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af,
om et medlem af bestyrelsen eller direktionen udviser eller
har udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt på
hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 3. Medlemmerne af bestyrelsen og direktøren skal med-
dele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i stk.
1 og 2 i forbindelse med deres indtræden i Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende ændres.
§ 63 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan. […]
Stk.4-7. …
Stk. 8. Hvis Finanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 1,
ikke er overholdt, afgiver Finanstilsynet efter at have for-
handlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
indberetning herom til beskæftigelsesministeren. Hvis Fi-
nanstilsynet finder, at kravene i stk. 3, nr. 2, ikke er opfyldt,
kan Finanstilsynet påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring at foretage de fornødne ændringer i de anmeld-
te forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat frist.
Stk. 9-10. …
59. I § 63 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 8, 1. og 2. pkt., § 65 j, stk.
2, 2. pkt., og stk. 3, § 65 m, stk. 1, § 66, stk. 5, § 68, stk. 2,
nr. 3, og § 71, stk. 3, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
§ 65 j. …
Stk. 2. […] Ønsker Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i
§ 65 f, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske
bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske be-
standdele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår
som ét dokument betegnet »årsrapport«.
73
Stk. 3. Sammen med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1
indsendes et eksemplar af årsrapporten fra samtlige datter-
virksomheder af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring.
§ 65 m. Finanstilsynet kan forlange, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal foretage regelmæssige regn-
skabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse
med nærmere retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 2. …
§ 66. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring og afgående revisor senest en måned efter
fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skif-
tet skyldes særlige forhold.
Stk. 6-9. …
§ 68. …
Stk. 2. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne
i dette kapitel efter følgende regler:
1)-2) …
3) Har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indgået
finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiver-
ne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af så-
danne kontrakter i aktivernes værdi.
4) …
§ 71. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring påbud om inden for en fastsat frist at foreta-
ge de foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødven-
dige med henblik på at sikre overholdelsen af de i stk. 1
nævnte bestemmelser i denne lov.
Stk. 4-10. …
§ 63 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ud-
arbejde en sikringsplan. Sikringsplanen skal anmeldes til Fi-
nanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages i
anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende æn-
dring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i
1) …
2) en hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser
og indeholder regler for opgørelse af
a)-c) …
Stk. 4. …
Stk. 5. […] Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af ak-
tuaren, som er nødvendige til bedømmelse af Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings økonomiske stilling.
Stk. 6-10. …
60. I § 63 a, stk. 3, nr. 2, og stk. 5, 3. pkt., § 65 b, stk. 3, 2.
pkt., § 65 e, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 65 f, stk. 1, 1. pkt., §
65 i, 1. pkt., § 65 l, § 65 m, stk. 2, § 66, stk. 1, 1. pkt., § 67 a,
§ 68, stk. 1, 2. pkt., § 68 a, stk. 1, 1. pkt., § 69, stk. 1, § 69 a,
stk. 1, § 70, stk. 1, og stk. 1, nr. 4, § 70 a, stk. 1, § 72, stk. 1,
og stk. 2, 1. pkt., § 73 a, § 76 b, stk. 1, 3. og 5. pkt., og stk. 2,
3., 4. og 6. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 65 b. …
74
Stk. 2. …
Stk. 3. […]En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noter-
ne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med
oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt
den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncer-
nens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 65 e. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver
og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af
§ 65 k, måles til dagsværdi. […]
Stk. 2. …
§ 65 f. Supplerende beretninger, fx beretninger om viden og
medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætnin-
ger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give en re-
tvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt an-
erkendte retningslinjer for sådanne beretninger. […]
Stk. 2. …
§ 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. […]
§ 65 l. Med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings årsrapport er i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i
medfør af § 65 k, kan Finanstilsynet
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser og
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes
til ophør.
§ 65 m. …
Stk. 2. Finanstilsynet kan forlange de regnskabsindberetnin-
ger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med redegørelser
om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikrings direktør eller bestyrelse.
§ 66. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings årsrap-
port skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor. […]
Stk. 2-9. …
§ 67 a. En ekstern revisor og en intern revisionschef skal
straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er
af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings fortsatte aktivitet, herunder forhold, som revi-
sorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som
revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring har snævre forbindelser med, jf. definitionen i
lov om finansiel virksomhed.
§ 68. […] Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver in-
den for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-70 a, 70 d
og 70 e, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Ar-
75
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med
hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og
sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede,
herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor af-
hængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt in-
vesteringsmarked eller en bestemt investering. […]
Stk. 2. …
§ 68 a. Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er
omfattet af § 68, er udvalgt således, at de i forhold til arten
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser
med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan
art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de
sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig
stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et be-
stemt investeringsmarked eller en bestemt investering. […]
§ 69. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler
svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssyg-
domme, der er anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige
løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, skal være anbragt i følgende
kategorier af aktiver:
1)-13) …
Stk. 2. …
§ 69 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbrin-
gelse af midler svarende til størrelsen af hensættelserne for
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008,
og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, i en enkelt virk-
somhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som
de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.
