Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan for 2016.

Redegørelse nr. R 10 (25/2 2016) Folketinget 2015-16
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 25/2 16 om perspektiv- og handlingsplan
2016.
(Redegørelse nr. R 10).
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen
Trane Nørby)):
1. FORORD: LIGESTILLING GIVER FRIHED OG
MULIGHEDER FOR DEN ENKELTE
Kvinder og mænds lige muligheder for at deltage og udfolde
deres potentialer og talenter er en af de grundsten, vi bygger
det danske samfund på. Det gælder i skolerne, på arbejds-
markedet, i den politiske debat og en række andre steder.
Ligestilling giver frihed for den enkelte til at vælge sin egen
livsvej og ikke mindst frihed fra at blive diskrimineret på
grund af sit køn.
Når vi i disse år oplever en stor tilstrømning af flygtninge
og indvandrere, er det derfor helt centralt, at der tidligt oply-
ses om ligestilling, rettigheder og kvinder og mænds lige
værd. At piger på lige fod med drenge kan gå til sport efter
skole, at far sagtens kan gå hjemme med børnene, at kvinder-
ne er på arbejdsmarkedet, og at det ikke er acceptabelt at slå
sin kone eller sine børn. Alle i det danske samfund har ret til
at udfolde sig frit.
Menneskehandel krænker den enkeltes ret til at bestemme
over egen krop og eget liv. Bagmændene er kyniske. De ope-
rerer på tværs af landegrænser og tjener ikke mindst penge
på at sælge kvinder til prostitution. Det vil vi ikke acceptere.
Bagmændene skal retsforfølges og ofrene hjælpes videre i li-
vet. Derfor har regeringen styrket indsatsen til bekæmpelse
af menneskehandel.
Vold i familien, forfølgelse og stalking er en del af livet for
alt for mange mennesker. Både mænd og kvinder rammes,
men det går særlig hårdt ud over kvinder. Det kan have al-
vorlige konsekvenser for ofret selv, men også for de børn, der
vokser op med volden tæt inde på livet. Alle har ret til et liv
fri for vold og forfølgelse.
Hadytringer og sexisme kan begrænse den enkeltes mulig-
heder for frit at deltage i samfundet og den offentlige debat.
Angsten for sexistiske angreb, kommentarer og andre former
for chikane rettet mod ens køn kan afholde især kvinder og
piger fra aktivt at engagere sig offentligt og fra at bevæge sig
rundt blandt andet i nattelivet. Hverdagssexisme og had-
ytringer udfordrer retten til frit at deltage i samfundet. Der er
behov for at sætte fokus på en mere respektfuld adfærd i det
offentlige rum og på internettet.
Ligestillingens centrale placering i vores dagtilbud og ud-
dannelsessystem er en af årsagerne til, at vores samfund er
blandt de mest ligestillede i verden. Derfor er der også netop
her gode muligheder for at fremme ligestillingen yderligere.
Ligestilling som grundlæggende og bærende værdi skal der-
for gennemsyre den hverdag, vores børn møder i dagtilbud,
på skoler og i uddannelsesinstitutioner.Samtidig skal der ta-
ges hånd om de uhensigtsmæssige forskelle, der er mellem
piger og drenge, når det gælder trivsel, faglige præstationer
og uddannelsesvalg. Pigerne kæmper ofte med selvværds- og
identitetsproblemer, mens drengenes problemer i højere grad
omhandler faglighed og motivation. Uddannelsessystemet
skal favne begge køn, så både drenge som piger får de bedst
mulige vilkår for at lære, trives og udvikle sig.
Et samfund, hvor drenge og piger har lige muligheder,
handler ikke om, at alle skal være ens, men derimod om at al-
les talenter og potentialer kommer i spil. Unges valg af ud-
dannelse er stadig meget kønsopdelt. Det er ikke i sig selv et
problem. Men det er et problem, hvis det er udtryk for, at de
unge begrænses i at vælge uddannelse fra hele paletten. For-
ældre, lærere og vejledere skal i højere grad udfordre de unge
på deres valg af uddannelse og støtte dem, som vil bryde de
vante mønstre. I dag kræver det i høj grad sin mand at blive
vuggestuepædagog og sin kvinde at blive mekaniker. På sigt
vil et mindre kønsopdelt uddannelsesvalg også få betydning
for det kønsopdelte arbejdsmarked, lønforskelle og kønsba-
lancen i ledelse i virksomheder og organisationer.
Sammen med vores nordiske naboer bliver vi anset som
pionerer, når det kommer til ligestilling. Det giver os en vig-
tig rolle at gå foran internationalt. Derfor er jeg stolt over, at
vi har to internationale begivenheder på dansk jord i 2016.
Nemlig Women Deliver, som er verdens største konference
om kvinders rettigheder og sundhed, og IDAHO Forum, der
sætter fokus på blandt andre homoseksuelles rettigheder og
vilkår.
Vi skal blive ved med at værne om og fremme ligestilling
nationalt og internationalt. Ligestilling er grundlæggende for
vores samfund og demokrati og en forudsætning for den en-
keltes frihed og muligheder.
God læselyst.
2. BAGGRUND OG VISION FOR
LIGESTILLINGSINDSATSEN I DANMARK
Danmark er langt, når det kommer til ligestilling mellem
kvinder og mænd. Ligestilling er en grundlæggende værdi i
samfundet. Internationalt lader mange lande sig inspirere af
de danske erfaringer, indsatser og metoder.
Men der er stadig ligestillingsudfordringer. For at lykkes
med fortsat at udvikle og fremme ligestillingen i det danske
samfund er det helt centralt, at mange aktører spiller med og
gør en indsats. Det er med andre ord et fælles ansvar at frem-
me ligestilling, som Folketinget, regeringen, offentlige myn-
digheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder, organisati-
oner, familier og den enkelte kvinde og mand skal bidrage til.
Denne perspektiv- og handlingsplan beskriver de rammer,
mål og konkrete indsatser, der er omdrejningspunkter for re-
Ligestillingsudvalget 2015-16
R 10
Offentligt
2
geringens arbejde i 2016 for at fremme ligestillingen i Dan-
mark.
Visionen er, at:
»Alle, uanset køn, skal have lige muligheder for at deltage i samfun-
det og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i
spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn.«
Til at bidrage til opfyldelsen af visionen er tre områder
fremhævet: rettigheder og frihed for den enkelte, bedre udnyttelse
af ressourcer og talenter og endelig global ligestillingsindsats. Un-
der hvert af områderne er der en række indsatser, der særligt
prioriteres i 2016.
