Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Brevdato 20-11-2015
Afsender Anne Mette Kristensen (AMK@m.dk)
Modtagere TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Akttitel SV: Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og andre love
Identifikationsnummer 86233
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter SV Høring lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og andre love
MS-X-DS-LOV-0382
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Til Transport- og Bygningsministeriet
Hermed fremsendes Metroselskabets svar l Høring om lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og andre love
Med venlig hilsen
Anne Mette Kristensen
Direk onssekretær
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Metrovej 5
DK-2300 København S
T +45 3311 1700
M +45 7242 4929
E amk@m.dk
Mere end 1 million passagerer kører med metroen hver uge, og vi bygger flere end
50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden.
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk
Fra: TRM Louise Friis [mailto:lof@TRM.dk]
Sendt: 26. oktober 2015 11:01
Til: 'info@sbf.dk'; 'info@byoghavn.dk'; mPost; 'samfund@advokatsamfund.dk'; 'mail@danskeadvokater.dk';
'info@shipowners.dk'; 'info@shipbrokers.dk'; 'info@danskerhverv.dk'; Dansk Erhverv; 'EDR@danskenergi.dk'; Danmarks
Naturfredningsforening; Dansk Byggeri; 'mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk'; 'dj@dj.dk'; 'dof@dof.dk'; 'danva@danva.dk';
Dansk Vejforening; 'mail@danskeboligadvokater.dk'; 'danskehavne@danskehavne.dk'; 'jasva@di.dk'; Danske Regioner;
'ddl@ddl.dk'; 'plf@plf.dk'; DI – Transport; Domstolsstyrelsen; Friluftsrådet; 'sekretariat.fl@youseepost.dk';
'kontakt@grundejeren.dk'; HK Trafik og jernbane; 'job@ruc.dk'; 'chrh@ruc.dk'; 'akl@ruc.dk'; 'info@jernbanenaevnet.dk';
'rora@kolding.dk'; Kommunernes Landsforening; 'gast@gast.dk'; 'hoering@lf.dk'; Landdistrikternes Fællesråd; 'riis@it.dk';
'post@lokalbanen.dk'; 'tdi@metroservice.dk'; Midtjyske Jernbaner (Lemvig- og Odderbanen); 'midttrafik@midttrafik.dk';
'movia@moviatrafik.dk'; NOAH Trafik; 'njba@njba.dk'; 'sektratariat@parcelhus.dk'; 'sikkerhed@regionstog.dk';
'sekretariat@danske-smaaoer.dk'; jasv@di.dk; Sammenslutning af Danske Småøer; advokat@advokatsamfund.dk
Emne: SV: Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Jf. tidligere fremsendte mail neden for som er tilrettet.
Fra: TRM Louise Friis
Sendt: 26. oktober 2015 10:36
Til: 'info@sbf.dk'; 'info@byoghavn.dk'; Metroselskabet I/S; 'samfund@advokatsamfund.dk'; 'mail@danskeadvokater.dk';
'info@shipowners.dk'; info@shipbrokers.dk; 'info@danskerhverv.dk'; Dansk Erhverv; 'EDR@danskenergi.dk'; Danmarks
Naturfredningsforening; Dansk Byggeri; 'mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk'; 'dj@dj.dk'; 'dof@dof.dk'; 'danva@danva.dk';
Dansk Vejforening; 'mail@danskeboligadvokater.dk'; 'danskehavne@danskehavne.dk'; 'jasva@di.dk'; Danske Regioner;
'ddl@ddl.dk'; 'plf@plf.dk'; DI – Transport; Domstolsstyrelsen; Friluftsrådet; 'sekretariat.fl@youseepost.dk';
'kontakt@grundejeren.dk'; HK Trafik og jernbane; 'job@ruc.dk'; 'chrh@ruc.dk'; 'akl@ruc.dk'; 'info@jernbanenaevnet.dk';
'rora@kolding.dk'; Kommunernes Landsforening; 'gast@gast.dk'; 'hoering@lf.dk'; Landdistrikternes Fællesråd; 'riis@it.dk';
'post@lokalbanen.dk'; 'tdi@metroservice.dk'; Midtjyske Jernbaner (Lemvig- og Odderbanen); 'midttrafik@midttrafik.dk';
'movia@moviatrafik.dk'; NOAH Trafik; 'njba@njba.dk'; 'sektratariat@parcelhus.dk'; 'sikkerhed@regionstog.dk';
'sekretariat@danske-smaaoer.dk'
Emne: Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Transport- og Bygningsministeriet sender hermed lovudkast om forslag l lov om ændring af lov om offentlige
veje m.v., jernbaneloven og andre love i høring (implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter samt havneprojekter).
Der er vedlagt høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist den 23. november 2015.
Til: TRM Lars Damkjær Jespersen (LDJ@TRM.dk), TRM Louise Friis (lof@TRM.dk)
Fra: Anne Mette Kristensen (AMK@m.dk)
Titel: SV: Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Sendt: 20-11-2015 16:06:40
Bilag: MS-X-DS-LOV-0382.pdf;
-- AKT 86233 -- BILAG 1 -- [ SV Høring lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love ] --
Venlig hilsen
Louise Friis
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Lov- og kontraktkontoret
Frederiksholms Kanal 27F
DK - 1220 København K
Telefon 41712775
lof@trm.dk
www.trm.dk
Denne mail er blevet scannet for virus af TDC Mailfilter.
1/1
Metroselskabet I/S
Metrovej 5
DK-2300 København S
m.dk
Svar på høring: Lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og
andre love
Metroselskabet takker for lejligheden til at kommentere den ved brev af 26.
oktober 2015 udsendte høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love (implementering af VVM-
direktivet for visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter).
Metroselskabet og Hovedstadens letbane forstår, at lovforslaget har til formål at
implementere ændringerne i VVM-direktivet, hvori undtagelsen for projektet
vedtaget ved anlægslove, betinges af en procedure for udarbejdelsen af
miljøkonsekvensvurderingen, høringer m.v. i relation til disse projekter.
Alle Metroselskabets og Hovedstadens hidtidige projekter er – grundet deres
statslige involvering – blevet vedtaget ved anlægslov og har været omfattet af
VVM-undtagelsen for anlægslove. Dette har medført en fleksibilitet, som ved flere
lejligheder har været afgørende for at selskaberne har kunnet leve op til
Transportministeriets forventninger, herunder ved at undgå forsinkelser og
fordyrelser, som kunne have beløbet sig til milliardbeløb.
Metroselskabet skal således ikke undlade at gøre opmærksom på de væsentlige
negative og formentlig utilsigtede konsekvenser ved lovforslagets eksplicitte
stillingtagen, hvor der i bemærkningerne til ændringen står ”For så vidt angår
afgrænsningen af statslige jernbaneanlæg, bemærkes det, at Transport- og
Bygningsministeriets VVM-kompetence ikke vil omfatte privatbaneområdet,
letbaneområdet eller metroområdet, der således vil skulle miljøundersøges efter de
generelle VVM-regler, i Miljø- og Fødevareministeriets ny miljøvurderingslov.”
På den baggrund anbefaler Metroselskabet og Hovedstadens letbane, at det
fremsendte lovforslag ændres således at kommende projekter i Metroselskabet og
Hovedstadens letbane, som vælges tilladt ved anlægslov, omfattes af samme
procedure for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderingen, som VD’s og BD’s
projekter, når disse vedtages ved anlægslov. Herved forebygges ligeledes en mulig
kompetencekonflikt mellem folketinget og myndighederne efter de generelle VVM-
regler, i Miljø- og Fødevareministeriets ny miljøvurderingslov.
Med venlig hilsen
Anne Mette Kristensen
T
E
+45 3311 1700
m@m.dk
2015-11-20
MS-X-DS-LOV-0382/AMK
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27
1220 København K
Att.: Louise Friis
-- AKT 86233 -- BILAG 2 -- [ MS-X-DS-LOV-0382 ] --


Brevdato 20-11-2015
Afsender Nete Herskind (neh@danskehavne.dk)
Modtagere TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Akttitel Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Identifikationsnummer 83595
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Høringssvar VVM og havneloven - Transportministeriet-38877_(1)
Høringssvar - Miljøvurdering af planer m.v-37288_(1)
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Hej Louise,
Indeholdt Danske Havnes høringssvar l ovennævnte høring.
God weekend.
Med venlig hilsen
Nete Herskind
Sekretariatsleder
Danske Havne
Bredgade 23, 2.tv.
1260 København K
Tlf. +45 7211 8100
Direkte +45 7211 8104
Mobil +45 2360 6335
neh@danskehavne.dk
http://danskehavne.dk
Til: TRM Lars Damkjær Jespersen (LDJ@TRM.dk), TRM Louise Friis (lof@TRM.dk)
Fra: Nete Herskind (neh@danskehavne.dk)
Titel: Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Sendt: 20-11-2015 15:40:52
Bilag: Høringssvar VVM og havneloven - Transportministeriet-38877_(1).docx; Høringssvar - Miljøvurdering af planer m.v-
37288_(1).docx;
-- AKT 83595 -- BILAG 1 -- [ Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernban… ] --
Transportministeriet
Att.: fuldmægtig Louise Friis (lof@trm.dk)
samt Lars Jespersen (ldj@trm.dk).
Danske Havnes høringssvar på lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Danske Havne vil gerne anerkende alle bestræbelser på at forenkle og samordne
screeninger, vurderinger, høringer og godkendelse. Danske Havne støtter derfor
også forslaget om, at havne/bygherrer kun skal have et kontaktpunkt ved
behandling af sin sag – fremover Trafik- og Byggestyrelsen. En lettelse af de
administrative byrder vil falde godt i tråd med regeringens målsætning fra juni
2015 om at sænke de administrative byrder med 3 mia. kr. inden 2020.
Transport- og Byggestyrelsen mangler at sandsynliggøre, at dette forslag
bidrager til en forenklet sagsbehandling for havne og dermed erhvervsliv og ikke
blot for myndighederne.