Stk. 2-3. …
§ 70. Følgende grænser gælder for anbringelse af Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings aktiver svarende til
størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er
anmeldt før den 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf.
§ 85 a, stk. 2:
1)-3)…
4) Aktiver omfattet af § 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, ud-
stedt eller garanteret af penge- og realkreditinstitutter, for-
sikringsselskaber, UCITS, kapitalforeninger eller udenland-
ske investeringsinstitutter omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, der
for hver virksomhed og afdeling af en UCITS, en kapitalfor-
ening eller et udenlandsk investeringsinstitut udgør mere
end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
aktiver, må samlet højst udgøre 40 pct.
Stk. 2. …
§ 70 a. Følgende grænser for Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikrings aktiver svarende til størrelsen af hensættel-
serne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. janu-
ar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2 er gæl-
dende for medregning af aktiver, der udgør en risiko på en
76
enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes forbundne
virksomheder:
1)-7) …
Stk. 2-5. …
§ 72. Finanstilsynet skal undersøge de af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forhold, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, jf. § 71, stk. 1, herunder ved gennemgang af lø-
bende indberetninger og ved inspektioner.
Stk. 2. Efter inspektion i Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring skal der afholdes et møde med deltagelse af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bestyrelse, direk-
tør, den ansvarshavende aktuar, de eksterne revisorer og den
interne revisionschef, medmindre inspektionen alene vedrø-
rer afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. […]
Stk. 3-4. …
§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring.
§ 76 b. [… ] Samtidig med offentliggørelsen skal Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring indsætte et link, som gi-
ver direkte adgang til reaktionen, på forsiden af Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside på en synlig
måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet tekst ty-
deligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsy-
net. […] Fjernelse af linket på forsiden og informationerne
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside
skal finde sted efter samme principper, som Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelel-
ser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på
hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen
af førstkommende årsrapport. […]
Stk. 2. […] Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings of-
fentliggørelse skal ske på deres hjemmeside på et sted, hvor
det naturligt hører hjemme, hurtigst muligt, og senest 10
hverdage efter der er faldet dom eller vedtaget bøde. Samti-
dig med offentliggørelsen skal Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring indsætte et link, som giver direkte adgang
til dommen, bødevedtagelsen eller resumeet, på forsiden af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside på
en synlig måde, og det skal af linket og en eventuel tilknyttet
tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en dom eller bøde-
vedtagelse. […] Fjernelse af informationerne fra Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikrings hjemmeside skal finde
sted efter samme principper, som Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring anvender for øvrige meddelelser, dog
tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemme-
siden i 3 måneder, og tidligst efter offentliggørelsen af før-
stkommende årsrapport. […]
Stk. 3-6. …
Indberetningsordning 61. Overskriften før § 63 b ophæves.
77
§ 63 b. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal ha-
ve en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig
og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller po-
tentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af
virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af be-
styrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal
kunne foretages anonymt.
Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv over-
enskomst.
Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, såfremt Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring beskæftiger flere end fem ansatte.
Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3
måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsy-
net vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.
62. §§ 63 b og 63 c ophæves.
§ 63 c. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må ikke
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet virk-
somhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den
finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i
virksomheden.
Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse
af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse
med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvin-
der med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsæt-
tes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens
omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for
den ansatte.
§ 69 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan for at
sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive en
anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af er-
hvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring skal underrette Finanstilsynet herom.
63. I § 69 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 73, stk. 1, og § 74, 2. pkt.,
ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til:
»Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 73. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsy-
nets virksomhed.
Stk. 2. …
§ 74. […] Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring un-
derrettes om beretningens indhold.
§ 71. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 63, 63 a, 63 b
og 64-70 c.
Stk. 2-3. …
64. I § 71, stk. 1, udgår », § 63 b«.
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke
kan bestride stillingen.
65. § 71, stk. 4-10, ophæves.
78
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der
er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansiel-
le lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfæl-
delse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i
§ 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efter-
levelse af påbuddet.
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er
meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virk-
ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin
stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene in-
den 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen an-
lægges i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning
tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår
Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøge-
ren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning
herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om dom-
stolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke
er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for
udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstil-
synets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke
lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet
den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Orga-
nisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågælden-
de bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samti-
dig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministe-
ren om underretningen.
Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 el-
ler indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 under-
rettes de organisationer, der har udpeget bestyrelsesmedlem-
merne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesmi-
nisteren om underretningen.
Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et på-
bud, der er givet i medfør af stk. 4 og 5. Overtrædelse af §
63 b, stk. 1, straffes med bøde.
§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring
66. I § 73 a ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings pligt« til: »bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings pligt«.
§ 76 a. …
Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud
mod videregivelse af oplysninger om en person, der har ind-
berettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den
finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på
oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.
67. § 76 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
79
Stk. 3....