3. RETTIGHEDER OG FRIHED FOR DEN ENKELTE
Ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og liv er
grundlæggende i det danske samfund. Alle skal kunne delta-
ge i samfundet og udfolde sig frit uden at blive udsat for
menneskehandel, vold, stalking, sexisme, social kontrol eller
diskrimination.
Fremme ligestilling blandt flygtninge og etniske minoriteter
Manglende forståelse og respekt for grundlæggende værdier
som ligestilling mellem kønnene kan udgøre en barriere for
integrationen af flygtninge og kommende generationer i det
danske samfund.
Samtidig viser undersøgelser, at hvis en mor er i beskæfti-
gelse har de unge større frihed og færre forbud1
, og det kan
smitte positivt af på børnenes udvikling i forhold til uddan-
nelse og beskæftigelse senere i livet.
Også blandt etniske minoriteter, som har boet og levet i
Danmark i flere år eller er født i landet, begrænsersocial kon-
trol og manglende respekt for ligestilling den enkeltes frihed
og udfoldelsesmuligheder.
Piger og kvinder er i højere grad underlagt social kontrol,
da deres seksuelle ærbarhed i mange tilfælde er afgørende for
familiens ære. Også seksuelle minoriteter er udsatte. I yderste
konsekvens kan social kontrol føre til alvorlige æresrelatere-
de konflikter.
Ligestilling er en af nøglerne til integration i det danske
samfund. Derfor skal flygtninge og indvandrere tidligt oply-
ses om ligestilling og kvinder og seksuelle minoriteters rettig-
1 Als Research (2011) Ung i 2011
3
heder i det danske samfund. Etniske minoriteter skal kende
de danske frihedsrettigheder.
Bekæmpelse af menneskehandel
Handel med mennesker strider imod grundlæggende men-
neskerettigheder.
De fleste identificerede ofre for menneskehandel i Dan-
mark er kvinder, som er handlet til prostitution. Ofte sker det
i miljøer, som er yderst lukkede. I disse år ses en tendens til
en stigning i prostitution gennem escort og ’privat-/diskret’,
der annonceres gennem flygtige medier. Det er miljøer, det er
svært at få kontakt til, og hvor bagmændene derfor kan ope-
rere mere skjult. Samtidig er menneskehandel til tvangsarbej-
de et globalt problem.
Det er vigtigt, at indsatsen hele tiden kan tilpasses, så ofre-
ne støttes og bagmændene retsforfølges.
Bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer samt stalking
Alle har ret til et liv uden vold og overgreb. Volden sætter
dybe spor i livet for både den voldsudsatte, familien og bør-
nene. Voldens pris er ikke kun høj for den enkelte og famili-
en, men også for samfundet.
Både kvinder og mænd rammes af vold i nære relationer
og stalking, men særligt kvinder er udsatte. Det er samtidig
vigtigt at være opmærksom på, at mænd kan have en særlig
udfordring i at finde tilstrækkelig hjælp og støtte til at kom-
me fri af volden. Det sker, fordi det kan være særligt tabu-
belagt som mand at blive udsat for fx partnervold. Volden i
de nære relationer starter ofte i de unges kæresteforhold og
ændrer løbende karakter.
Indsatsen til bekæmpelse af vold i familien og vold i nære
relationer bliver fokuseret og prioriteret. Samtidig er der be-
Fakta om social kontrol og ligestilling blandt etniske minoriteter
– Omkring 30 procent af kvindelige og 20 procent af
mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vest-
lig oprindelse føler, at de ikke frit kan vælge deres egen
ægtefælle eller kæreste.
– Antallet af henvendelser til LOKKs rådgivning ”Etnisk
Ung” var i 440 i 2009 og 1.207 i 2015.
– RED-Safehouse, et sikkert bosted for unge, der står i al-
vorlige æresrelaterede konflikter, modtog i 2010 155
henvendelser og 242 i 2015.
– Blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er 43
procent af kvinder og 53 procent af mænd i beskæftigel-
se.
– For flygtninge er beskæftigelsesfrekvensen efter 3 år i
Danmark 10 procent for kvinder og 36 procent for
mænd.
– 13 procent af nydanske homoseksuelle har været udsat
for vold fra familiemedlemmer på grund af deres sek-
sualitet. For den øvrige LGBT-gruppe er andelen 1 pro-
cent.
– 33 procent af nydanske homoseksuelle har inden for
det seneste år overvejet at begå selvmord. For den øvri-
ge LGBT-gruppe er andelen 19 procent.
– 48 procent af nydanske homoseksuelle fremhæver, at
ære betyder meget eller virkelig meget for familiens syn
på deres seksualitet. Det gælder 4 procent af den øvrige
LGBT-gruppe.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2015)
Medborgerskab, Ligebehandling og Selvbestemmelse i Danmark,
Oplyst af Landsorganisationen af kvindekrisecentre
(LOKK), Etnisk Ung, Oplyst af RED-Safehouse, Udlæn-
dinge-, Integrations- og Boligministeriet, Als Research
(2015) Nydanske LGBT-personers levevilkår
Case: MindSpring gruppeforløb for unge flygtninge
En del af den nye tilværelse som ung flygtning i Danmark
er at forholde sig anderledes normer for relationer mellem
kvinder og mænd end dem, man kender fra hjemlandet.
Dansk Flygtningehjælps MindSpring gruppeforløb giver
unge flygtninge muligheden for, i et trygt rum og på eget
modersmål, at få viden om og diskutere ligestilling, seksu-
alitet og social kontrol med andre unge flygtninge. Mind-
Spring-gruppen ledes af en frivillig MindSpring-træner,
der selv har flygtningebaggrund og bruger egne erfarin-
ger til at introducere dilemmaer og løsninger. Med i grup-
pen sidder også en professionel medtræner, som er ansat i
kommunen eller sprogskolen, hvor MindSpring-gruppen
foregår.
Det er erfaringen med MindSpring-grupperne, at delta-
gerne får nye syn på og ideer til, hvordan udfordringer
kan håndteres, samt at fx følsomme og måske tabubelagte
temaer som køn og social kontrol er særligt relevante og i
høj grad optager deltagerne.
Fakta om menneskehandel
– I perioden 2007 til 2015 er 470 mennesker i Danmark
identificeret som handlet. Knap 80 procent af ofrene er
handlet til prostitution.
– 43 procent af de handlede er fra Nigeria.
– Det vurderes, at der gennem de seneste år er sket en
stigning i andelen af personer, som prostituerer sig pri-
vat-/diskret eller via escort fra mindst 675 personer i
2010 til mindst 1547 personer i 2014.