Danske Havne finder, at
- one stop shop mest af alt er organiseret for at sikre myndighederne
hurtigere indsigt i hinandens afgørelser
- kompetencefordeling mellem myndigheder i havnesager er uklar.
- Klageadgangen og omfattende krav til registrering af flora og fauna i
både sagsbehandling og klageproces kan forlænge sagsbehandlingen og
skabe usikkerhed om projektets realisering. Det er ikke foreneligt med at
fastholde en investors interesse for et projekt
- sagsbehandlingen drager ikke tilstrækkelig nytte af 40 års erfaringer med
miljø- og naturadministration
- havnenes muligheder for at klage over afgørelser indskrænkes uden
begrundelse.
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Ref. Nete Herskind
neh@danskehavne.dk
Dir +45 72 11 81 04
www.danskehavne.dk
20-11-2015
-- AKT 83595 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar VVM og havneloven - Transportministeriet-38877_(1) ] --
2
Danske Havne har noteret sig, at der med lovforslaget ikke skal ændres i forhold
til kompetencer eller sagernes fordeling mellem myndighederne. Trafik- og
Byggestyrelsen vil fortsat have ansvar for havneprojekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker og på havnens søområde, Kystdirektoratet for
projekter på søterritoriet, dvs. uden for en havns dækkende værker og/eller
kommunerne/Naturstyrelsen for den landbaserede del af et havneprojekt. Et
større havneprojekt vil typisk indeholde alle 3 elementer. Derfor er en samlet,
holistisk tilgang til ansøgningen ikke blot ønskelig, men også fornuftig.
Nu skal der så i administrationen af sager på havneområdet fastsættes regler om
one stop shop. Det betyder, at det med den reviderede bekendtgørelse sikres, at
bygherrer i havneprojekter kun skal henvende sig med ansøgning om at
igangsætte projektet hos Trafik- og Byggestyrelsen, som herefter er ansvarlig for
– i samarbejde med bygherren i forhold til f.eks. at oplyse sagen – at indhente de
øvrige nødvendige administrative tilladelser fra andre myndigheder.
Vi forstår det sådan, at den bekendtgørelse ministeren ønsker hjemmel til at
udstede, alene skal gælde inden for havnens dækkende værker og ikke som
bekendtgørelsen er i dag gælde både søterritoriet generelt og søområdet inden
for en havns dækkende værker.
Hvordan skal det forstås, hvis der ikke ændres på kompetencer og sagernes
fordeling, jv. ovenfor? Trods hensigten med en lettere overskuelig
sagsbehandling ses dette ikke at være tilfældet for ansøger/havnen med denne
opsplitning. Betyder det, at der skabes lettere sagsbehandling for den
kompetente myndighed for deres del af et havneprojekt, mens bygherrer fortsat
skal indhente 3 forskellige godkendelser for et havneprojekt? Eller skal alle
ansøgninger sendes til Trafik- og Byggestyrelsen, som så agerer postkasse?
Implementering af VVM-direktivet, som Miljø- og Fødevareministeriet for nylig
har haft i høring, pålægger havnene at dokumentere og overvåge – og selv
afholde udgifterne dertil. Dataindsamling, overvågning og rapportering skal ske
ved hjælp af eksperter, hvilket i realiteten er konsulenter og rådgivere. Krav til
beskrivelse og dokumentation i ansøgningerne og den udstrakte mulighed for at
kræve supplerende data og overvågning, gør havneprojekter meget dyrere. Det
er vanskeligt at budgettere projekterne, og tidsplanen vil gentagne gange kunne
overskrides på grund af blandt andet supplerende spørgsmål fra de involverede
ministerier, og fra myndigheder, der senere behandler eventuelle klager.
Desuden stilles der i betydeligt omfang krav til overvågningsprogrammer, hvor
ikke bare de måske truede arter skal registreres og overvåges, men også mange
andre dele af flora og fauna.
Transport- og Bygningsministeriet skønner da også selv, at direktivets krav om
bygherrens udarbejdelse af VVM-redegørelsen og om anvendelsen af
3
kompetente eksperter til udarbejdelsen af VVM-redegørelsen kan medføre
øgede administrative udgifter for erhvervslivet, fordi det forudses, at pris og
omfang af konsulentydelserne må forventes at stige. Hertil kommer så det, der
ikke falder ind under administrative udgifter i form af egentlige omkostninger til
eksperter og forsinkelser. Det må være en kerneopgave for myndighederne at
søge at servicere og hjælpe til vækst og udvikling i hele landet og derfor også i
havne. Det vil yderligere krav og forsinkelser i forhold til VVM ikke bidrage til.
Transport og Bygningsministeriet skønner også, at der - i det omfang der
fastsættes regler om one stop shop - kan være en økonomiske fordel for
bygherren ved kun at skulle henvende sig til én myndighed, hvor bygherren i dag
skal forholde sig til flere myndigheder. Hvordan man kan nå frem til den
konklusion, når kompetencer og arbejdsfordeling mellem myndighederne
bevares, mangler der, som vi har nævnt ovenfor, en forklaring på.
Endelig foreslås der en for Danske Havne helt uforståelig harmonisering i
forhold til statens egne anlægsprojekter. Havnelovens § 17a giver i dag
klageadgang til ministeren for Trafik og Byggestyrelsens afgørelser i VVM-sager.
Denne klageadgang foreslås slettet, fordi der ikke er en tilsvarende klageadgang
på vej- og baneområdet. Men der vil formentlig stadig være klageadgang for de
afgørelser, der træffes af Kystdirektoratet, Naturstyrelsen og kommuner. Danske
Havne finder det urimeligt, at havne, der kan være ejet af både kommuner og
private, således fratages en adgang til at klage til ministeren over de afgørelser,
der er truffet af den styrelse til hvilken vedkommende minister har overladt sine
beføjelser til at træffe afgørelse. Danske Havne skal opfordre til at
klageadgangen bevares.
Det er Danske Havnes forståelse, at VVM-direktivet skal være implementeret i
dansk lovgivning inden 16. maj 2017. Af høringsmaterialet fremgår det, at ”den
opdaterede VVM-bekendtgørelse for søterritoriet vil blive udstedt inden
implementeringsfristen for direktivet den 16. maj 2038”. Der er formentlig tale
om en trykfejl.
./. Til orientering vedhæftes Danske Havnes høringssvar på Miljø- og
Fødevareministeriets høring af lov om VVM fra oktober 2015.
Venlig hilsen
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Att.: Helle Ina Elmer og
Karin Bruun
Danske Havnes svar på høring - Miljøvurdering af planer
m.v. - journalnummer NST-100-00098.
Miljø- og Fødevareministeriet har sendt forslag til lov om miljøvurdering af
planer, programmer og konkrete projekter i høring (VVM). Lovforslaget er
en opfølgning på EU direktiv 2014/52/EU om visse offentlige og private
projekters indvirken på miljøet. Forslaget skal samordne og koordinere sags-
behandlingen, når flere ministerier og styrelser er myndigheder ved godken-
delse af planer, projekter og programmer.
Danske Havne vil gerne anerkende alle bestræbelser på at forenkle og sam-
ordne miljøvurderinger, høringer og godkendelser. Lovforslagets forsøg på at
skabe ”One stop shop”, hvor bygherrer har ét, og kun ét, kontaktpunkt ved
behandling af sin sag, er et længe næret ønsket fra Danske Havne og
virksomheder på havnene.
Men lovforslagets ”One stop shop” kræver, at ”kunden er i centrum”. Trods
hensigten med lettere overskuelig sagsbehandling er det ikke den private
virksomhed eller erhvervshavnen, der opfattes som kunden. Kunden er i
myndighedernes selvforståelse reelt sagsbehandlere og ankesagsbehandlere i
de offentlige systemer:
- De faglige krav til ansøgninger fra erhvervshavne og virksomheder på
havnene er ikke ændrede, men sagsbehandlerne hos de relevante
myndigheder får lettere ved at overskue hvilke data, der er efterspurgt
i sagen.
- Sagsbehandlere kan stille krav til virksomhed og havn om oplysninger
og supplerende oplysninger, uden at skulle redegøre for omfanget af
de ønskede data. Havnene oplever ofte, at der stilles mange ekstra
krav om overvågning og rapportering af dyrearter, hvor det er én eller
Bredgade 23, 2. tv
1260 København K
Telefon +45 7211 8100
Ref. Tom Elmer Christen-
sen
tec@danskehavne.dk
Dir +45 72 11 81 03
www.danskehavne.dk
14-10-2015
-- AKT 83595 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - Miljøvurdering af planer m.v-37288_(1) ] --
2
få listearter, der kan blive påvirket af den nye aktivitet. På alle
niveauer i sagsbehandlingen er der åbent for supplerende oplysninger.
- Lovforslaget pålægger virksomheder og erhvervshavnene at
dokumentere og overvåge og selv afholde udgifterne. Dataindsam-
ling, overvågning og rapportering skal ske ved hjælp af eksperter,
hvilket i realiteten er konsulentrådgivere. Både beskrivelse og doku-
mentation i ansøgninger, og den udstrakte mulighed for at kræve
supplerende data og overvågning, gør projekter i mindre virksom-
heder og havne meget dyre. Det er vanskeligt at budgettere projek-
terne, og tidsplanen vil gentagne gange kunne overskrides på grund af
bl.a. supplerende overvågningsprogrammer.
- EU direktivet og lovforslaget er først og fremmest tilrettelagt for
store vej- og baneprojekter, jf. høringsskrivelsen, s.3 ”Implemente-
ringen vil i første række omfatte de områder, som i praksis har størst
relevans for Transport- og Bygningsministeriets anlægsprojekter, dvs.
statslige vejanlæg og statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede pro-
jekter, hvor Vejdirektoratet, hhv. Banedanmark, varetager bygherre-
rollen for staten”. Der gøres i forslaget ikke forskel på krav til egen-
betaling og egen dokumentation for store nationale projekter og en
havns ønske om udvidelse af oplagsarealer. ”Bagatelgrænser”
opereres der ikke med.