§ 80. Ansatte i Arbejdsskadestyrelsen, herunder styrelsens
lægekonsulenter, må ikke være ansat i eller tage del i ledel-
sen af et forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring.
68. § 80 affattes således:
»§ 80. Ansatte, herunder lægekonsulenter, i Arbejdsmarke-
dets Tillægspension, der er beskæftiget med bistand til Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring, og ansatte, der varetager
opgaver med hensyn til klagesagsbehandling, jf. § 44, stk. 1,
nr. 3, må ikke være ansat i eller tage del i ledelsen af et for-
sikringsselskab.«
§ 81. Efter anmodning kan Arbejdsskadestyrelsen under an-
vendelse af denne lovs bestemmelser i øvrigt afgive udtalel-
ser om spørgsmål vedrørende personskade, der ikke er om-
fattet af loven. Styrelsen kan tillige afgive udtalelser efter §
10 i lov om erstatningsansvar.
Stk. 2. …
Stk. 3. For udtalelser efter stk. 1 og opgørelser efter stk. 2
betales et beløb, der fastsættes af Arbejdsskadestyrelsens di-
rektør.
69. I § 81, stk. 1, ændres »Styrelsen« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
70. I § 81, stk. 3, ændres »Arbejdsskadestyrelsens direktør«
til: »beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrel-
sen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 84. Arbejdsskadestyrelsen aflægger skriftlig beretning
med statistiske oversigter en gang årligt. Beretningen og sta-
tistikken skal også omfatte Erhvervssygdomsudvalgets ar-
bejde. Erhvervssygdomsudvalget afgiver en årlig redegørel-
se til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg om udviklingen på
erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i rets-
praksis.
71. § 84 ophæves.
§ 88. […] Fordeling af bidrag efter denne lovs §§ 48, 49, 53
og 56 foretages efter nærmere regler fastsat af Arbejdsska-
destyrelsen i samarbejde med Finanstilsynet.
72. I § 88, 4. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen i samar-
bejde med Finanstilsynet« til: »beskæftigelsesministeren i
samarbejde med erhvervs- og vækstministeren«.
§ 2
I lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til
tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, foretages
følgende ændringer:
§ 2. Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgø-
relse for sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreak-
tion, når
1)-3) …
Stk. 2. Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om,
hvornår sygdommen er brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen
indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæring.
1. I § 2, stk. 1, og to steder i stk. 2, § 5, stk. 2, og § 6, 2. pkt.,
ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«.
§ 5. …
Stk. 2. Erstatning og godtgørelse udbetales af Arbejdsska-
destyrelsen.
§ 6. Staten afholder udgifterne til erstatning og godtgørelse
efter loven og til Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens
administration af sager efter loven samt udgifter til oplys-
ning af sagerne. Arbejdsskadestyrelsen afholder udgifter til
2. I § 6, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
80
oplysning af sagerne og til erstatning og godtgørelse mod
senere refusion fra den ansættende statsmyndighed.
§ 3
I lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 284 af 14. marts 2013, foretages føl-
gende ændringer:
§ 8. …
Stk. 2-7. …
Stk. 8. Fristen, inden for hvilken den i stk. 7 nævnte omsæt-
ning af rente til kapital kan ske, fastsættes af direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen, der ligeledes fastsætter regler for
omsætning af rente til efterladte.
1. Overalt i loven, bortset fra § 8, stk. 8, ændres »Arbejds-
skadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
2. I § 8, stk. 8, ændres »direktøren for Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »beskæftigelsesministeren«.
§ 4
I lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 279 af 14. marts 2013, foretages følgende æn-
dring:
1. Overalt i loven ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring«, og »Arbejdsskadestyrel-
sens« ændres til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 5
I lov om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens of-
re, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2013, foretages
følgende ændring:
§ 1. Arbejdsskadestyrelsen bemyndiges til, når omstændig-
hederne taler derfor, at genoptage sager om ydelse af invali-
ditetserstatning i henhold til afsnit 1 i lov nr. 475 af 1. okto-
ber 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre med hen-
blik på ydelse af en yderligere invaliditetserstatning i hen-
hold til nævnte lov, uanset at den i lovens § 26, stk. 4, fast-
satte frist er overskredet.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Genoptagelse kan ske såvel på Arbejdsskadestyrel-
sens initiativ som på begæring af skadelidte.
Stk. 5. Skønner Arbejdsskadestyrelsen senere, at omstændig-
hederne taler for fornyet revision af en invaliditetsfastsættel-
se, er Arbejdsskadestyrelsen berettiget til på ny at genoptage
sagen. Ved sådan revision vil der også kunne ske nedsættel-
se af den fastsatte invaliditetsgrad, dog kan erstatningen ikke
fastsættes lavere end efter den invaliditetsgrad, der sidst var
fastsat før denne lovs ikrafttræden.