– Globalt anslås det, at 20,9 mio. mennesker er i tvangsar-
bejde, og heraf er nogle ofre for menneskehandel. Af de
20,9 mio. er 68 procent udnyttet i forskellige sektorer i
det private erhvervsliv, mens 22 procent er udnyttet i
prostitution.
– 30.146 mennesker var i perioden 2010-2012 ofre for
menneskehandel i EU. Heraf var 80 procent kvinder, og
19 procent var handlet til tvangsarbejde. Af ofre hand-
let til tvangsarbejde anslås 71 procent at være mænd.
Center Mod Menneskehandel (2015), Socialstyrelsen
(2010) Prostitutionens omfang og former 2009-2010, Socialsty-
relsen (2015) Prostitutionens omfang og former 2013-2014,
Den internationale arbejdsorganisation (ILO)(2012) ILO
global estimate of forced labour: results and methodology, Euro-
stat (2014) Trafficking in human beings
4
hov for mere viden og information om voldens forskellige
former.
Bekæmpelse af sexisme og hadytringer
Alle uanset køn skal frit kunne deltage i samfundet, færdes i
det offentlige rum og deltage i debatten uden at frygte for
trusler og overgreb.
Sexisme og onlinedeling af intime billeder uden samtykke,
såkaldt ’hævnporno’, er et problem.2 Samtidig tyder det på,
at kvinder er overrepræsenteret, når det gælder forbrydelser
og chikane på grund af køn.3
På arbejdspladsen oplever fem
gange så mange kvinder som mænd seksuel chikane.4
Især
kvinders udfoldelsesmuligheder og basale demokratiske ret-
tigheder som ytringsfriheden sættes under pres, når de, som
engagerer sig i den offentlige debat, oplever angreb eller chi-
kane på grund af deres køn.
Der er behov for at sætte mere fokus på og forebygge
sexisme og hadytringer på grund af køn.
INDSATSER FOR RETTIGHEDER OG FRIHEDER FOR DEN
ENKELTE:
Styrket indsats mod menneskehandel: Indsatsen mod menneske-
handel styrkes i perioden 2016-2018 med et tillæg til Hand-
lingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018. Til-
lægget styrker det opsøgende arbejde over for ofre handlet til
tvangsarbejde og prostitution annonceret via flygtige medier.
Samtidig gøres den opsøgende indsats over for udenlandske
klinikprostituerede landsdækkende og målrettes ofre for
menneskehandel gennem screening og fokus på bekymrings-
klinikker. Der igangsættes endvidere en midtvejsevaluering
af indsatsen i regi af Center mod Menneskehandel, som skal
bidrage til, at indsatsen er velfungerende og effektiv. Der på-
går fortsat overvejelser om dansk ratifikation af International
Labour Organization’s protokol om en styrket indsats mod
tvangsarbejde, herunder menneskehandel til tvangsarbejde.
Oplysende aktiviteter, som skal modvirke sexisme og hadefulde
ytringer i den offentlige debat og på nettet: Der gennemføres i
regi af Nordisk Ministerråd en indsats, som skal modvirke
sexisme og hadytringer fx en afdækning af eksisterende akti-
viteter og regler vedrørende sexisme og hadytringer i Norden
og et informationsmateriale til skoleelever om deres rettighe-
der på nettet. Med informationsmaterialet får danske skoler
mulighed for at sætte fokus på sexisme og hadefulde ytringer
Fakta om vold i familien og i nære relationer samt stalking
– Hvert år oplever op mod 29.000 kvinder og 10.000
mænd vold i familien eller i nære relationer.
– Omkring 30 procent af de kvinder, som kommer på kri-
secenter, er gengangere.
– Omkring 2000 kvinder og 2000 børn tager hvert år op-
hold på et kvindekrisecenter.
– 45 procent af kvinderne på krisecentre er ikke født i
Danmark.
– Skønsmæssigt er der hvert år 19.500 kvinder og 12.000
mænd mellem 16 og 24 år, der udsættes for psykisk, fy-
sisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere
kæreste.
– Blandt de unge, der har været udsat for kærestevold,
har knap 40 procent skadet sig selv.
– Stalking rammer årligt mellem 100.000 og 132.000 men-
nesker af begge køn. Kvinders risiko for at blive udsat
for stalking i løbet af deres liv er næsten dobbelt så stor
som risikoen for mænd.
Statens Institut for Folkesundhed (2012) Vold i nære relatio-
ner - Omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark, LOKK
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (2015) Årsstati-
stik 2014. Kvinder og børn på krisecentre, Statens Institut for
Folkesundhed på baggrund af Kærestevold i Danmark. En
undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden
blandt unge og udviklingen 2007-2011 (2012), Center for
Selvmordsforskning (2015) Kærestevold og dets følger, Ju-
stitsministeriets forskningskontor (2013) Omfanget og ka-
rakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse
2 Als Research (2015)Hadytringer og sexisme i Norden
3 COWI (2015) Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. Der gøres
opmærksom på, at kortlægningen bygger på respondenternes
egen subjektive oplevelse af forbrydelser og chikane.
4 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014) Arbejds-
miljø og Helbred i Danmark 2012-2020
Fakta om sexisme og hadytringer
– 5,1 procent af kvinder og 1,2 procent af mænd har ople-
vet seksuel chikane på arbejdspladsen inden for det se-
neste år. Blandt social- og sundhedsassistenter er det
16,5 procent.
– En tredjedel af kvinder mener, at kvinder har dårligere
betingelser for at deltage i den politiske debat end
mænd.
– 26 procent af kvinder i en rundspørge svarer, at de har
været udsat for hverdagssexisme, mens det samme gør
sig gældende for 7 procent af de adspurgte mænd.
– 5,5 procent af befolkningen mener at have oplevet en
forbrydelse eller chikane på grund af køn.*
– 75 procent af dem, der mener, at de har oplevet at blive
udsat for en forbrydelse eller chikane på grund af køn,
er kvinder.*
– Kvinder er særligt overrepræsenterede, når det gælder
personer, som mener at have oplevet tvunget seksuelt
samvær (92 procent), tyveri (79 procent) og chikane (79
procent).*
– 12,4 procent af befolkningen føler sig udsat på grund af
deres køn.*
– I 20 procent af de oplevede forbrydelser eller chikane
oplever offeret, at motivet er ofrets køn.*
*COWI (2015) Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. Der
gøres opmærksom på, at kortlægningen bygger på re-
spondenternes egen subjektive oplevelse af forbrydelser
og chikane.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014)
Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020, Djøf Defacto
(2015) Mænd og kvinders betingelser i den politiske debat,
Epinion for DR (2015)
5
blandt unge. Desuden sætter Danmark sammen med de øvri-
ge nordiske lande spot på hverdagssexisme i internationalt
regi ved Kvindekommissionens samling i FN i New York i
marts.
