L 99 - svar på spm. 8 om hvilke dele af EU-toldkodeksen der træder i kraft den 1. maj 2016, men hvor der ikke eksistere en it-understøttelse, og hvordan SKAT og virksomhederne skal håndtere dette, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
endeligt svar på spørgsmål 8 DOK145279489.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L99/spm/8/svar/1302768/1604010.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 99 - Forslag til lov om ændring af toldloven, momsloven, opkrævningslo- ven og lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordning om toldmyndighe- dernes indgriben over for varer, der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejen- domsrettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænker sådanne rettigheder. (Ændringer som følge af forordning om EU-toldkodeksen). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 28. januar 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Dennis Flydtkjær (DF). Karsten Lauritzen / Mads Peter Rostock Jacobsen 25. februar 2016 J.nr. 16-0108479 Skatteudvalget 2015-16 (Omtryk - 25-02-2016 - Ændret ordlyd) L 99 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes oplyse, hvilke dele af EU-toldkodeksen der træder i kraft den 1. maj 2016, men hvor der ikke eksisterer en it-understøttelse, og hvordan SKAT og virksomhe- derne skal håndtere dette. Svar De fleste dele af EU-toldkodeksens finder ikke anvendelse fra den 1. maj 2016, idet der er vedtaget overgangsbestemmelser, som gør, at langt den overvejende del af EU-toldkodek- sen først finder anvendelse gradvist frem mod udgangen af 2020 i takt med, at der udvik- les it-systemer, som kan understøtte regelsættet. Fra den 1. maj 2016 stiller EU-toldkodeksen dog krav om, at der også skal stilles sikker- hed for potentiel toldskyld i forbindelse med anvendelsen af visse toldprocedurer. SKAT har ikke i dag et sikkerhedsstillelsessystem, der kan håndtere potentiel toldskyld. Skatteministeriet har sendt udkast til toldbehandlingsbekendtgørelse i ekstern høring, hvor hensigten er, at virksomheder fra den 1. maj 2016 vil kunne anvende et system sva- rende til SKATs nuværende sikkerhedsstillelsesordning i forhold til potentiel toldskyld, forudsat de har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter. Der lægges i udkastet til toldbehandlingsbekendtgørelse op til, at promillesatsen for at deltage i ordningen vedrørende potentiel toldskyld for perioden fra og med 1. maj 2016 til 31. december 2016 fastsættes til nul, således at hverken virksomheder eller SKAT vil skulle fastlægge administrative procedurer for overvågning af indbetalingerne. Perioden vil blive brugt til at vurdere ordningen og foretage en fastlæggelse af den fremtidige pro- millesats ud fra konkrete data om den potentielle toldskyld. Disse data findes ikke i dag. Perioden vil ligeledes blive anvendt til generelt at se på, hvordan potentiel sikkerhedsstil- lelse mest hensigtsmæssigt vil kunne understøttes administrativt, herunder it-mæssigt. Jeg har i forbindelse med oversendelse af et ændringsforslag til L 99 vedlagt et notat, som mere udførligt forklarer baggrunden for valg af løsningsmodel for SKATs sikkerhedsstil- lelsesordning for potentiel toldskyld.