1. I § 1, stk. 1, to steder i stk. 5, 1. pkt., og § 3 ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«, og i § 1, stk. 4, og § 2, stk. 1, ændres »Arbejdsskades-
tyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 2. Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorved genoptagelse
nægtes, kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 2. …
§ 3. Den yderligere invaliditetserstatning, der tillægges en
skadelidt, bliver normalt at yde i form af en årlig rente, men
Arbejdsskadestyrelsen er dog berettiget til, når omstændig-
hederne taler derfor, at bestemme, at erstatningen kapitalise-
res.
Stk. 2. …
81
§ 6
I lov om tillæg til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstat-
ning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 282
af 14. marts 2013, foretages følgende ændring:
§ 1. Arbejdsskadestyrelsen bemyndiges til efter nærmere
Undersøgelse i det enkelte Tilfælde at bringe Bestemmelser-
ne i Afsnit 2 i Lov Nr. 475 af 1. Oktober 1945 om Erstatning
til Besættelsestidens Ofre til Anvendelse paa danske Stats-
borgere - henholdsvis deres efterladte -, der er vendt hjem
her til Landet, og som under Krigen l939-45 har været un-
derkastet Frihedsberøvelse enten som Følge af Deltagelse i
Frihedsbevægelsen i vedkommende Land eller paa Grund
Af vedkommende udenlandske Myndigheders Bedømmelse
af Danmarks politiske Stilling under den tyske Besættelse
(Afsnit 3), eller hvis Forhold efter Hjemkomsten paa Grund
af deres Indsats eller paa Grund af fjendtlige Overgreb kan
danne Grundlag for Støtte efter Lovens § 56.
1. I § 1 ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring«.
§ 7
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret senest ved lov nr. 1869 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 67. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Følgende deltager med hver 1 repræsentant uden
stemmeret i rådet:
1)-3)…
4) Arbejdsskadestyrelsen.
5) ….
Stk. 5-9. …
1. § 67, stk. 4, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 bliver herefter nr. 4.
§ 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Ar-
bejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes
og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra
1) …
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
3)-4) …
Stk. 2. […] Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidrags-
pligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godt-
gørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som
udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret.
Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset
fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres
andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger
for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt
i arbejdsulykkesager efter lov om sikring mod følger af ar-
bejdsskade i det år, hvor bidraget opkræves.
2. I § 68, stk. 1, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for
så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af
erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
3. I § 68, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring som led i opgavevaretagelsen i medfør af § 2, stk. 1, i
lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
4. I § 68, stk. 3, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring, jf. stk. 1, nr. 2,«.
82
Stk. 4. …
Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovplig-
tig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervs-
sygdomme.
Stk. 6-8. …
5. I § 68, stk. 5, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så
vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af er-
hvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring,«.
§ 8
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret ved § 32 i lov nr. 994
af 30. august 2015 og § 4 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, foretages følgende ændringer:
§ 74 a. …
Stk. 2-6. …
Stk. 7. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan undtagel-
sesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet
og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kra-
vene i stk. 2-4 er opfyldt. […]
Stk. 8. …
Stk. 9. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige
tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk.
8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på
den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan
overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på over-
gangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 8. […]
Stk. 10-15. …
1. I § 74 a, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., § 74 c, stk. 3, 1.
pkt., og § 78, stk. 5, ændres »Direktøren for Arbejdsskade-
styrelsen« til: »Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering«.
§ 74 c. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan i særlige
tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf.
stk. 2, kan overgå til efterløn. […]
Stk. 4-6. …
§ 78. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan bestemme,
at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en
gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfø-
rer væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at over-
holde fristen.
Stk. 6-8. …
§ 74 f. …
Stk. 2. …
Stk. 3. […] I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsska-
destyrelsen tillade, at et medlem kan drive selvstændig virk-
somhed med én ansat.
Stk. 4-9. …
2. I § 74 f, stk. 3, 2. pkt., og § 77 a, stk. 9, 2. pkt., ændres
»direktøren for Arbejdsskadestyrelsen« til: »direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 77 a. …
Stk. 2-8. …
Stk. 9. […] Der kan herunder fastsættes regler om, at direk-
tøren for Arbejdsskadestyrelsen i ganske særlige tilfælde,
hvor medlemmet uden egen skyld mister retten til at overgå
83
til efterløn, kan give tilladelse til, at efterlønsbidraget tilba-
gebetales.
§ 86. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan
dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt
eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et
økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte be-
løb. […]
Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller
mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktø-
ren for Arbejdsskadestyrelsen bestemme, at denne kasse skal
være ansvarlig for fejludbetalingen.
Stk. 6-12. …
3. I § 86, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5, § 88, stk. 3, 1. pkt., og § 91,
stk. 2 og stk. 9, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejdsska-
destyrelsen«.