Oplysning, ny viden og international erfaringsudveksling om be-
kæmpelse af vold: Der sættes fokus på kærestevold gennem
den årlige skolekonkurrence, hvor elever i udskolingen får
viden om kærestevold. Der udarbejdes en kortlægning af ud-
valgte nationale og internationale tendenser og tilbud i for-
hold til at bryde voldscirklen, herunder indsatser rettet mod
voldsudøveren. Derudover forberedes en dataundersøgelse
om vold i nære relationer til igangsættelse i 2017, herunder
om hverdagssexisme og stalking, og der forberedes en lands-
dækkende oplysningskampagne i 2017 om vold i familien og
i nære relationer med et særligt fokus på stalking.
Styrket indsats over for stalkingudsatte: Der etableres en lands-
dækkende rådgivning samt støtte og behandling til stalking-
udsatte, og der gennemføres et kompetenceløft hos fagperso-
ner irelevante myndigheder. Samtidig undersøges det sam-
men med Justitsministeriet, hvordan indsatsen mod stalking
styrkes yderligere. Det undersøges endvidere hvordan kom-
muner i højere grad kan bidrage til, at stalkingudsatte hjæl-
pes videre til en tryggere tilværelse fx gennem handleplaner
mv.
Styrkede tilbud til voldsudsatte kvinder og mænd og til unge, der er
udsat for kærestevold: Der etableres et behandlingstilbud til un-
ge, som er eller har været udsat for kærestevold. Samtidig op-
rettes der et forsøg med midlertidige botilbud og rådgivning
skræddersyet til mænd, som er udsat for vold i familien eller
i en nær relation. Endvidere forlænges Mødrehjælpens pro-
jekt »Ud af voldens skygge« samt Dialog mod Volds behand-
lingstilbud til voldsudøvere, som led i satspuljeaftalen for
2015.
Tidlig og styrket fokus på rettigheder og ligestilling blandt indvan-
drere, flygtninge og etniske minoriteter: Som led i regeringens in-
tegrationspakke udvikles et obligatorisk modul til undervis-
ningen i asylcentrene, som blandt andet omhandler ligestil-
ling mellem kønnene, kvinders og seksuelle minoriteters ret-
tigheder og kønsrelationer i det danske samfund. Også i dan-
skuddannelsen og flygtningenes i overgang til kommunerne
sættes der fokus på normer og værdier. Samtidig lanceres en
app på blandt andet asylcentre, som skal give asylansøgere
og andre nyankomne let og enkel adgang til information om
rettigheder og ligestilling i Danmark på flere forskellige
sprog. Minister for børn, undervisning og ligestilling indle-
der en dialog med en række rollemodeller, herunder kommu-
nalpolitikere og videnspersoner om, hvordan der fx igennem
et ambassadørkorps eller andre holdningsbearbejdende initi-
ativer kan skabes debat om ligestilling, kvinder og børns ret-
tigheder, kønsroller og social kontrol blandt nyankomne
flygtninge og etniske minoriteter.
Indsats mod social kontrol og æresrelaterede konflikter i etniske mi-
noritetsmiljøer: Der samles op på erfaringerne fra syv konkrete
dialog- og holdningsbearbejdende puljeprojekter om ligestil-
ling og seksualitet på blandt andet skoler og i udsatte bolig-
områder. Som led i National Strategi mod æresrelaterede
konflikter igangsættes et landsdækkende mentorprojekt for
unge kvinder, som har brudt med deres familie, der startes et
særligt forløb til pigeklubber med fokus på empowerment af
unge kvinder, og der udvikles et undervisningsmateriale til
grundskolen om blandt andet rettigheder, kønsligestilling og
ægteskab. Endelig er der afsat midler til at etablereet sikkert
anbringelsessted og botilbud i Jylland til unge, der flygter fra
tvangsægteskab eller andre alvorlige æresrelaterede konflik-
ter.
4. BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER OG TALENTER
Ligestilling er først og fremmest et spørgsmål om alle menne-
skers lige værd og frihed til at udfolde sig. Den enkelte dreng
og pige, kvinde og mand skal have mulighed for at deltage
og udfolde sit potentiale. Alle ressourcer og talenter skal i
spil, det bidrager til vækst og et fleksibelt arbejdsmarked.
Fremme ligestilling for børn og unge i skole og uddannelse
Ligestilling skal tænkes ind fra børn er små og være en del af
uddannelsessystemet.
Mange drenge halter bagefter fagligt i overgangen fra både
dagtilbud til folkeskole og fra folkeskole til ungdomsuddan-
nelse og er fortsat i mindre grad end pigerne inkluderet i den
almene undervisning i folkeskolen. Generelt præsterer piger-
ne bedre i skolen, men trives tilgengæld ikke lige så godt og
har et lavere selvværd. Piger er ikke ens, ligesom der også er
forskel på drenge. Det centrale er, at alle udfordres.
Både drenge og piger træffer stadig kønsstereotype ud-
dannelsesvalg. Det kan hænge sammen med, at lærere og for-
ældre kan have forskellige forventninger og opfordringer til
drenge og pigers valg af uddannelse. En OECD-undersøgelse
tyder fx på, at forældre i mindre grad forventer, at deres døtre
vælger en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse.5
Hvis de unge ikke vælger fra hele paletten af uddannelser, er
der risiko for, at hele talentmassen ikke kommer i spil.
5
OECD (2015)The ABC of Gender Equality in Education: Aptitude,
Behaviour, Confidence
6
Derfor skal der sættes fokus på, at alle, uanset køn, kan
vælge den uddannelse, de drømmer om.
Figur 1. Det kønsopdelte uddannelsesvalg. Tilgang til hovedforløb på erhvervsuddannelsen ’teknik, håndværk og transport’
og ’sundhed og pædagogik’ fordelt på køn, 2014.t
Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Fakta om ligestilling på børne- og uddannelsesområdet
– I læsning på 8. klassetrin er 73 procent af drengene
gode læsere, mens det for pigerne er 81 procent, som er
gode læsere.
– For pigerne forventes 95 procent at opnå mindst én
ungdomsuddannelse, mens det samme gør sig gælden-
de for 91 procent af drengene. For drenge med anden
etnisk herkomst forventes 81 procent at opnå mindst én
ungdomsuddannelse.