- Lovforslaget åbner ikke for, at myndighederne kan anvende den store
viden 30-40 års intensiv dataindsamling, overvågning og
godkendelses behandling har givet. Det overlades til bygherrer,
gennem eksperter, at indsamle og dokumentere - og for egen regning.
Det kunne være en ide at skelne mellem stedsspecifikke forhold og
mere generelle forhold, som f.eks. fugles adfærd i forhold til
vindmøller. For især mindre projekter ville det være en stor hjælp, om
myndighederne selv påtog sig ansvaret for at opsamle og formidle de
mange års erfaringer. Det er også muligt, at sagsbehandlerne
foretager sådanne skøn ved scoping-proceduren, men i så fald er det
individuelle skøn, og der opstår let store forskelle i krav til projekter
forskellige steder i landet.
- Offentlighedens adgang til oplysninger og klage er gjort mere
gennemsigtig i lovforslaget. Høringsfrister sættes i system. Der sker
ikke en afgrænsning af den klageberettigede kreds, og ansvaret for
oplysningernes rigtighed er nu i højere grad lagt over på projektan-
søger.
- Havne er placeret i Bilag 1, Større Landanlæg. Det seneste ti-års
meget store arealudvidelser i havnene sker ud i vandet, og projekter
ude i vandet hører under Transport- og Bygningsministeriet. Opdræt
af fisk i havbrug reguleres heller ikke ved lovforslaget. Det ville være
meget hjælpsomt, om de respektive myndigheder hurtigt finder en
3
fælles procedure for projekter, der gør sagsbehandlingen mere enkel
og lettere overskuelig for projektansøger.
Danske Havne ser lovforslaget som et skridt i retning mod en hurtigere og
mere enkel miljøsagsbehandling. Behovet for at tænke miljøhensyn ind i
sagsbehandlingen betvivles ikke. Men det næste skridt må være, at
virksomheder som havne og havnevirksomheder høster frugten af 40 års
erfaringer med miljøsagsbehandling og dokumentation.
Nye projekter, der skal skabe udvikling, job og vækst kræver finansiering.
Lovforslagets mange muligheder for en forlænget sagsbehandling og usik-
kerhed helt frem til tilladelsen er givet, virker meget negativt i forhold til
investorer og kreditinstitutioner. Dette aspekt er også vigtigt at forbedre i det
næste skridt i udvikling af miljøvurderingen og godkendelse af projekter.
Et eksempel til belysning
Thorsminde - Opdræt og slagtning af kingfish
En investor ønsker at investere et tocifret millionbeløb i opdræt af Kingfish i
Thorsminde Havn. Havnen har et ledigt areal, som ligger op til klitfrednings-
linjen, er omfattet af strandbeskyttelseslinjen og ligger op til et Ramsar- og
Natura 2000-område. Det pågældende areal er i lokalplan udlagt som havne-
område, og fiskeopdræt er havnerelateret. Behov for store vandmængder
løses ved indpumpning fra Vesterhavet med rørledning gennem klitrækken.
Men investor ønsker også at etablere et fiskeslagteri, hvor fisken slagtes og
gøres klar til eksport. Beskæftigelsen forventes samlet at blive 30
arbejdspladser, og de samlede investeringer over 200 mio. kr.
Slagteriet vil kræve yderligere areal, ca 50 x 50 meter, og det udløser så en
omfattende sagsbehandling, som må forudsiges at tage 2-3 år, fordi det nye
område ligger i forlængelse af lokalplanområdet, men i naturområdet.
Investor ønsker hurtig vished om muligheder. Thorsminde by ønsker
arbejdspladser og omsætning i lokalsamfundet, og naturinteresserne skal
tilgodeses.
Spørgsmålet er, om myndigheder, faglige organisationer og miljøorganisatio-
ner med de mange års erfaring i dataindsamling, belysning af konsekvenser
og afvejning af lokale hensyn ikke kan gøre det enklere og meget hurtigere.
Eksempelvis kan strandbeskyttelseslinjen og dens forbud modificeres for
arealer op til havneanlæg. Det er også vigtigt, at de kommunalt ejede havne
kan bidrage med den infrastruktur i form af veje, kajer, kraner, bygninger,
vandforsyning, tankanlæg og anden infrastruktur, som nye og eksisterende
4
virksomheder skal bruge til ny udvikling. Det kræver miljøvurdering og
godkendelsesbehandling.
Havnene ligger i Vandkants-Danmark og ønskerne til arealudvidelser og nye
aktiviteter var, er og vil fremover være meget store.
Vil lovforslagets procedurer gøre det mere enkelt, billigere og hurtigere at
vurdere og godkende projektet, eller give investorer en vished for, at projek-
tet kan realiseres inden for et begrænset antal måneder?
Ikke set fra kundens side.
Med venlig hilsen
Tom Elmer Christensen
sekretariatschef
Danske Havne


Brevdato 23-11-2015
Afsender Annette Christensen (ANCH@DI.DK)
Modtagere TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Akttitel Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.
Identifikationsnummer 83719
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.
Høring-lov om ændring af lov om offentlige veje - 23-11-2015
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Hermed høringssvar fra DI.
Med venlig hilsen
Annette Christensen
Chefkonsulent
(+45) 3377 4838
(+45) 28298384 (Mobile)
anch@di.dk
di.dk
Til: TRM Lars Damkjær Jespersen (LDJ@TRM.dk), TRM Louise Friis (lof@TRM.dk)
Fra: Annette Christensen (ANCH@DI.DK)
Titel: Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.
Sendt: 23-11-2015 15:18:55
Bilag: Høring-lov om ændring af lov om offentlige veje - 23-11-2015.docx;
-- AKT 83719 -- BILAG 1 -- [ Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. ] --
*SAG*
*SAGDI-2014-08141*
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje
m.v., jernbaneloven og andre love (implementering af VVM-direktivet
for visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter)
DI vil indledningsvist gerne kvittere for muligheden for at svare på ovennævnte høring.
Med forslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-
direktivet). Lovforslaget indebærer blandt andet, at der i henholdsvis vejloven og jern-
baneloven implementeres en VVM-procedure for de projekter, der vedtages ved anlægs-
lov. Desuden udpeges Vejdirektoratet og Banedanmark til kompetente myndigheder til
at varetage VVM-processuelle opgaver. Endelig vil det fremover være Trafik- og Bygge-
styrelsen (i stedet for Naturstyrelsen), der vil være kompetent VVM-myndighed i forhold
til at meddele administrativ VVM-tilladelse.
DI lægger vægt på, at de nødvendige VVM-undersøgelser gennemføres så hurtigt og ef-
fektivt som muligt.
På europæisk plan er der forskel på VVM-procedurerne fra land til land. DI har indtryk
af, at selv om det er tidskrævende at gennemføre VVM-undersøgelser i Danmark, er det
dog ikke lige så omstændeligt som i en række andre europæiske lande.
Det er vigtigt for DI, at implementering en VVM-direktivet ikke indebærer, at det bliver
mere omstændeligt og tidskrævende at gennemføre VVM-undersøgelser i Danmark. I
den forbindelse synes DI, at det er positivt, at det er Transport- og Bygningsministeriets
styrelser, der skal varetage VVM-processuelle opgaver for statslige vej- og baneprojekter.
Med venlig hilsen
Annette Christensen
Chefkonsulent
Louise Friis
lof@trm.dk
Lars Jespersen
ldj@trm.dk
23. november 2015
ANCH
DI-2015-14143
Deres sagsnr.:2015-835
-- AKT 83719 -- BILAG 2 -- [ Høring-lov om ændring af lov om offentlige veje - 23-11-2015 ] --


Brevdato 29-10-2015
Afsender Rasmus Hazelton (rh@shipowners.dk)
Modtagere TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og Kontraktkontoret);
'dj@trm.dk' (dj@trm.dk)
Akttitel Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v.,
jernbaneloven og andre love
Identifikationsnummer 75148
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter Høring lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven
og andre love
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Danmarks Rederiforening har ikke nogen bemærkninger l lovudkast om forslag l lov om ændring af lov om
offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love.
Med venlig hilsen
Rasmus Hølge-Hazelton
Studentermedhjælper/Student Assistant
Danmarks Rederiforening/Danish Shipowners' Association
Amaliegade 33
DK-1256 København K
Phone: +45 33 10 40 88/dir.: +45 33 48 92 53
E-mail: rh@shipowners.dk
www.shipowners.dk
______________________________________________________________________
This email has been scanned by the Symantec Email Security.cloud service.