§ 88. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan æn-
dre en arbejdsløshedskasses afgørelser om medlemmernes
rettigheder og pligter efter denne lov eller pålægge kassen at
træffe afgørelse om disse forhold. […]
Stk. 4-7. …
§ 91. …
Stk. 2. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af
direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og for så vidt angår
egne medlemmer vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3-8. …
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan til
brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bo-
pæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med hen-
blik på registersamkøring i kontroløjemed. […]
Stk. 10-11. …
§ 90 b. …
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
og Arbejdsskadestyrelsen kan til brug for administrationen
af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregi-
ster § 7. [… ]
Stk. 3. …
4. I § 90 b, stk. 2, 1. pkt., udgår »og Arbejdsskadestyrelsen«.
§ 91. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengein-
stitutter skal på begæring af direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejds-
skadestyrelsen give oplysninger om bestemte dagpenge- og
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
5. I § 91, stk. 6, § 98, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, og § 99,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår »eller direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen«.
84
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstitut-
tet er i besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 7-11. …
§ 98. Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter
denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for di-
rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. […] Fasthol-
der kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen, vide-
resender denne klagen sammen med sagens akter til direktø-
ren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. […]
Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan se
bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er sær-
lig grund hertil. Afgørelsen herom kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 99. …
Stk. 2. Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering eller direktøren for Arbejds-
skadestyrelsen, der vurderer sagen på ny. […]
Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller direktø-
ren for Arbejdsskadestyrelsen i henhold til denne lov, kan
indbringes for beskæftigelsesministeren inden 4 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog stk. 4.
Klagen sendes til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering eller direktøren for Arbejdsskadestyrel-
sen, der vurderer sagen på ny. [… ]
Stk. 4-5. …
§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er
rådgivende for direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og di-
rektøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
spørgsmål om arbejdsløshedsforsikringen.
6. I § 92 udgår »direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og«.
§ 94. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, direktøren for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og personalet i
Arbejdsskadestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og jobcentrene må ikke være ansat eller have løn-
net hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.
7. § 94 affattes således:
»§ 94. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering, personalet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering samt jobcentrene må ikke være ansat eller have
lønnet hverv i en anerkendt arbejdsløshedskasse.«
§ 99. Klage over direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekrutterings og direktøren for Arbejdsskadestyrelsens
afgørelser om medlemmers rettigheder og pligter efter denne
lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg inden 4 uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. […]
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
krutterings eller direktøren for Arbejdsskadestyrelsens afgø-
relser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling
kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. …
8. I § 99, stk. 1, 1. pkt., udgår »og direktøren for Arbejdsska-
destyrelsens«.
9. I § 99, stk. 4, udgår »eller direktøren for Arbejdsskadesty-
relsens«.
85
§ 100 b. …
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om digital kommunika-
tion mellem arbejdsløshedskasserne, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, Arbejdsskadestyrelsen og Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg.
Stk. 3. …
10. I § 100 b, stk. 2, udgår », Arbejdsskadestyrelsen«.
§ 9
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved § 35 i lov nr. 994
af 30. august 2015, § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 2
i lov nr. 1868 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 1875 af
29. december 2015, foretages følgende ændring:
§ 132. Arbejdsløshedskassens afgørelser om jobrettet uddan-
nelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgø-
relse efter kapitel 15 kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt, indbringes for Arbejdsskadestyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører. […]
1. I § 132, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 10
I lov om seniorjob, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 15. sep-
tember 2015, foretages følgende ændring:
§ 12. …
Stk. 2. Kommunen må ikke træffe afgørelse om ophør af se-
niorjob, før der er truffet afgørelse i henholdsvis Ankestyrel-
sens Beskæftigelsesudvalg og Arbejdsskadestyrelsen, i til-
fælde, hvor den pågældende
1) …
2) klager til Arbejdsskadestyrelsen efter reglerne i § 98 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. over afgørelsen om man-
glende indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag.
1. I § 12, stk. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres »Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 11
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret ved § 9 i
lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 1 i lov nr. 1569 af
15. december 2015, foretages følgende ændring:
§ 24 d. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Undtaget herfra er engagementer i form af kapi-
talandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virk-
somheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder,
der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension,
eller erhvervsvirksomheder, hvor Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder
i fællesskab eller sammen med fonde og foreninger oprettet i
henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandelene.
Stk. 5-10. …
1. I § 24 d, stk. 4, 2. pkt., og § 26 c, stk. 1, ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§ 26 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af
midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejds-
86
markedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med dat-
tervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende ind-
flydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2
eller 3.
Stk. 2-3. …
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret ved § 7 i lov nr.
1490 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1531 af 27. decem-
ber 2014 og § 2 i lov 1569 af 15. december 2015, foretages
følgende ændring:
§ 5 c. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. […] Undtaget herfra er engagementer i form af kapi-
talandele, engagementer med de i stk. 5 og 6 nævnte virk-
somheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder,
der indgår i koncern med Lønmodtagernes Dyrtidsfond, eller
erhvervsvirksomheder, hvor Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring eller finansielle virk-
somheder i fællesskab eller sammen med fonde og forenin-
ger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og § 215, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af kapitalandele-
ne.