– Drengene vælger i højere grad end pigerne en erhvervs-
uddannelse, og inden for uddannelsen ses også klare
forskelle i valg mellem kønnene. Inden for ’teknik,
håndværk og transport’ udgør drengene knap 90 pro-
cent af eleverne i 2014, mens drengene kun udgør ca. 14
procent inden for sundhed og pædagogik.
– Op til 7 procent af pædagogerne i landets daginstitutio-
ner er mænd. Der er 30 procent mænd på pædagogud-
dannelsen.
– For drengene i 4.-9. klasse er det 64 procent, der svarer
meget positivt på spørgsmål om social trivsel i den nati-
onale trivselsmåling, mens det samme gælder for 53
procent af pigerne.
– Omkring 63 procent af pigerne og 82 procent af drenge-
ne på ungdomsuddannelser mener, de er gode nok,
som de er. 14 procent af pigerne og 5 procent af drenge-
ne på erhvervsuddannelserne har forsøgt selvmord.
– Kvinder udgør ved optaget på videregående uddannel-
ser i 2015 56 procent.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, BUPL
(2013), Statens Institut for Folkesundhed (2015) Ungdoms-
profilen 2014 – Sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt elever
på ungdomsuddannelser, Den Koordinerede Tilmelding
(2015)
7
Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i ledelse
Ligestilling på arbejdsmarkedet bidrager til gode betingelser
for vækst og udvikling i Danmark. Hvis Danmark skal følge
med i den globale økonomi, er det centralt, at både kvinder
og mænd får de rette kompetencer og mulighed for at bruge
dem.
Danmark har fortsat et kønsopdelt arbejdsmarked blandt
andet som følge af et kønsopdelt uddannelsesvalg. Det kan
betyde mindre fleksibilitet og flaskehalse i nogle sektorer
samt færre jobmuligheder for den enkelte. Det kan også have
negative konsekvenser for særligt kvinders lønniveau og
pension. En mere ligelig kønsbalance på arbejdspladsen kan
derimod betyde en bedre trivsel.6
Der er en ubalance mellem den stigende andel af højtud-
dannede kvinder, og andelen af kvinder i lederstillinger. De
ca. 1200 største danske virksomhederog alle statslige virk-
somheder og institutioner er forpligtet til at fastsætte måltal
for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og en politik
for den øvrige ledelse. Afrapporteringerne viser, at det går
den rigtige vej, og at frivillige forpligtelser er den rigtige vej
at gå for at få flere kvinder i ledelse.
Rammerne for, at mænd tager fædre- og forældreorlov, er
til stede, og familierne kan i dag fleksibelt fordele forældreor-
loven, som de vil. Regeringen ønsker, at flere mænd tager en
større andel af barslen. Det er godt for fædrene, børnene og
giver øget ligestilling for både mænd og kvinder. Derfor er
det vigtigt, at fædre tidligt får mulighed for at spille en cen-
tral rolle i deres børns liv.
Fælles for udfordringerne på arbejdsmarkedet i forhold til
kvinder i ledelse og fædres orlov er, at det kræver en indsats
fra flere fronter, heriblandt regeringen, arbejdsmarkedets par-
ter, virksomhederne og organisationer, familien og den enkel-
te.
Der skal fortsat sættes fokus på det kønsopdelte arbejds-
marked, ligeløn og barsel gennem viden og fakta og samar-
bejde mellem centrale aktører.
Styrke ligestillingsvurdering i offentlige myndigheders arbejde
I Danmark har den offentlige sektor en særlig forpligtelse til
at arbejde for at fremme ligestilling blandt andet gennem li-
gestillingsvurdering. Det følger af flere internationale kon-
ventioner, EU-traktaten og af den danske ligestillingslov.
Ligestillingsvurdering handler om, at de offentlige myn-
digheder medtænker de kønsforskelle, der kan være mellem
kvinder og mænds behov, ressourcer og adfærd. Det kan ek-
sempelvis handle om at tage højde for, at mænd ikke i samme
grad som kvinder går til lægen. Derfor kan det være relevant,
at sundhedsindsatser tilrettelægges, så de i højere grad også
appellerer til mænd.
Case: Girls’ Day in Science
En række danske virksomheder blandt andre Novozymes,
Haldor Topsøe og Vestas, tekniske gymnasier og flere
Sciencecentre går årligt sammen om det nationale event
»Girls’ Day in Science«. Virksomheder landet over åbner
denne dag dørene for piger fra grundskoler og gymnasier
og giver dem mulighed for at opleve, at naturvidenskab
og teknik også er for piger. Pigerne får erfaring med kon-
krete opgaver og møder kvindelige rollemodeller, som
kan være med til at inspirere dem til at se jobmuligheder
inden for det naturvidenskabelige eller tekniske felt.
Initiativet skal blandt andet imødegå manglen på kvali-
ficeret arbejdskraft inden for naturvidenskab og teknologi.
Bag kampagnedagen står det nationale netværk for skole-
virksomhedssamarbejde, Jet-Net.dk, der koordineres af
Naturvidenskabernes Hus.
6
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2014) Arbejds-
miljø og Helbred i Danmark 2012-2020
Fakta om ligestilling på arbejdsmarkedet og i ledelse
– Sammenlignet med de 27 andre EU-lande havde dan-
ske kvinder i 2014 den anden højeste beskæftigelsesfre-
kvens på knap 70 procent.
– I 2013 var 9 ud af 10 ansatte i byggeriet mænd, mens 7
ud af 10 ansatte i offentlig administration, undervisning
og sundhed var kvinder.
– I de seneste ti år er andelen af mænd på deltid steget fra
godt 11 procent til omkring 15 procent.
– Den uforklarede lønforskel på hele arbejdsmarkedet
mellem kvinder og mænd er 4-7 procent.
– Blandt de dagpengeberettigede fædre, der blev fædre i
2013, holdt 45 procent udelukkende fædreorloven på 14
dage efter fødslen. Knap 18 procent af de dagpengebe-
rettigede fædre holdt ikke orlov med barselsdagpenge.
Stikprøver foretaget i 2014 og 2015 blandt de 1200 virk-
somheder, som er omfattet af den danske model,og under-
søgelser blandt statslige virksomheder og institutioner, vi-
ser:
– 79 procent af virksomhederne i ”den danske model”
har i 2015 opstillet et måltal for det underrepræsentere-
de køn i deres bestyrelse. I 2014 var det 73 procent.
– Måltallet er i gennemsnit 27 procent. I 2014 var det 25
procent.
– 25 procent af virksomhederne har i 2015 allerede en li-
gelig kønsfordeling i bestyrelsen.