For more information please visit http://www.symanteccloud.com
______________________________________________________________________
Til: TRM Louise Friis (lof@TRM.dk), 'dj@trm.dk' (dj@trm.dk)
Cc: Peter Olsen (PO@shipowners.dk)
Fra: Rasmus Hazelton (rh@shipowners.dk)
Titel: Høring: lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
Sendt: 29-10-2015 10:29:02
-- AKT 75148 -- BILAG 1 -- [ Høring lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love ] --


Dato
J. nr.
26. oktober 2015
2015-835
Høringsliste – lov om ændring af lov om offentlige veje, jernbanelo-
ven og andre love (implementering af VVM-direktivet for VVM-
direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojek-
ter)
Sund & Bælt Holding A/S
Udviklingsselskabet By & Havn
Metroselskabet I/S
Advokatsamfundet
Brancheforeningen Danske Advokater
Danmarks rederiforening
Danmarks skibsmæglerforening
Dansk Erhverv - Høringssager
Dansk ledningsejerforum
Danmarks Naturfredningssforening
Dansk Byggeri
Den danske dommerforening – mikaelsjoeberg@oestrelandsret.dk
Dansk Jernbaneforbund
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Vand- og Spildevandsforening
Dansk vejforening
Danske boligadvokater
Danske Havne
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Side 2/3
Danske Havnevirksomheder, Brancheforeningen
Danske Regioner
Den Danske Landinspektørforening
De praktiserende Landinspektører
DI Transport
Domstolsstyrelsen
Friluftsrådet
Fritidshusejernes Landsforening
Grundejeren.dk
HK Trafik og Jernbane
Institut for miljø, samfund og rumlig forandring – Roskilde Universitet
Jernbanenævnet
Kommunal Vejteknisk forening
Kommunernes Landsforening KL
Geodatastyrelsen
Landbrug og fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Lokalbanen
Metroservice A/S
Midtjyske Jernbaner
Midttrafik
NOAH Trafik
Nordjyllands Trafikselskab
Parcelhusejernes Landsforening
Side 3/3
Regionstog
Sammenslutning af Danske småøer


Dato
J. nr.
NOTAT
24. februar 2016
2015-835
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og forskellige
andre love (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og
jernbaneprojekter samt havneprojekter)
Transport- og Bygningsministeriet hørte den 26. oktober 2015 en række
myndigheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven,
havneloven m.v.. Høringsfristen udløb den 23. november 2015.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar med
bemærkninger til lovforslaget: Danske Havne, DI Transport, Metroselskabet
I/S og Danmarks Naturfredningsforening.
2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men ikke
haft bemærkninger til lovforslaget: Danmarks Rederiforening og Dansk
Erhverv.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget: Advokatsamfundet, Brancheforeningen Danske Advokater,
Danmarks skibsmæglerforening, Dansk byggeri, Dansk Jernbaneforbund,
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk vejforening, Danske boligadvokater, Danske
Havnevirksomheder, Danske Regioner, De praktiserende landinspektører, Den
Danske Dommerforening, Den danske landinspektørforening,
Domstolsstyrelsen, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening,
Geodatastyrelsen, Grundejeren.dk, HK Trafik og Jernbane, Institut for miljø,
samfund og rumlig forandring – Roskilde Universitet, Jernbanenævnet,
Kommunal Vejteknisk Forening, Kommunernes Landsforening, Landbrug og
Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark, Lokalbanen, Metroselskabet I/S, Metroservice A/S, Midtjyske
Jernbaner, Midttrafik, Movia, NOAH Trafik, Nordjyllands Trafikselskab,
Parcelhusejernes Landsforening, Regionstog, Sammenslutningen af Danske
småøer, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Sund & Bælt Holding A/S.
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Side 2/10
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger
hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Transport- og Bygningsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af
samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til
Folketingets Transport- og Bygningsudvalg.
1. Formål med implementering af VVM-direktivet i Transport- og
Bygningsministeriets sektorlovgivning
Danmarks Naturfredningsforening finder det uhensigtsmæssigt med en særlig
VVM-regulering for Transport- og Bygningsministeriets projekter.
Foreningen finder således ikke, at der er saglige, funktionelle, organisatoriske
eller økonomiske årsager til, at Transport- og Bygningsministeriet skal
fremsætte lovforslag om gennemførelse af en VVM-procedure for statslige vej-
og jernbaneprojekter. Foreningen finder, at dette strider imod regeringens egen
politik om et enklere og mere transparent regelgrundlag.
DI Transport bemærker, at det er vigtigt, at implementering af VVM-direktivet
ikke indebærer, at det bliver mere omstændeligt og tidskrævende at
gennemføre miljøkonsekvensvurderinger i Danmark. I den forbindelse synes
DI, at det er positivt, at det Transport- og Bygningsministeriets styrelser, der
skal varetage VVM-processen for statslige vej- og jernbaneprojekter.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at reglerne om
miljøkonsekvensvurderinger har nær sammenhæng med regulering af
gennemførelse af transportinfrastrukturprojekter, herunder regler om
byggelinjer, forundersøgelser, fremrykket ekspropriation, midlertidig og
permanent ekspropriation. Denne regulering følger i dag af vejloven, for så vidt
angår vejprojekter, og jernbaneloven for så vidt angår jernbaneprojekter.
Miljøkonsekvensvurderinger er en væsentlig del af ministeriets arbejde, når
ministeriet etablerer, ændrer, udvider m.v. statslig transportinfrastruktur.
Lovforslaget har således til hensigt at supplere den generelle
transportinfrastrukturregulering i vejloven og jernbaneloven med reglerne om
miljøkonsekvensvurderinger. Som det fremgår af lovforslaget, skal dette
medvirke til at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integrationen
af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen og udførelsen
af statslige vej- og jernbaneprojekter, således at miljøkonsekvensvurderingen
Side 3/10
indgår som en integreret del af beslutning om Vejdirektoratets og
Banedanmarks etablering, ændring eller udvidelse af statslige vej- og
jernbaneanlæg, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Samtidig medvirker dette også til, at de væsentligste retsområder for
gennemførelse af større anlægsprojekter vil være forankret i samme lovgivning
og fremgå i en sammenhæng. Som bemærket i lovforslaget, er det ministeriets
vurdering, at en sådan samlet regulering væsentligt vil styrke offentlighedens
muligheder for at danne sig overblik over konsekvenserne, herunder
rettigheder og pligter, i forbindelse med nye anlægsprojekter, ligesom bygherre
og myndighedernes vilkår for at gennemføre disse ofte meget omfattende,
tidskrævende og projektstyringsmæssigt komplicerede anlægsprojekter,
forenkles.
Forslaget om, at reglerne om miljøkonsekvensvurderinger skal indgå som en
integreret del af den generelle transportinfrastrukturregulering, er desuden
efter Transport- og Bygningsministeriets vurdering i tråd med regeringens
politik om et enklere og mere transparent regelgrundlag, idet reguleringen af
transportinfrastrukturen, herunder nu også miljøundersøgelsesreglerne,
fremover vil være samlet et sted.
Transport- og Bygningsministeriet skal, som Danmarks
Naturfredningsforening også selv påpeger, endvidere bemærke, at reglerne i
lovforslaget stort set svarer til reglerne i det forslag om den generelle
implementering af VVM-direktivet, som miljø- og fødevareministeren
fremsætter i en ny miljøvurderingslov. Det betyder, at den retlige ramme for
gennemførelse af miljøundersøgelser af VVM-pligtige projekter på Transport-
og Bygningsministeriets område i hovedtræk svarer til de regler, som kommer
til at gælde generelt. På den baggrund er det, for så vidt angår det retlige
grundlag sikret, at der ikke vil være forskel på kvaliteten, niveauet eller
standarden m.v. af de miljøkonsekvensvurderinger, der foretages i henhold til
den generelle implementering af VVM-direktivet, og i de
miljøkonsekvensvurderinger der foretages i henhold til den særlige
implementering i Transport- og Bygningsministeriets egen lovgivning. Disse
projekters indvirkning på miljøet vil med andre ord blive undersøgt efter
samme regler og standarder, som hvis projekterne var omfattet af de generelle
VVM-regler.
Transport- og Bygningsministeriet skal endelig understrege, at direktivets krav
til miljøkonsekvensvurderinger altid har været efterlevet fuldt ud i de VVM-
redegørelser og procedurer, der har ligget til grund for ministeriets
anlægslovforslag hidtil. Det er naturligvis ikke hensigten med dette lovforslag
at ændre på denne standard.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.
Side 4/10
2. VVM-kompetence på Transport- og Bygningsministeriets
ressortområde
Danmarks Naturfredningsforening finder, at der med Transport- og
Bygningsministeriets lovforslag sker en spredning af de offentlige ressourcer og
viden om miljøkonsekvensvurderinger af projekter, idet der nu skal ske en
organisatorisk og vidensmæssig opbygning af relevante kompetencer i Trafik-
og Byggestyrelsen.
Foreningen bemærker desuden, at foreningen ikke tidligere har været
opmærksom på, at der skulle være en særlig viden om miljø og naturforhold i
Trafik- og Byggestyrelsen, som i denne sammenhæng kan sammenlignes med
det ansvar og den viden, der må forudsættes, såfremt myndigheden skal kunne
løfte opgaven som beskrevet i det reviderede VVM-direktiv.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at Trafik- og
Byggestyrelsen allerede i dag er kompetent VVM-myndighed for behandling af
ansøgninger til projekter inden for en erhvervshavns dækkende værker og på
havnens søområde. Regler om miljøkonsekvensvurderinger er således allerede
i dag en del af Trafik- og Byggestyrelsens virksomhed. Hertil kommer, at
styrelsen vil skulle varetage miljøundersøgelserne på baggrund af ansøgninger
og materiale fra Banedanmark og Vejdirektoratet, som varetager statens rolle
som bygherre i statslige vej- og jernbaneprojekter. Disse to styrelser har på
baggrund af deres rolle som VVM-kompetente myndigheder i de projekter, der
skal vedtages ved anlægslov, en betydelig erfaring med udarbejdelse af VVM-
redegørelser og rammerne for VVM-procedurer. Det er på den baggrund
forventningen, at miljøundersøgelserne for såvel anlægslove som i
administrative sager i medfør af lovforslaget vil have samme høje standard som
i dag.
Hertil skal ministeriet tilføje, at lovforslaget træder i kraft den 16. maj 2017.
Der er således tid til, at Trafik- og Byggestyrelsen i fornødent omfang kan
forberede sig på opgaven som VVM-myndighed på vej- og jernbaneprojekter.
Det er ministeriets forventning, at Trafik- og Byggestyrelsen oparbejder en
specialistviden på miljøkonsekvensvurderinger af netop
transportinfrastrukturprojekter, idet styrelsen – til forskel fra Naturstyrelsen –
ikke skal tage stilling til eller forholde sig til mange forskelligartede typer af
projekter.