Stk. 5-9. …
1. I § 5 c, stk. 4, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
Erhvervs- og Vækstministeriet
§ 13
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 18. februar 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1563
af 15. december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 11. …
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på føl-
gende typer af virksomheder:
1)-9) …
10)Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
11)-12) …
Stk. 2-11. …
1. I § 11, stk. 2, nr. 10, og § 361, stk. 1, nr. 1, ændres »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring«.
§ 361. Følgende virksomheder betaler årligt et grundbeløb
til Finanstilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
510.000 kr.
2)-35) …
Stk. 2. …
§ 230. Et forsikringsselskab, der driver arbejdsulykkesfor-
sikring, kan ikke opløses, medmindre det forinden har over-
draget hele sin arbejdsulykkesforsikringsbestand til et andet
selskab i overensstemmelse med de i § 204 fastsatte regler,
eller dets arbejdsulykkesforsikringsbestand er taget
2. I § 230 og § 250, stk. 2, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadesty-
relsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
87
under administration af Arbejdsskadestyrelsen i henhold til
§ 54 i lov om arbejdsskadesikring.
§ 250. …
Stk. 2. […] Såfremt selskabet driver arbejdsulykkesforsik-
ringsvirksomhed, kan Finanstilsynet tilbagekalde selskabets
tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed,
hvorefter forsikringsbestanden tages under administration af
Arbejdsskadestyrelsen i henhold til § 54 i lov om arbejds-
skadesikring.
§ 14
I lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og re-
visionsvirksomheder (revisorloven), som senest ændret ved
§ 4 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende
ændring:
§ 21. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af stk. 1, indtil de
ikke længere opfylder kriterierne:
1)-3) …
4) virksomheder m.v., der er underlagt tilsyn af Finanstilsy-
net, og som er
a)-j) …
k) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
l) …
5) …
1. I § 21, stk. 3, nr. 4, litra k, ændres »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
Forsvarsministeriet
§ 15
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af
20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. de-
cember 2009, foretages følgende ændring:
§ 11 b. […] Det er en betingelse for udbetaling af ydelsen, at
Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt dødsfaldet eller tilska-
dekomsten som en arbejdsskade.
Stk. 2. …
Stk. 3. Udbetaling af ydelsen ved varigt men forudsætter, at
Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at den pågældende har lidt
et tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct.
1. I § 11 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres »Arbejdsskades-
tyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Justitsministeriet
§ 16
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af
21. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1493 af 23. decem-
ber 2014, foretages følgende ændring:
Forelæggelse for Arbejdsskadestyrelsen 1. I overskriften før § 10, og § 10, stk. 1, 1. og 3. pkt., æn-
§ 10. Såvel skadelidte som skadevolder kan indhente en ud-
talelse om spørgsmålet om fastsættelsen af méngraden og er-
hvervsevnetabet fra Arbejdsskadestyrelsen. […] Hvis den
erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsska-
destyrelsen, når der foreligger særlige omstændigheder, afgi-
ve en midlertidig udtalelse. I så fald skal det af udtalelsen
fremgå, at den er midlertidig.
dres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring«, og i § 10, stk. 2 og 3, ændres »Arbejdsska-
destyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
88
Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsens udtalelse skal begrundes efter
forvaltningslovens § 24.
Stk. 3. Skadelidte og skadevolder har ret til aktindsigt i Ar-
bejdsskadestyrelsens sag efter forvaltningslovens kapitel 4.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 17
I lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstat-
ning for skader ved LSD-behandling og om ændring af lig-
ningsloven, foretages følgende ændring:
§ 3. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse efter stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
1. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«, og i stk. 3, 2. pkt., æn-
dres »Arbejdsskadestyrelsens« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings«.
§ 18
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november
2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 742 af 1. juni
2015, foretages følgende ændring:
§ 37. Patientforsikringsforeningen kan af kommunalbesty-
relser, regionsråd, statslige told- og skattemyndigheder og
andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, be-
handlende læger og andre sundhedspersoner, Sundhedssty-
relsen, Arbejdsskadestyrelsen og forsikringsgiver efter lo-
vens § 30, stk. 1, m.v., samt den skadelidte forlange meddelt
enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journalopteg-
nelser, politirapporter, obduktionsrapporter m.v., som for-
eningen skønner er af betydning for behandling af sager ef-
ter dette kapitel. […]
Stk. 2. …
1. I § 37, stk. 1, 1. pkt., og § 58, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ar-
bejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring«.
§ 58. Ministeren for sundhed og forebyggelse eller den, som
ministeren bemyndiger til at varetage opgaver efter dette ka-
pitel, kan af kommunalbestyrelser, regionsråd, statslige told-
og skattemyndigheder og andre vedkommende, herunder sy-
gehuse, apoteker, institutioner, behandlende læger og andre
sundhedspersoner, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrel-
sen og forsikringsgiver efter lovens § 30, stk. 1, m.v., samt
den skadelidte og vedkommende medicinalfirma forlange
meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, jour-
naloptegnelser, politirapporter, obduktionsrapporter m.v.,
som skønnes at være af betydning for behandling af sager
efter dette kapitel. […]
Stk. 2. …
Skatteministeriet
§ 19
I lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v., som ændret ved § 3 i lov nr. 1810
af 23. december 2015, foretages følgende ændringer:
89
Lov nr. 1345 af 21. december 2012 om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v.