– Andelen af kvindelige generalforsamlingsvalgte besty-
relsesmedlemmer ligger i gennemsnit på 13 procent i
2015.
– Det gennemsnitlige måltal for kvinder i statslige besty-
relser er 40,1 procent i 2015. I 2014 var det 39,5 procent.
– 49 procent af de indberettende statslige institutioner
har i 2015 allerede en ligelig kønssammensætning i be-
styrelsen. Det er 2 procentpoint flere end i 2014.
Beskæftigelsesministeriet, SFI (2013) Lønforskelle mellem
mænd og kvinder 2007-2011, Erhvervsstyrelsen (2015) Den
kønsmæssige sammensætning af ledelsen, COWI (2014) Rede-
gørelse for det underrepræsenterede køn i danske virksomheder,
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015)
Rapport om måltal og politikker 2014 – for kønssammensætnin-
gen i statslige virksomheder og institutioner, Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (2014)
Rapport om måltal og politikker 2013 – for kønssammensætnin-
gen i statslige virksomheder og institutioner
8
Ligestillingsvurdering kan bidrage til at målrette en ind-
sats eller et initiativ til borgernes behov, øge kvaliteten i til-
buddene og give kvinder og mænd lige muligheder.7
Indsatserne og resultaterne af det offentliges ligestillings-
arbejde følges gennem ligestillingsredegørelser hvert andet
år. De seneste redegørelser fra 2015 viser, at kommuner, regi-
oner og stat generelt er gode til at arbejde med ligestilling på
personaleområdet. Der arbejdes ikke i lige så høj grad med
køn og ligestilling i kerneydelserne og de borgerettede ind-
satser. Dog ses eksempelvis en fremgang inden for det offent-
liges anvendelse af kønsopdelt data.
Der er behov for fortsat at have fokus på og fremme at
kommuner, regioner og staten medtænker køn og ligestilling
i de borgerrettede ydelser, hvor det er relevant.
INDSATSER FOR BEDRE UDNYTTELSE AF TALENTER OG
RESSOURCER:
Fremme af ligestilling for børn og unge i skole og uddannelse: Mi-
nister for børn, undervisning og ligestilling vil nedsætte en
arbejdsgruppe bestående af relevante aktører på uddannel-
ses- og skoleområdet, som skal udarbejde en kortlægning af
udfordringer i forhold til piger og drenges lige muligheder
og relevante initiativer til at imødegå disse udfordringer.
Ligestilling i dagtilbud og mandlige pædagoger: Der igangsættes
en kampagne med inddragelse af blandt andre KL, BUPL og
professionshøjskoler. Kampagnen vil blandt andet indeholde
informationsmateriale rettet mod daginstitutioner og kom-
muner om mangfoldighed i medarbejderskaren, og hvordan
mandlige pædagoger kan tiltrækkes og fastholdes. Samtidig
udbredes erfaringerne fra »Puljen til fremme af mangfoldig-
hed og flere mandlige pædagoger i daginstitutioner« til lan-
dets kommuner og daginstitutioner – blandt andet gennem
en erfaringsopsamling med gode eksempler og anbefalinger.
Dialog med erhvervslivet om orlov for fædre: Minister for børn,
undervisning og ligestilling vil gå i dialog med blandt andre
virksomheder og erhvervsorganisationer, om hvordan virk-
somheder, der går foran med gode eksempler kan inspirere
og fremme, at mænd i højere grad anvender muligheden for
at tage fædre- og forældreorlov. Der vil blive taget udgangs-
punkt i frivillige tiltag, herunder oplysnings- og debatska-
bende aktiviteter, og dialogen vil være inspireret af tidligere
samarbejder med virksomheder og erhvervsliv om kvinder i
ledelse.
Opdateret viden om udviklingen i det kønsopdelte arbejdsmarked:
Der offentliggøres en kortlægning af udviklingen i det køns-
opdelte arbejdsmarked, som ved at se nærmere på overgange
mellem uddannelse og sektorplacering, giver indblik i sektor-
og branchemobilitet for de faglige delarbejdsmarkeder samt
sammenhængen med det kønsopdelte uddannelsesvalg.
Kønsopdelte ligelønsstatistikker målrettes mod virksomhe-
der med mindst 35 lønmodtagere og mindst 10 af hvert køn
med samme arbejdsfunktion. Virksomhederne vil som ud-
gangspunkt automatisk og gratis få tilsendt kønsopdelt løn-
7
Rambøll Attractor (2015) Anbefalinger og værktøjer til at arbejde med
køn og ligestilling i borgerrettede ydelser
Fakta om kønsforskelle i de offentliges tilbud til borgerne
– 42 procent af kommunerne medtænker sjældent eller
aldrig kønsaspektet og kønsopdelte data, når der udar-
bejdes evalueringer, brugerundersøgelser, målgruppe-
analyser og lignende.
– 52 procent af kommunerne overvejer målgruppens køn
i udformningen af kommunikationsmaterialer fx kam-
pagner, nye hjemmesider og oplysningsmaterialer.
– 3 ud af 5 regioner har enten en politik eller målsætnin-
ger for ligestilling af kvinder og mænd på sundheds-
området.
– Kvinder lever i gennemsnit 4,2 år længere end mænd.
– Mænd har årligt 6 kontakter til egen læge, mens kvin-
der har 9.
– Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som taler om job-
søgning og CV ved samtaler i jobcenteret er 74 procent
for mænd og 63 procent for kvinder.
– 25 procent af ældre kvinder får hjemmepleje. For mæn-
dene er det 14 procent.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016)
Resultat af ligestillingsredegørelser 2015. Hovedrapport, Dan-
marks Statistik, Ankestyrelsen (2012), Slotsholm (2014)
Analyse af kønsforskelle i beskæftigelsesindsatsen, KORA
(2014) Kønsforskelle i hjemmeplejen
Case: Digital Post til begge forældre
Københavns Kommune oplever, at forældre har en for-
ventning om ligebehandling, når de deler forældremyn-
digheden. Denne forventning har Københavns Kommune
imødekommet ved at sende digital post til begge forældre,
når de har fælles forældremyndighed. Denne praksis gæl-
der, når kommunen starter korrespondancen, og uanset
om forældrene bor sammen eller ej. Københavns Kommu-
ne mener, at det er vigtigt, at begge forældre modtager al
information om deres fælles børn, også når det er informa-
tioner, som efter forældreansvarsloven kun behøver at bli-
ve givet til bopælsforælderen.