Endelig skal Transport- og Bygningsministeriet bemærke, at det med
lovforslaget er sikret, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke er underlagt
departementets instruktioner, når styrelsen skal træffe afgørelse om VVM-
spørgsmål, der er omfattet af lovforslaget. Med lovforslaget sikres styrelsen
med andre ord en retlig ramme til at træffe uafhængige VVM-afgørelser.
Side 5/10
Transport- og Bygningsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at
ændre i lovforslaget.
3. Høring af miljøkonsekvensrapporter og anlægslove
Danmarks Naturfredningsforening finder det kritisabelt, at der ikke i
forbindelse med lovforslaget er fastsat en høringsfrist for anlægslove.
Foreningen bemærker endvidere, at Trafik- og Byggestyrelsen alene bør træffe
afgørelse efter forudgående høring af Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af den
version af lovudkastet, som blev sendt i offentlig høring, at Vejdirektoratet og
Banedanmark i overensstemmelse med den høringsfrist, som følger af det
ændrede VVM-direktiv fra 2014, skal sende miljøkonsekvensrapporten i høring
i minimum 30 dage, herunder også i de projekter, der vedtages ved anlægslov.
Ministeriet har sidenhen tilpasset lovforslaget således, at den nuværende
høringsfrist for miljøkonsekvensrapporter, bevares. Det betyder, at
miljøkonsekvensrapporter også fremover vil blive sendt i høring med en frist på
minimum 8 uger, selv om VVM-direktivet alene stiller krav om en høringsfrist
på minimum 30 dage. Ændringen skal sikre tilstrækkelig tid til inddragelse af
offentligheden.
For så vidt angår supplerende miljøkonsekvensrapporter, dvs. de
miljøkonsekvensrapporter, der eventuelt måtte blive udarbejdet efter den
oprindelige miljøkonsekvensrapporter afsluttet, kan høringen dog efter
lovforslaget ske med en frist på minimum 30 dage. Behovet for supplerende
miljøkonsekvensvurderinger kan f.eks. opstå, når det - efter
miljøkonsekvensvurderingen er afsluttet – viser sig, at der ikke er taget højde
for visse nærmere bestemte forhold i rapporten, eller projektet har udviklet sig
således, at det er nødvendigt at undersøge yderligere forhold, som ikke var
forudsat fra projektets begyndelse. Den kortere frist over supplerende
miljøkonsekvensrapporter skyldes, at offentligheden og berørte myndigheder i
disse tilfælde, allerede vil være bekendt med det pågældende projekt.
Ministeriet vurderer det derfor ubetænkeligt at gennemføre disse høringer med
en minimumsfrist på 30 dage.
Lovudkastet er desuden blevet tilpasset i overensstemmelse med det ændrede
VVM-direktiv fra 2014, hvorefter reglerne om offentlig høring ikke finder
anvendelse på de projekter, som vedtages ved anlægslov. Det er herved
forudsat, at målene med direktivet på dette punkt opnås ved lovprocessen i
stedet. Det betyder, at det nu alene fremgår af lovens bestemmelser, at
Vejdirektoratet og Banedanmark skal sende miljøkonsekvensrapporten i høring
i minimum 8 uger hos berørte myndigheder i de projekter, der skal vedtages
ved anlægslov. Dog gælder der også for anlægslovsprojekter en minimumsfrist
på 30 dage for eventuelle supplerende miljøkonsekvensvurderinger, jf. ovenfor.
Side 6/10
Transport- og Bygningsministeriet skal dog i den sammenhæng understrege, at
miljøkonsekvensrapporter i anlægslovsprojekter - til trods for at det fremgår af
lovens bestemmelser, at lovudkastet alene skal sendes i høring hos berørte
myndigheder - fortsat vil blive sendt i offentlig høring også med henblik på at
sikre, at direktivets mål vedrørende offentlig høring nås gennem
lovgivningsprocessen. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende
praksis på dette punkt. Når miljøkonsekvensrapporten har været i offentlig
høring indarbejdes rapporten i hovedtræk i anlægslovforslagets bemærkninger.
Det pågældende anlægslovsforslag, inklusiv de miljøkonsekvensvurderinger,
der er indeholdt heri, vil herefter blive sendt i separat lovforslagshøring på
typisk 4 uger. På den måde gennemføres der - til forskel fra administrative
VVM-sager - to høringer over miljøkonsekvensvurderingerne i projekter, der
skal vedtages ved anlægslov; nemlig én over selve miljøkonsekvensrapporten
og én over forslaget til anlægslov.
Det skal desuden bemærkes, at der forudsættes fastsat samme høringsfrist på
minimum 8 uger for selve miljøkonsekvensrapporten, hvad enten projektet
skal meddeles administrativ tilladelse fra Trafik- og Byggestyrelsen, eller
projektet skal vedtages ved anlægslov.
Transport- og Bygningsministeriet skal i forhold til spørgsmålet om
forudgående høring af Natur- og Miljøstyrelsen bemærke, at det i
overensstemmelse med VVM-direktivet følger af lovudkastet, at berørte
myndigheder skal høres i forbindelse med scopingudtalelser,
screeningsafgørelser og over selve miljøkonsekvensrapporten. Berørte
myndigheder defineres i loven som en myndighed, der på grund af dens
specifikke miljøansvar eller lokale og regionale kompetence kan forventes at
blive berørt af et projekts indvirkning på miljøet. Det vil for større statslige
anlægsprojekter i praksis betyde, at Miljø- og Fødevareministeriet som
ressortmyndighed på miljøområdet, herunder Naturstyrelsen og
Miljøstyrelsen, vil blive hørt. Herudover vil også relevante kommuner m.v.
blive inddraget i fornødent omfang.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
4. Afskæring af administrativ klageadgang
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at afskæring af klageadgangen
til Natur- og Miljøklagenævnet for statslige vej- og jernbaneprojekter, der
meddeles administrativ tilladelse, er uhensigtsmæssig. Foreningen bemærker,
at den mulighed, der i stedet består for efterprøvelse ved domstolene, er en
barriere for den enkelte borger. Foreningen henviser bl.a. til risikoen for, at
borgeren bliver pålagt at skulle betale både egne og modpartens omkostninger.
Foreningen finder således, at den eksisterende klageadgang hos Miljø- og
Naturklagenævnet bør bevares.
Side 7/10
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at Trafik- og
Byggestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene. Dette giver
mulighed for at efterprøve Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser i
overensstemmelse med Århuskonventionens krav. Ministeriet finder, at en
efterprøvelse ved de danske domstole af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser
fuldt ud svarer til kvaliteten af en efterprøvelse ved et administrativt
klagenævn. Der er således ikke efter ministeriets opfattelse
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afgørelserne indbringes direkte
for domstolene. Ministeriet har i den forbindelse i overensstemmelse med
Århuskonventionen i lovforslaget fastsat bestemmelse om, at retten skal påse,
at omkostningerne ved en sådan efterprøvelse ikke er uoverkommeligt dyre for
de berørte parter. Det er ministeriets opfattelse, at denne bestemmelse om
begrænsning af sagsomkostninger på passende vis sikrer, at en
domstolsprøvelse ikke udgør en barriere for den enkelte borgers mulighed for
at efterprøve Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser.
Hertil kommer, at en afgørelse fra et administrativt klagenævnt, så som Natur-
og Miljøklagenævnet, under alle omstændigheder ville kunne indbringes for
domstolene. Ordningen i lovforslaget sikrer således, at der ikke er flere
sagsgange end nødvendigt, førend der foreligger en endelig afgørelse af sagen.
Transport- og Bygningsministeriet skal for god ordens skyld tilføje, at der for så
vidt angår de VVM-tilladelser, der meddeles ved anlægslov, også efter
gældende regler alene er mulighed for domstolsprøvelse. I relation til disse
projekter ændres der ikke på den gældende retstilstand.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
Danske Havne bemærker, at det er urimeligt, at havne fratages adgangen til at
klage til transport- og bygningsministeren over de afgørelser, der er truffet af
Trafik- og Byggestyrelsen. Danske Havne opfordrer således til, at denne
klageadgang bevares.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet ikke
vurderer, at Trafik- og Byggestyrelsens VVM-afgørelser for så vidt angår
statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter, skal kunne påklages til
transport- og bygningsministeren.
Dette skyldes, at Trafik- og Byggestyrelsen efter lovforslaget bliver uafhængig af
transport- og bygningsministeren i de sager, hvor styrelsen behandler
ansøgninger om VVM-tilladelser fra Vejdirektoratet og Banedanmark. Hertil
kommer, at mulighed for efterprøvelse af Trafik- og Byggestyrelsens afgørelser
under alle omstændigheder ikke opfylder de krav til efterprøvelse, der følger af
Århuskonvention, idet klage herefter skal behandles ved domstolene eller et
andet ved lov etableret uafhængig og upartisk organ. Transport- og
Side 8/10
Bygningsministeriets departement opfylder ikke disse kriterier. En
klageadgang til Transport- og Bygningsministeriets departement, som ikke
opfylder Århuskonventionens krav til uvildig klagesagsbehandling, findes på
den baggrund uhensigtsmæssig, selvom den ikke er i strid med
Århuskonventionen, idet en sådan administrativ prøvelse ikke nødvendigvis
afslutter klageforløbet. I de tilfælde, hvor klageren ikke er tilfreds med
departementets afgørelse, skal klager således fortsat have mulighed for at
indbringe departementets afgørelse for domstolene. I disse tilfælde vil en
klagesagsbehandling i departementet alene have forlænget klageprocessen til
skade for et anlægsprojekt og de berørte borgere og virksomheder.
Dette skal også ses i lyset af, at Trafik- og Byggestyrelsen med tiden vil
oparbejde yderligere miljøfaglig ekspertise som følge af de nye opgaver, der
følger af lovforslaget. Transport- og Bygningsministeriets departement vil ikke
deltage i det daglige arbejde med miljøkonsekvensvurderinger og vil følgelig
heller ikke oparbejde samme yderligere specifikke miljøfaglige ekspertise på
området. Det vurderes derfor ikke retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at
departementet fremover skal behandle klager over Trafik- og Byggestyrelsens
afgørelser i relation til miljøkonsekvensvurderinger.
