L 99 - svar på spm. 6 om hvilke dele af EU-toldkodeksen, der giver færre omkostninger for erhvervslivet, og størrelsen på den forventede besparelse for erhvervslivet, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo-
ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe-
dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen-
domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker
sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 28. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
25. februar 2016
J.nr. 16-0108479
Skatteudvalget 2015-16
(Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvilke dele af EU-toldkodeksen, der giver færre omkostninger
for erhvervslivet og størrelsen på den forventede besparelse for erhvervslivet.
Svar
Jeg vil indledningsvist henvise til den tekniske gennemgang i Skatteudvalget den 9. fe-
bruar 2016, hvor der blev gjort rede for de forventede administrative lettelser som følge
af EU-toldkodeksen.
EU-Kommissionen udarbejdede i 2005 i forbindelse med forslaget til en moderniseret
toldkodeks en konsekvensanalyse, der viste, at de årlige besparelser for erhvervslivet i EU
blev estimeret til 18,7 milliarder kr. årligt, når overgangen til nye regler og it er tilende-
bragt. Der er Skatteministeriet bekendt ikke et nyere skøn. Der er ikke foretaget et kon-
kret dansk skøn på nuværende tidspunkt.
Der er således flere elementer i EU-toldkodeksen, som forventes at bidrage til administra-
tive lettelser. Jeg vil gerne nedenfor fremhæve nogle af de elementer, som vil give admini-
strative lettelser for erhvervslivet.
Jeg kan bl.a. fremhæve centraliseret toldbehandling og de øgede fordele for Autoriserede
Økonomiske Operatører (AEO). Centraliseret toldbehandling vil give en virksomhed mu-
lighed for at foretage toldbehandling i den medlemsstat, som virksomheden er baseret i,
fremfor i den medlemsstat, hvor varerne fysisk befinder sig. Det betyder, at virksomhe-
den ikke skal forholde sig til 28 forskellige toldadministrationer, men kun en enkelt. Hen-
sigten i lovgivningen er at lette virksomhedernes toldadministration i væsentligt omfang.
AEO-godkendte virksomheder vil som følge af EU-toldkodeksen kunne opnå flere for-
dele end i dag. Således vil AEO-godkendte virksomheder kunne få tilladelse til self-assess-
ment, der er en slags smiley-ordning, hvor virksomheder har mulighed for selv at foretage
en række handlinger i forbindelse med den daglige kontrol, i stedet for at myndighederne
gør det. AEO-godkendte virksomheder vil desuden kunne få nedsat krav om sikkerheds-
stillelse.
Derudover kan det såkaldte BTO-system fremhæves, som vil indeholde alle bindende ta-
riferingsafgørelser, som medlemslandene træffer. Dermed opnås mere ensartethed, og det
vil være nemmere for såvel virksomhederne som myndighederne at få kendskab til disse
afgørelser.
En harmonisering af reglerne om morarenter og midlertidig opbevaring kan også med-
føre administrative lettelser for erhvervslivet, da der herefter vil gælde de samme regler i
alle medlemslandene, således at det ikke er nødvendigt at sætte sig ind i forskellige regel-
sæt i medlemslande.
Side 3 af 3