Gevinsten for forældrene er, at begge parter altid infor-
meres om forhold, som drejer sig om deres fælles børn.
Mange børn bor i dag på skift hos forældrene. Derfor fin-
der kommunen det også praktisk, at begge får information
om fx mødedatoer. For kommunen betyder det færre ude-
blivelser fra aftaler, fordi begge forældre modtager breve-
ne.
9
statisk fra Danmarks Statistik eller en arbejdsgiverorganisa-
tion til brug for information og høring af lønmodtagerne om
lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden.
Opfølgning på »Den danske model for en mere ligelig kønsfordeling
i bestyrelser«: Regeringen vil fortsat følge udviklingen i køns-
sammensætningen i ledelse og bestyrelser. Der iværksættes
endvidere en kvalitativ undersøgelse af, hvilke barrierer virk-
somhederne oplever i forhold til at få en mere ligelig forde-
ling af kvinder og mænd i ledelsen af de største danske virk-
somheder. Initiativet iværksættes i samarbejde med relevante
interessenter for at undersøge, hvilke yderligere tiltag der
kan hjælpe virksomhederne til at opnå yderligere fremskridt.
Der vil løbende blive samlet op på resultaterne og udviklin-
gen, og i 2017 foretages en evaluering af reglerne for at se, om
reglerne har medvirket til en positiv udvikling.
Fokus på køn og ligestilling i de offentlige ydelser i stat, regioner og
kommuner: Resultaterne af ligestillingsredegørelserne for 2015
præsenteres på ministeriets hjemmeside »ligestillingidan-
mark.dk«. Arbejdet med at styrke kommunerne i at medtæn-
ke køn i de borgerrettede ydelser fortsættes, og dersamles
blandt andet op på erfaringerne i fem kommunale projekter
under Pulje til fremme af ligestilling. Samtidig videreudvik-
les samarbejdet på tværs af ministerier om viden og kompe-
tencer i forhold til ligestillingsvurdering af lovforslag.
Styrket adgang til data og nøgletal om udviklingen i ligestilling:
Der igangsættes i samarbejde med blandt andre Danmarks
Statistik et udviklingsarbejde vedrørende centrale nøgletal
om ligestilling på baggrund af allerede eksisterende data in-
den for blandt andet uddannelse, arbejdsmarked, ledelse og
repræsentation og sundhed.
Det offentliges digitale kommunikation med forældre: Digitalise-
ringsstyrelsen, KL, Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling og Social- og Indenrigsministeriet har aftalt, at
KL udfærdiger en vejledning til kommunerne for at imøde-
komme den usikkerhed, som en række kommuner har om
rammerne for deres digitale kommunikation af informationer
til begge forældre. De relevante fagministerier bidrager til
udarbejdelsen af vejledningen.
Undersøgelse af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen:
Skatteministeren vil undersøge, hvilke muligheder der er
for at ændre på udbetalingsreglerne for børne- og ungeydel-
sen (»børnechecken«). De nuværende udbetalingsregler har
blandt andet været kritiseret ud fra ligestillingsmæssige
betragtninger. Efter de nuværende regler udbetales børne-
checken som udgangspunkt automatisk til barnets mor. Ydel-
sen kan dog i visse tilfælde udbetales til faren, blandt andet
hvis faren har forældremyndigheden alene, eller hvis barnet
bor hos faren. Det forventes, at en analyse af mulighederne
for en ændring af udbetalingsreglerne vil foreligge efter som-
merferien.
5. GLOBAL LIGESTILLINGSINDSATS
Krænkelser, undertrykkelse og vold er fortsat virkeligheden
for alt for mange kvinder og piger verden om. Danmark fort-
sætter sin aktive globale indsats for at fremme ligestilling og
særligt kvinder og pigers seksuelle og reproduktive rettighe-
der samt mulighed for uddannelse og samfundsdeltagelse i
blandt andet FN og regionalt i EU og Nordisk Ministerråd
mv. Samtidig giver det internationale samarbejde mulighed
for at få inspiration og erfaringer fra de andre lande.
Aktiv dansk indsats i bekæmpelse af den globale vold mod kvinder
Globalt set er vold mod kvinder et alvorligt og udbredt pro-
blem, som fratager piger og kvinders grundlæggende ret til
selv at bestemme over deres eget liv og egen krop.
Generelt foretages vold og overgreb på kvinder og piger af
en de kender eksempelvis ofrets partner eller tætte familie.
Uroen i verden har gennem flere år har vist eksempler på
grusomme ovegreb mod kvinder og piger begået af blandt
andre Taliban, BokoHaram og senest ISIL. Der er tale om gro-
ve psykiske og fysiske overgreb mod kvinder og piger helt
ned i de tidligere barneår. Dem, der overlever, får slemme sår
på sjæl og krop resten af livet.
Der er derfor fortsat behov for at sætte fokus på vold mod
kvinder rundt omkring i verden.
Aktiv dansk indsats for kvinder og pigers deltagelse i samfundet
globalt
Kvinder og mænd skal have lige muligheder for at bruge de-
res potentiale i livet. Kvinder og piger udgør mere end halv-
delen af verdens befolkning. Alligevel udgør kvinder og pi-
ger majoriteten af verdens fattige.
Globalt er der fremgang at spore inden for uddannelse,
hvor det globale 2015-mål om ligestilling i skolen er nået. For-
skellene på regioner og lande er dog betydelige. Investering i
kvinder og pigers adgang til uddannelse, deltagelse på ar-
bejdsmarkedet og i samfundet er beviseligt en direkte vej til
vækst, produktivitet og ligestilling.8
En styrkelse af ligestillingsindsatsen gavner ikke kun kvin-
derne og pigerne selv, men i høj grad også mændene og sam-
fundet generelt. Det er derfor centralt fortsat at arbejde for, at
Fakta om vold mod kvinder
– Globalt set oplever 1 ud af 3 kvinder på et tidspunkt i
sit liv at blive udsat for fysisk eller seksuel vold. Oftest
udøves den af offerets egen familie eller andre nære
relationer.
– Af alle de kvinder, der på verdensplan blev dræbt i
2012, blev næsten halvdelen dræbt af deres partner eller
familiemedlem.
– I løbet af de sidste årtier er brugen af vold og seksuelle
overgreb mod kvinder og piger under væbnede kon-
flikter blevet mere synlig.
– 700 mio. kvinder i verden er blevet gift før 18-årsalde-
ren, og mere end en tredjedel af disse blev gift, før de
blev 15 år.
– Verden over er graviditetsrelaterede komplikationer
den største dødsårsag for 15-19-årige piger.