1. I lovens titel, § 5, stk. 2, 1. pkt., § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, stk.
3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., og § 9, stk. 1, ændres »Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§ 5. …
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal se-
nest den 15. september i afgiftsåret angive og indbetale af-
giften. […]
Stk. 3-4. …
§ 6. …
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og insti-
tutionens ansatte skal yde told- og skatteforvaltningen fornø-
den vejledning og hjælp ved foretagelse af de i stk. 1 om-
handlede eftersyn.
Stk. 3. …
§ 8. …
Stk. 2. Ved forhøjelsen af bidraget efter stk. 1 skal Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring fastsætte forhøjelsen for
hver af de sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt si-
krede ud fra branchetilhørsforhold, antallet af fuldtidsansatte
og den del af afgiften, som kan henføres til den brancheun-
dergruppe, jf. lov om arbejdsskadesikring § 58 a, som de
sikringspligtige arbejdsgivere eller frivilligt sikrede er ind-
placeret i, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Ved forhøjelsen af bidraget for sikringspligtige ar-
bejdsgivere og frivilligt sikrede indplaceret i brancheunder-
gruppen »Uoplyst« skal Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring fordelingsmæssigt fastsætte forhøjelserne, såle-
des at forhøjelsen udgør et gennemsnit af det beløb, som bi-
draget forhøjes med pr. fuldtidsansat i de øvrige brancheun-
dergrupper. […]
Stk. 4. Ved forhøjelsen af bidraget efter stk. 1 kan Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring alene forhøje bidraget
med, hvad der er nødvendigt til dækning af afgiften efter §
1. […]
Stk. 5. …
§ 9. Til dækning af administrationsudgifter som følge af
denne lov kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
sammen med bidraget efter lov om arbejdsskadesikring § 55
opkræve et beløb hos de sikringspligtige arbejdsgivere og de
frivilligt sikrede, som er nævnt i lov om arbejdsskadesikring
§ 48, stk. 1-3.
Stk. 2-3. …
§ 1. Der opkræves en arbejdsskadeafgift til staten hos Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. 2. I § 1 ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for så vidt an-
går opgavevaretagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring«.
§ 3. Afgiften efter § 1 består af to dele:
1) …
90
2) En afgift på 12 pct. af de samlede kapitalerstatninger for
tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt men, overgangs-
beløb ved dødsfald, erstatninger for tab af forsørger, godtgø-
relser til efterladte samt hensættelser til dækning af fremtidi-
ge løbende erstatninger for tab af erhvervsevne og erstatnin-
ger for tab af forsørger, som Arbejdsskadestyrelsen har til-
kendt i det foregående kalenderår som følge af en arbejds-
ulykke, jf. bilag 1.
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings angivelse og indbetaling af afgiften opgør Arbejdsska-
destyrelsen hvert år senest den 20. april summen af tilkendte
erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt
men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af
forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskades-
tyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge
af en arbejdsulykke. […]
3. I § 3, stk. 1, nr. 2, to steder i stk. 6, 1. pkt., og overskriften
til bilaget ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring«.
Bilag 1
Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsskadestyrel-
sen til opgørelse af værdien af de løbende erstatninger med
henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkræv-
ning af arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
§ 3. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings angivelse og indbetaling af afgiften opgør Arbejdsska-
destyrelsen hvert år senest den 20. april summen af tilkendte
erstatninger for tab af erhvervsevne, godtgørelser for varigt
men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstatninger for tab af
forsørger og godtgørelser til efterladte, som Arbejdsskades-
tyrelsen har tilkendt i det foregående kalenderår som følge
af en arbejdsulykke. […]
4. I § 3, stk. 6, 1. pkt., og § 4, stk. 3, ændres »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikrings« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikrings«.
§ 4. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings regnskabsførelse.
§ 3. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. […] Ændringer som følge af Ankestyrelsens afgørel-
se indgår ikke i afgiftsgrundlaget i de tilfælde, hvor Anke-
styrelsens afgørelse først træffes, efter at Arbejdsskadesty-
relsen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring om summen af tilkendte arbejdsulykkeserstatninger
m.v. Det samme gælder domstolsafgørelser.
5. I § 3, stk. 6, 3. pkt., ændres »efter at Arbejdsskadestyrel-
sen har underrettet Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-
ring om summen« til: »efter at Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring har opgjort summen«.
§ 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal føre et
regnskab over indbetalte bidrag efter § 3, stk. 1, nr. 1, som
kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver
afgiftsperiode og for kontrol med afgiftens betaling. […]
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal op-
bevare en kopi af kvitteringer eller andre dokumenter, her-
under i elektronisk form, som danner grundlag for afgiftsbe-
regningen. […]
6. I § 4, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 5, stk. 1, ændres
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal« til: »Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring skal, som led i opgavevare-
tagelsen efter § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring,«.