Transport- og Bygningsministeriet har i forhold til dette spørgsmål ikke fundet
anledning til at ændre i lovforslaget.
5. One stop shop på havneområdet
Danmarks Naturfredningsforening og Danske Havne bemærker, at Trafik- og
Byggestyrelsen forsat vil have ansvar for havneprojekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde, Kystdirektoratet for
projekter på søterritoriet i øvrigt og kommunerne/Naturstyrelsen for den
landbaserede del af et havneprojekt. Begge foreninger fremhæver, at det er
uhensigtsmæssigt, at en bygherre skal henvende sig til flere myndigheder,
såfremt et havneprojekt både ligger inden for en erhvervshavns dækkende
værker på havnens søområde, søterritoriet samt på land.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at VVM-direktivet
stiller krav om, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om fælles og
samordnende procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der
både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter VVM-direktivet,
habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Det betyder, at der skal
fastsættes regler, som sikrer, at en bygherre i et havneprojekt kun skal
henvende sig med en ansøgning hos Trafik- og Byggestyrelsen, såfremt
bygherren ønsker at etablere et projekt, som skal vurderes efter de nævnte
direktiver, og som skal etableres inden for en erhvervshavns dækkende værker
på havnens søområde.
Side 9/10
Trafik- og Byggestyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i havneprojekter
er geografisk afgrænset til det område, som ligger inden for en erhvervshavns
dækkende værker på havnens søområde. Landbaserede anlæg og projekter på
søterritoriet i øvrigt hører under Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde
ved hhv. kommunerne/Naturstyrelsen og Kystdirektoratet.
Selvom Transport- og Bygningsministeriet således fastsætter regler om en one
stop shop for vurdering efter VVM-direktivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og
habitatdirektivet, skal der altså fortsat søges tilladelser hos flere myndigheder,
såfremt et projekt geografisk både ligger inden for en erhvervshavns dækkende
værker på havnens søområde og/eller på søterritoriet og/eller på land.
Transport- og Bygningsministeriet medgiver dog, at dette kan medføre en
ganske kompliceret proces for bygherre. Ministeriet vil derfor i forbindelse med
udarbejdelse af den kommende VVM-bekendtgørelse for projekter inden for en
erhvervshavns dækkende værker på havnens søområde vurdere, om det er
muligt inden for den gældende ressortfordeling og gældende ret at skabe en
mere smidig ordning for bygherrerne. Dette arbejde vil i givet fald kræve
koordination mellem flere myndigheder og er ikke et tiltag Transport- og
Bygningsministeriet kan foretage alene. Desuden skal ministeriet understrege,
at en eventuel ordning af den karakter ikke vil betyde, at
tilladelseskompetencen samles ét sted, jf. den gældende ressortfordeling.
Ordningen vil i givet fald alene betyde, at der sker en mere hensigtsmæssig
koordination mellem de relevante myndigheder med henblik på at sikre, at det
i højere grad er myndighederne – og ikke bygherren – der har ansvaret for at
koordinere sagsbehandlingen i sager, hvor der er behov for flere administrative
tilladelser.
6. Økonomiske konsekvenser for havne
Danske havne bemærker, at VVM-direktivets krav til bygherrens udarbejdelse
af miljøkonsekvensrapport og anvendelse af kompetente eksperter til
udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport samt bestemmelser om krav til
bygherrens overvågning af de miljømæssige konsekvenser medfører øgede
administrative udgifter for erhvervslivet. Danske Havne bemærker endvidere,
at det må være en kerneopgave for myndighederne at servicere og hjælpe til
vækst og udvikling i hele landet og derfor også i havne.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at VVM-direktivet
som noget nyt stiller krav om, at miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes af
kompetente eksperter samt, at der skal fastlægges procedurer for overvågning
af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet Transport- og
Bygningsministeriet har i overensstemmelse hermed, indarbejdet dette krav i
vejloven og jernbaneloven.
Side 10/10
Implementering af VVM-direktivet vil for havneområdet ske i en
bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil naturligvis leve op til de krav, der
følger af direktivet, herunder at miljøkonsekvensvurderinger skal udarbejdes af
kompetente eksperter, samt at der skal fastlægges procedurer for overvågning
af et projekts væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Transport- og
Bygningsministeriet er opmærksom på, at dette kan føre til øgede udgifter for
erhvervslivet. Det nærmere omfang heraf vil blive vurderet i forbindelse med
den kommende bekendtgørelse.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.
7. Afgrænsning af projekttyper
Metroselskabet I/S bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at kommende metro
– og letbaneprojekter, som skal tillades ved anlægslov, ikke er omfattet af
lovforslaget.
Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget ikke
udelukker, at også kommende metroprojekter og lignende, kan vedtages ved
anlægslov. Dette kan bl.a. ske efter den procedure, der er fastsat i Miljø- og
Fødevareministeriets lovgivning, som også giver mulighed for at vedtage
projekter ved anlægslov. Herudover, er der også fortsat mulighed for at
udarbejde projekteringslove for konkrete projekter, hvori der nærmere tages
stilling til, hvilke regler et konkret projekt skal udarbejdes efter.
Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning
til at ændre i lovforslaget.


MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
25. februar 2016
2015-835
Vedr. L 134 om forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje
mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havne-
projekter)
Hermed sendes høringsnotat og høringsvar til ovennævnte lovforslag.
Det skal bemærkes, at der siden afslutningen af den offentlige høring er foreta-
get visse ikke-væsentlige materielle ændringer af lovforslaget. Det drejer sig
om:
Anlægslovsmodellen
I høringsudgaven fremgik det udtrykkeligt af lovforslagets bestemmelser, at et
projekt kan godkendes ved Folketingets vedtagelse af en anlægslov, og at an-
lægsloven materielt skulle opfylde direktivets krav til, hvad der skal fremgå af
en VVM-tilladelse. Efter drøftelser med Justitsministeriet er denne del af lov-
forslaget af lovtekniske grunde flyttet fra bestemmelserne til bemærkningerne.
Dette sker med henblik på at sikre en passende balance mellem en korrekt im-
plementering af VVM-direktivet og den danske statsforfatningsret, hvorefter
der ikke ved lov udtrykkeligt bør fastsættes betingelser for, hvad fremtidige
love skal indeholde. Anlægslovsprocessen er således udførligt beskrevet i be-
mærkninger, hvilket ikke ændrer ved, at Folketinget fortsat kan vedtage an-
lægslove, som samtidig udgør en VVM-tilladelse til et konkret projekt. Tilpas-
ningen medfører ingen materiel ændring af lovforslaget i forhold til høringsud-
gaven eller den gældende praksis for Folketingets vedtagelse af anlægslove.
Bemyndigelse til at fastsætte regler om implementering af habitatdirektivet
m.v.
Lovteksten er justeret således, at det nu fremgår som en pligt – og ikke en mu-
lighed, jf. forslaget til jernbanelovens § 102 – at transport- og bygningsministe-
ren skal fastsætte regler om forhold vedrørende miljø og naturbeskyttelse om-
fattet af loven. Bemyndigelsen skal anvendes med henblik på gennemførelse af
habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Ændringen skyldes, at EU-
Kommissionen ikke anerkender en fakultativ bestemmelse, som tilstrækkelig
grundlag for implementering af direktiver vedrørende miljøforhold.
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Side 2/3
Høringsregler
Det er tilføjet til lovteksten, at transport- og bygningsministeren skal udpege de
berørte myndigheder, der skal høres i forbindelse med en eventuel scopingud-
talelse, jf. forslaget til vejlovens § 17 f, hhv. jernbanelovens § 38 f, og scree-
ningsafgørelse, jf. forslaget til vejlovens § 17 d, hhv. jernbanelovens § 38 d. Tid-
ligere fremgik dette kun i forbindelse med høring over selve miljøkonsekvens-
rapporten.
Desuden er de oplysninger, der i forbindelse med høring over miljøkonsekvens-
rapporter skal stilles til rådighed for offentligheden, også udtrykkeligt tilføjet i
lovteksten, jf. forslaget til vejlovens § 17 h, hhv. jernbanelovens § 38 h.
Konsekvensrettelser
Der er i lovforslaget foretaget konsekvensrettelser i lov om en cityring og lov
om elektrificering af jernbanen. Konsekvensrettelserne skal ses i lyset af, at lov
om planlægning (planloven) ophæves som følge af forslaget til ny miljøvurde-
ringslov, som miljø- og fødevareministeren fremsætter. De gældende henvis-
ninger til planloven er således justeret.
Lovforslaget er i forhold til lov om elektrificering endvidere tilpasset således, at
Trafik- og Byggestyrelsen efter lovens ikrafttræden den 16. maj 2017 skal god-
kende miljøkonsekvensvurderinger af elektrificeringsprojekter i stedet for
transport- og bygningsministeren. Det skyldes, at Trafik- og Byggestyrelsen
efter forslaget til jernbanelovens § 38 n gøres uafhængige, herunder af instruk-
tioner fra Transport- og Bygningsministeriets departement, når styrelsen skal
forvalte VVM-opgaver efter det foreslåede kapitel 6 a i jernbaneloven, herunder
meddele administrative VVM-tilladelser til statslige jernbaneprojekter. Det er
ministeriets vurdering, at samme ordning bør gælde i forhold til elektrifice-
ringsprojekterne, hvorefter Trafik- og Byggestyrelsen – og ikke som nu, jf. elek-
trificeringslovens § 4, transport- og bygningsministeren – skal miljøgodkende
elektrificeringsprojekter.
Overgangsregler
Der er i overensstemmelse med VVM-direktivet indsat overgangsregler i lov-
forslaget, jf. forslagets § 7, stk. 3, således at der er klarhed over, hvilket regelsæt
et konkret projekt skal miljøvurderes efter i forbindelse med lovens ikrafttræ-
den den 16. maj 2017.