UN Women
8
UN (2015): The Millennium Development Goals Report
10
piger og kvinder får adgang til uddannelse og mulighed for
at deltage i samfundet.
Figur 2: Uddannelsesniveau for piger og drenge i Afrika syd for Sahara.
Kilde: Women Deliver.
Aktiv dansk indsats i Europa for LGBTI-personers deltagelse i
samfundet
Friheden til at vælge sin partner og til at leve åbent om sin
seksuelle overbevisning og kønsidentitet er en grundlæggen-
de ret.
I mange lande, også i Europa, oplever homoseksuelle, bi-
seksuelle, transpersoner og interkønnede (LGBTI-personer)
begrænsninger af deres rettigheder, frihed og muligheder til
aktivt at deltage i samfundet. Det kan have alvorlige konse-
kvenser for den enkelte, der i fx sociale sammenhænge eller
på arbejdspladsen ikke kan være eller ikke tør være åben om
sin seksuelle orientering eller kønsidentitet af frygt for diskri-
mination, udstødelse eller vold.
Fakta om global ligestilling i samfundsdeltagelse
– I 2015 var der i gennemsnit 98 piger i grundskolen pr.
100 drenge i udviklingslandene. I 2000 var der kun 86
piger pr. 100 drenge.
– 31 mio. piger i grundskolealderen er ikke i skole.
– I Nordafrika og Latinamerika er der langt flere kvinder
på universiteterne end mænd. I Afrika syd for Sahara er
til gengæld dobbelt så mange mænd som kvinder på de
videregående uddannelser.
– Fjernes hindringerne for kvinders adgang til arbejds-
markedsdeltagelse, kan produktiviteten i et land stige
med op til 25 procent.
– På verdensplan tjener kvinder i gennemsnit 24 procent
mindre end mænd.
– Kvinder udgør 50 procent af verdens befolkning, men
70 procent af verdens fattige.
– Der er dobbelt så mange kvinder i verdens parlamenter
sammenlignet med for 20 år siden, men kun hvert fem-
te parlamentsmedlem er kvinde.
De danske udviklingsorganisationer, Women Deliver
11
Danmark vil derfor bidrage til internationalt at styrke LG-
BTI-personers deltagelse på arbejdsmarkedet og den sociale
accept i samfundet generelt.
INDSATSER FOR GLOBAL LIGESTILLINGSINDSATS:
Aktiv dansk deltagelse i FN’s Kvindekommissions samling: Som
leder af den danske delegation deltager minister for børn, un-
dervisning og ligestilling i FN’s årlige Kvindekommissions
samling (CSW), som finder sted den 14. – 24. marts. Danmark
vil indgå aktivt i forhandlingerne og organisere forskellige
side-events under temaet kvinders empowerment og bære-
dygtig udvikling, og herunder sætte særligt fokus på blandt
andet det kønsopdelte uddannelsesvalg og bekæmpelse af
vold mod kvinder.
Verdens største konference om piger og kvinder kommer til Køben-
havn: København danner i den 16.-19. maj rammen om Wo-
men Deliver – verdens største konference om piger og kvin-
ders sundhed, rettigheder og trivsel. Forud for konferencen
vil minister for børn, undervisning og ligestilling sætte ekstra
fokus på emnerne blandt andet ved at stå bag en mobilise-
ringsindsats i anledningen af Mors Dag den 8. maj.
Styrkelse af Nordisk Ministerråds fokus på sexisme og hadytringer:
Danmark har videregivet formandskabet for Nordisk Mini-
sterråd til Finland, men den aktive danske indsats fortsætter
blandt andet ved at styrke indsatsen mod sexisme og ha-
dytringer. Derudover sætter det finske formandskab fokus på
kønsrelateret vold, menneskehandel samt køn og medier.
Fokus på LGBTI-personer på IDAHO Forum i København: Dan-
mark er den 10.-12. maj vært for den årlige europæiske konfe-
rence IDAHO Forum om homoseksuelle, biseksuelle, trans-
personer og interkønnedes rettigheder. På konferencen sam-
les ministre og embedsmænd fra en lang række europæiske
lande, EU-institutioner, menneskerettighedsorganisationer,
civilsamfund, virksomheder og andre centrale aktører for at
drøfte centrale problemstillinger for LGBTI-personer i sam-
fundet og styrke samarbejdet landene imellem. Overskriften
for IDAHO Forum 2016 er »Building Bridges and Alliances«,
og der sættes fokus på arbejdsmarkedet og social accept.
Ligestillingsarbejdet i EU: Kommissionen præsenterede i slut-
ningen af 2015 et udspil til strategiske fokusområder for lige-
stillingsarbejdet i EU i 2016-2019. Regeringen arbejder for, at
der sættes fokus på relevante udfordringer, og at der bliver
en stærk fælles ramme for at fremme ligestilling i EU og glo-
balt. I 2016 vil det nederlandske og slovakiske formandskab
særligt fokusere på ligestilling på arbejdsmarkedet, LGBTI og
kvinder og fattigdom, og Danmark vil tage aktiv del i for-
handlingerne om rådskonklusioner og konkrete aktiviteter.
Hermed slutter redegørelsen.
Fakta om LGBT-personers* samfundsdeltagelse
– På tværs af EU oplevede 47 procent LGBT-personer i
2012 at blive personligt diskrimineret eller chikaneret
pga. seksuel orientering eller kønsidentitet. I Danmark
var det imidlertid 31 procent, mens det var 61 procent i
Litauen.
– På arbejdspladser på tværs af EU oplevede 19 procent i
2012 at blive diskrimineret pga. seksuel orientering el-
ler kønsidentitet.
– Uden for arbejdsmarkedet oplevede 32 procent af
LGBT-personer i EU i 2012 at blive diskrimineret pga.
seksuel orientering eller kønsidentitet.
– Af den samlede arbejdsstyrke i EU på 240 mio. menne-
sker anslås det, at 5-10 procent er LGBT-personer.
– De estimerede omkring 13,6 mio.LGBT-personer i EU,
som ikke er åbne om deres seksualitet på arbejdsplad-
sen, er omkring 30 procent mindre produktive (pga.
sygdom eller dårligere præstation) end den gennem-
snitlige medarbejder. Det svarer til et årligt tab på mel-
lem ca. 150 og 200 mia. euro.
*Undersøgelserne beskæftiger sig udelukkende med grup-
pen af homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.
FRA – Fundamental Rights Agency (2013) EU LGBT survey
- European Union lesbian, gay, bisexual and transgender sur-
vey, Workplace Pride (2013) LGBT at Work: An Economic
Case for Europe