91
Stk. 3. …
§ 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal anmel-
de sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2-4. …
§ 6. Told- og skatteforvaltningen har til enhver tid mod be-
hørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
til at efterse institutionens forretningsbøger, øvrige regn-
skabsmateriale, korrespondance m.v., uanset om disse oplys-
ninger opbevares på papir eller andre medier.
Stk. 2-3. …
7. I § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, 1., pkt., ændres »Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,«.
§ 8. Til dækning af afgiften efter § 1 kan Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget efter lov om ar-
bejdsskadesikring § 55 for tiden efter lovens ikrafttræden.
Ved forhøjelsen af bidraget kan Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring afrunde til nærmeste hele
8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring afrunde« til: »beløbet afrundes«.
kronebeløb.
Stk. 2-4....
Stk. 5. Til brug for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikr-
ings opgørelse efter stk. 2 og 3 skal Arbejdsskadestyrelsen
underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om
størrelsen af de tilkendte arbejdsulykkeserstatninger m.v.
med angivelse af branche. Ved Arbejdsskadestyrelsens vur-
dering af branchetilhørsforhold finder lov om arbejdsskade-
sikring § 49, stk. 1, 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
9. § 8, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Til brug for fastsættelsen af forhøjelsen efter stk. 2 og 3 op-
gør Arbejdsmarkedets Erhvervssikring størrelsen af de til-
kendte arbejdsulykkeserstatninger m.v. fordelt på branche.«
10. I § 8, stk. 5, 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsens« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings«.
§ 20
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, som ændret ved § 2
i lov nr. 998 af 30. august 2015, foretages følgende ændring:
§ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1)-11) …
12) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
13)-20) …
Stk. 2-9. …
1. I § 3, stk. 1, nr. 12, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sygdomssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
§ 21
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkræv-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september
2015, foretages følgende ændring:
§ 16. Nedenstående ind- og udbetalinger fra og til virksom-
heder, selskaber, fonde og foreninger, offentlige myndighe-
der, institutioner m.v. indgår i en samlet saldoopgørelse
(skattekontoen) efter reglerne
i dette kapitel:
1) …
2) Betalinger efter selskabsskatteloven, fondsbeskatningslo-
ven, kulbrinteskatteloven, toldloven, lov om fremskyndet til-
bagebetaling af visse afgifter, lov om afgift af skadesforsik-
ringer, tinglysningsafgiftsloven og lov om afgift af bidraget
til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v.
1. I § 16, nr. 2, ændres »Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring« til: »Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
92
3)-6) …
Social- og indenrigsministeriet
§ 22
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015,
som ændret senest ved § 9 i lov nr. 1741 af 22. december
2015, foretages følgende ændring:
§ 12 d. Til brug for behandling af sager efter lov om ar-
bejdsskadesikring og opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov
om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og kommunal-
bestyrelser udveksle oplysninger om oprettelse af arbejds-
skadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, flek-
sjob og førtidspension. Arbejdsskadestyrelsen og kommu-
nalbestyrelserne kan i arbejdsskadesager og i sager om syge-
dagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige ud-
veksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som
dokumenterer arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at
der er truffet afgørelse om arbejdsevnen. […]
1. I § 12 d, 1. og 2. pkt., ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til:
»Arbejdsmarkedets Erhvervssikring«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 23
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring færdigbehandler
sager på sagsområder, der efter § 2 i lov om Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring overføres til behandling i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, og som ikke inden lovens ikrafttræ-
den er afsluttede af Arbejdsskadestyrelsen.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderer i for-
bindelse med klage afgørelser, der er truffet, men ikke gen-
vurderet af Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden,
jf. § 44, stk. 7-9, i arbejdsskadesikringsloven.
Stk. 4. Behandlingen af verserende sager samt af sager, der
genoptages, fortsætter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
uden fornyet samtykke.
Stk. 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder som
sagsøgt eller sagsøger i retssager, der er anlagt mod eller af
Arbejdsskadestyrelsen inden lovens ikrafttræden.
Stk. 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver
og forpligtelser i sager om erhvervssygdomme m.v. overfø-
res den 1. juli 2016 til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Stk. 7. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved lo-
vens ikrafttræden i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmar-
kedets Erhvervssygdomssikrings krav vedrørende konkrete
sager. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder tilsva-
rende ved lovens ikrafttræden i krav mod Arbejdsskadesty-
relsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrø-
rende konkrete sager.
§ 24
Stk. 1. De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lovene
i §§ 1, 4 og 5 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller æn-
dres.
Stk. 2. For administrationen af sager i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og Ankestyrelsen i 2016 gælder de takster, der
93
er fastsat af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter de
hidtil gældende regler.
Territorial gyldighed
§ 25
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
94