Ikrafttrædelse af havnebestemmelser
Det er i forbindelse med det lovforberedende arbejde blevet klart, at VVM-
direktivet ikke er korrekt implementeret for Københavns Havn. Det skyldes, at
§ 1 a i havneloven, der bemyndiger transport- og bygningsministeren til at im-
plementere EU-retsakter, herunder VVM-direktivet, ved en fejl ikke er gjort
gældende for Københavns Havn, som reguleres i lov om Metroselskabet I/S og
Side 3/3
Arealudviklingsselskabet By og Havn I/S. Det betyder, at VVM-direktivet i for-
hold til Københavns Havn finder direkte anvendelse, indtil det nødvendige
hjemmelsgrundlag for at implementere direktivet for havnen er tilvejebragt.
Der fastsættes derfor et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt for lovforslagets be-
stemmelse om, at havnelovens bemyndigelseshjemmel til at implementere EU-
retsakter også finder anvendelse for Københavns Havn, således at der hurtigst
muligt tilvejebringes et hjemmelsgrundlag for, at ministeren kan implementere
VVM-direktivet for Københavns Havn.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt


Brevdato 24-11-2015
Afsender Anja Skibsted Thomsen (ath@danskerhverv.dk)
Modtagere TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Akttitel Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige
veje m.v., jernbaneloven og andre love (implementering af VVM-
direktivet for visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter)
- 2015-0835 - Vores SAG-2011-00256
Identifikationsnummer 84017
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige
veje m.v., jernbaneloven og andre love (implementering af VVM-
direktivet for visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter)
- 2015-0835 - Vores SAG-2011-00256
2015-11-24_Brev til Transport og Bygningsministeriet_
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Til Transport- og Bygningsministeriet
Dansk Erhverv har nu gennemgået ovennævnte høring, og jeg vedlægger vort svar dertil.
Med venlig hilsen
Anja Skibsted Thomsen
Advokatsekretær
DIREKTE: +45 3374 6718
ATH@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder
og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.
Til: TRM Lars Damkjær Jespersen (LDJ@TRM.dk), TRM Louise Friis (lof@TRM.dk)
Cc: Jesper Højte Stenbæk (jhs@danskerhverv.dk), Lotte Holmstrup (lho@danskerhverv.dk)
Fra: Anja Skibsted Thomsen (ath@danskerhverv.dk)
Titel: Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven og andre love
(implementering af VVM-direktivet for visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter) - 2015-0835 - Vores
SAG-2011-00256
Sendt: 24-11-2015 09:05:45
Bilag: 2015-11-24_Brev til Transport og Bygningsministeriet_.pdf;
DANSK ERHVERV T. +45 3374 6000
BØRSEN
DK-1217 KØBENHAVN K CVR NR. 43232010
WWW.DANSKERHVERV.DK INFO@DANSKERHVERV.DK
-- AKT 84017 -- BILAG 1 -- [ Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbanelo… ] --
JHS/ATH
jhs@danskerhverv.dk
Side 1/1
-
Deres ref.: 2015-835
Vores ref.: SAG-2011-00256
-
372765
Transport- & Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
220 København K
24. november 2015
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje
m.v., jernbaneloven og andre love (implementering af VVM-direktivet for
visse af Transport- og Bygningsministeriets projekter) – Deres journalnr.
2015-835
Dansk Erhverv har gennemgået ovenstående høring og har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Politisk chefkonsulent
-- AKT 84017 -- BILAG 2 -- [ 2015-11-24_Brev til Transport og Bygningsministeriet_ ] --


Brevdato 23-11-2015
Afsender Nina Larsen Saarnak (nis@dn.dk)
Modtagere TRM Lars Damkjær Jespersen (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret); TRM Louise Friis (Sagsbehandler, Lov- og
Kontraktkontoret)
Akttitel Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler for
Transportministeriet
Identifikationsnummer 86236
Versionsnummer 1
Ansvarlig TRM Louise Friis
Vedlagte dokumenter Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler for
Transportministeriet
Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf.
Transportministeriets lovforslag om VVM
DNs Høringssvar til lovforslag
Dokumenter uden PDF-
version (ikke vedlagt)
Udskrevet 01-12-2015
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 134 Bilag 1
Offentligt
Til Transportministeriet
Hermed følger høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening l Lov om ændring af lov om offentlige veje
m.v., jernbaneloven og andre love. Desuden medfølger brev l Jus tsminister Søren Pind om udkastets regler for
klageadgang.
Med venlig hilsen
Nina
---------------------------------------
Nina Larsen Saarnak
Leder for lokale sager / Cand. Scient Geograf
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø
Tlf.: 39 17 40 00
Dir.tlf.: 31 19 32 38, nis@dn.dk
.....................................................
Vi ta'r naturens parti.
Støt og meld dig ind på her
Til: TRM Lars Damkjær Jespersen (LDJ@TRM.dk), TRM Louise Friis (lof@TRM.dk)
Fra: Nina Larsen Saarnak (nis@dn.dk)
Titel: Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler for Transportministeriet
Sendt: 23-11-2015 11:53:31
Bilag: Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf. Transportministeriets lovforslag om VVM.pdf; DNs Høringssvar til
lovforslag.pdf;
-- AKT 86236 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra DN til lovforslag om nye VVM-regler for Transportministeriet ] --
Dato: 23. november 2015
Til: Justitsminister Søren Pind
Slotholmsgade 12
1215 København K Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Forespørgsel vedr. kommende regelgrundlag for klageadgang til domstolene
i forbindelse forslag til lov om ændring af lov om offentlige vej, lov om jern-
baner, lov om havne, m.v.
Kære Søren Pind
Danmarks Naturfredningsforening skriver til dig for at høre, hvilke lovgivnings- og vejlednings-
initiativer dit ministerium agter at igangsætte i lyset af det lovforslag som din kollega Trans-
portminister Hans Chr. Schmidt har fremsat om lov om ændring af lov om offentlige veje, lov
om jernbaner, lov om havne, m.v.
I det fremsatte lovforslag fremgår, at den eneste klageadgang som Danmarks Naturfrednings-
forening stilles i udsigt, i forbindelse med de i nævnte lovforslag beskrevne administrative
godkendelsesprocesser for VVM-pligtige anlæg, inden for lovforslagets anvendelsesområde, er
adgang til prøvelse ved domstolene. I den forbindelse er det i lovforslaget fastlagt, at domsto-
lene påser, at der skal være såvel nem adgang til prøvelse og samtidig skal denne adgang væ-
re økonomisk uoverkommelig for den klager, der ønsker at indbringe en sag som har været
behandlet i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser for domstolene.
Som udgangspunkt er Danmarks Naturfredningsforening stærkt uenig i den tilgang til klage-
ordning, der er indlejret i Transportministeriets lovforslag. Lovforslaget betyder bl.a., at føl-
gende afgørelser i fremtiden skal indtales ved domstolene:
 de administrative myndigheders beslutning om hvorvidt de i lovforslagets bilag 2
nævnte projekter skal underkastes en VVM-procedure (den såkaldte screening af pro-
jekter)
 de administrative myndigheders godkendelse af, at det i lovforslaget krævede beslut-
ningsgrundlag er tilstede, og
 klarheden og omfanget af vilkår i de af myndighederne udstedte tilladelser
En hel række af de forventede afgørelser vil, bl.a. på baggrund af den mangel på erfaring i
Transportministeriets Trafik- og byggestyrelsen i at træffe disse afgørelser, betyde at forenin-
gen og andre borgere nu skal indlede en større judiciel aktivisme ved domstolene for at få prø-
vet en relativ uerfaren myndigheds afgørelser. I den forbindelse gøres opmærksom på, at der i
Natur- og miljøklagenævnet findes en ekspertise og erfaring i at forestå denne prøvelse.
Omkostninger til domstolsprøvelse
Danmarks Naturfredningsforening finder, at der i denne sammenhæng er behov for at tilveje-
bringe regler og/eller vejledning til domstolene om forståelsen af kravet om nem adgang til
prøvelse, herunder adgang til relevante retsmidler, samt økonomisk overkommelig sagsbe-
handling ved domstolene. Normalt afgøres omkostningsspørgsmål i forbindelse med sager ved
domstolene efter Retsplejelovens regler, nærmere bestemt lovens kapitel 30.
-- AKT 86236 -- BILAG 2 -- [ Brev fra DN til Søren Pind om klageadgang jf. Transportministeriets lovforslag om VVM ] --
2
Der kan være behov for afklaring af en række spørgsmål, såsom
 hvorledes skal domstolen gribe spørgsmålet an om at pålægge sagsomkostninger til
den tabende part i lyset af kravet om, at domstolsproceduren ikke må være uover-
kommeligt dyr
 skal vurderingen af om en retssags omkostninger er uoverkommeligt dyre afgøres på
grundlag af ydre forhold (sagens genstand, længde, etc.) eller på grundlag af sagsøgers
økonomiske situation
 har det betydning, at retssagens omkostninger er uoverkommelige dyre eller ej skal af-
gøres efter dansk ret, under forudsætning af at VVM-direktivets opstillede mål nås
 kan det tillægges betydning om sagsøger rent faktisk ikke blev afholdt fra at anlægge
sagen
 gælder reglerne om ikke uoverkommeligt dyr domstolsproces alene prøvelse i første in-
stans
De pågældende spørgsmål vedrører ikke kun procesomkostningerne, men også spørgsmål i
relation til adgang til relevante retsmidler.
Langt de fleste sager på miljøområdet handler om hvorvidt en given aktivitet har opnået de
krævede godkendelser forud for aktivitetens iværksættelse. Denne type overtrædelser af lov-
givningen gør, at overvejelser om opsættende virkning af klage næsten altid er nærværende i
overvejelser om mulige retsskridt. I den forbindelse er det selvsagt af betydning, at adgangen
til eksempelvis opsættende virkning af prøvelse ved domstolene ikke søges hindret gennem
nedlæggelse af påstand om sikkerhedsstillelse i milliard-klassen.
Danmarks Naturfredningsforening ser frem til at høre nærmere om hvorledes disse og andre
spørgsmål vil blive håndteret i kommende vejledninger i lyset af det af Transportministeren
fremsatte lovforslag.
Med venlig hilsen
Michael Leth Jess
Direktør for Natur & Plan,
Danmarks Naturfredningsforening
Tlf: 31193241, mlj@dn.dk
Dato: d23. november 2015
Til: Transport- og Bygningsministeriet, Louise Friis (lof@trm.dk) samt
Lars Jespersen (ldj@trm.dk).
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om
offentlige veje, lov om jernbaner, lov om havne, m.v.
Danmarks Naturfredningsforening skal hermed afgive høringssvar til det af Transportministeri-
et udarbejdede lovforslag om ændring af en række eksisterende love med det formål at tilve-
jebringe en særlovgivning for miljøvurdering af projekter (VVM) på ministeriets ressortområde.
Foreningens kommentarer er struktureret i en indledende generel del og en kortere del med
særlige kommentarer til enkelte bestemmelser i lovforslaget.
Generelle bemærkninger
Det er foreningens opfattelse, at lovforslaget aldrig burde have været fremsat i den form, hvori
det fremtræder. Det fremgår ganske korrekt af lovforslagets indledende generelle bemærknin-
ger, at såfremt lovforslaget ikke var blevet fremsat, ville projekter på Transportministeriets
ressortområde blive omfattet af den generelle lov om miljøvurdering af planer, programmer og
konkrete projekter, som Miljø- og fødevareministeren fremsatte en måned før fremsættelse af
Transportministerens lovforslag.
Foreningen hæfter sig især ved, at der med den foreslåede ordning med et VVM-system som
dækker generelt i Danmark, og et særligt for Transportministeriets ressortområde, savner en
begrundelse. Der er således hverken saglige, funktionelle, organisatoriske eller økonomiske
årsager til at Transportministeriet nu fremsætter et eget lovforslag, som omhandler den sam-
me procedure som er omhandlet i Miljø- og fødevareministerens lovforslag. Foreningen finder,
at denne fremgangsmåde strider ganske klart imod regeringens egen politik om et enklere og
mere transparent regelgrundlag.
I forlængelse heraf skal foreningen påpege, at med det fremsatte lovforslag, vil der også i
fremtiden være problemer i godkendelsen af projekter, som består af opfyldninger på søterri-
toriet og etablering af en VVM-pligtig aktivitet ovenpå denne opfyldning. Med lovforslaget fast-
holdes en helt uhensigtsmæssig todeling af godkendelseskompetencen, som desværre også
har vist sig at til tider helt ukoordineret mellem de pågældende myndigheder, idet det fortsat
vil være Trafik- og byggestyrelsen der er VVM-myndighed for opfyldningen, mens den stedlige
kommune (oftest) er myndighed for godkendelsen af aktiviteten ovenpå opfyldningen. I en
række situationer har de to kompetente myndigheder være uenige om lovgivningen førte til
krav om VVM-pligt eller ikke – det bemærkes i den forbindelse at en opfyldning og derpå etab-
leret VVM-pligtig aktivitet er at betragte som ét projekt i VVM-direktivets forstand.
Foreningen finder det endvidere uforståeligt, at der skulle være behov for et lovforslag som
nærmest til punkt og prikke svarer til Miljø- og fødevareministerens lovforslag om samme, dog
med den ene forskel at den kompetente myndigheds navn i Transportministeriets lovforslag er
erstattet med Trafik- og byggestyrelsen. I forlængelse heraf er det foreningens opfattelse, at
der samtidig sker en helt uhensigtsmæssig spredning af de offentlige ressourcer og viden om
miljøvurdering af projekter (VVM), idet det bemærkes, at der nu skal ske en fuldstændig orga-
nisatorisk og vidensmæssig opbygning af relevante kompetencer i Trafik- og byggestyrelsen.
-- AKT 86236 -- BILAG 3 -- [ DNs Høringssvar til lovforslag ] --
2
Endelig har foreningen sammen med organisationerne Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer,
Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening, samt Professor
Lone Kørnøv fra Center for miljøvurdering, Aalborg Universitet tilbragt mere end 2½ år med at
diskutere struktur og indhold af de fremtidige VVM-regler i Danmark. Dette arbejde bliver helt
tilsidesat i det af Transportministeriet fremsatte lovforslag. Et væsentligt ønske fra stort set
alle organisationer har været, at der blev ryddet op i den danske VVM-lovgivning, så de admi-
nistrative ordninger blev baseret på en enkeltstående lovgivning. Den tid og viden som organi-
sationerne har lagt i at bidrage til en fremtidssikret implementering af VVM-direktivet i Dan-
mark er med lovforslaget helt tilsidesat, med det ene formål at sikre at Transportministeriet
kan få en egen lovgivning. Det bemærkes at udvalgsarbejdet bl.a. havde som konsekvens at
Klima, Energi og Forsyningsministeriet har besluttet sig for at lade projekter inden for dette
ministeriums ressortområde omfatte af Miljø- og fødevareministerens lovforslag.
Det er foreningens anbefaling, at Transportministeren trækker lovforslaget tilbage og i stedet
indleder en dialog med Miljø- og fødevareministeren om at tilpasse dennes lovforslag til også
at kunne rumme projekter på Transportministeriets ressortområde.
På denne baggrund kan Transportministeriet udarbejde et mere bearbejdet lovforslag til regu-
lering af VVM-proceduren for anlægslov-projekterne.
Særlige bemærkninger
Anlægslovene
Som udgangspunkt hilses det velkomment, at Transportministeriet har forstået, at undtagelsen
i VVM-direktivets art. 1(4) med revisionen af VVM-direktivet (i det reviderede direktiv nu art.
2(5)) ikke længere er en blankocheck for anlægslovene.
Det er dog ifølge foreningen kritisabelt, at der ikke i den forbindelse er taget stilling til en mi-
nimums høringsfrist for anlægslovene. Anlægslovene indeholder typisk nogle af de mest miljø-
påvirkende projekter i Danmark, og det er derfor foreningens opfattelse, at der i den forbindel-
se bør fastsættes en minimums høringsfrist for offentligheden. Som det er nu er det ene og
alene op til regeringen og Folketinget at træffe beslutning om hvor lang en høring offentlighe-
den kan forvente inden der træffes beslutning om vedtagelse af anlægsloven. Det bemærkes i
den forbindelse at vi i nyere tid har oplevet høringsfrister for vedtagelse af ny lovgivning på
mindre end 72 timer fra fremsættelse til endelig vedtagelse.
Det er foreningens opfattelse, at en minimums høringsfrist for anlægslovene skal fastsættes
for at lovforslaget er i overensstemmelse med VVM-direktivet.
Miljømyndigheden
I lovforslaget er Trafik- og byggestyrelsen indsat som den kompetente miljømyndighed for alle
administrative godkendelsesprocesser. Foreningen har aldrig tidligere været opmærksom på,
at der skulle være en særlige viden om miljø- og naturforhold i Trafik- og byggestyrelsen, som
i denne sammenhæng kan sammenlignes med det ansvar og den viden, der må forudsættes
tilstedeværende, såfremt myndigheden skal kunne løfte opgaven som beskrevet i det revide-
rede VVM-direktiv. Foreningen foreslår derfor, at lovforslaget revideres således, at Trafik og
byggestyrelsen fortsat fastholdes som godkendelsesmyndighed, men at dette ansvar forudsæt-
tes udøvet på baggrund af en forudgående høring af Natur og Miljøstyrelsen.
Klageadgang
Lovforslaget bygger i modsætning til Miljø- og fødevareministerens lovforslag på, at borgere og
foreninger som Danmarks Naturfredningsforening udelukkende kan klage ved at gå til domsto-
lene. Det er foreningens opfattelse, at dette forslag er en de facto udelukkelse af klageadgan-
gen, på grund af den byrde det vil være for den læge borger at skulle finde en advokat, der
har den fornødne ekspertise, og som dernæst skal afvente mere end 18 måneders behandling i
første instansen (dette er et meget favorabelt tidsestimat). Danmarks Naturfredningsforening
3
ville nok kunne finde en advokat til at påtage sig en klagesag, men alene retsafgiften forbun-
det med en klagesag udgør en voldsom barriere. Dernæst er der risikoen forbundet med at
skulle føre en sag, hvor der er en risiko for at foreningen kan pålægges at skulle betale både
egne og modpartens omkostninger.
Endnu en gang må der henvises til miljøområdet, hvor et allerede eksisterende og velfunge-
rende administrativt klageorgan som Miljø- og Naturklagenævnet sagtens ville kunne indsæt-
tes som klageorgan, også i den i lovforslaget foreslåede lovgivning.
I lovforslaget er der optaget bestemmelser om, at retten skal påse, at både adgangen til at
påtale en sag er nem og uden unødvendig økonomisk byrde for sagsøger, så virker dette i sin
helhed som mere proklamation end virkelighed. Foreningen har på denne baggrund henvendt
sig til Justitsministeren, for at forespørge, hvilke konkrete regler og/eller vejledninger ministe-
ren agter at udstede i medfør af Retsplejeloven med henblik på at sikre, at foreningen og an-
dre klagere både får en særlig nem adgang til prøvelse ved domstolene og en økonomisk ikke-
byrdefuld sagsbehandling ved domstolene. Foreningens henvendelse til Justitsministeren ved-
lægges som bilag til høringssvaret.
Med venlig hilsen
Michael Leth Jess
Direktør for Natur & Plan, Danmarks Naturfredningsforening
Tlf: 31193241, mlj@dn.dk